Citat

Henry Siegman i The Observer:

Despite bitter lessons from the past, Israel’s political and military leaders remain addicted to the notion that, whatever they have a right to do, they have a right to overdo, to the point where they lose what international support they had when they began their retaliatory measures.

Og i sidste ende opnår Israel blot at skade deres egen sikkerhed på længere sigt – hvis de er heldige, kan de måske tilføje Hizbollah et knæk, men hvor mange nye rekrutter til endnu mere fjendtligtsindede grupper vil ikke komme ud af scener som disse?

Læg hertil, at Libanon faktisk indtil for få dage siden var et land fuldt af potentielle venner af Israel, af folk som var trætte af både Hizbollah og Syrien (som jeg også er inde på her), hvilket Israel potentielt set kunne have udnyttet i en charmeoffensiv. Well, not any longer.

Jeg mener, hvor stort et slag mod Hizbollah er det lige, at man bomber kristne kvarteret i Beirut? Eller Libanons havnebyer? Svaret er, at Israel om noget styrker Hizbollah ved at gøre sig selv til en reel fjende af alle libanesere og dermed tvinger folk til at stå sammen – sammen med Hizbollah, mod Israel. Og var det nu virkelig, hvad man håbede på at opnå?

Mens få vil bestride Israels ret til at forsøge at undgå Hizbollahs raketangreb, er det svært at se den nuværende overreaktion som andet end et velrettet (og blodigt) skud i egen fod.

En israelsk stemme

Som yderligere kommentar til visse menneskers insisteren på at se alt i sort og hvidt bringer vi her endnu en stemme i natten:

As an Israeli, i do agree that my nation is morally corrupt. We’ve been corrupt since we’ve held two nations under military occupation for the last 40 years. the Palestinian and the Israeli nations have both been under occupation. I Served in the Israeli army, just to strengthen my beliefs that the use of force is wrong.

However, Terrorist bombing – as terrorism – Violence against citizens (and not soldiers) is wrong. no matter what – whether it is the suicide bombers who exploded 100 ft from my house, the ones who murdered my good friend’s grandparents, the ones who kidnapped an 18 year old pupil two weeks ago and killed him cold blooded – And the ones who bomb houses with no discretion; the ones who kill without a trial and only encourage violence on both sides.
(…)
I know that the Israeli operation in the gaza strip is not only because of Gilad Shalit (the solider kidnapped) but because of the will to revoke the Hamas from government. I do criticise my government, and i do it often – but i do want my peers from Palestine to criticise their government as well.

En libanesisk borger gør opmærksom på, at Israel med sin nuværende invasion blot smadrer libanesisk infrastruktur og dræber uskyldige civile, mænd kvinder og børn – og styrker Hizbollah hvert skridt af vejen, bombe for bombe og dræbt barn for dræbt barn.

Skal vi mon gå ud fra, det også var meningen – eller er den israelske ledelse virkelig blot så desperat, stupid og kortsynet, at den ikke har andet end bombning af tilfældige civile at gribe og gøre i?

Irak: Så er det vist snart slut

Den irakiske regering vil anmode FN om at ophæve amerikanske soldaters immunitet mod retsforfølgelse i Irak, læser vi i bl.a. Christian Science Monitor.

Når dén regering, der netop regerer i kraft af den amerikanske besættelse går ud i verdenspressen (inklusive, naturligvis, Iraks egne medier) med en sådan anmodning – og når USA som forventeligt rasende afviser, at noget sådant overhovedet kan komme på tale – så tyder det på, at besættelsesmagten nu efter de seneste sager om mord og voldtægt begået af amerikanske soldater har mistet så meget troværdighed, at selv deres egen marionetregering lægger afstand til dem – og det tyder på, at netop denne marionetregering overvejer at lægge an til selv at behandle amerikanerne som fjender.

Dette er begyndelsen til enden.

Og imens verden har blikket rettet mod Indien

(et emne, som jeg håber at kunne vende tilbage til),

fortsætter myrderierne i Gaza. Således læser vi i Politiken:

Mindst fire palæstinensere blev dræbt og omkring 30 kvæstet, da et israelsk F-16 fly i nat bombede et tre-etagers hus i et luftangreb nord for Gaza By.

Bygningen blev jævnet med jorden og tre nærliggende huse blev hårdt medtaget ved eksplosionen, der ifølge nyhedsbureauet AFP’s oplysninger har kostet to børn livet.

Luftangrebene kom få timer, efter at israelske styrker rykkede talstærkt ind i den centrale del af Gazastriben. Her blev en palæstinensisk politimand dræbt efter en skudveksling med soldaterne, der bevægede sig omkring en kilometer ind i de palæstinensiske områder …

Man skal vist være mere end almindeligt naiv hvis man stadig tror, disse aktioner har noget som helst med den bortførte israelse soldat at gøre … snarere var hans bortførelse en for den israelske premierminister Ehud Olmert velkommen lejlighed til at lave lidt rav i gaden og sikre sin fremtidige ret til at annektere Vestbredden efter behov, så bosættelserne kan blive en del af Israel – og palæstinenserne komme til at leve i et opdelt Apartheid-helvede, uden at den i forvejen noget spage verden kritiserer for meget.

Nordkorea og opkogt hysteri

For fem dage siden: Nordkorea, et stort, rigt og truende land, der (udover at det vist ikke kan siges at udgøre nogen stor militær trussel mod andre end sin egen befolkning) er på nippet til at erobre den samlede verden, affyrer et par langtrækkende missiler, og den samlede verden og endogså selveste Kristeligt Dagblad farer i flint og himler op om, hvad man mon skal stille op mod den frygtelige, forfærdelige koreanske trussel, der kan erobre hele verden.

I går: Indien, et lille, ubetydeligt land med ikke ret meget mere end en milliard indbyggere, som vides at have atomvåben og som desuden råder over områdets største hær gør det samme, og ingen mæler et suk – de fleste aviser endikke skriver om det.

Var der nogen, der sagde hykleri? Jeg siger ikke hermed, at Indien er en stor trussel mod sine naboer eller at Nordkorea er noget særligt attraktivt samfund, men jeg siger rent faktisk, at vi har brug for lidt logik og lidt proportioner i alt dette …

og den logik jeg bruger, synes hvis noget nogensinde har mindet om skræmmekampagne, hysteri og opkogt krigsmageri, så lugter det nu lidt af fisk, det her.

Racist planlægger attentat mod minister

skriver Politiken:

Siden 11. maj har politiet i Hillerød i al hemmelighed haft et fretrædende medlem af den højreekstremistiske gruppe Dansk Front varetægtsfængslet for attentatplanerne, skriver Ekstra Bladet.

Opfordrede til at brænde hus af
Det 32-årige medlem blev afsløret, da han på debatsiden www.bzby.dk opfordrede til at brænde ministerens hus af.

»Måske skulle man genoptage succesen med at brandbombe ministres privatboliger igen? Det er da noget der rigtigt skabte opmærksomhed omkring flygtninge og indvandrere, da hende tude-Rikke fik lidt af det der hårdt mod hårdt«, skrev han på den venstreorienterede hjemmeside og fortsatte:

»Jeg synes, at indenrigsministerens bopæl vil være et oplagt mål for at skabe opmærksomhed omkring Ungeren (ungdomshuset på Jagtvej i København, red.)«.

Bemærk – der er tale om en højreorienteret ung mand, der ville sætte ild til indenrigsministerens hjem for at skyde skylden på “de venstreorienterede”.

Mon ikke det er godt set, at det er fra dén – nemlig den højrenationalistiske – kant af, stort set hele den aktuelle trussel mod Danmarks frihed og sikkerhed kommer i disse år?

Udlevering til tortur

Danmark svigter i Irak, siger Dansk Røde Kors – for selvom danske soldater gerne står i spidsen for anholdelser, følger man på ingen måde op på, hvordan de bagefter bliver behandlet.

Således Politiken:

Forsvaret har i en række tilfælde ledet pågribelsen af formodede terrorister i Irak uden bagefter at sikre sig, at Internationalt Røde Kors har fået adgang til dem.

Det er de irakiske styrker som i alle sagerne stod for selve arrestationen, og dermed mener regeringen ikke, at Danmark ifølge konventionerne har noget ansvar for, hvordan fangerne bliver behandlet.

Men den forklaring duer ikke, siger Jørgen Poulsen, som er generalsekretær i Dansk Røde Kors. Danmark har nemlig et »moralsk ansvar« for, at de fanger, som bliver pågrebet under danske operationer, ikke bliver udsat for tortur.

Ja, mon ikke? Hvordan ville vi mon have det med, at der stod “pågrebet af danske styrker” henover den næste samling torturofre, der graves frem dernede? Hvis man er med til at anholde nogen, og man er i tvivl om, hvorvidt de ville blive behandlet ordentligt, så følger man op på det. Ærlig talt …

Niveau, alsidighed?

Polemiken lukker og slukker, kunne vi læse for et stykke tid siden.

Gu’ gør den tilsyneladende r.. og n….., så vidt jeg kan se på indlægsfrekvensen – i stedet tillader jeg mig en stilfærdig undren:

Hvis man har så brede interesser, som Skrigolina engang påstod:

… såsom min paradis-agtige, frodige og farverige have – læsning af alt mellem himmel og jord, først og fremmest ting med naturvidenskabelige og historiske aspekter – foto – forfatteri – musik …

så kan det af og til undre, at hvis fingrene absolut klør så meget, hvorfor så blogge så monotont? Hvis hjertet brænder for naturvidenskab, historie eller for den sags skyld litteratur, hvorfor finder det så ikke vej ud i en blog som denne her polemiske? Ja, jeg spørger bare – for som det ser ud lige nu, har jeg svært ved at få øje på andet end had, had, had – og så frygt

Og det fører så til en alenlang hadefuld tirade, en styrtsø af Greuelpropaganda og usmagelige Photofloppings (= Photodroppings?) – så min anke er vel mere …

hvorfor så ensrettet? Og hvorfor skal, skal, skal, niveauet være så lavt?

Ja, jeg spørger bare …

Go, boys, go!

Den amerikanske ambassadør i Danmark har inviteret en gruppe unge fra Gellerup på besøg i krigsskibet USS The Sullivans, som pt. ligger for anker i Århus Havn.
Det gik ikke helt stille af, læser vi i dagens JP-Århus:

Tonen var sober, men skarp, da børnene fra Klubberne i Gellerup satte store spørgsmålstegn ved krigen i Irak og den amerikanske holdning om at være hele verdens politi. I skudlinjen stod skibets kaptajn og presseofficer, mens den amerikanske hovedperson, ambassadør James P. Cain, var klog nok til at gøre sig usynlig efter at have delt kasketter ud til drengene.
(…)
“Ingen vinder en krig,” sagde børnenes pædagog, Khalid Ibrahim, og presseofficeren forsøgte at gyde olie på vandene.
“Jeg kan godt forstå, at I og jeres forældre er uenige i USAs udenrigspolitik. Men USA er meget mere end den udenrigspolitik, der føres af USA i øjeblikket,” sagde presseofficeren til børnene, der drak sodavand og sendte afvæbnende blikke til uniformerede amerikanere, hvis rang, vinkler og ordener falmede mere og mere.

Intet som en god flok Århus-drenge til at sætte dem på plads – kan især godt lide, at presseofficeren faktisk følte sig tvunget til helt at opgive at forsvare USAs (også ret uforsvarlige) krigspolitik i Mellem-Østen.
Go, home boys, go!

Doping mig her og doping mig der …

Som tilhænger af en generel legalisering af narkotika må jeg vel hellere bryde sammen og tilstå, at jeg mener, at doping ikke så meget er retssystemets som den organiserede sports problem – hvis man definerer reglerne sådan, at det er snyd at dope sig, er det fint nok, men det er vigtigt at holde fast i, at doping kun er netop dette – snyd til sportskonkurrencer, og som sådan ikke noget, samfundet bør blande sig i eller interessere sig for.

Så skulle vi spare lidt på hysteriet? Midtimod.dk
har nogle gode tanker i den henseende.