Vold mod børn i Danmark i 2012

Medarbejdere fra Næstved Kommune fjerner den 13-årige Amy Rebecca Steen fra en plejefamilie, hun ikke ønsker at forlade. Bemærk udover billederne lydsiden i de dele af videoen, vi ikke ser.

Der er sikkert mange sider af denne sag, som Næstveds borgmester forsøger at gøre opmærksom på i sin ikke ret flatterende optræde – men uanset hvad: Hvordan er den “indsats”, vi ser her, ikke et strafbart, voldeligt overgreb? Jeg gruer personligt ved tanken om den tilværelse, den stakkels pige nu går ind til, hvor det er sådanne bøller, der “passer på” hende.

DR skriver:

Avisen [Sjællandske] overværede, da den 13-årige Amy skrigende og protesterende blev slæbt ud af det hjem, hun har haft i 11 måneder:

– Slip mig, slip mig skreg pigen som et såret råvildt før bildøren smækkede i. Den hærdebrede pædagog måtte lægge sig ovenpå pigen, før det lykkedes ham at lukke bildøren, skriver avisen. […]

Pigens bisidder fra Børns Vilkår har anket beslutningen om, at hun skal fjernes, til Ankestyrelsen. Afgørelsen ventes at komme om kort tid, men nu er pigen fjernet og anbragt i en ny familie, inden hun skal videre til et opholdssted.

Når man ser “omsorgen” i et sådant forløb er det svært at tro andet, end at det handler om, at kommunen vil spare penge. Opløftende er det i hvert fald ikke.

Nej til NemID

NemID, den centrale login-løsning til offentlige hjemmesider, som bankerne og regeringen vil tvinge os til at bruge, er noget skidt. Den lever ikke op til kravene for en PKI-infrastruktur, den er bygget op med en central server som “single point of failure” så alt kan sættes ud af spillet på én gang, den lægger vore bankkonti og personlige oplysninger åbne for Man in the Midle-angreb, og den kræver, at brugeren installerer en Java-applet, som tillader DanID at læse alle brugerens filer. Det har jeg skrevet en masse om før.

Hjemmesiden Nej til NemID samler de mange problemer med NemID ét sted og fungerer også som underskriftindsamling, så du ad den vej kan tilkendegive din utilfredshed med NemID. Som der står på hjemmesidens afsnit om de tekniske problemer med NemID: “Sikkerheden i NemID ligger kun hos regeringen og Bankerne. Der er ingen sikkerhed for forbrugeren”.

Link: Nej til NemID

Tip + Qu’est-ce Que Fück? ACTA

Denne tråd her på bloggen er ved at udvikle sig til en af de væsentligste diskussioner om ACTA, rettighedsforvaltning, fildeling og fornyelse af branchen, som jeg har set længe – med deltagelse af anti-ACTA-aktivister, KODAs kommunikationschef og direktør, diverse bloggere og et par professionelle musikere. Værd at læse, hvis du overhovedet interesserer dig for nogle af de emner. Læs KODAs multiple, ofte selvmodsigende, forklaringer, hør deres argumenter og se dem få tørt på af deres egne medlemmer.

Herover ses den video, som Aarhus-bandet Qu’est-ce Que Fück? indspillede som protest mod ACTA og i protest over at Koda nægtede dem tilladelse til at spille deres egen musik til lørdagens demonstration, og som altså nu er lagt på YouTube.

Drop sikkerhedsnettet under bankerne

Bankpakke 1-4 har siden 2008 sikret at danske banker har klaret sig igennem finanskrisen. Det har – fra min synsvinkel – været ganske fornuftigt da et nedbrud i den danske banksektor vil gå ud over resten af det danske samfund. Samtidig har det dog også påvist at bankerne kun kan fungere som de facto statsbanker. Hvis ikke de får garanti fra staten går de ned med det samme.

Samtidig har finanskrisen spredt sig til resten af samfundet og alle lønmodtagere må se deres realløn skrumpe kraftigt ind. Det ville derfor være naturligt hvis også bankcheferne indså at en tilbagegang i løn ville være naturlig. Men nej, de har givet sig selv enorme lønstigninger.

Herfra skal lyde et krav til vores allesammens statskasse – drop sikkerhedsnettet og bankpakkerne, til bankdirektørerne fatter at deres lønningerne nærmere bør halveres – ikke stige med 18%. Det er fuldstændigt horribelt at lederne af en branche der for blot 3 år siden fik samfundet til at gå i stå, nu mener de skal have mere i løn.Regeringen bør øjeblikkelig indkalde til genforhandlinger af bankpakke 4 – med krav om de nuværende lederes afgang eller en stor offentlig undskyldning med tilhørende lønnedgang.

Hold kæft hvor skulle de skamme sig.

Syrien og Bahrain

Jeg støtter ikke nogen form for sanktioner, FN-resolutioner eller militær aktion mod Syrien, så længe præcis de samme lande, regeringer og politiske partier i Folketinget, som nu udtrykker så megen omsorg for befolkningen i Syrien ikke er villige til at bruge præcis de samme midler til at støtte det demokratiske oprør i Bahrain.

Jeg ønsker befolkningen i Syrien det bedste, men der er intet, der tyder på, at  Villy Søvndal og de øvrige hyklere i “Syriens Venner” tænker på andet end deres egne interesser. Så længe der ikke kommer en tilsvarende FN-resolution om Bahrain inklusive en fuld konfrontation med Saudi-Arabien om spørgsmålet, er den internationale forargelse over Ruslands og Kinas veto intet værd.

Solidariteten går kun én vej.

Aviserne og politikerne roser den overenskomst som industrien og fagforeningerne har indgået de næste to år. JP skriver bl.a. i en leder:

“For en lønmodtagerorganisation er det nok en bitter pille at skulle præsentere et forhandlingsresultat, som uvægerligt vil betyde reallønsnedgang for medlemmerne de næste to år, men hvorom alt er, så er det også udtryk for ansvarlighed og iskold realitetssans. (..)

Hvorfor er det så lige, at fagbevægelsen ikke er på barrikaderne? Hvorfor er det så lige, at der ikke allerede er afsendt strejkevarsler?

Forklaringen ligger lige for. Fagbevægelsens forhandlere ved lige så godt som forhandlingsmodparten, at den magre overenskomst er en simpel nødvendighed, hvis landet skal have en chance for at fastholde sin konkurrencekraft og bevare industriarbejdspladser på danske hænder.”

Fagforeningerne har været solidariske, ansvarlige og realistiske. Fornuftige og mådeholdende. Lyder det fra alle sider.

Hvad skal man så sige til at topchefernes lønninger det sidste år er steget 13%(!)??. Mens manden på gulvets lønninger bliver spist af inflationen og reallønnen dykker nedad, får cheferne råd til en ekstra luksusbil eller sommerhus. Om året. Argumenterne er sølle, noget med international konkurrence og en sammenligning med elitefodboldspillerne. Til den internationale konkurrence kan kun siges at den næppe er stor. Mon ikke den internationale konkurrence er lige så stor efter en sygeplejerske som chefen for Vestas eller Amagerbanken?
Angående elitefodboldspillerne så er det naturligvis det rene pladder. Naturligvis er topchefere som oftest dygtige til deres job – ellers havde de næppe fået det. Men overskuddet i firmaet er ikke deres fortjeneste men en holdindsats. Det tror jeg de bedste topchefer ved.
Tilbage er det kun én forklaring og det er god, gammeldags nepotisme. Det er bestyrelserne der bestemmer topchefernes løn, og de er gode venner og golfvenner med topchefen, så naturligvis får han lige en million til på bankkontoen årligt. Det skulle  jo nødigt hedde sig når man er i England og møde kollegaerne er det jo pinligt kún at få 4 mio årligt.

Der er kun én ting at sige om topchefernes lønfest – det er et udtryk for højeste uansvarlighed, usolidarisk og et tegn på en manglende virkelighedssans. Enhver chef der vil lade sin egen løn stige 13% mens arbejderne går ned i løn er naturligvis ikke egnet til at være leder og bør afskediges øjeblikkeligt. Dette komme næppe til at ske – dertil er indspistheden i toppen af Danmark for stor. Men kvalmende – det er det.


Danmarkshistoriens dårligste topchef – Peter Strårup fra Danske Bank fik over 3.1 mio i pension om året resten af livet,
som tak for at smadre danske økonomi ved elendige investeringer i irske banker

Til regeringen: Når venstre side leger borgerlige, rydder højrefløjen bordet

Den nye danske regering er hurtigt kommet til at sidde fast i “realistisk”, det vil sige: meget borgerlig, politik. Støtte til ACTA, skattelettelser til de rige, besparelser frem for kickstart (i hvert fald på europæisk plan).

Den sandsynlige ende på den galop er, at S-SF-Rs egne vælgere mister modet og ikke gider stemme ved næste valg, hvorefter de borgerlige kan sidde med et absolut flertal uden overhovedet  at gå frem.

Det er i hvert fald, hvad der skete i Spanien, påpeger Ignacio Escolar i The Guardian:

The conservative absolute majority is not built on the unstoppable rise of the right. Mariano Rajoy, the new prime minister, won 10.8m votes in the November election, only 500,000 more than in 2008, when he lost to José Luis Rodríguez Zapatero. Opinion polls do not show an ideological shift to the right either. According to the Centre for Sociological Investigations, the majority of Spaniards describe themselves as centre-left, ahead of right or centre-right. Rajoy’s landslide at the polls was down to the abstention and break-up of the left, not the growth of his social base.So what caused the electoral collapse of the Spanish left? It’s a problem of supply, not of demand: in government the left was incapable of living up to the ideas and discourse of its voters. During the years of the property bubble, the PSOE embraced liberal economic policies, especially in terms of taxation. “Lowering taxes is of the left,” Zapatero frivolously declared as he introduced numerous tax cuts that greatly benefited the upper classes. Then came the recession, and Zapatero was slow to react, lost in an absurd semantic debate about the word “crisis”.

The point of no return came on 12 May 2010, when the prime minister, cornered by the pressure of the markets on Spanish bonds, announced the biggest public spending cuts in Spain’s history. Instead of looking for a social democratic way forward, Zapatero utterly embraced liberal recipes to resolve the crisis. Instead of putting taxes for the richest back up, he cut workers’ pay. Instead of tapping the profits of the banking sector, he froze pensions.

Did Zapatero have an alternative? There was without doubt space for other policies, even in the context of the austerity imposed from Europe. But how to apply policies of the left in the midst of the crisis, in a globalised economy and in a European Union where most states are governed by conservative parties? Zapatero’s cuts were seen by a huge number of those who had elected him as an intolerable betrayal. Voters turned their back on the PSOE. If the only way out of the crisis was to support the right, then better the original than a copy.

Med andre ord, når de venstreorienterede politikere ikke længere tør være sig selv bekendt – som især Villy Søvndal og de fleste SF-politikere ikke længere tør stå ved andet end det mest primitive udsalg til magten for magtens skyld, rydder dem, der godt tør stå ved sig selv, bordet. Og det tør Dansk Folkeparti desværre. Hvis ikke regeringen bliver presset til at udgøre en reel modvægt mod Dansk Folkepartis nationalisme og Liberal Alliances neoliberale afskaffelse af velfærdsstaten, er det kun et spørgsmål om tid, før disse borgerlige kræfter vender tilbage til magten.

“It cannot be true that the same welfare state that paid for (the recovery of) broken, ruined postwar Europe is today an unsustainable utopia”, som Escolar skriver. Og det er noget nær sagens kerne: Velfærdsstaten kan ikke være en utopi, som vi ikke længere har råd til. Hvis vi vælger at afvikle den, er det et bevidst, men ikke et nødvendigt valg. Og dog insisterer også den danske regering på at gå med i EUs nye “finanspagt”, der må betragtes netop som en del af Merkels og Sarkozys felttog mod den europæiske velfærdsstat på bekostning af “de økonomiske realiteter”. Hvis ikke den danske venstrefløj fra S og ud tør gå imod dette, vil folk gå trætte hjem eller stemme på de rigtige borgerlige i stedet.

Og så kommer Dansk Folkeparti til magten igen. Jeg håber ikke, det er sådan, det kommer til at gå, men husk: Du så det først her.

ACTA er ikke en ‘sejr’: Svar til Pia Olsen Dyhr m.fl.

Pia Olsen Dyhr, vores venstreorienterede og p.t. meget lobby-bukkende handelsminister, skrev et indlæg i Information, hvor hun påstod at ACTA er “en sejr for Danmark“. Indlægget består mest af udenomssnak – Olsen Dyhr taler om “forfalskning” af tasker, sko og andre mærkevarer, mens hun slet ikke kommer ind på konsekvenserne for folks brug af Internettet.

Tech-journalisten Glyn Moody svarer hende og sætter et par ting på plads. Værd at læse, ikke mindst fordi det nok ikke er sidste gang, vi kommer til at høre den type argumenter:

The minister highlights problems with counterfeit goods. These undoubtedly exist, and are especially worrying for things like medicines or spare aircraft parts. But this does not address the real problem with ACTA: that it seeks to apply the same harsh legislation aimed at curbing dangerous counterfeit goods to the simplest digital copyright infringement.

For example, Article 9 of ACTA states: “In determining the amount of damages for infringement of intellectual property rights, a Party’s judicial authorities shall have the authority to consider, inter alia, any legitimate measure of value the right holder submits, which may include lost profits, the value of the infringed goods or services measured by the market price, or the suggested retail price.”

For physical counterfeits, that might make sense, but it doesn’t for digital copies. What is the lost profit from sharing one file? One Euro – the cost of the copy – or the millions that the copyright industries claim has been lost as a result of the multiple copies around the Net?

Not only that, but Section 4 on Criminal Enforcement uses a definition of “piracy on a commercial scale” that includes “indirect economic or commercial advantage.” Obviously, everyone that shares digital files without paying derives indirect economic advantage; and because there is no *minimum* level of infringement specified in ACTA, that means that sharing a single MP3 could in principle lead to criminal charges and imprisonment.

Moreover, another clause stipulates that signatories “shall ensure that criminal liability for aiding and abetting is available under its law.” Even linking to a site that holds unauthorised copies of copyright materials is clearly aiding someone download them, and therefore in principle, because of the very broad definitions employed by ACTA, anyone on Facebook or Twitter who points to a video clip that has not been authorised, and which has some advertising around it (thus making it “commercial”) could be subject to criminal charges and imprisonment.

These are just some of the examples of the way in which the inclusion of digital infringement alongside counterfeits has led to a situation where ordinary users of the Internet may find themselves threatened with criminal proceedings and imprisonment.

Other major issues include the fact that ACTA requires authorities to “order an online service provider to disclose expeditiously to a right holder information sufficient to identify a subscriber whose account was allegedly used for infringement.” That is, guilty upon accusation, and no right to privacy.

Since ACTA has been drawn up and agreed behind closed doors, there is now no way to amend these problematic passages. In order to protect European citizens from the disproportionate punishments that ACTA provides for, to preserve their privacy and the assumption of innocence before being proved guilty, the only solution is for the European Parliament to reject ACTA when it is presented for ratification, and for new treaties to be drawn up that deal with counterfeits and digital infringement separately.

Og mens den danske regering og andre har travlt med at stikke blår i øjnene på os alle sammen, er der forhandlinger i gang om TPP, en opfølger til ACTA, der ganske enkelt vil udstede retningslinjer for, hvordan en computer overhovedet må virke, hvis den skal kunne afspille musik. Der er virkelig og for alvor grund til at være på vagt og stoppe ACTA nu!

Stop ACTA

ACTA er en ny international traktat til beskyttelse af varemærker og ophavsret, der vil give rettighedshavere helt nye og usete muligheder for at gribe ind over for private borgere ved mistanke om piratkopiering. De værste afsnit er blevet nedtonet, men traktaten lægger stadig op til, at

  • Internetudbydere kan straffes, hvis der er mistanke om, at deres kunder udfører piratkopiering. Det svarer lidt til at retsforfølge postvæsnet, fordi der blev sendt piratkopier ud pr. brev. Det kan have en ødelæggende virkning, fordi det kan true udbyderne til at udelukke folk som kunder alene på mistanker og trusler om sagsanlæg. At være uden adgang til nettet er allerede i dag stort set det samme som at være meldt ud af samfundet.
  • Internetudbydere kan pålægges at udlevere oplysninger om deres kunders brug af internettet direkte til f.eks. film- eller pladeselskaber – uden, at sagen kommer for nogen form for dommer. Det vil reelt sige, at rettighedshaverne (som der lægges op til) skal kunne få udleveret oplysninger om din private færden på nettet på mistanke alene.
  • ACTA åbner for straf for “medvirken til brud på ophavsretten”. Det vil reelt true søgemaskiner som Google og andre sider, som indsamler links til spændende steder på Internettet. Det åbner også og igen for at straffe Internetudbydere for deres kunders handlinger.

ACTA blev forhandlet igennem i dybeste hemmelighed, uden nogen form for demokratisk proces. Parlamenterne i 22 EU-lande har nu underskrevet den – herunder Danmark.  Igen uden, at der har været nogen reel debat om det.  Ikke desto mindre er det en traktat, der kan få alvorlige konsekvenser for alle, der bruger Internettet.

Hjemmesiden effekts.dk forklarer, hvad du kan gøre for at standse ACTA:

Kontakt din MEP.

Læs mere om hvorfor her. I første omgang må der lægges pres på Danmarks MEP’er for at få dem til at stemme imod ACTA. Her er deres kontaktinformationer. Kontakt gerne mere end en, og helst dem alle:

Deltag i debatten og den globale underskriftindsamling mod vedtagelsen af ACTA.

Tving den danske presse til at informere befolkningen.

På trods af gentagne formelle klager[1] over mangelen på officiel mediedækning af disse kritiske begivenheder, har nuværende kun Ekstra Bladet en enkelt artikel om ACTA.

Vi opfordrer til at man kontakter de danske medier og høfligt spørger dem, hvorfor de ikke synes vi må få at vide hvad der sker i Polen og – mere nærværende – hvad Danmarks fulde rolle har været og er i forhandlingnerne om ACTA.

Til formålet kan man kan benytte de følgende e-mail adresser[2]:

Informer venner og familie.

Alle der bruger internettet fortjener fuld forståelse for de mulige konsekveser af de beslutninger der bliver truffet i deres navn. Skal vi indføre et totalitært overvågningssamfund, så lade os i det mindste gøre det med åbne øjne.

Jeg kan kun opfordre til at følge opfordringen og skrive til EU-parlamentarikerne – helst straks. Skriv roligt og venligt og forklar dine argumenter. Det er vigtigt at koncentrere sig om dem, der endnu er for traktaten. [Note, update: Bemærk, at i ovenstående liste er angivet, om parlamentarikerne er for eller imod at stamme NEJ. Når der står, at Margrete Auken og Morten Messerschmidt er FOR, betyder det altså, at de vil stemme IMOD. Det er altså vigtigere at skrive til dem, der er IMOD at stemme nej og som altså vil stemme FOR.]

Du kan læse mere om ACTA hos effekts.dk og hos La Quadrature du Net (på engelsk). Electronic Frontier Foundation har også en glimrende intro, og det samme har EDRI.