Stille og roligt, rigtig mange mennesker.
Kameraspotter
Hvis du har en Android-telefon, kan du ved at downloade og installere “Kamera Spotter” være med til at kortlægge alle overvågningskameraer i Danmark. Det fungerer nemt og enkelt:
Ingen ved med sikkerhed hvor mange overvågningskameraer, der hænger rundt omkring i Danmark, og hvor de befinder sig. Det laver Kamera Spotter-app’en om på. Med din iPhone eller Android-mobil kan du være med til at kortlægge videoovervågningen i det offentlige rum.
Når du spotter et overvågningskamera på gaden, åbner du app’en, og når GPS’en har lokaliseret din position, kan du tage et billede af overvågningskameraet, som derpå uploades til et kort på nettet. Med tiden bliver videoovervågningen derved kortlagt, så alle – både dem der overvåger, og dem der overvåges – kan blive klogere på overvågningens omfang.
Se også kortet på http://kameraspotter.information.dk/
Privatlivspolitik: http://kameraspotter.information.dk/privacy/
Dette er en idé, jeg selv ofte har tænt på og det glæder mig at se den ført ud i livet. Jeg har ikke prøvet app’en endnu og kan derfor ikke sige god for det tekniske, men det kan næppe vare længe.
“Hitler gjorde os en tjeneste” – eller hvad?
NOTE: Her stod der indtil for nylig et indlæg af Allan Lindemark. Allan kritiserede et indlæg af Kasper Støvring på Berlingske, hvor Støvring forklarer en teori om den etniske homogenitet som forudsætning for nationalstaten. Allan faldt især over denne formulering:
Første Verdenskrig bragte imperierne til fald, og mellemkrigstiden blev en voldsom periode for mindretallene præget af chikane, udvandring, deportationer og deciderede folkemord. Etnisk udrensning blev almindeligt, og især jøderne blev genstand for udrensning. Naziregimet var som bekendt kulminationen. Men det gjaldt også for andre etniske grupper. Millioner blev fordrevet for at løse det etno-nationale projekt: én nation, én stat.(..)
Europa har været harmonisk siden Anden Verdenskrig, ikke på grund af etnonationalismens fiasko, men på grund af dens succes.
Allan opfattede dette som udtryk for, at Støvring mener, at Tysklands etniske homegenitet er en positiv konsekvens af Hitlers jødeudryddelser, og at Støvring altså på en måde forsvarer disse.
Kasper Støvring finder dette ræsonnement injurierende, og i en mail til undertegnede skriver han:
Jeg skriver om nazismens “rædsler” (hvordan kan det opfattes positivt?) og øverst i kommentarfeltet skriver jeg som sagt angående jøderne og nazismen det modsatte af, hvad Lindemark tilægger mig af holdninger. Jøderne bidrog positivt til Tyskland, udryddelsen af dem var ikke stabiliserende etc., som der skrives i et indlæg, og det tilslutter jeg mig 100 %. Det står sort på hvidt.
Og det er rigtigt. Det skal dog siges, at det med jødernes positive bidrag skrev Støvring i et svar til en kommentator, der havde læst det oprindelige indlæg med en (mis-)forståelse, der minder om Allans. Det er altså muligt for andre end Allan at forstå Støvrings oprindelige indlæg, som han gjorde. Støvring medgiver da også, at han faktisk opfatter etnisk homogenitet som en positiv ting.
Det er muligvis ikke logisk forsvarligt at ræsonnere som Allan gjorde, nemlig ud fra præmisserne
1) Støvring omtaler etnisk homogenitet som en god og stabiliserende ting
2) Støvring nævner Anden Verdenskrigs etniske udrensninger som det, der har tilvejebragt Vesteuropas etniske homogenitet
at nå følgeslutningen
3) Støvring kan se et forsonende element i Anden Verdenskrigs etniske udrensninger, herunder jødeforfølgelserne.
Men der er dog så mere end en kommentator, der har begået denne fejlslutning. Støvring skriver dog ganske rigtigt om “nazismens rædsler”. Jeg har derfor valgt at følge Støvrings anmodning og erstatte Allans oprindelige indlæg med denne forklaring, for sympati med nazismens jødeforølgelser er trods alt en meget, meget alvorlig ting at blive beskyldt for.
Hvis du oven på denne forklaring har lyst til at læse Støvrings indlæg og danne dig din egen mening, kan du læse det her:
Carsten Agger
Smart Aarhus-arbejdsgruppe om borgerindflydelse og Open Everything
Jeg er sammen med Jacob Toft Pedersen fra OSAA blevet formand for en arbejdsgruppe i Aarhus Kommunes “smart city”-projekt, som vil lægge vægt på borgernes muligheder for selv at skabe og få indflydelse på dagligdagens teknologi – herunder ikke mindst retten til at bruge fri software i enhver interaktion med det offentlige.
Gruppen hedder “Borgerdrevet innovation og Open Everything“. Der er tale om et samarbejde mellem OSAA, den nye arbejdsgruppe(FSFE Fellowship Group) om fri software og hvem, der end har lyst til at deltage på de præmisser, der afstikkes i oplægget.
OSAA har en wiki-side, hvor arbejdet koordineres, og det er ikke noget dårligt sted at starte, hvis du selv har lyst til at bidrage på den ene eller den anden måde.
I selve oplægget skriver vi bl.a.:
Hvis en teknologidrevet udvikling af Aarhus til en “smart” by skal føre til en by, der er bedre at leve i for borgerne, er det vigtigt, at borgerne selv kan blive en del af processen. Vi vil derfor forsøge at skabe måder, hvorpå borgere med både store og små tekniske forkundskaber selv kan være med til at forme og definere den teknologi, der kommer til at udgøre den nye og smarte by. Grundlæggende handler det om at finde måder, hvorpå man kan fremme den teknologiske skabertrang og give borgerne rum, hvor de kan udfolde sig. (…)
Man kan udvikle en sensorboks, der let kan kobles sammen med software og også gerne en web-platform, så grupper af brugere selv kan definere, hvad de ønsker at måle på og hvor og få dataene behandlet og præsenteret grafisk. Løsningen kan baseres på åben hardware og fri/open source software, så alle kan downloade både specifikationer og software, så de kan tilpasse dem til deres egne behov. (…)
Allerede i dag findes der over hele byen mængder af sensorer, som indsamler data, som aldrig bliver brugt. Disse data bør så vidt muligt gøres offentligt tilgængelige. Ved offentliggørelsen bør alle data gøres tilgængelige i et maskinlæsbart format defineret af en offentliggjort åben standard, så alle har mulighed for at skrive programmer, der udnytter og bearbejder dem. (…)
I den stærkt digitaliserede virkelighed, som der sigtes mod i fremtidens Aarhus, skal det stadig være muligt for den enkelte borger at styre de processer, der kører på vedkommendes egen computer eller smartphone. Al kommunikation med det offentlige bør derfor udformes ved hjælp af åbne standarder. Dette betyder, at det for den enkelte borger altid vil være muligt at kommunikere med myndighederne ved hjælp af fri/open source software, hvad enten kommunikationen foregår via en computer eller en smart phone. (…)
I lyset af disse temaer vil vi derfor arbejde med:
• Forslag til udvikling og design af en decentral sensorinfrastruktur, som borgere selv kan bruge til at opbygge teknologien til at indsamle de data, som interesserer dem.
• Workshops og demonstration af proof-of-concept for den hardware og software, der skal bruges til at skabe denne brugerdrevne infrastruktur.
• Udvikling af rammer og rum for borgernes teknologiske skabertrang, blandt andet gennem hackerspaces, hacklabs og udstillinger som maker fairs (teknologiske “gør-det-selv”-skuer).
• Rådgivning og vejledning i, hvordan borgerne i alle tilfælde kan udføre alle funktioner, der er vigtige for deres daglige interaktion med Aarhus Kommune og Aarhus som by, udelukkende ved hjælp af fri/open source software baseret på åbne standarder.
• Rådgivning og vejledning i, hvordan den moderne overvågnings- og kommunikationsteknologi kan fungere, så der stadig er fuld respekt for den enkeltes sikkerhed og privatliv.
Dette er spændende og vigtige emner, og hvis du har ideer og arbejdskraft, som du gerne vil bidrage med, er du velkommen til at henvende dig.
Link: Arbejdsgruppe: Borgerdrevet innovation og Open Everything
Richard Stallman vs. Chuck Norris
I den lette ende: Stallman facts. Richard Stallman er naturligvis ham der med det der …
- Richard Stallman’s beard is made of parentheses. # Votes: 35480977
- Richard Stallman never showers: he runs ‘make clean’. # Votes: 3587
- Richard Stallman can touch MC Hammer # Votes: 855
- Richard Stallman solved the travelling salesman problem by making everything free. # Votes: 602 Submited by bhrgunatha
- The R in RMS stands for RMS. # Votes: 406 Submited by imike
- rms’ facial hair is “free as in beard” # Votes: 349 Submited by thugbonnet
- When Richard Stallman gets pissed off he doesn’t swear, he recurses. # Votes: 322
- Vendor lock-in is when vendors lock themselves inside of a building out of fear of Richard Stallman’s wrath. # Votes: 248 Submited by yourself
- Richard Stallman is the only man alive who can pronounce GNU the way it is meant to be pronounced. # Votes: 238
- Richard Stallman compiled the first version of gcc with an hexadecimal editor. # Votes: 232 Submited by hexborg
- Richard Stallman programmed Chuck Norris # Votes: 229 Submited by Igor Azevedo
- Richard Stallman takes notes in binary. # Votes: 203
- Whenever Richard Stallman looks at a Windows computer, it segfaults. Whenever Richard Stallman doesn’t look at a Windows computer, it segfaults. # Votes: 199
- Richard Stallman discovered extra-terrestrial life but killed them because they used closed-source software. # Votes: 167
- Richard Stallman can write an anti-virus program that cures HIV. Too bad he never writes anti-virus programs. # Votes: 161 Submited by DacholaEtecoon
- Richard Stallman’s left and right hands are named “(” and “)” # Votes: 159
Previously:
Paradoks
Åh, Søren!
Du ser splinten i de andres øjne, men ikke pinden i dit eget.
NB: Linket er en kildehenvisning, ikke en anbefaling. Fare for forhøjet blodtryk, kaffepletter på upraktiske steder og hjernemasse på væggen. Klik på eget ansvar.
Vold mod børn i Danmark i 2012
Medarbejdere fra Næstved Kommune fjerner den 13-årige Amy Rebecca Steen fra en plejefamilie, hun ikke ønsker at forlade. Bemærk udover billederne lydsiden i de dele af videoen, vi ikke ser.
Der er sikkert mange sider af denne sag, som Næstveds borgmester forsøger at gøre opmærksom på i sin ikke ret flatterende optræde – men uanset hvad: Hvordan er den “indsats”, vi ser her, ikke et strafbart, voldeligt overgreb? Jeg gruer personligt ved tanken om den tilværelse, den stakkels pige nu går ind til, hvor det er sådanne bøller, der “passer på” hende.
DR skriver:
Avisen [Sjællandske] overværede, da den 13-årige Amy skrigende og protesterende blev slæbt ud af det hjem, hun har haft i 11 måneder:
– Slip mig, slip mig skreg pigen som et såret råvildt før bildøren smækkede i. Den hærdebrede pædagog måtte lægge sig ovenpå pigen, før det lykkedes ham at lukke bildøren, skriver avisen. […]
Pigens bisidder fra Børns Vilkår har anket beslutningen om, at hun skal fjernes, til Ankestyrelsen. Afgørelsen ventes at komme om kort tid, men nu er pigen fjernet og anbragt i en ny familie, inden hun skal videre til et opholdssted.
Når man ser “omsorgen” i et sådant forløb er det svært at tro andet, end at det handler om, at kommunen vil spare penge. Opløftende er det i hvert fald ikke.
Hvorfor tale om fri software og ikke om ‘open source’?
Til det første møde i vores arbejdsgruppe om fri software var der noget diskussion af, hvorfor det er bedre at tale om fri software end om “open source”, som er blevet en mere udbredt betegnelse.
Nu kunne jeg skrive en lang forklaring (og det har jeg også tidligere gjort), men FSFE har faktisk en side, hvor det forklares meget godt:
Free Software is often referred to as “Open Source.” This is a result of an attempt by the Open Source Initiative (OSI) to create a marketing campaign for Free Software.
The OSI set out to maintain the integrity of the movement and prevent abuse by proprietary vendors by introducing “Open Source” as a trademark for Free Software; but this initiative failed.
Examining the development of the Open Source Initiative after three years, it becomes apparent that the reasons to prefer the term Free Software have become even more true. Speaking of Free Software or the equivalent term in other languages offers many advantages, which we explain below.
“Free Software” is easier to understand
Although some people say that using the term “free” creates ambiguity, many languages have separate terms referring to freedom and price. In these languages, the term “free” is not ambiguous. It may be in others, including English, but in those misunderstandings can easily be avoided by pointing out that free refers to freedom, not price.
The terminology “Open Source” refers to having access to the source code. But access to the source code is only a precondition for two of the four freedoms that define Free Software. Many people do not understand that access to the source code alone is not enough. “Free Software” avoids catering to this relatively common misunderstanding.
Free Software is harder to abuse
Unfortunately many companies have started calling their products “Open Source” if at least some parts of the source code can be seen. Users buy this software believing they are purchasing something “as good as GNU/Linux” because it claims to follow the same principle.
We should not allow proprietary vendors to abuse people’s enthusiasm like this. Since the “Open Source” trademarking initiative failed, there is no way to prevent abuse of the term that becomes possible because of the aforementioned misunderstanding.
Free Software is well-defined
Experience in science and philosophy has shown that a good and clear definition is to be preferred.
The Free Software Definition of the Free Software Foundation with its four freedoms is the clearest definition existing today.
Free Software provides additional value
Unlike Open Source, Free Software provides more than just a technical model how to develop better software, it provides a philosophy. Companies can learn and profit from the philosophy and background of Free Software.
Free Software offers freedom
Free Software provides the freedoms to
- run the program, for any purpose.
- study how the program works, and adapt it to your needs.
- redistribute copies.
- improve the program, and release your improvements to the public, so that the whole community benefits.
Because of these four freedoms, Free Software offers freedom to learn, freedom to teach, freedom of competition, freedom of speech and freedom of choice.
Freedom counts!
FSFE Fellowship-gruppe i Aarhus – næste gang mandag den 26. marts!
Ved det første møde i den nystartede arbejdsgruppe om fri software i Open Space Aarhus var vi 9 deltagere alt, og du kan se et referat her. Vi vedtog at fortsætte med at mødes den sidste mandag i hver måned, hvilket vil sige, at næste møde bliver mandag den 26. marts.
Gruppen har fået sin egen wiki-side på FSFEs wiki, som vil fungere som hjemmeside og præsentation af gruppens arbejde. Her finder du også dagsordenen for næste møde. For at rette i wikien skal du først oprette et login. Alle betalende fellows (støttemedlemmer) i FSFE kan logge ind med deres standardlogin til FSFEs hjemmeside – men alle andre kan oprette et gæstelogin. Det står dig altså frit for at oprette et login og opdatere beskrivelsen eller tilføje et punkt på dagsordenen, hvis du mener, det er en god idé.
Der er også oprettet en mailing-liste, som du kan tilmelde dig, hvis du gerne vil følge gruppens arbejde og komme med forslag til, hvad vi kan beskæftige os med – klik ind på denne side for at tilmelde dig:
https://lists.fsfe.org/mailman/listinfo/aarhus
Lad mig gentage, hvad jeg skrev i mit første indlæg om den nye arbejdsgruppe:
Møderne vil foregå i regi af Free Software Foundation Europe (FSFE), og de vil fungere som et regelmæssigt “Fellowship Meeting“, som det allerede foregår i 21 byer rundt omkring i Europa. Så hvis du allerede er Fellow i FSFE, er disse møder for dig. Hvis ikke, er de også for alle, som er interesserede i at mødes med arbejdet omkring fri software i Danmark.
Den nye arbejdsgruppes formål er:
- at arbejde for at udbrede kendskabet til fri software i Danmark
- at arbejde for at udbrede bevidstheden om værdierne bag fri software i Danmark
- at arbejde for at udbrede brugen af fri software i Danmark.
Ved mødet d. 26. bliver der er oplæg ved Ole Nielsby om brugerstyret interaktion. Vi vil også fortsætte diskussionen om muligheden for at søge indflydelse ved at rette henvendelse til det politiske liv, og for at danne en arbejdsgruppe i Smart Aarhus, der kan komme med anbefalinger for brugen af fri software i Aarhus Kommune.
Så vel mødt mandag den 26. marts kl. 19.00 i Open Space Aarhus, Bryggervej 30 i Risskov!