Category: IT-politik

Folkene bag Pirate Bay kendt skyldige, idømt fængselsstraf

… hvilket der er en masse at sige om.

Som ofte påpeget har The Pirate Bay som “piratside” lige så meget været en politisk aktion som en side af praktisk betydning, eftersom det vrimler med andre og mindst lige så gode hjemsteder for torrents af vekslende lovlighed.

Så hvad er betydningen af denne afgørelse? Vil Pirate Bay forsvinde, og hvis den gør, betyder det noget, og hvad vil komme i stedet? Vi giver ordet til Cory Doctorow på Boing Boing:

After the illegal seizure of its servers in 2006, The Pirate Bay supposedly adopted a distributed architecture with failover servers in other jurisdictions that were unlikely to cooperate with EU orders. If The Pirate Bay shuts down, it’s certain that something else will spring up in its wake, of course — just as The Pirate Bay appeared in the wake of the closure of other, more “moderate” services.

With each successive takedown, the entertainment industry forces these services into architectures that are harder to police and harder to shut down. And with each takedown, the industry creates martyrs who inspire their users into an ideological opposition to the entertainment industry, turning them into people who actively dislike these companies and wish them ill (as opposed to opportunists who supplemented their legal acquisition of copyrighted materials with infringing downloads).

It’s a race to turn a relatively benign symbiote (the original Napster, which offered to pay for its downloads if it could get a license) into vicious, antibiotic resistant bacteria that’s dedicated to their destruction.

Slippe af med downloads og fildeling kan man ikke – ånden kan ikke puttes tilbage i flasken igen, så lidt som man i 70erne kunne forhindre folk i at kopiere musik fra plader og over på kasettebånd. Kopiering er billig i den digitale alder, og befolkningens retsfølelse har endegyldigt flyttet sig i retning af, at fildeling er OK. Det bedste, industrien kan gøre, er at opdatere deres forretningsmodeller.

I mellemtiden må vi jo tage bestik af dommens indhold og dens mulige konsekvenser:

One of the defendants, Peter Sunde Kolmisoppi, admitted  that Pirate Bay had lost its case.

“Stay calm – nothing will happen to TPB, us personally or filesharing what so
ever. This is just a theatre for the media,” he said.

“Really, it’s a bit LOL. It used to be only movies, now even verdicts are out before the official release.”
Pirate Bay logo
The trial began on 16 February in Stockholm district court, when the four co-founders of The Pirate Bay, Fredik Neij, Carl Lundstrom, Gottfrid Svartholm Warg and Kolmisoppi, were put in the dock on charges of assisting copyright infringement.

The Pirate Bay does not itself host audio and video files, but provides links to torrents hosted elsewhere on the internet.

Throughout the trial, the Pirate Bay defendants have played up their image as
rebellious outsiders, arriving at court in a slogan-daubed party bus and insisting that their position was to defend a popular technology rather than illegal filesharing.

Prosecutors made a major slip-up on the second day of the trial after failing to convince the judge that illegally copied files had been distributed by the site.

The trial has further polarised the tech community and the music industry with both sides eagerly awaiting the result, which will be regarded as a precedent for future filesharing cases.

Link: The Pirate Bay trial: guilty verdict

Økonomisk støtte til fri software

Den hurtigste måde at komme i gang med at lave noget ny software er ofte at basere sig på nogle af de mange, mere eller mindre standardiserede, biblioteker, der allerede findes.

Som oftest vil disse komponenter være fri/Open Source og dermed gratis at bruge i ens eget produkt – vil man have et indtryk af, hvor (svimlende) mange, der egentlig er, kan man kaste et blik på Savannah eller freshmeat.

Men det betyder, at man som mindre virksomhed let risikerer at blive afhængig af software, som andre stiller gratis til rådighed. Hvordan ved man, at folkene bag vil blive ved med at opdatere, fejlrette og generelt vedligeholde de biblioteker, man skal bruge?

For de helt store projekters vedkommende er det klart nok – Linux eller Apache har en så massiv opbakning, at de nok skal blive ved med at være der.

De fleste Open Source-projekter er imidlertid små og drives enten i folks fritid og/eller af enkelt- eller fåmandsfirmaer, der lever af at hjælpe folk med at få deres egne programmer til at virke eller lave skræddersyede udvidelser til dem.

Hvis et firma er i den situation at være afhængig af et bestemt stykke fri software, kan det altså forekomme at være en særdeles god investering at bidrage til projektet bag for at sikre dets fremtid – og hvis ikke med råd eller dåd, så gerne med et økonomisk bidrag i ny og næ.

Da et sådant frivilligt bidrag må kunne sidestilles med de udgifter, man kan have til licenser på kommerciel software, må det også kunne trækkes fra i skat. Eller hur?

Annette Sand driver på sin blog en brevkasse med Q/A for iværksættere, og her finder vi bl.a. dette spørgsmål og svar:

• Kan frivillige bidrag til Open Source trækkes fra i moms eller skat?

Jeg har min egen lille personlige etmandsvirksomhed, og jeg bruger stort set fri software til alt. Derfor vil jeg meget gerne give noget igen til forskellige projekter, og ofte er der en donationsmulighed på de forskellige projekters hjemmeside, f.eks. via PayPal.

Hidtil har jeg antaget, at hvis et projekt ikke har annonceret at de har fået bevilliget en eller anden status som organisation, så kan beløbet ikke fradrages hverken i moms eller skat. Men nu er jeg kommet i tvivl om sidstnævnte, altså muligheden for i det mindste at anføre mine “udgifter” til software under skatteberettigede fradrag. Og selvom et stort projekt har fået en offentlig anerkendelse fra f.eks. de amerikanske myndigheder, så er det vel næppe noget, man kan bruge i sit regnskab her i Danmark?

• Momsmæssigt er der ingen tvivl: For at man kan trække momsen fra, skal der være tale om en regning, hvoraf momsbeløbet fremgår. (Og kun dansk moms i det danske momsregnskab.) Så du kan ikke trække momsen fra dine donationer.

Om udgiften til dine donationer kan trækkes fra skattemæssigt er mere usikkert. Grundlæggende mener jeg ikke, de er fradragsberettigede, fordi udgiften ikke direkte medgår til at “erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten” i din virksomhed.  Hvis du på den anden side driver en virksomhed baseret på opensource software og kan tiltrække kunder netop på det grundlag, herunder at du reklamerer med at “firma xx støtter følgende opensource projekter….:” på f.eks. hjemmeside og i andet reklamemateriale, kan man måske argumentere, at der er tale om en fradragsberettiget reklameudgift.

Bidrager du med et beløb til direkte udvikling af et modul/program/koncept, som du skal bruge i din egen virksomhed, kan man ligestille udgiften med køb af software – som så bare stilles til rådighed for andre også.

Svaret er ikke helt tilfredsstillende, fordi et løbende, frivilligt bidrag til et projekt, der leverer en komponent, som ens egen virksomhed afhænger af, kan forekomme lige så “nødvendigt” som en Word-licens (hvis nogen altså gider bruge det skrammel) og derfor burde kunne trækkes lige så meget fra i skat.

I USA er nogle foreninger, der producerer fri software, for eksempel Free Software Foundation, godkendt som velgørende organisationer, så bidrag til dem kan trækkes fra i skat.

Måske man burde indføre noget lignende i Danmark eller på europæisk plan; man kunne forstille sig, at et projekt blot skal godkendes som værende seriøst, og så snart det er godkendt, kan bidrag til det automatisk trækkes fra, fordi projektets formål (at bidrage til den samlede pulje af fri software) anses for at være samfundsnyttigt i sig selv.

Eller noget – mere fornuftige forslag modtages gerne.

Tak for tippet til Rene, der skriver:

Jeg er selv begyndt at se meget på det økonomiske aspekt af FOSS. Da mange af de programmer, jeg hyppigt gør brug af, ofte er så små, at de ingen seriøse sponsorater har, så formoder jeg, at udviklerne ville sætte pris på et ekstra incitament i form af et tilskud til huslejen.

Nogle få udviklere (f.eks. Paul Davis fra Ardour) giver mulighed for, at man kan donere med et fast månedligt beløb (typisk 10 USD). Jeg håber lidt, at andre tager idéen op, for i praksis må det være guld værd, at man har en omtrentlig formodning om hvor meget, der kommer ind i bidrag hver måned. Hvis de er rigtigt heldige, så kan de finde et deltidsjob for resten, og dermed dedikere sig rimelig samvittighedsfuldt til deres projekt.

Link: Støtte til Open Source-projekter

Ytringsfriheden på nettet er truet

Den garvede  skribent og borgerlige blogger Lars Hvidberg har en god kronik i Berlingske Tidende om ytringsfriheden på Internettet og trusler mod den  – ikke mindst i Danmark:

Resultatet af undersøgelsen er lige så øjenåbnende, som det er deprimerende. Konklusionen er, at samtidig med at nettet er blevet vores vigtigste kanal til det politiske liv, så regulerer mange stater nettet, som det passer dem. De teknologiske overvågningsmetoder er sofistikerede og omfattende – ikke kun i »slyngelstater«, men også i retssamfundet Storbritannien, der klarer sig alarmerende dårligt i undersøgelsen. I Storbritannien er krænkelserne af brugernes rettigheder så omfattende og alvorlige, at vores EU-partner på dette punkt scorer dårligere end stater som Sydafrika, Kenya, Brasilien og Georgien…

De fleste stater – også Danmark – gennemtrumfer en eller anden form for »filtrering« af forbudt indhold. Dette kan ske gennem en blokering af individuelle sider som Facebook eller Youtube, eller en automatisk udrensning af bestemte søgeord, hvilket bruges systematisk i Iran, Tunesien og Kina. Ordet »demokrati« er eksempelvis bortcensureret fra den kinesiske udgave af Google…

Men hvad så med Danmarks internetfrihed? Vi er ikke med i pilotundersøgelsen, men vil sandsynligvis score et sted mellem Estland og Storbritannien. Det største problem i den vestlige verden er, at der mangler offentlighed om kontrollen. Hjemmesider bliver filtreret og kommunikationen overvåget, men det sker uden åbenhed og med uigennemskuelige muligheder for appel. For eksempel bliver listen over de forbudte børneporno-sider udarbejdet administrativt af TDC, Rigspolitiet og Red Barnet. Men hvem siger egentlig, at de skulle være specielt dygtige til at spotte børneporno, og at de ikke blokerer en masse andre sider for en sikkerheds skyld?

At der er grund til at være på vagt, viste en uafhængig undersøgelse foretaget af den finske internetaktivist, Matti Nikki. Da han i 2008 afprøvede det finske børnepornofilter, fandt han ud af, at flertallet af siderne indeholdt helt almindelig pornografi, og at nogle af dem slet ikke havde pornografisk indhold – men blandt andet tilhørte en violinfabrik, en dukkeforretning og en producent af høreapparater. Gælder det samme for det danske børnepornofilter? Det kan vi af gode grunde ikke vide. Så er der sagen om fildelingstjenesten PirateBay, som Danmark i selskab med Kuwait og Kina har valgt at blokere, fordi siden bidrager til at sprede pirat-kopier af film og musik. PirateBay indeholder imidlertid ikke selv ulovligt materiale, men lader kun villige brugere dele filer gennem bittorrent-teknologien. Der skal muligvis findes metoder til at komme den ulovlige kopiering til livs, men simpelthen at blokere for en side virker som et urimeligt indgreb i borgernes frihed.

Dette uddrag har hovedvægt på Danmark, men Hvidberg kommer vidt omkring i sin kronik, som hermed skal være anbefalet.

Link: Friheden på nettet er truet

Wikileaks censureret i Australien for at afsløre dansk internetcensur

Kortere comon.dk:

Australian Communications and Media Authority har blacklistet Wikileaks, fordi sitet har offentliggjort en liste med 3863 sites som bliver blokeret for danske internetbrugere.

Den danske liste indeholder links til en lang række børneporno sites. Men Wikileaks har lækket listen, fordi folkene bag sitet mener, at den viser, hvordan de danske myndigheder udnytter børnepornografi til at blokere andre sites. Wikileaks offentliggør hemmelige dokumenter, der afslører korruption og undertrykkelse.

Nu er Wikileaks blevet blacklistet i Australien på grund af den danske liste, skriver The Sidney Morning Herald. Indtil videre kan det koste dagsbøder på 11.000 dollars at linke til sitet. Men på sigt vil alle sites på den sorte liste blive blokeret for australske netbrugere.

“Den første regel ved censur er, at man ikke må tale om censur,” skriver folkene bag Wikileaks i en kortfattet kommentar.

Der er i øvrigt én meget interessant egenskab ved den offentliggjorte liste – den påstås at udgøre et “børnepornofilter”, der skulle beskytte børn mod overgreb, men har stort set ikke indeholdt den slags materiale – men nok andre former for porno. Men det er jo svært at se, når man ikke må få listen at se – og den aktuelle censurliste (den på Wikileaks er et år gammel) er stadig en velbevaret hemmelighed.

Link: Australiere straffes for at linke til hemmeligt dansk dokument

Musikere: Fildeling er ikke en forbrydelse

En række kendte britiske musikere med folk som Billy Bragg, Annie Lennox og Peter Gabriel i spidsen erklærer nu, at fildeling ikke bør kriminaliseres, skriver The Independent:

Musicians including Robbie Williams, Annie Lennox, Billy Bragg, Blur’s David Rowntree and Radiohead’s Ed O’Brien said last night that the public should not be prosecuted for downloading illegal music from the internet.

Bragg told The Independent that most of the artists had voted against supporting any move towards criminally prosecuting ordinary members of the public for illegally downloaded music.

The musicians will express their views to Lord Carter, who suggested that individuals downloading music illegally should be brought to justice.

While Lennox was not able to attend the meeting, she sent a message of support, as did Peter Gabriel, while David Gray, Fran Healy from Travis, Pink Floyd’s Nick Mason and Mick Jones from The Clash turned up in support.

Bragg was speaking as a key member of the coalition, which was set up to give a collective voice to artists who want to fight for their rights in the digital world. It is pushing for a fairer deal for musicians at a time when they can use the internet to forge direct links with their fans. “What I said at the meeting was that the record industry in Britain is still going down the road of criminalising our audience for downloading illegal MP3s,” he said.

“If we follow the music industry down that road, we will be doing nothing more than being part of a protectionist effort. It’s like trying to put toothpaste back in the tube.”

Ak, en sådan indsigt er ikke på vej i Danmark, hvor IFPIs Jesper Bay støtter sig til villavejs-rapperne Jokeren og Niarn og lover at fortsætte den gamle recept, som bl.a. har budt på retssager mod skoleelever – på sin blog skriver han:

Det er ikke rimeligt at kalde Enhedslistens spidskandidat, for “kælling”. Men Niarns udmelding fortjener alligevel opmærksomhed. Ligesom Jokerens blot en uge tidligere i et interview i Jyllands-Posten (1.3.). Her tog også han i befriende utvetydige vendinger afstand fra dem blandt publikum, der henter musikken ulovligt.

Ak ja, i det store udland er de ved at se lyset, men herhjemme bakser de stadig ihærdigt med at få tandpastaen tilbage i tuben. Hvilket naturligvis er ganske omsonst. Jokeren og Niarn er tåber, hvis de ikke selv kan se det. Kopiering er billigt i den elektroniske alder, kopibeskyttelse eller DRM er kørt ud på et sidespor, og befolkningens retbevidsthed siger allerede, at hvad der er meget let, kan eller bør der ikke være noget galt i.

Hvilket alt sammen slet ikke behøver at komme kunstnerne eller musikken til skade. Musikere har brug for nye forretningsmodeller, ikke for at retsforfølge deres eget publikum.

Link: It’s not a crime to download, say musicians

‘Hvis du ikke har gjort noget, har du ikke noget at frygte’

Hvis du stadig tror det, har du ikke fulgt godt nok med. Denne mand blev f.eks. anholdt og tilbageholdt som terrorist, anklaget for den forfærdelige forbrydelse, det er at fotografere kloakdæksler.

Cory Doctorow skriver på Boing Boing:

Still think that if you’re innocent, you have nothing to fear from surveillance and control laws? Have a look at this news-video about Stephen Clarke, a man who was accused to taking pictures of sewer-gratings in Manchester and arrested. Though the police couldn’t find any photos of sewer-gratings on his phone (and even though “what a sewer grating looks like” isn’t a piece of specialized terrorist intelligence), he was held on suspicion of planning an act of terror, imprisoned for two days while the police searched his home, his phone and his computer. When they couldn’t find anything suspicious, they released him, but kept his DNA on file, as the biometric of someone who had been accused of plotting a terrorist act.

Jeg er stadig ikke helt med på, hvorfor det er så suspekt at fotografere kloakdæksler, men det har manden jo så heller ikke gjort. Men hans DNA har de stadig.

Link: What happened to me

Justitsministeren opfordrer alle danskere til at kryptere deres emails

Og Fra DR Online:

For at forhindre den svenske efterretningstjeneste i at lytte med i Danmark, opfordrer justitsminister Brian Mikkelsen nu alle borgere og myndigheder til at overveje at kryptere deres brug af e-mails, internet og telefoni.

Men hvis ministerens opfordring bliver fulgt, vil det samtidig forhindre den danske efterretningstjenste i at gennemføre den overvågning og logning af borgernes kommunikation, som regeringen selv har sat i værk.

Justitsminister Brian Mikkelsen vil ikke foretage sig noget overfor den svenske regering – for at forhindre, at svenske efterretningstjenster nu er begyndt at overvåge danskernes helt interne trafik af e-mails, internet og telefoni, når den løber gennem svenske kabler.

“Jeg har forståelse for, at de nye svenske regler umiddelbart kan forekomme vidtgående”, skriver Brian Mikkelsen i et svar til Folketingets Retsudvalg, vedrørende den såkaldte FRA-lovgivning, der netop er trådt i kraft i Sverige.

Til gengæld opfordrer han både private borgere og offentlige myndigheder til at overveje at sikre sig mod svensk aflytning og overvågning ved f.eks. at installere programmer, der krypterer indholdet og dermed gør det umuligt for efterretningstjenester at lytte og kigge os efter i informationsredskaberne.

Dette er mig bekendt første gang, at regeringen melder klart ud, at det er 100% legitimt at bruge ubrydelig kryptering for at sikre sig mod myndighedernes overvågning.

Jeg vil gerne opfordre til, at man tager ham på ordet og straks går i gang.

Der er umiddelbart tre måder, hvorpå man hurtigt kan komme i gang med at kryptere:

  1. Installer GNU-programmet GPG, der implementerer PGP-kryptering. Kræver, at du har modtagerens offentlige nøgle og at folk, der vil sende til dig har din.
  2. Skaf en digital signatur eller erhverv dig på anden vis et X.509-certifikat. Så snart du har installeret det, understøtter de fleste mail-programmer umiddelbart kryptering og dekryptering – kræver igen, at du har modtagerens certifikat og de har dit.
  3. Slå SSL/TLS-kryptering til i kommunikationen med din mailserver. Hvis du bruger webmail, så brug altid HTTPS-udgaven, der krypterer din kommunikation med serveren. I Outlook Express eller Mozilla Thunderbird kan du vælge at aktivere SSL under server-indstillinger eller sikkerhed. Hvis din udbyder ikke tillader dig at bruge SSL (eller den nyere udgave TLS) i kommunikationen med sine mailservere, så find en anden.

Hvis vi alle gjorde dette, ville ingen af os kunne få overvåget vores kommunikation mod vores vilje. Næste skridt må være at sikre alle telefonsamtaler, men det bliver nok først praktisk muligt, når IP-telefoni engang bliver normen.

Hvis du gerne vil sikre dine egne telefonsamtaler og Internetkommunikation i øvrigt (altså udover mails) eller blot lære lidt mere om, hvordan man gør, er det nemmeste at starte med at downloade Polippix og brænde det på en CD.

Link: Svenskerne overvåger danske mails

Til kamp for borgerrettigheder – i Storbritannien


I går blev den store, distribuerede Modern Liberty-konference afholdt i otte byer i Storbritannien. Konferencen havde til formål at appellere til alle briter om at forsvare deres borgerrettigheder i en tid, hvor de er ved at blive undergravet af overvågning, registrering og terrorlove.

The Observer skriver bl.a.:

More than 1,500 people, paying £35 a ticket, attended the Convention on Modern Liberty in Bloomsbury, central London, which was linked by video to parallel events in Glasgow, Birmingham, Belfast, Bristol, Manchester, Cardiff and Cambridge. They heard from more than 80 speakers, including author Philip Pullman; musicians Brian Eno and Feargal Sharkey; journalists Fatima Bhutto, Andrew Gilligan, Nick Cohen and Guardian editor-in-chief Alan Rusbridger; politicians Lord Bingham and Dominic Grieve; a former director of public prosecutions, Ken Macdonald; and human rights lawyer Helena Kennedy.

In her speech Kennedy said she felt that fear was being used as a weapon to break down civil liberties. “There is a general feeling that in creating a climate of fear people have been writing a blank cheque to government. People feel the fear of terrorism is being used to take away a lot of rights.”

She said that voters were anxious that their communities were ‘being alienated’ by the use of powers designed to protect national security being applied outside their original remit, and that there was now an open window of opportunity for the electorate to make their feelings known to government before the next election: “People are fearful of the general business of collecting too much information about individuals.”

High on the concerns of the convention were the recent allegations against the British security services by Guantanamo Bay torture victim Binyam Mohamed, plans for ID cards, DNA collection databases and controversial surveillance powers being used by civil servants. In addition, concerns were high over Government plans to create a database of all the communciations and movements of ordinary people as well as the profileration of anti-terrorism laws including detention of suspects.

Vi har allerede citeret Philip Pullman,  der holdt oplægget til konferencen i London, for at Storbritannien er inde i en helt forkert retning, hvad borgerrettigheder og overvågning og individets forhold til staten i det hele taget.

The Observers columnist Henry Porter kalder konferencen “the birth of a great moment for liberty” og at det er en “standard raised against Straw and those who would destroy rights and liberties that have taken 800 years to accumulate”. Men der er nu lang vej endnu, før Straw og Brown og New Labour og de konservative og det totalitære regime, de gerne ville forvandle Storbritannien til under påskud af “terrorlove”, er rullet tilbage. Det er godt at se “Modern Liberty” komme, men det er unægtelig også noget sent.

Men det rejser jo unægtelig spørgsmålet: Hvornår får vi sådan en bevægelse i Danmark? IT-Politisk Forening kan ikke gøre det alene.

Læs også:

Liberty Central – The Guardians store debatsektion om Modern Liberty som konference, bevægelse og koncept.

Politikens ‘idealist’-afstemning saboteret af højreorienterede bloggere

Der har stået lidt om det andre steder, bl.a. har Ole Wolf skrevet lidt om ét af sagens aspekter.

Politiken skriver nu selv:

Snyderi i stor stil betød, at to kandidater i slutfasen kom til at kæmpe om førstepladsen. Den ene var tidligere efterretningschef Hans Jørgen Bonnichsen, den anden Jyllands-Postens tegner Kurt Westergaard.

Da 15.000 stemmer var blevet afgivet, viste optællingen, at Kurt Westergaard stod til at vinde.

Men afstemningens regler er, at man kun må afgive én stemme hver, og da politiken.dk’s teknikere havde frasorteret ikke færre end 9.000 snydestemmer, fremstod Hans Jørgen Bonnichsen som den rette vinder.

Snyderiet blev udført af såvel Westergaard-tilhængere som Bonnichsen-supporters. Kurt Westergaard er kendt for sin Muhammed-tegning med bomben i turbanen, mens tidligere PET-chef Hans Jørgen Bonnichsen har talt for mere politisk kontrol med efterretningstjenesten.

Ifølge [ politiken.dk’s interaktionsredaktør] Anders Emil Møller gik det hurtigt op for teknikere og it-specialister i Politikens Hus, at afstemningen havde vakt usædvanlig stor interesse blandt kredse af højreorienterede personer, der støtter Kurt Westergaard.

De pågældende blogger på internettet, og her bliver der ikke efterladt nogen tvivl om deres ønske om at give den kontroversielle Westergaard en sejr.

At det i høj grad var de samme kredse, der stod bag snyderiet, viste sig ved, at næsten 9.000 af stemmerne blev afsendt fra et felt på bare 20 ip-adresser – formentlig svarende til 20 personer. Mens en person alene stemte 2000 gange.

Det skal tilføjes, at jeg egentlig opfatter en sådan “online-kåring” som lidt pjattet, ikke mindst, når det ikke kræves, at stemme-afgiverne enten opretter sig som brugere eller opgiver navn og adresse – “klik og tryk” er for lidt.

Jeg har af samme grund ikke selv promoveret afstemningen eller interesseret mig for dens udfald. Ikke desto mindre er det lidt sjovt at se, hvilke motiver der åbenbart kan forlede nogen til at snyde. Tingene ser ikke altid helt så kønt ud, som folk helst selv ville udlægge dem.

Update: En af de medskyldige i har givet sin egen version af begivenhedernes gang.

Link: Hackere saboterer afstemning om idealisme