NOTE: Her stod der indtil for nylig et indlæg af Allan Lindemark. Allan kritiserede et indlæg af Kasper Støvring på Berlingske, hvor Støvring forklarer en teori om den etniske homogenitet som forudsætning for nationalstaten. Allan faldt især over denne formulering:
Første Verdenskrig bragte imperierne til fald, og mellemkrigstiden blev en voldsom periode for mindretallene præget af chikane, udvandring, deportationer og deciderede folkemord. Etnisk udrensning blev almindeligt, og især jøderne blev genstand for udrensning. Naziregimet var som bekendt kulminationen. Men det gjaldt også for andre etniske grupper. Millioner blev fordrevet for at løse det etno-nationale projekt: én nation, én stat.(..)
Europa har været harmonisk siden Anden Verdenskrig, ikke på grund af etnonationalismens fiasko, men på grund af dens succes.
Allan opfattede dette som udtryk for, at Støvring mener, at Tysklands etniske homegenitet er en positiv konsekvens af Hitlers jødeudryddelser, og at Støvring altså på en måde forsvarer disse.
Kasper Støvring finder dette ræsonnement injurierende, og i en mail til undertegnede skriver han:
Jeg skriver om nazismens “rædsler” (hvordan kan det opfattes positivt?) og øverst i kommentarfeltet skriver jeg som sagt angående jøderne og nazismen det modsatte af, hvad Lindemark tilægger mig af holdninger. Jøderne bidrog positivt til Tyskland, udryddelsen af dem var ikke stabiliserende etc., som der skrives i et indlæg, og det tilslutter jeg mig 100 %. Det står sort på hvidt.
Og det er rigtigt. Det skal dog siges, at det med jødernes positive bidrag skrev Støvring i et svar til en kommentator, der havde læst det oprindelige indlæg med en (mis-)forståelse, der minder om Allans. Det er altså muligt for andre end Allan at forstå Støvrings oprindelige indlæg, som han gjorde. Støvring medgiver da også, at han faktisk opfatter etnisk homogenitet som en positiv ting.
Det er muligvis ikke logisk forsvarligt at ræsonnere som Allan gjorde, nemlig ud fra præmisserne
1) Støvring omtaler etnisk homogenitet som en god og stabiliserende ting
2) Støvring nævner Anden Verdenskrigs etniske udrensninger som det, der har tilvejebragt Vesteuropas etniske homogenitet
at nå følgeslutningen
3) Støvring kan se et forsonende element i Anden Verdenskrigs etniske udrensninger, herunder jødeforfølgelserne.
Men der er dog så mere end en kommentator, der har begået denne fejlslutning. Støvring skriver dog ganske rigtigt om “nazismens rædsler”. Jeg har derfor valgt at følge Støvrings anmodning og erstatte Allans oprindelige indlæg med denne forklaring, for sympati med nazismens jødeforølgelser er trods alt en meget, meget alvorlig ting at blive beskyldt for.
Hvis du oven på denne forklaring har lyst til at læse Støvrings indlæg og danne dig din egen mening, kan du læse det her:
link til Støvrings indlæg
Carsten Agger