IT-politik – Page 6

Fildeler retsforfølges for 25 millioner og fortæller sin historie

Joel Tenebaum fortæller i The Guardian om sine genvordigheder, efter at pladebranchen har sagsøgt ham for fildeling, og han har nægtet at bøje sig og erkende, at han skulle have gjort noget galt:

To a certain extent, I’m afraid to write this. Though they’ve already seized my computer and copied my hard drive, I have no guarantee they won’t do it again. For the past four years, they’ve been threatening me, making demands for trial, deposing my parents, sisters, friends, and myself twice – the first time for nine hours, the second for seven. I face up to $4.5m in fines and the last case like mine that went to trial had a jury verdict of $1.92m.

When I contemplate this, I have to remind myself what I’m being charged with. Investment fraud? Robbing a casino? A cyber-attack against the federal government? No. I shared music. And refused to cave.

No matter how many people I explain this to, the reaction is always the same: dumbfounded surprise and visceral indignance, both of which are a result of the amazing secrecy the Recording Industry Association of America (RIAA) has operated under. “How did they get you?” I’m asked. I explain that there are 40,000 people like me, being sued for the same thing, and we were picked from a pool of millions who shared music. And that’s when a look appears on the face of whoever I’m talking to, the horrified “it could have been me!” look. […]

in August 2007, I came home from work to find a stack of papers, maybe 50 pages thick, sitting at the door to my apartment. That’s when I found out what it was like to have possibly the most talented copyright lawyers in the business, bankrolled by multibillion-dollar corporations, throwing everything they had at someone who wanted to share Come As You Are with other Nirvana fans.

I had assumed that as an equal in a court of law in the United States, my story would be told and a just outcome would result. I discovered the sheer magnitude of obstacles in your way to get your say in court. And even if you get to trial, (which only one other person, Jammie Thomas Rasset, has done) you’re still far from equal with the machine controlling 85% of commercial music in the US. […]

My sisters, dad and mother have all been deposed. My high-school friends, friends of the family too. My computer’s been seized and hard drive copied, and my parents and sister narrowly escaped the same fate for their computers. And the professor who supervises my teaching is continually frustrated with my need to have people cover for me, while my research in grad school is put on hold to deal with people whose full-time job is to keep an anvil over my head. I have to consider every unrelated thing I do in my private life in the event that I’m interrogated under oath about it. I wonder how I’ll stand up in a courtroom for hours having litigators try to convince a jury of my guilt and the reprehensibility of my character.

Er der nogen af mine læsere, der kan genkende denne følelse af “det ku’ have været mig!”, som jeg har fremhævet?

Tak, Morten Jørgensen!

Link: How it feels to be sued for $4.5m, Joel fights back

Offentlige toiletter ind i kampen mod terror

Regeringen vil undersøge mulighederne for at indføre skærpet overvågning af de offentlige toiletter. I modsætning til alle andre offentligt tilgængelige områder er toiletter friholdt, idet de kun er udsat for såkaldt “almindelig” overvågning i form af stikprøvekontrol.

Det fremgår af et svar fra Justitsministeriet til Folketingets Retsudvalg. Ministeriet oplyser til udvalget, at der ifølge Politiets Efterretningstjeneste (PET) og Rigspolitiet er “en stigning i de problemer, som brugen af offentlige toiletter udgør i forbindelse med efterforskningen af sager om terrorisme og organiseret kriminalitet”.

Problemet opstår, fordi de kriminelle kan udnytte det frirum, de kan finde på de offentlige toiletter, til at mødes og udveksle planer. På samme måde vil regeringen finde ud af, om det er muligt at registrere og identificere gæster i folks hjem, ligesom man ønsker at opstille overvågningskameraer i alle private sove- og badeværelser i stedet for som nu blot i alle husets øvrige rum.

PET oplyser nemlig, at “den stadig stigende aktivitet i almindelige menneskers soveværelser” indebærer “tiltagende problemer for politiets og efterretningstjenestens muligheder for at efterforske sager om terrorisme og organiseret kriminalitet, hvor aflytning og overvågning ofte er et afgørende efterforskningsredskab”.

SFs Marina Johansen Duhmhardt har “ingen problemer med”, at der bliver indført skærpet overvågning på de offentlige toiletter.

“Det virker urimeligt, at kriminelle kan slippe af sted med at udveksle planer, blot ved at bruge de offentlige toiletter,” siger hun.

Til gengæld tvivler hun på, at det nytter noget at indføre overvågning af folks soveværelser.

“De, der ønsker at udveksle planer til kriminelle formål, har formentlig ikke behov for at gøre det i soveværelset”, siger hun:

“Jeg har svært ved at forestille mig, at det er et stort problem. Der er ingen grund til at lave bureaukrati og nye regler, hvis der ikke er et problem.”

Dansk Folkepartis Peter Skaarup erklærer sin tilfredshed med de nye regler:

“Men i den praktiske verden kan der være vanskeligheder. De offentlige toiletter er selvfølgelig lukket land for fremmede og subsistensløse, men man ved aldrig, hvad der gemmer sig under et ellers tilforladeligt ydre. Bør folk ikke altid identificeres, f.eks. med foto, før de lukkes ind?”.

Skaarup tilføjer, at man bør overveje at montere et kamera af webkameratypen nede i selve cisternen: “Man ved aldrig, hvilke tatoveringer de forskellige terrorist-typer render rundt med, og måske det kan lette identifikationen. Hvis man ikke har noget at skjule, har man heller ikke noget at være bange for”.

Nåhnej – egentlig handlede Berlingskes artikel jo om biblioteker. Her er et pluk fra den rigtige artikel, som jeg næsten citerer ovenfor:

Regeringen vil nemlig undersøge, om brugere af bibliotekerne fremover skal fremvise identifikation såsom pas eller sygesikringskort og lade sig registrere, hvis de vil bruge bibliotekernes computere til at komme på internettet.

På samme måde vil regeringen finde ud af, om det er muligt at registrere og identificere kunder, der køber taletidskort i kiosker, benytter internetcafeer eller trådløse netværk, såkaldte hotspots, rundt omkring på hoteller, cafeer osv.

Det fremgår af et svar fra Justitsministeriet til Folketingets Retsudvalg. Ministeriet oplyser til udvalget, at der ifølge Politiets Efterretningstjeneste (PET) og Rigspolitiet er »en stigning i de problemer, som brugen af uregistrerede taletidskort udgør i forbindelse med efterforskningen af sager om terrorisme og organiseret kriminalitet«.

Dertil kommer, at »den stadig stigende udbredelse af gratis hotspots på offentligt tilgængelige steder« indebærer »tiltagende problemer for politiets og efterretningstjenestens muligheder for at efterforske sager om terrorisme og organiseret kriminalitet, hvor telefon- og internetaflytning ofte er et afgørende efterforskningsredskab«.

Smil, kære ven – dit privatliv er historie, eller rettere sagt: I dag er det PET, der ejer rettighederne til dit livs historie.

Link: Biblioteker ind i kampen mod terrorister (via The Citizen).

Foto: Ian Britton, published under a Creative Commons Attribution-Noncommercial-No Derivative Works 3.0 License

Hvem ejer din iPhone og din computer?

Det gør du selv, mener du måske (hvis du har nogen af disse ting). Men balladen omkring Amazons Kindle-læser viser, at det måske ikke lige præcis er dig der ejer disse ting i den forstand, at det er dig, der bestemmer, hvordan du kan bruge dem eller hvilke ting, du må have på dem. Farhad Manjoo beskriver situationen i en artikel i Slate:

The worst thing about this story isn’t Amazon’s conduct; it’s the company’s technical capabilities. Now we know that Amazon can delete anything it wants from your electronic reader. That’s an awesome power, and Amazon’s justification in this instance is beside the point. As our media libraries get converted to 1’s and 0’s, we are at risk of losing what we take for granted today: full ownership of our book and music and movie collections.

Most of the e-books, videos, video games, and mobile apps that we buy these days day aren’t really ours. They come to us with digital strings that stretch back to a single decider—Amazon, Apple, Microsoft, or whomever else. Steve Jobs has confirmed that every iPhone routinely checks back with Apple to make sure the apps you’ve purchased are still kosher; Apple reserves the right to kill any app at any time for any reason. But why stop there? If Apple or Amazon can decide to delete stuff you’ve bought, then surely a court—or, to channel Orwell, perhaps even a totalitarian regime—could force them to do the same. Like a lot of others, I’ve predicted the Kindle is the future of publishing. Now we know what the future of book banning looks like, too.[…]

In The Future of the Internet and How To Stop It, Harvard law professor Jonathan Zittrain argues that such “tethered” appliances give the government unprecedented power to reach into our homes and change how our devices function. In 2004, TiVo sued Echostar (which runs Dish Network) for giving its customers DVR set-top boxes that TiVo alleged infringed on its software patents. A federal district judge agreed. As a remedy, the judge didn’t simply force Dish to stop selling new devices containing the infringing software—the judge also ordered Dish to electronically disable the 192,000 devices that it had already installed in people’s homes. (An appeals court later stayed the order; the legal battle is ongoing.) In 2001, a company called Playmedia sued AOL for including a version of the company’s MP3 player in its software. A federal court agreed and ordered AOL to remove Playmedia’s software from its customers’ computers through a “live update.”

Mine fremhævelser. Modtræk? Nægte at bruge apparater og medier, der anvender nogen form for kopibeskyttelse, også når man sælger e-bøger og online-film. Insistere på, at alt skal kunne håndteres ved hjælp af fri software. Boycot iPhones og brug Android og andre GNU/Linux-baserede telefoner i stedet. Afvis tanken om, at producenten skal bestemme, hvad man kan gøre ved eller have liggende på sine egne ting.

Link: Why 2024 will be like Nineteen Eighty Four

Amazons Kindle Swindle

Amazon sælger en e-bogslæser, de selv har produceret, den såkaldte Kindle. Denne ebogs-læser er ikke som ethvert andet boglæserprogram, f.eks. FBReader – nej, en Kindle er forsynet med DRM, også kendt som kopibeskyttelse, der sætter Amazon i stand til i samarbejde med rettighedshaverne at bestemme, hvilke bøger den enkelte kunde kan læse på sin Kindle.

For eksempel udgav Amazon for nylig George Orwells samlede værker i deres e-bogsformat. Det var rigtig fint, og masser af mennesker kunne således købe, downloade og læse “1984” og andre af Orwells værker i deres elektroniske bogsamling.

Men så skete det, at Amazon blev uenig med dem, der bestyrer rettighederne for Orwells bøger. Hvad gør man ved det? Jo, næste gang e-bogs-læserne kommer i kontakt med Internettet, ryger der besked ud om, at Orwells bøger alligevel ikke er solgt – de er så at sige usolgt. Bøgerne blev bag om ryggen og uden at spørge slettet fra folks Kindles, og en eller to må have spurgt sig selv, om det mon i virkeligheden var en Swindle, de dér havde købt:

David Pogue. writing in the New York Times, reported that hundreds of customers awoke to find that Amazon remotely deleted books that they’d earlier bought and downloaded. Apparently, the publisher determined that it should not offer those titles, so Amazon logged into Kindles, erased the books, and issued refunds. This was aptly compared to someone sneaking into your house, taking away your books, and leaving a stack of cash on the table.

That George Orwell’s Nineteen Eighty-Four and Animal Farm were among the wiped books is so funny that it aches. The headlines across the ‘net wrote themselves. Down the memory hole!

If this were the only example of this sort of thing, it could be written off as a mistake. But it’s just the latest in a series illustrating Amazon’s vision for the future of reading.

• First, Amazon selectively disabled text-to-speech. It did this to cosy up to publishers who felt audiobook sales were threatened by the Kindle’s robotic enunciation. This mocks the blind and supports an ugly interpretation of the law, which would make reading to your own children an act of copyright infringement.

• Amazon also refuses to disclose the circumstances under which it will no longer allow you to download copies of books you have bought. Cory’s been stonewalled, by one spokesdroid after another, which would be comical were it not so absurd.

• The Author’s contract for Kindle publications is “the pinnacle of bogosity.” Nor can you resell Kindle books, as you can normal ones, even though you have the legal right to do so. This is because the Digital Millennium Copyright Act makes it illegal to circumvent the electronic locks that Amazon applies to its e-books.

• Amazon has even locked Kindle users out of their own Kindle accounts, for trivial reasons.

Now we find that the books you buy are never really yours, and that enjoying them is a privilege granted and withdrawn by Amazon at publisher behest. No-one who enjoys reading can take comfort in any of this.

Helt ærligt: Kunne man forestille sig en boghandler, der fandt ud af, at han alligevel ikke havde “ret” til at sælge dig en bestemt bog, fordi forlæggeren var raget uklar med rettighedshaverne, og derfor brød ind i dit hus i nattens mulm og mørke for at tage bogen tilbage? Og hvis ikke – hvordan kan Amazon så tro, at det på nogen måde kan være acceptabelt, når blot indbruddet er på et stykke forbrugerelektronik i kundens hjem frem for et fysisk indbrud?

Eksemplet understreger, hvorfor kopibeskyttelse og anden “fjernkontrol” er en uskik, vi som borgere og forbrugere ikke burde finde os i.

Link: Delete this book (via Boing Boing).

Frankrig: ‘Three strikes’ er død

Det franske forfatningsråd har omstødt ideen om, at det skulle være muligt at afskære brugere fra internettet efter tre beskyldninger for pirateri, og har indskærpet, at så vidtgående et skridt som at formene folk adgang til Internettet kun kan ske ved kendelse af en domstol:

The Constitutionnal Council, highest jurisdiction in France gave its decision1 concerning the HADOPI “three strikes” law [ed: France’s insane plan to force ISPs to cut Internet service to people who have unsubstantiated accusations of copyright infringment], final stage before the promulgation of the law. It decided that presumption of innocence is more important than the idiotic schemes from the entertainment industries to artificially prolong their obsolete models.

All sanctioning power (ie. disconnecting internet users) has been removed from the HADOPI.

” This is a great victory for citizens who proved they can altogether act to protect their Freedom. HADOPI’s “three strikes” is finally buried. All we have now is a big tax-sponsored spam machine for the entertainment industries. But this is not the end of Sarkozy’s will to control the Internet. The next law, LOPPSI, is already on tracks and will be about filtering the content on the Internet. Citizens must celebrate this great victory but remain watchful…” declares Jeremie Zimmermann, cheerfully.

Bemærk, at forfatningsrådet i sin afgørelse bl.a. lægger vægt på, at

… selon les requérants, en conférant à une autorité administrative, même indépendante, des pouvoirs de sanction consistant à suspendre l’accès à internet, le législateur aurait, d’une part, méconnu le caractère fondamental du droit à la liberté d’expression et de communication et, d’autre part, institué des sanctions manifestement disproportionnées

… det vil sige, at idet man giver en administrativ myndighed beføjelse til at suspendere adgang til internettet, ignorerer man den grundlæggende karakter af retten til ytrings- og kommunikationsfrihed, samtidig med, at sanktionen – afkobling fra Internettet – er ude af proportioner med “overtrædelsen”.

Dette er interessant nok de samme argumenter, som lå bag de digitale borgerrettigheder, som EU-parlamentet i sidste øjeblik og takket være massivt pres fra borgerretsgrupper fik skrevet ind i den kommende telekompakke.

Nu mangler vi bare at få gjort noget ved censur (“børnepornofilter”) og overvågning (logningsbekendtgørelsen). Men et lille skridt i den rigtige retning er det da.

Link: Hadopi is dead: “three strikes” buried by highest court.

(via Boing Boing)

Video uden plugins og uden flash på vej

På DailyMotion, hvor man skriver:

“We are going to make history today.”

Dailymotion is excited to launch a new R&D platform dedicated to open video formats and web standards: openvideo.dailymotion.com. You don’t need the Adobe Flash plugin to watch videos on this platform – the only requirement is the latest version of Firefox, 3.5 beta, available here.

No plugins? No Flash?
Nope – for all content from Motionmakers and Official Users we are using the new HTML < video > tag, supported by Firefox 3.5, to display the video, and not any proprietary technology.

But wait – the video quality is lower and sound is sometimes crackly…
That’s normal…for now. The new encoding formats we’re using are Ogg, Theora + Vorbis. They’re not yet as good as other common codecs such as H264, ON2 VP6, but they comprise an open format that is not patented, is free to use, and is supported by the Mozilla foundation (http://blog.wikimedia.org/2009/01/26/mozilla-and-wikimedia-join-forces-to-support-open-video/). So don’t worry – it’s going to improve soon. We have a few tricks to improve the quality, but for the moment re-encoding 300,000 videos in this format forced us to compromise.

Why does non-Flash video playback matter?
It’s both technical and philosophical, but to make long story short, it will allow us to do new, fun things with video.

Ingen Flash, ingen plugins, åbne formater, som hverken Adobe eller noget andet firma “ejer”. Det er den rigtige vej at gå.

Link: Watch Video … Without Flash (via Boing Boing).

Overvågning af offentlig transport på vej

Den radikal Daniel Nyboe Andersen beskriver det nye “rejsekort” på sin TV2-blog:

Rejsekortet er på vej. I dag er jeg med Nordjyllands Trafikselskab på Sjælland, hvor vi afprøver Rejsekortet, der indtil videre er installeret i 40-50 busser. Om 3 år er systemet landsdækkende, hvilket gør det meget lettere at billettere. Som politiker ser jeg den største fordel i, at der kommer præcise data på alle rejser. I dag laves manuelle tællinger et par gange om året. Når vi kender præcise passagertal for alle ruter kan vi bedre planlægge ruter og afgange. Det giver bedre service og mindre spild.

Jeg er ikke helt sikker på, jeg deler hans begejstring. Betyder den præcise kortlægning ikke, at alle vore rejser med offentlig transport bliver registreret med tid og sted?

På rejsekort.dk bekræftes disse anelser for så vidt:

Rejsekort har samme størrelse som et dankort eller et sygesikringskort. Rejsekort har en indstøbt chip, der altid holder styr på, hvor mange penge, der er på kortet. Det er også chippen, der gør, at du kan checke ind og checke ud på stationen eller i bussen.

Rabat med rejsekort

Jo mere du rejser, jo større rabat får du. Så enkelt er det. Du får selvfølgelig stadig særligt favorable priser, hvis du f.eks. er pensionist, studerende eller barn.

Check ind og check ud

Når du begynder din rejse, checker du ind ved at holde rejsekortet hen på en kortlæser, og når du slutter din rejse, checker du ud på samme måde. Det tager kun en brøkdel af et sekund at holde rejsekort hen på kortlæseren, så du behøver næsten ikke standse op.

Nemt, hurtigt og sikkert

Det er nemt, hurtigt og sikkert at bruge rejsekort. Med et rejsekort i lommen skal du ikke købe billet inden rejsen. Du skal bare have penge på dit rejsekort, og når du så rejser med bus, metro eller tog, bliver prisen for rejsen automatisk trukket på rejsekortet.

Og hver eneste gang, du stiger af og på en bus eller et tog, bliver tidspunkt og dato registreret. Hvor du er på et givet tidspunkt, og hvor du tog til og fra er ikke længere din egen sag, det bliver registreret og kan når som helst findes frem af myndighederne.

Jeg er sikker på, at man vil sige, at disse oplysninger skam kun er tilgængelige for politiet, og mod en dommerkendelse. Man vil sikkert også kunne slippe for overvågningen ved at betale vilde overpriser for en gammeldags billet, noget stort set ingen vil vælge.

Så kan man køre bil, men dem arbejdes der på at få indbygget GPS-sendere i. Overvågningsamfundet er godt på vej.

Fotolicens – falsk papir til at vise til ægte betjente

Overalt i verden bliver folk med kameraer generet og mistænkeliggjort, for det er jo kun terrorister, der kunne finde på at tage billeder på offentlige steder. Vi har bl.a. omtalt det her.

Matthew Stanley Williams gjorde noget ved det – han lavede en falsk “Photography License” fra Department of Homeland Security, der kan få de nævenyttige betjente til at gå væk:

Since September 11, photographers have been stopped, harassed, and intimidated into handing over their personal property simply because they were photographing subjects that made other people uncomfortable, such as ship locks, trains, buildings, bridges, and bus stations. If you live in the United States, here’s a guide to print and carry with you: The Legal Handbook for Photographers. British photographers should carry The UK Photographer’s Rights Guide, since photography is slowly becoming illegal in the United Kingdom.

In the event you’re stopped by overzealous law enforcement or security officials attempting to enforce fictitious laws, I’ve designed these fictitious and official-looking Photographer’s Licenses. If you have Adobe Illustrator, you can download the EPS vector art file and print your own. You’ll need a photo of yourself, and OCR (or a similar font) to fill in your personal information.

Department of Homeland Security Photographer’s License
San Francisco Muni Photographer’s License

Lovligt? Hvem ved – men det er givetvis heller ikke lovligt at chikanere fotografer og beslaglægge deres billeder på baggrund af ikke-eksisterende love og bestemmelser, som det sker overalt i verden, ikke mindst i Storbritannien og USA.

Via JWZ.

Internettet er under angreb

Pressemeddelelse fra Hanne Dahl, MEP for Junibevægelsen:

På tirsdag den 5. maj skal Europa-Parlamentet stemme om den meget omstridte Telekommunikationspakke – vel at mærke Parlamentets sidste samling i denne valgperiode. Det er knald eller fald for det åbne og brugerdrevne internet, som vi kender og nyder godt af i dig. Og med det er vores basale borgerrettigheder også i fare.

”Et af de helt centrale punkter er spørgsmålet om at lukke folks internetforbindelse, hvis de har downloadet ulovligt, hvor internetudbydere som TDC og Tele2 vil kunne lukke dig helt af – uden dommerkendelse og almindelig retssikkerhed. Det er absurdt, at man på internettet åbenbart
godt kan se bort fra helt basale borgerrettigheder. Man forbyder jo heller ikke folk adgang til alle supermarkeder, fordi de har stjålet en pakke tyggegummi i Netto”, siger Hanne Dahl.

Hanne Dahl har sammen med en række andre medlemmer af Europa-Parlamentet fremsat en pakke af ændringsforslag under navnet ”Citizens’ Rights Amendments”. Ideen er at minimere de skader, som Telekompakken ser ud til at volde – og sikre borgernes rettigheder på internettet. Internettet sikrer adgang til en masse tjenester og derved muligheder. Vi må bevare den åbenhed, som karakteriserer nettet i dag og sikre det frie valg, i stedet for at filtrere indholdet på nettet og intensivere overvågningen. Det er endnu uklart, om ændringsforslagene vil blive vedtaget, men det vil blive afgjort på tirsdag middag.

Se mere om ”Citizens’ Rights Amendments” her: http://werebuild.eu/

Udover at have sine ændringsforslag med i afstemningen har Hanne Dahl også taletid til debatten om Telekompakken i Parlamentet tirsdag formiddag.

”Internettet skal selvfølgelig ikke være Det Vilde Vesten, men derfor skal almindelige borgerrettigheder stadig gælde. I dag går mange jo heller ikke på posthuset, i banken eller i tøjbutikken – de ordner det på internettet. Og hvis man begrænser nettet på denne måde, vil det være et kæmpe tilbageslag – og et decideret demokratisk problem.”

”Vi er og skal også fremover være medborgere på internettet med ytringsfrihed og basale frihedsrettigheder. Vi må ikke lade os reducere til kunder og klienter”, slutter Hanne Dahl.

Link: Internettet er under angreb!

Læs også:
• Digitale borgerrettigheder – en nødvendighed
• Borgerrettigheder på Internettet

Digitale borgerrettigheder i EU, fortsat

Den amerikanske jurist Michael Carroll forklarer på sin blog meget rammende, hvad der egentlig er på spil med EUs telecom-pakke og forslagene om digitale rettigheder:

Readers in Europe who care about keeping the Internet relatively neutral need to express that opinion to policymakers in the European Parliament by April 29. In particular, it is inexplicable why the Green Party is on the sidelines and not actively supporting the Citizens’ Rights Amendments that have been tabled to restore users’ rights that were in an earlier version of the gargantuan Telecoms Package making its way through the European Parliament. Erik Josefsson is a leading proponent of these amendments, and he is hosting PDF versions of the amendments Part I, Part II and Part III on his site.

The magic numbers in this debate have been 138 and 166. These are the two amendments that initially were hailed in the US press as recognizing access to the Internet as a fundamental right, countering French President Nicolas Sarkozy’s campaign to require service providers to impose the Internet death penalty on users found to have infringed intellectual property rights three times.

Lobbying by representatives of corporate and professional rights owners – remember there is no group dedicated solely to lobbying on behalf of the millions of amateur creators who also are rights owners under copyright – has led to a reversal of this position As Monica Horten reports, the current versions of Amendment 138 and Amendment 166 would allow for imposition of the Internet death penalty and non-neutral network management.

The Citizens’ Rights Amendments have been tabled to reverse these back-room deals and to clarify the original position concerning users’ rights.

Hat tip: Erik Josefsson

Link: Urgent – the fate of Internet Users’ Rights in the EU

Læs også:
• Digitale borgerrettigheder – en nødvendighed
• Borgerrettigheder på Internettet