Da jeg for lidt mere end tre år siden, inspireret af en parodi, der blev bragt på Humanisme.dk, ønskede at citere Jyllands-Postens originale leder fra 15. november 1938, havde jeg ikke adgang til den originale tekst – jeg søgte følgelig efter den på nettet, og fandt denne afhandling (et universitetsspeciale i historie fra 1974), der citerer det meste af lederen.
Det kom der i sin tid dette indlæg ud af. Det viser sig desværre, at lederen i denne afhandling ikke var præcist gengivet, eftersom passagen “Man kan indrømme Tyskland, at det har Ret til at skille sig af med sine Jøder” var ændret til “Man må indrømme Tyskland, at det har Ret til at skille sig af med sine Jøder“, ligesom et andet sted en passage om, at tyskernes erfaring med jøderne “danner en vis Basis for deres Følelser” er ændret, så der i stedet står, at den “danner en vis Basis for deres Forfølgelser“.
Da jeg ikke så nogen grund til at tvivle på, at lederen var citeret korrekt i den pågældende afhandling, blev lederen altså her på siden citeret i en lettere forkert ordlyd. Hvor stor skade der hermed er sket er uvist, eftersom lederen med eller uden fejl i ordlyden var så afskyeligt antisemitisk i sin “forståelse” for Nazitysklands “jødeproblem”, at den rent saglige og polemiske pointe med citatet ærligt talt ikke ændres af denne unøjagtighed. Ikke desto mindre skal jeg beklage fejlen.
Historikeren og forfatteren Dan H. Andersen beskylder mig imidlertid i sin nye bog “Krystalnatten – vejen til Holocaust” for bevidst at have ændret og manipuleret lederen for at få Jyllands-Posten anno 1938 til om muligt at tage sig endnu mere usympatiske og antisemitiske ud, end de faktisk var.
Og der må jeg selvfølgelig melde hus forbi – fejlcitatet er en beklagelig fejl, men dog en fejl. Rent indholdsmæssigt mener jeg faktisk, at den er af mindre betydning: Hvis man allerede “kan” indrømme Tyskland, at det har ret til at udrense sine jøder, og man forstår de “følelser”, der blev udløst ved Krystalnatten, er man i mine øjne allerede så kompromitteret, at der ikke rigtig er noget tilbage at redde.
Jeg kan følgelig heller ikke se, hvordan jeg skulle have haft noget som helst motiv til at lave en sådan bevidst forfalskning af citatet, som Dan H. Andersen beskylder mig for – senest har han gentaget sine beskyldninger i DR Radio. Tværtimod – så snart, jeg blev opmærksom på fejlen, rettede jeg citatet til den korrekte ordlyd, på modspil.dk og på Wikipedias artikel om Jyllands-Posten, hvor nogen havde citeret den pågældende leder med modspil.dk som kilde.
Dan H. Andersen kunne selvfølgelig let have fundet ud af tingenes rette sammenhæng, herunder at der ikke var noget fordækt bag fejlen i det oprindelige citat, ved at rette henvendelse til undertegnede, inden bogen gik i trykken – men så havde han selvfølgelig ikke fået sin pointe om “bloglands” generelle upålidelighed i hus.
I det mindste har Dan H. Andersen nu lovet mig, at han ikke fremover vil skrive eller sige, at jeg selv skulle have ændret eller manipuleret med teksten til JPs leder om Krystalnatten.
Som en slags parantes eller krølle på halen følger Mikkel Andersson op på Dan H. Andersens beskyldninger i et indlæg, hvor han går helt over bord i et retorisk festfyrværkeri: “decideret forfalsket”, “forfalskning”, “fuskeri”, “citatfusk”, “lokummet brændte” …
Ak ja – også Mikkel Andersson kunne selvfølgelig have sluppet for at dumme sig, hvis blot han havde undersøgt sagen, før han skrev sit indlæg.
Hvormed ikke være sagt, at jeg ikke beklager fejlen, hvad enten man nu selv føler, den har stor eller lille indflydelse på den overordnede vurdering af Jyllands-Postens holdning til “jødespørgsmålet”, dengang i 1938.
Men der var altså ikke tale om nogen “forfalskning”.
I den indiske delstat Punjab har de problemer med vilde aber, der i mange tilfælde angriber mennesker, stjæler mad og begår hærværk. Men nu har man fundet løsningen – aberne skal på genopdragelse i en særlig lukket institution, hvor de kan lære gode manerer, så de kan begå sig i samfundet på hæderlig vis, når de bliver lukket ud:
