Skattekommisionen – de fattige skal betale for skattelettelser til de rige

Skattekommisonen er er nu efter lang tids tænken og forskning kommet frem til den konklusion den var bestilt til at lave. De rige skal have skattelettelser – de fattige skal betale. Overraskelsen er vist til at overse.

Nyhedsmedierne er af uransagelige årsager hoppet på limpinden – det svømmer med oversigter der viser at alle danske borgere kommer til at vinde på reformen – hvilket jo er fantastisk, da reformen er fuldt finanseret. Det vil sige at når der er en borger der vinder én krone på reformen, så er der en anden der taber én krone. Så denne oversigt fra epn.dk kan da kun undre (link).

Et eller andet sted er der altså en masse mennesker der kommer til at tabe på reformen – i epn-oversigten skal man ikke være et økonomisk geni for at regne ud hvem der kommer til at tabe – og det bliver naturligvis manden på gulvet. Pensionister og SU-studerende kommer til at betale for at direktøren i Gentofte får en større bil og kan slappe lidt mere af.

Hele baggrunden fra skattekommisonen er naturligvis forfejlet – folk arbejder ikke mere hvis de får skattelettelser – de arbejder naturligvis mindre. Hvis man tjener mere ved samme arbejde, så bruger man sin tid på andet end at arbejde.

Lad os håbe nyhedsmedierne vågner op inden S og SF hopper på limpinden og afskaffer velfærdsstaten baseret på forkerte beregninger.

Link til tema om skattekommisonen

Den hvide klovn

Ole Wolf har begået et længere indlæg, der beskriver en bestemt type debattør eller politisk personlighed, som man også af og til kan støde på i blogosfæren – “virkelighedens hvide klovn“:

Virkelighedens hvide klovne har ikke hvid sminke og overdrevent elegant påklædning, men ellers er deres adfærd ganske som den hvide klovns. Man finder dem med jævne mellemrum på nettet, hvor de står som selvudråbte orakler, der uden relevant – eller større held med – uddannelse mener at besidde en væsentlig indsigt. De hvide klovne blæser gerne sig selv op med “store projekter” (med ligegyldigt indhold), pompøst eller stiliseret sprog og overdreven brug af fremmedord, ganske som den hvide klovn i cirkuset bærer en dragt, der er alt for elegant til hans personlige format. Men de siger intet nyt, kun banale, uinteressante og ofte forkerte ting.

Overfor andre udviser den hvide klovn en ekstrem skepticisme af den form, hvor de ikke vil acceptere et udsagn, før alt tænkeligt omkring udsagnet er blevet bevist i helt absurd grad. (Og selv hvis det var muligt, er det nok ikke sandsynligt, at det ville hjælpe.) Han fokuserer i overdreven grad på detaljer og ord, der ikke har nogen væsentlig betydning for pointen. Den hvide klovn piller ordene ud af konteksten og fordrejer dem, men behandler dem alligevel, som om de var helt centrale.
Man sidder med fornemmelsen af, at ord som “kontekst” og “sammenhæng” slet ikke findes i den hvide klovns paradigme. Hvor vi andre benytter skepticisme som et værktøj til at undgå fejl, benytter virkelighedens hvide klovn det som et værn mod erkendelse. Den hvide klovn evaluerer ikke et udsagn i forhold til dets sandhedsværdi, men i forhold til dets associationsværdi for klovnen selv. En sandhed bliver ubehagelig, hvis den associeres med noget ubehageligt, og så bliver den afvist.

Den hvide klovns selvoptagethed gør ham ude af stand til at følge en forfatters tekst loyalt, og får ham i stedet til at læse sine egne meninger ind i teksten og se ting, der helt åbenlyst ikke er til stede. Den hvide klovn overser de væsentlige pointer eller endda den forklarende titel på teksten, og insisterer på, at forfatteren har skrevet om fårene, selv hvis forfatteren har understreget lige fra begyndelsen, at det kun handlede om bukkene. Og som om det ikke er nok, bliver man også dømt af den hvide klovn ud fra de detaljer, som virkelig kun klovnen kan se, også hvis man påpeger, at klovnen ser syner. Hos den hvide klovn får ordene en anden betydning end hos de fleste, idet den hvide klovn tillægger ordene en betydning, der bygger på den hvide klovns helt private associationer…

Lærerigt, for beskrivelsen er i mange henseender taget lige på kornet.

Link: Virkelighedens hvide klovn

Almindelig høflighed ved reportage fra Mellemøsten

Hvis du er en kommentator eller journalist, der dækker Mellemøsten, er det vigtigt for dig at lægge dig disse regler på sinde:

Rule #1: In the Middle East, it is always the Palestinians that attack first, and it’s always Israel who defends itself. The name of this is “retaliation”.

Rule #2: The Palestinians are not allowed to kill Israelis. The name of this is “terrorism”.

Rule #3: Israel has the right to kill Palestinian civilians; the name of this is “self-defense” or “collateral damage”.

Rule #4: When Israel kills too many Palestinian civilians, the Western world calls for restraint. This is called the “reaction of the international community”.

Rule #5: Palestinians do not have the right to capture Israeli military, not even 1 or 2.

Rule #6: Israel has the right to capture as many Palestinians as they want (around 10,000 to date being held without trial). There is no limit; there is no need for proof of guilt or a trial. All that is needed is the magic word: “terrorism”.

Rule #7: When you say “Hamas”, always be sure to add “supported by Hezbollah, Syria and Iran”.

Rule #8: When you say “Israel”, never say “supported by the USA, the UK, European countries and even some Arab regimes”, for people (God forbid) might believe this is not an equal conflict.

Rule #9: When it comes to Israel, don’t mention the words “occupied territories”, “UN resolutions”, “Geneva Conventions”. This could distress the audience of Fox, CNN, etc.

Rule # 10: The Palestinians are always “cowards” who hide behind a civilian population that “they don’t care about”. If they (militants) sleep in houses with their families, the name of this is: “cowardice”. Israel has the right to annihilate the towns where they sleep using bombs and missiles. The name of this is “high precision surgical action”.

Rule #11: Israelis speak better English than Arabs. This is why we let them speak out as much as possible, so that they can explain rules 1 through 9. The name of this is “neutral journalism”.

Rule #12: If you don’t agree with these rules or if you favor the Palestinian side over the Israeli side, you must be a very dangerous anti-Semite.

I modsat fald risikerer du nemlig at skabe problemer for din TV-station eller avis eller ikke komme så hurtigt frem i verden, som du havde tænkt dig.

Link: Political Correctness – Rules of Democracy (via UrShalim)

Kammerateri og pamperi i Danske Bank

Politiken har en historie i dag om hvorledes Peter Straarup, direktør i Danske Bank afstår fra bonus og lønforhøjelse i 2009 af hensyn til finanskrisen. Citat:

»Aktionærerne har haft en svær periode. Derfor har Peter Straarup besluttet at afstå fra lønstigning og bonus i 2009«, siger Jonas Torp, pressechef i Danske Bank, til Ritzau.

En fin lille historie, serveret af Danske Banks pressechef, der gerne skulle vise at bankerne tager krisen alvoligt. Men i virkeligheden viser det at bestyrelsen i Danske Bank er helt og aldelelse fra snøvsen! For de har tilsyneladende TILBUDT Peter Straarup en bonus og en lønforhøjelse! Et tilbud tilsyneladende baseret på hvorledes bankdirektøren har misholdt og smadret banken og dens aktier? For hvis bankdirektørerne har “ansvaret” og “skal belønnes” når bankerne i opgangstider får succes, så har de det vel også i nedgangstider? Men bestyrelsen i Danske Bank mener tilsyneladende at Peter Straarup kun har ansvaret når det går godt – når det går skidt så skal han da have en trøstebonus?

I virkeligheden viser denne sag lige præcist hvorfor der er en finanskrise lige nu. Det er ganske almindelig kammerateri og pamperi der foregår. Der er ingen konsekvenser når bankdirektører laver fejl – og deres millionlønninger har intet at gøre med størelsen af deres ansvar eller evner – det har noget at gøre med en branche hvor man deler millionerne og overskuddet ud til dem man kender. I politik ville det være dybt ulovligt – i bankbranchen er det skik og brug.

link til pamperi af værste slags

Anti-islamisme = antisemitisme, 2

Det er ikke kun her i Europa, vi kan se lighederne mellem den klassiske antisemitisme og højrefløjens “islamkritik”. I Israel kan de også, og sandt at sige springer parallellerne da også lige op i hovedet.

Typisk for de islamkritiske ekstremister, f.eks. Trykkefrihedsselskabet og de højreorienterede blogs, er at alle med en kras, rabiat kritik af islam bliver båret i guldstol som en genfunden broder. Et eksempel på dette er en debattør som Ayaan Hirsi Ali, der nærmest har opnået helgenstatus i visse kredse, på trods af, at hendes skriverier om kvinder og islam faktisk afslører fordomsfuldhed og stor uvidenhed om emnet.

En anden er den britiske “historiker” Bat Yeor eller Gisèlle Littman. Det følgende er et åbent brev fra den israelske fredsaktivist Adam Keller til forlaget Shocken, der havde besluttet at udgive Littmans bog “Eurabia” på hebraisk:

Yours is one of the oldest and most respectable publishing houses in Israel. Every year, you are undertaking the translation into Hebrew of books from other languages. Your choice in such matters is dictated (or so I was led to believe) not only by the commercial consideration of which books might sell well among the Israeli public (a completely valid and legitimate concern for a commercial publisher) but also by your judgement of which books might make a useful and constructive contribution to the Israeli public discourse.

In 1886 the French antisemite Edouard Drumont published `La France Juive` (Jewish France), creating the false nightmarish image of a France dominated by Jews, and sowing the poisonous seeds which came to fruit when Vichi French officials collaborated in the mass murder of French Jewry. Drumont`s book was never, as far as I know, translated into Hebrew – either by yourselves or by any other publishing house. That is to be regretted, since making Drumont`s book available to Israelis in their own language might have considerably contributed to their understanding of the disastrous effect of modern antisemitism on Twentieth Century Jewish history – as well as their perception of the workings of populist racism in general, whoever its target.

This year, however, you have seen fit to select – out of tens of thousands of potentially interesting and useful books published worldwide – to produce and present to the Hebrew-reading public a translation of `Eurabia: The Euro-Arab Axis` by Gisèle Littman aka `Bat Yeor`, a British inflammatory writer who presumes to be a historian and who, I regret to note, is Jewish.

In this book – which, like the other works of this writer, is little more than a rabid anti-Muslim tract – `Bat Yeor` follows in notorious footsteps indeed by creating the false nightmarish image of a Europe dominated by Arabs and Muslims. As Edouard Drumont sought to arouse the French people to persecute and kill their Jewish neighbours, so does Ms. Littman intend to drive Europeans into a continent-wide orgy of hatred and violence against the Muslim immigrants who are now a significant ethnic minority throughout the continent, and the great majority of whom seek nothing but to live useful and fruitful lives in their new homelands.

Ms. Littman`s reasons for writing her racist and inflammatory book are all too obvious. The reasons why you, a respectable publishing house, have chosen to present it to the Israeli public are far more obscure. Whatever these reasons might be, surely – now that you already taken this step – it would be appropriate to complete your task and produce also a companion volume, i.e. a Hebrew translation of `La France Juive`? After all, the informed Israeli reading public deserves to be given the chance of comparing the classical work of a master racist demagogue with that of his loyal present-day disciple and successor.

Som vi før har set, har Littman tætte kontakter til det eurofascistiske, belgiske parti Vlaams Belang såvel som til danske ekstremister omkring Trykkefrihedsselskabet og blandt højrebloggere.

En parallel til den klassiske antisemitisme er måske den overraskende ukritiske tilgang til åndsfæller; det er ligemeget, hvor useriøs og dårligt funderet enhver rabiat kritik af islam er, når blot den er hadefuld og rabiat nok.

Egentlig skulle man således forvente at folk som Lars Hedegaard eller en “pæn” nyfascist som Vlaams Belangs Filip Dewinter ville holde sig på kædelig afstand af en rabiat konspirationsteoretiker som Littman, hvis ideer om Eurabia går ud på, at EUs projekt  siden 70erne i virkeligheden er en skjult plan om at  overdrage magten i Europa til de arabiske lande, en teori, der ikke burde få mange til at ligge vågne om natten.

Omvendt skulle man egentlig forvente, at Littman med sin jødiske baggrund ville holde sig på lang afstand af en person som Filip Dewinter, hvis parti har en lang tradition for Holocaust-fornægtelse og antisemitisme og hvis historiske rødder er flamske nationalisters kollaboration med den tyske besættelsesmagt under 2. Verdenskrig. Men sådan er det ikke, fordi de kan bruge hinanden. Og de kan bruge hinanden, fordi de bestyrker hinanden i dette: Et ubegrundet had til muslimer og islam, på samme måde som diverse antisemitiske grupperinger i det 20. århundrede kunne enes i deres had til jøderne.

Antisemitismen er virkelig kommet tilbage til Europa, denne gang i en ny forklædning; men ellers er der ingen forskel. Når der skal en israeler som Adam Keller til at påpege det, er det måske ikke så underligt – netop i Israel har de trods alt megen, om ikke god, erfaring med europæisk antisemitisme.

Link: Drumont’s Jewish Disciple (tak til SHansen for tippet!).

Anti-islamisme = antisemitisme

Jeg har sagt det før, og jeg vil sige det igen: Fra den danske højrefløj gjalder et taktfast kor af støvletramp.

Denne gang er det den anonyme kujon skribent “Skjoldungen” på “Hodjas blog”, der ruller sig ud:

En muslim kan ikke være dommer i et civiliseret samfund. Punktum.

Æhhh, skal vi prøve at lave et lille eksperiment?

a) “En jøde kan ikke være dommer i et civiliseret samfund. Punktum“.

Nej, det lyder ikke så godt, vel? Hvad så med:

b) “En neger kan ikke være dommer i et civiliseret samfund. Punktum“.

Men hvad er så forskellen mellem Skjoldungens “islamkritik” og god gammeldags racisme og antisemitisme? Nul, nada, zero, zippo, zip. Denne gang er det blot ikke jøder eller sorte, det går ud over – men ellers er der ingen forskel.

Men vil det sige, at Skjoldungen og hans åndsfæller er “ekstremister” i klassisk forstand, medlemmer af Jonni Hansens naziparti e.l.?

Svaret er: Nej, ikke i det danske politiske billede. Disse mennesker er trofaste støtter af og nært knyttet til Dansk Folkeparti, som ikke på nogen måde kan betragtes som marginalt. Men ekstremt kan man desværre ikke nægte, at det er.

Men det må være derfor, højrefløjen med Dansk Folkeparti i spidsen og diverse pundits som trofaste klakører altid har så travlt med at beklage sig over humanisternes og de “politisk korrektes” angivelige totalitære tendenser: Tyv tror, hver mand stjæler. Det er tryllekunstneren, der vil have dig til at kigge på den anden hånd, mens han tømmer din tegnebog.

Og så er der endda stadig “progressive” og “liberale”, der går på den med samlede ben og tager “islamkritikken” alvorligt, når den nøgne racisme og antisemitisme stirrer dem lige op i fjæset. Verden vil bedrages.

Monty Python og fri kultur – en succeshistorie

Kan man tjene penge på at forære sit arbejde væk? Tilsyneladende kan man godt, noterer Times Onlines Tech Blog:

Fed up with being “ripped off” by the hours of illegal clips of their shows on YouTube, they put up a selection of their classic clips.

In a launch video, the Monty Python team said: “We know who you are, we know where you live and we could come after you in ways too horrible to tell. But being the extraordinarily nice chaps we are, we’ve figured a better way to get our own back: We’ve launched our own Monty Python channel on YouTube.

“But we want something in return. None of your drivelling, mindless comments. Instead, we want you to click on the links, buy our movies & TV shows and soften our pain and disgust at being ripped off all these years.”

I know that Python, with its legion of passionate fans, may be an extreme case, but thousands of people did exactly what they were told, clicked on the link to Amazon and bought the videos. The YouTube blog noted:

“When Monty Python launched their channel in November, not only did their YouTube videos shoot to the top of the most viewed lists, but their DVDs also quickly climbed to No. 2 on Amazon’s Movies & TV bestsellers list, with increased sales of 23,000 per cent.”

In other words, Monty Python gave away some content for free and made a pile of money. Food for thought.

Link: The Holy Grail of free content on the web

Fogh protesterede over USAs behandling af fanger – og sendte flere afsted…

Ét af de største politiske fejlgreb herhjemme de sidste år har været oppositionens svagheder når det gælder kritik af Foghs støtte til USAs krig mod terror. Eller rettere sagt, det torturvælde som USA under George Bush havde opbygget. Officielt var Fogh og regeringen imod tortur og kz-lejre – i praksis fodrede de den amerikanske torturfabrik med fanger.

På trods af disse klare konflikter har oppositionen ikke formået at pille regeringen ned – selv den klokkeklare dokumentarfilm “Den hemmelige krig” blev ikke udnyttet – det endte i skænderi om nogle skuldermærker og næsepilleri.

Der kommer dog flere og flere nye informationer frem om regeringens store bedrag – således kan det nu afsløres at regeringen sammen med EU afleverede en officiel protestskrivelse mod USAs behandling af fanger – hvorefter Fogh godkendte udlevering af flere – tydeligvis helt bevidst om at de blev sendt direkte til torturkammeret.

Fogh afviser naturligvis sagen – “der er intet nyt” udtaler han – og det har han jo sådan set ret i. Det står stadig klokkeklart at regeringen overtrådte alle konventioner og udleverede fanger til et land, de vidste ville tortere dem.

Om oppositionen kan få noget særlig ud af sagen er naturligvis tvivlsomt. Fogh er jo støttet af Dansk Folkeparti der støtter tortur af muslimer. Men mon ikke sagen får alarmklokkerne til at ringe hos nogle anstændige konservative?

link til Foghs løgne

Ny meningsmåling: Folk vil ikke tolerere tortur, uanset hvad

I USA, ganske vist (I Danmark er jeg ikke sikker på, jeg har lyst til at kende svaret). Men alligevel. Glenn Greenwald:

One of the most common and most corrosive aspects of our political discourse is the endless assertions — based on nothing — about what “Americans believe.”  It is exceedingly conventional wisdom that Americans generally view the world through the prism of Jack Bauer and therefore want our government to torture, want Guantanamo kept opened, and do not want suspected Terrorists to be tried in civilian courts inside the U.S.  It is even more commonly asserted that Americans do not want, and even further, would never tolerate, criminal investigations into the various crimes of Bush officials.

A new Washington Post/ABC News poll released yesterday negates all of those beliefs.  Here was the question that was asked about torture — note that it’s phrased in the most pro-torture manner possible, because it is grounded in the ludicrous, 24-clichéd “ticking time bomb” excuse that is the most commonly used argument by torture advocates:

Q. Obama has said that under his administration the United States will not use torture as part of the U.S. campaign against terrorism, no matter what the circumstance. Do you support this position not to use torture, or do you think there are cases in which the United States should consider torture against terrorism suspects?

By a wide margin —  58-40% — Americans say that torture should never be used, no matter the circumstances.

Altså: Et stort flertal af amerikanerne mener, at tortur ikke må og kan anvendes. Under. Nogen. Omstændigheder.

George W. Bush og hans slæng har altså ikke haft den opbakning til at tilsidesætte menneskerettighederne i Irak-krigen og “krigen mod terror”, som ellers ofte tages for givet.

Link: New poll on torture and investigations negates Beltway conventional wisdom

Jeg er også en aborre

En skolelærer og professionel fodboldspiller mener, politiet har kaldt ham en “abe”, men tager helt klart fejl.

Læs selv her, via Ydmyghed:

En demonstrant hævder, at han under Gaza-demonstrationen blev kaldt for abe: »Min kammerat og jeg blev lagt i strips, og da turen kom til mig, sagde jeg til en venlig kvindelig betjent, at jeg ikke kan sidde på asfalten på grund af en korsbåndsskade«, fortæller Mohammed. »Den kvindelige betjent fører mig over til en mandlig kollega. Vi diskuterer lidt, og så siger han: »Sæt dig ned, din abe! Ellers sætter jeg dig ned med vold!««.

Men nu forlyder det, at det har demonstranten helt misforstået. Betjenten sagde i virkeligheden “aborre”. Det er i følge politiet meget almindeligt, at man kalder borgerne for “aborre”.

Link: Skolelærer: »Betjent kaldte mig abe« (Modkraft, se også Politiken)