PC på størrelse med USB-drev, 25$ inkl. software

Raspberry Pi Foundation vil bygge en Ubuntu-PC til næsten ingen penge og på størrelse med en USB-stick:

The Raspberry Pi Foundation is a UK registered charity (Registration Number 1129409) which exists to promote the study of computer science and related topics, especially at school level, and to put the fun back into learning computing.

We plan to develop, manufacture and distribute an ultra-low-cost computer, for use in teaching computer programming to children. We expect this computer to have many other applications both in the developed and the developing world.

Our first product is about the size of a USB key, and is designed to plug into a TV or be combined with a touch screen for a low cost tablet. The expected price is $25 for a fully-configured system.

How would you use an ultra-low-cost computer? Do you have open-source educational software we can use? Contact us at info@raspberrypi.org.

Provisional specification:

  • 700MHz ARM11
  • 128MB of SDRAM
  • OpenGL ES 2.0
  • 1080p30 H.264 high-profile decode
  • Composite and HDMI video output
  • USB 2.0
  • SD/MMC/SDIO memory card slot
  • General-purpose I/O
  • Open software (Ubuntu, Iceweasel, KOffice, Python)
Raspberry Pi device running Ubuntu 9.04
Raspberry Pi device with attached 12MPixel camera module

Via Boing Boing.

Hvorfor elsker folk Python?

Sieve of Eratosthenes, in Python

Derfor. Eratosthenes’ si, implementeret i Python. Kan det næsten blive mere elegant?

For dem, der ikke forstår hvad koden gør og ikke ved, hvad Eratosthenes’ si er:

Funktionen beregner for et givet “n” (for eksempel 100) en liste af alle primtal op til n (for eksempel 2, 3, 5, 7, 11, 13, 17, 19, 23, 29, 31, 37, 41, 43, 47, 53, 59, 61, 67, 71, 73, 79, 83, 89, 97).

Mangler du en supercomputer? Køb en Playstation 3

Undskyld den lidt poppede overskrift, men det viser sig, at hvis man har brug for en rigtig supercomputer, så er den billigste måde at skaffe den på at købe en hel masse Playstation 3-maskiner og sætte dem op i et cluster og installere en eller anden variant af GNU/Linux på dem.

Baggrunden er, at PS3-en faktisk er en rimeligt kraftig computer, som Sony sælger med tab for at kunne tjene penge på spillene.

Som David Pescovitz skriver på Boing Boing:

Good thing the PlayStation 3 dropped in price. The US Department of Defense ordered 2,200 more of the consoles to crank up their PS3 supercomputer, currently consisting of 336 of the devices in a Linux cluster. According to the official Justification Review Document (cache link) required for the purchase of the PS3s, the game platform, with its IBM Cell microprocessor, is a much better value for the money than IBM’s Cell-powered products designed for supercomputing applications. Ars Technica points out that the price difference comes in part because the PS3 is a loss leader for Sony. From the Justification Review Document:

With respect to cell processors, a single 1U server configured with two 3.2GHz cell processors can cost up to $8K while two Sony PS3s cost approximately $600. Though a single 3.2 GHz cell processor can deliver over 200 GFLOPS, whereas the Sony PS3 configuration delivers approximately 150 GFLOPS, the approximately tenfold cost difference per GFLOP makes the Sony PS3 the only viable technology for HPC applications.

Sony still subsidizing US military supercomputer efforts

Så hvis man står og mangler en server eller på anden vis en seriøs computer (rendering af animation, for eksempel) kan der altså være næsten en faktor 10 at spare ved at købe en Playstation. Og så kan man endda spille på den …

Link: PS3 Cluster Guide 1.0

Ubuntu 9.10 – og hvad så?

Danny Piccirillo giver på Reddit.com en oversigt over de vigtigste ting, man med fordel kan gøre for at få systemet helt tip-top, når først man har installeret det:

DVD Playback

Most commercial DVDs are encrypted with Content Scrambling System (CSS), which attempts to restrict the software that can play a DVD. You’ll need to install libdvdcss if you want to play them. You can do so by first installing the libdvdread4 package via Synaptic Package Manager or Terminal.

Click here to install or use the following command:

sudo apt-get install libdvdread4

Then, within a Terminal window, enter:

sudo /usr/share/doc/libdvdread4/install-css.sh

Restricted Extras

The ubuntu-restricted-extras package includes a bunch of things Ubuntu isn’t legally allowed to ship with, namely unrar for unarchiving .rar files, Microsoft TrueType core fonts, Sun Java Runtime Environment (JRE), restricted codecs, and finally Adobe Flash Player. Like the rest of the packages and applications in this list unless noted otherwise, it’s available in the new Ubuntu Software Center (Applications ⟶ Ubuntu Software Center).

Click here to install or use the following command:

sudo apt-get install ubuntu-restricted-extras

I also recommend you at least give a fair chance to Gnash, an open source flash player on the list of high priority Free software projects. To install, you’ll first have to make sure you don’t have Adobe’s flash player installed via Synaptic or Terminal.

Command:

sudo apt-get purge flashplugin-installer nspluginwrapper

Finally, you can install the Gnash plugin via Synaptic of Terminal.

APT Line: ppa:gnash/ppa
Click here to install or use the following command:

sudo apt-get install mozilla-plugin-gnash

Og så videre. Jeg har selv netop installeret systemet og regner med at skrive lidt om det om et par dage. Det lader til at være pænere og hurtigere end alle tidligere versioner af Ubuntu, jeg hidtil har set, men i alt væsentligt er det heldigvis bare sig selv – det vil sige, rimeligt stabilt og pålideligt.

Link: Top things to do after installing Ubuntu 9.10 Karmic Koala

Spar finanskrisen væk med fri software

Alverdens firmaer og regeringer kunne spare 5.000.000.000.000 – nej, der er ikke for mange nuller: Fem tusind milliarder kroner ved at gå over til fri/open source software og spare de dyre licenser, har forretningsmand og grundlægger af open source-firmaet Cygnus Michael Tiemann beregnet, skriver Computerworld:

Michael Tiermann fremhæver i et interview med Computerworlds engelske søsterblad, at hvis alle virksomheder gik over til open source-licenser, ville de samlet årligt spare fem billioner kroner – svarende til fem tusinde milliarder kroner – eller slet og ret 5.000.000.000.000 kroner.

Det astronomiske beløb har Michael Tiermann sjusset sig frem til ved at gå ud fra analysehusets Gartners beregninger om et verdensomspændende årligt it-budget på 17,3 billioner kroner i 2008.

Erfaringer med, at mellem 18 til 30 procent af budgettet bliver brugt på proprietær software, giver et årligt forbrug mellem tre og fem billioner kroner i, hvad Michael Tiermann kalder “dødsvægt-udgifter”.

Han fremhæver i en  publikation fra Open Source Initiative, at det har været fremme, at it-industrien sidste år samlet set tabte omkring 305 milliarder kroner i tabte licenskroner, fordi folk og virksomheder benyttede open source-software frem for proprietære softwarelicenser.

“Det er helt sikkert historien om glasset, der er halvtomt eller halvfyldt, for de kunder, der brugte færre penge på it-udstyr, kunne jo skabe mere værdi for dem selv,” forklarer Michael Tiermann om, at samfundet ville have godt af besparelserne.

Og så er der også meget solide politiske og forbrugermæssige fordele ved fri software – læs selv mere i linksene herunder.

Link:  Spar 5.000.000.000.000 kroner med open source
(med tak til Martin Pihl).

Læs også:

Fildeler retsforfølges for 25 millioner og fortæller sin historie

Joel Tenebaum fortæller i The Guardian om sine genvordigheder, efter at pladebranchen har sagsøgt ham for fildeling, og han har nægtet at bøje sig og erkende, at han skulle have gjort noget galt:

To a certain extent, I’m afraid to write this. Though they’ve already seized my computer and copied my hard drive, I have no guarantee they won’t do it again. For the past four years, they’ve been threatening me, making demands for trial, deposing my parents, sisters, friends, and myself twice – the first time for nine hours, the second for seven. I face up to $4.5m in fines and the last case like mine that went to trial had a jury verdict of $1.92m.

When I contemplate this, I have to remind myself what I’m being charged with. Investment fraud? Robbing a casino? A cyber-attack against the federal government? No. I shared music. And refused to cave.

No matter how many people I explain this to, the reaction is always the same: dumbfounded surprise and visceral indignance, both of which are a result of the amazing secrecy the Recording Industry Association of America (RIAA) has operated under. “How did they get you?” I’m asked. I explain that there are 40,000 people like me, being sued for the same thing, and we were picked from a pool of millions who shared music. And that’s when a look appears on the face of whoever I’m talking to, the horrified “it could have been me!” look. […]

in August 2007, I came home from work to find a stack of papers, maybe 50 pages thick, sitting at the door to my apartment. That’s when I found out what it was like to have possibly the most talented copyright lawyers in the business, bankrolled by multibillion-dollar corporations, throwing everything they had at someone who wanted to share Come As You Are with other Nirvana fans.

I had assumed that as an equal in a court of law in the United States, my story would be told and a just outcome would result. I discovered the sheer magnitude of obstacles in your way to get your say in court. And even if you get to trial, (which only one other person, Jammie Thomas Rasset, has done) you’re still far from equal with the machine controlling 85% of commercial music in the US. […]

My sisters, dad and mother have all been deposed. My high-school friends, friends of the family too. My computer’s been seized and hard drive copied, and my parents and sister narrowly escaped the same fate for their computers. And the professor who supervises my teaching is continually frustrated with my need to have people cover for me, while my research in grad school is put on hold to deal with people whose full-time job is to keep an anvil over my head. I have to consider every unrelated thing I do in my private life in the event that I’m interrogated under oath about it. I wonder how I’ll stand up in a courtroom for hours having litigators try to convince a jury of my guilt and the reprehensibility of my character.

Er der nogen af mine læsere, der kan genkende denne følelse af “det ku’ have været mig!”, som jeg har fremhævet?

Tak, Morten Jørgensen!

Link: How it feels to be sued for $4.5m, Joel fights back

Offentlige toiletter ind i kampen mod terror

Regeringen vil undersøge mulighederne for at indføre skærpet overvågning af de offentlige toiletter. I modsætning til alle andre offentligt tilgængelige områder er toiletter friholdt, idet de kun er udsat for såkaldt “almindelig” overvågning i form af stikprøvekontrol.

Det fremgår af et svar fra Justitsministeriet til Folketingets Retsudvalg. Ministeriet oplyser til udvalget, at der ifølge Politiets Efterretningstjeneste (PET) og Rigspolitiet er “en stigning i de problemer, som brugen af offentlige toiletter udgør i forbindelse med efterforskningen af sager om terrorisme og organiseret kriminalitet”.

Problemet opstår, fordi de kriminelle kan udnytte det frirum, de kan finde på de offentlige toiletter, til at mødes og udveksle planer. På samme måde vil regeringen finde ud af, om det er muligt at registrere og identificere gæster i folks hjem, ligesom man ønsker at opstille overvågningskameraer i alle private sove- og badeværelser i stedet for som nu blot i alle husets øvrige rum.

PET oplyser nemlig, at “den stadig stigende aktivitet i almindelige menneskers soveværelser” indebærer “tiltagende problemer for politiets og efterretningstjenestens muligheder for at efterforske sager om terrorisme og organiseret kriminalitet, hvor aflytning og overvågning ofte er et afgørende efterforskningsredskab”.

SFs Marina Johansen Duhmhardt har “ingen problemer med”, at der bliver indført skærpet overvågning på de offentlige toiletter.

“Det virker urimeligt, at kriminelle kan slippe af sted med at udveksle planer, blot ved at bruge de offentlige toiletter,” siger hun.

Til gengæld tvivler hun på, at det nytter noget at indføre overvågning af folks soveværelser.

“De, der ønsker at udveksle planer til kriminelle formål, har formentlig ikke behov for at gøre det i soveværelset”, siger hun:

“Jeg har svært ved at forestille mig, at det er et stort problem. Der er ingen grund til at lave bureaukrati og nye regler, hvis der ikke er et problem.”

Dansk Folkepartis Peter Skaarup erklærer sin tilfredshed med de nye regler:

“Men i den praktiske verden kan der være vanskeligheder. De offentlige toiletter er selvfølgelig lukket land for fremmede og subsistensløse, men man ved aldrig, hvad der gemmer sig under et ellers tilforladeligt ydre. Bør folk ikke altid identificeres, f.eks. med foto, før de lukkes ind?”.

Skaarup tilføjer, at man bør overveje at montere et kamera af webkameratypen nede i selve cisternen: “Man ved aldrig, hvilke tatoveringer de forskellige terrorist-typer render rundt med, og måske det kan lette identifikationen. Hvis man ikke har noget at skjule, har man heller ikke noget at være bange for”.

Nåhnej – egentlig handlede Berlingskes artikel jo om biblioteker. Her er et pluk fra den rigtige artikel, som jeg næsten citerer ovenfor:

Regeringen vil nemlig undersøge, om brugere af bibliotekerne fremover skal fremvise identifikation såsom pas eller sygesikringskort og lade sig registrere, hvis de vil bruge bibliotekernes computere til at komme på internettet.

På samme måde vil regeringen finde ud af, om det er muligt at registrere og identificere kunder, der køber taletidskort i kiosker, benytter internetcafeer eller trådløse netværk, såkaldte hotspots, rundt omkring på hoteller, cafeer osv.

Det fremgår af et svar fra Justitsministeriet til Folketingets Retsudvalg. Ministeriet oplyser til udvalget, at der ifølge Politiets Efterretningstjeneste (PET) og Rigspolitiet er »en stigning i de problemer, som brugen af uregistrerede taletidskort udgør i forbindelse med efterforskningen af sager om terrorisme og organiseret kriminalitet«.

Dertil kommer, at »den stadig stigende udbredelse af gratis hotspots på offentligt tilgængelige steder« indebærer »tiltagende problemer for politiets og efterretningstjenestens muligheder for at efterforske sager om terrorisme og organiseret kriminalitet, hvor telefon- og internetaflytning ofte er et afgørende efterforskningsredskab«.

Smil, kære ven – dit privatliv er historie, eller rettere sagt: I dag er det PET, der ejer rettighederne til dit livs historie.

Link: Biblioteker ind i kampen mod terrorister (via The Citizen).

Foto: Ian Britton, published under a Creative Commons Attribution-Noncommercial-No Derivative Works 3.0 License