Indisk delstat åbner genopdragelsesskole for aber

Macaque monkeysI den indiske delstat Punjab har de problemer med vilde aber, der i mange tilfælde angriber mennesker, stjæler mad og begår hærværk. Men nu har man fundet løsningen – aberne skal på genopdragelse i en særlig lukket institution, hvor de kan lære gode manerer, så de kan begå sig i samfundet på hæderlig vis, når de bliver lukket ud:

As more and more forests disappear, they are increasingly encroaching into human settlements, say experts.

The problem of rogue monkeys is particularly severe in towns close to India’s north-western border with Pakistan.

Officials accuse them of a variety of bad behaviour from terrorising children, snatching food from people and destroying property.

Macaque monkeys routinely destroy TV antennae, tear down clothes-lines and damage parked scooters and motorcycles.

“Besides people landing in hospitals after encounters with monkeys, the animals also often get hurt when house owners try to chase them away or keep them out by using live electric wires and other means,” chief wildlife warden RK Luna told the BBC.

The proposed new monkey school will take in the “worst offenders” and put them through a crash course in good manners.

“We have proposed a composite facility where scientific methods will be employed to change and alter the social habits of the monkeys,” Mr Luna said.

Wildlife officials hope to reduce aggression and train the monkeys to be more like the wild animals they originally were.

Genopdragelsesskolen er en mere human erstatning for et “fængsel”, der hidtil er blevet brugt til at holde de værste forbrydere blandt aberne fængslet. Meget human og usædvanlig idé, må man sige – og spændende at se, hvilke resultater dette dyrepsykologiske eksperiment kan give.

Link: Indian school for rogue monkeys

Kommentarforfalskning

I går var der en ukendt kommentator, der i denne tråd indsendte en falsk kommentar,  idet kommentaren gav sig ud for at være skrevet af pastor emeritus Ricardt Riis.

I virkeligheden var kommentaren ikke lagt på af Riis selv, men af en mig ukendt person, der havde sakset et indlæg fra Kristeligt Dagblads religionsblog, der også rummede en kommentar til Alaa al-Aswanys bidrag til debatten om Vesten og islam.

Jeg vil gerne understrege, at vi her på bloggen ser alvorligt på, at man skriver falske kommentarer i andre menneskers navn. I det her tilfælde gjorde den anonyme forfalsker Riis en bjørnetjeneste, fordi indlægget forholdt sig til ting, der ikke var omtalt i det indlæg af al-Aswany, som jeg selv henviste til, så det kom til at stå lidt underligt i sammenhængen.

I andre tilfælde kan det være langt mere alvorligt. Ud over den sædvanlige kommentarpolitik vil jeg gerne understrege, at der er absolut nultolerance overfor folk, der skriver kommentarer i andres navne. Sker det igen, vil det som minimum medføre anmeldelse til vedkommendes internetudbyder.

Vi har allerede vore mistanker om, hvem der i dette tilfælde kan have forfalsket pastor Riis’ underskrift, men vil foreløbig lade sagen hvile indtil næste gang – som forhåbentlig aldrig kommer.

Saudi-arabisk familie slæber djinn i retten

Den onde eller i hvert fald drillesyge ånd plager dem ved at lægge ondskabsfulde beskeder på deres telefonsvarere og stjæle deres mobiltelefoner, om man skal tro CNN:

The lawsuit filed in Shariah court accuses the genie of leaving them threatening voicemails, stealing their cell phones and hurling rocks at them when they leave their house at night, said Al-Watan newspaper.

An investigation was under way, local court officials said.

“We have to verify the truthfulness of this case despite the difficulty of doing so,” Sheikh Amr Al Salmi, the head of the court, told Al-Watan. “What makes this case and complaint more interesting is that it wasn’t filed by just one person. Every member of the family is part of this case.”

The family, which has lived in the same house near the holy city of Medina for 15 years, said it became aware of the spirit in the past two years.

“We began hearing strange noises,” the head of the family, who requested anonymity, told Al-Watan. “In the beginning, we didn’t take it seriously, but after that, stranger things started happening and the children got really scared when the genie began throwing stones.”

A local charity has moved the family to a temporary residence while a court investigates, the newspaper said.

Som artiklen også gør opmærksom på, er forestillingen om djinner  udbredt i store dele af den islamiske verden, og selvom de arabiske djinner har nogle særlige karakteristika, kan de formentlig bedst sammenlignes med de overnaturlige væsner fra vore egne himmelstrøg, nisser og elverfolk og hvad har vi.

Hvad der undrer mig er, hvad man forestiller sig, at domstolen kan gøre for at hjælpe i et tilfælde som dette – man skulle tro, det lå uden for dens jurisdiktion.

Link: Saudi family sues genie, alleges harassment

It’s alive!

Endelig nogen, der tør tale Roma midt imod:

Under stadig striksere regel-tyrannier baserer det 21. århundredes almisser sig på stok og tvang, på gør-som-vi-siger, indordn dig eller du kan få lov at sulte – i bedste socialdemokratiske tradition naturligvis med absolut lige ret for alle til underkastelse.

Det er i dette landskab af mismod og afmagt, at råbet “Livet tilbage til menneskene” nødvendigvis må gjalde, at sværdet må trækkes af skeden såvel som pennen frigøres fra hylsteret. Danske kvinder, danske mænd – af alle kulturer og observanser – grib livet og stjæl jeres tilværelse tilbage fra de der har røvet den fra jer med løfter om frihed og udvikling – tomme løfter, brudte løfter, løgnagtige løfter.

Livet tilbage til menneskene, menneskene tilbage til livet. Velkommen tilbage til kampen, Morten – det må siges, der er brug for dig.

Link: www.midtimod.dk

Krystalnatten, Dan H. Andersen og (beskyldninger om) manipulation

Da jeg for lidt mere end tre år siden, inspireret af en parodi, der blev bragt på Humanisme.dk, ønskede at citere Jyllands-Postens originale leder fra 15. november 1938, havde jeg ikke adgang til den originale tekst – jeg søgte følgelig efter den på nettet, og fandt denne afhandling (et universitetsspeciale i historie fra 1974), der citerer det meste af lederen.

Det kom der i sin tid dette indlæg ud af. Det viser sig desværre, at lederen i denne afhandling ikke var præcist gengivet, eftersom passagen “Man kan indrømme Tyskland, at det har Ret til at skille sig af med sine Jøder” var ændret til “Man indrømme Tyskland, at det har Ret til at skille sig af med sine Jøder, ligesom et andet sted en passage om, at tyskernes erfaring med jøderne “danner en vis Basis for deres Følelser” er ændret, så der i stedet står, at den “danner en vis Basis for deres Forfølgelser“.

Da jeg ikke så nogen grund til at tvivle på, at lederen var citeret korrekt i den pågældende afhandling, blev lederen altså her på siden citeret i en lettere forkert ordlyd. Hvor stor skade der hermed er sket er uvist, eftersom lederen med eller uden fejl i ordlyden var så afskyeligt antisemitisk i sin “forståelse” for Nazitysklands “jødeproblem”, at den rent saglige og polemiske pointe med citatet ærligt talt ikke ændres af denne unøjagtighed. Ikke desto mindre skal jeg beklage fejlen.

Historikeren og forfatteren Dan H. Andersen beskylder mig imidlertid i sin nye bog “Krystalnatten – vejen til Holocaust” for bevidst at have ændret og manipuleret lederen for at få Jyllands-Posten anno 1938 til om muligt at tage sig endnu mere usympatiske og antisemitiske ud, end de faktisk var.

Og der må jeg selvfølgelig melde hus forbi – fejlcitatet er en beklagelig fejl, men dog en fejl. Rent indholdsmæssigt mener jeg faktisk, at den er af mindre betydning: Hvis man allerede “kan” indrømme Tyskland, at det har ret til at udrense sine jøder, og man forstår de “følelser”, der blev udløst ved Krystalnatten, er man i mine øjne allerede så kompromitteret, at der ikke rigtig er noget tilbage at redde.

Jeg kan følgelig heller ikke se, hvordan jeg skulle have haft noget som helst motiv til at lave en sådan bevidst forfalskning af citatet, som Dan H. Andersen beskylder mig for – senest har han gentaget sine beskyldninger i DR Radio. Tværtimod – så snart, jeg blev opmærksom på fejlen, rettede jeg citatet til den korrekte ordlyd, på modspil.dk og på Wikipedias artikel om Jyllands-Posten, hvor nogen havde citeret den pågældende leder med modspil.dk som kilde.

Dan H. Andersen kunne selvfølgelig let have fundet ud af tingenes rette sammenhæng, herunder at der ikke var noget fordækt bag fejlen i det oprindelige citat, ved at rette henvendelse til undertegnede, inden bogen gik i trykken – men så havde han selvfølgelig ikke fået sin pointe om “bloglands” generelle upålidelighed i hus.

I det mindste har Dan H. Andersen  nu  lovet mig, at han ikke fremover vil skrive eller sige, at jeg selv skulle have ændret eller manipuleret med teksten til JPs leder om Krystalnatten.

Som en slags parantes eller krølle på halen følger Mikkel Andersson op  på Dan H. Andersens beskyldninger i et indlæg, hvor han går helt over bord i et retorisk festfyrværkeri: “decideret forfalsket”, “forfalskning”, “fuskeri”, “citatfusk”, “lokummet brændte” …

Ak ja – også Mikkel Andersson kunne selvfølgelig have sluppet for at dumme sig, hvis blot han havde undersøgt sagen, før han skrev sit indlæg.

Hvormed ikke være sagt, at jeg ikke beklager fejlen, hvad enten man nu selv føler, den har stor eller lille indflydelse på den overordnede vurdering af Jyllands-Postens holdning til “jødespørgsmålet”, dengang i 1938.

Men der var altså ikke tale om nogen “forfalskning”.

Mellemøsten – interaktiv quiz

Mellemøst-quiz

Dette er ikke engang en joke, men en rimeligt godt lavet quiz. Vi hører så meget om Mellemøsten – har du styr på, hvor alle de forskellige lande ligger, og hvordan de ligger i forhold til hinanden?

Hvis ikke, er denne quiz en hurtig og sjov måde at få dem på plads. Og hvis ja, er det faktisk alligevel længe siden, jeg har set et så simpelt og dog samtidig så brugervenligt undervisnings- eller lærings-spil.

Link: Rethinking Schools Online

Ny med-blogger på modpress

Der sker store ting idag – ikke alene har den amerikanske befolkning – med et ikke så imponerende flertal på 51%  – valgt retstaten til og diktaturet fra. Næh også i den danske blogosphere er det opbrudstid. Undertegnede – aka mavepusteren – skriver fra nu af på modpress, og samtidig lukker jeg ned for mavepusteren – både på blogspot og avisen.dk.

Årsagerne er mange – manglende tid og et ønske om at samle kræfterne et sted er blot nogle. Men lad os håbe at Agger og undertegnede kan gøre sit til at Fogh tager samme vej som hans krigskumpaner – ud på historiens losseplads.

Hermed er ballet åbnet – må modpress blive en mavepuster i maven på det officielle Danmark.

Ansvar og bankdirektører

Hvis man for bare et halvt år siden pippede en lille smule om at direktørlønningerne i erhvervslivet steg uden proportioner med virkeligheden, var regeringen og dets tro undersåtter der som små saftige søm. Der var ingenting at komme efter, disse hæderlige borgere havde et kæmpe ansvar, og skulle derfor belønnes med aktier, løn og gyldne håndtryk. Ellers havde man ikke en chance for at klare sig i den internationale konkurrence om cheferne, og hvem gad at have et så stort ansvar hvis ikke lønnen var tilsvarende.

Sådan har sangen om det retfærdige i kæmpe lønninger til lederne lydt i mange år. Men hvad så nu, da luften er gået ud af ballonen, og stort set samtlige bankdirektører i Danmark har vist sig at være inkompetente, risikoryttere med lemminge-mentalitet? Uansvarlige mennesker der ikke var deres ansvar værdigt?

Stort set alle andre steder ville sådanne afsløringer medfører massefyringer. Hvis man er uansvarlig bør man fjernes fra sit arbejde. Men kun én bankdirektør (Roskildes) er blevet fyret, alle andre sidder tilsyneladende fast på pinden. Måske fordi de endnu mere uansvarlige bestyrelser har udstyret dem med kontrakter hvor en  fyring vil medføre millionudgifter og gyldne håndtryk.

Lad os håbe krisen lærer befolkningen én ting. At ingen er værd en løn på mange, mange millioner. Og at selv den mest højtbesugne bankdirektør eller direktør blot er en hovedløs lemming. Og at VK og DFs forsøg på at virke som strammere i forhold til erhvervslivet er en af de største kovendinger i dansk politik, man har set længe.

Link til det populistiske partis desperate forsøg på at glemme dets holdninger