Studenteroprør i Aarhus

Det var fanden gale mig også på tide. Arkæologi-studerende besætter chefgangen, læser vi på på Modkraft:

Omkring 50 studerende, fortrinsvis fra de klassiske fag (græsk, latin og arkæologi), satte sig onsdag eftermiddag til at læse på ledelsesgangen, mens bestyrelsen på Aarhus Universitet holdt møde.

Det skete i protest mod at blive flyttet til nye bygninger, hvilket ifølge de studerende vil betyde færre læsepladser og sammenlægninger af studenterrum.

– Det minder mig om min egen studietid, hvor jeg husker det som om, jeg næsten ikke lavede andet end at protestere, mindedes Michael Christiansen, bestyrelsesformand for Danmarks Radio og Aarhus Universitet, da han i en pause var kommet ud for at snakke med de studerende, der protesterede udenfor bestyrelsesmødet.

De studerende er utilfredse med flytningen, da de mener, den vil betyde, at de vil miste læsepladser og føre til, at de ikke længere kan have deres eget studenterrum.

Dette kommer på et tidspunkt, hvor ledelsen på Aarhus Universitet har stillet sig selv i et meget dårligt lys som følge af omstruktureringen og en mildt sagt besynderlig håndtering af den tyske professor Linda Maria Koldaus kritik af forholdene på musikstudiet. Man kan kun håbe, at oprøret vil gribe om sig, og at flere studerende vil forlange bedre vilkår, bedre studier og fokus på det faglige frem for management og “branding”.

Fattige lever et liv i lede og skam

Hvis man spørger sig selv, hvad LA og Metter Frederiksen og debatten om “nassere” på overførselsindkomster har opnået, kommer svaret blandt andet i en ny rapport fra Rådet for Socialt Udsatte.

Folk, der uden egen skyld er blevet syge og arbejdsløse, bliver i dag mistænkeliggjort, forfulgt, kontrolleret og lagt for had i en grad, så deres liv er fyldt med lede og skam over den rolle, de har fået i livet.

Ekstra Bladet opsummerer rapporten således:

Følelsen af at blive mistænkeliggjort, kontrolleret og ringeagtet af det offentlige system og andre borgere præger hverdagen for tusindvis af danskere, der er afhængige af offentlig forsørgelse. Det fylder deres liv med utryghed, angst og lede.

Det fremgår af Rapporten “Jeg drømmer om, at min journal bliver brændt” fra Rådet for Socialt Udsatte. Citatet i indledningen er tager fra rapporten.

Rapporten tegner ikke et billede af kontanthjælpsmodtagere, der har det fint med at nasse på de offentlige kasser. Langtfra.

Derimod viser den et hæsligt billede af fattigdom som en bitter blanding af afsavn, skam, selvbebrejdelse, isolation, mindreværd og selvmordstanker.

Formanden for Rådet for Socialt Udsatte, Jann Sjursen, mener, at vi på mange måder har opbygget et system, som er med til at trykke mennesker længere ned i sociale problemer i stedet for at hjælpe dem op.- Der de tale om mennesker, som ofte har mange problemer at slås med, men det, som især trykker mange af dem, det er den mistro, de møder fra det omgivende samfund. Debatten og tonen er blevet urimelig hård i forhold til socialt udsatte, og det er bestemt ikke det, de har brug for, siger Jann Sjursen.

Så tillykke til Liberal Alliance og Helle Thorning og Mette Frederiksen og Mattias Tesfaye og alle de andre socialliberale. Alle deres udtalelser om emnet har alene haft til formål at sparke fattige mennesker endnu længere ned i sølet, og det ser ud til, at det er lykkedes. Mission accomplished.

“Hitler gjorde os en tjeneste” – eller hvad?

NOTE: Her stod der indtil for nylig et indlæg af Allan Lindemark. Allan kritiserede et indlæg af Kasper Støvring på Berlingske, hvor Støvring forklarer en teori om den etniske homogenitet som forudsætning for  nationalstaten. Allan faldt især over denne formulering:

Første Verdenskrig bragte imperierne til fald, og mellemkrigstiden blev en voldsom periode for mindretallene præget af chikane, udvandring, deportationer og deciderede folkemord. Etnisk udrensning blev almindeligt, og især jøderne blev genstand for udrensning. Naziregimet var som bekendt kulminationen. Men det gjaldt også for andre etniske grupper. Millioner blev fordrevet for at løse det etno-nationale projekt: én nation, én stat.(..)

Europa har været harmonisk siden Anden Verdenskrig, ikke på grund af etnonationalismens fiasko, men på grund af dens succes.

Allan opfattede dette som udtryk for, at Støvring mener, at Tysklands etniske homegenitet er en positiv konsekvens af Hitlers jødeudryddelser, og at Støvring altså på en måde forsvarer disse.

Kasper Støvring finder dette ræsonnement injurierende, og i en mail til undertegnede skriver han:

Jeg skriver om nazismens “rædsler” (hvordan kan det opfattes positivt?) og øverst i kommentarfeltet skriver jeg som sagt angående jøderne og nazismen det modsatte af, hvad Lindemark tilægger mig af holdninger. Jøderne bidrog positivt til Tyskland, udryddelsen af dem var ikke stabiliserende etc., som der skrives i et indlæg, og det tilslutter jeg mig 100 %. Det står sort på hvidt.

Og det er rigtigt. Det skal dog siges, at det med jødernes positive bidrag skrev Støvring i et svar til en kommentator, der havde læst det oprindelige indlæg med en (mis-)forståelse, der minder om Allans. Det er altså muligt for andre end Allan at forstå Støvrings oprindelige indlæg, som han gjorde. Støvring medgiver da også, at han faktisk opfatter etnisk homogenitet som en positiv ting.

Det er muligvis ikke logisk forsvarligt at ræsonnere som Allan gjorde, nemlig ud fra præmisserne

1) Støvring omtaler etnisk homogenitet som en god og stabiliserende ting

2) Støvring nævner Anden Verdenskrigs etniske udrensninger som det, der har tilvejebragt Vesteuropas etniske homogenitet

at nå følgeslutningen

3) Støvring kan se et forsonende element i Anden Verdenskrigs etniske udrensninger, herunder jødeforfølgelserne.

Men der er dog så mere end en kommentator, der har begået denne fejlslutning. Støvring skriver dog ganske rigtigt om “nazismens rædsler”. Jeg har derfor valgt at følge Støvrings anmodning og erstatte Allans oprindelige indlæg med denne forklaring, for sympati med nazismens jødeforølgelser er trods alt en meget, meget alvorlig ting at blive beskyldt for.

Hvis du oven på denne forklaring har lyst til at læse Støvrings indlæg og danne dig din egen mening, kan du læse det her:

link til Støvrings indlæg

Carsten Agger