Norges “Uriasposten” får ny kommentarpolitik
I kølvandet på tragedien i Norge har Document.no, en højreorienteret og “indvandringsskeptisk” hjemmeside, der ellers kan sammenlignes med en lidt mere moderat udgave af vor egen “Uriasposten”, taget konsekvensen af terroristens virke hos dem selv og valgt en kommentarpolitik, hvor det værste overdrev ikke længere tolereres:
Det som er hendt betyr uansett at et anstendig politisk ordskifte fritt for sleivete, aggressiv, flammende, ekstremkonspiratorisk eller på annen måte virkelighetsfjern retorikk heretter må etterstrebes, ikke minst av hensyn til dem som er blitt myrdet pga. sin politiske innsats.
Hele nettets debattsfære hadde i så måte sklidd ut. At Document lot f.eks. “Stoltenberg-jugend” passere, er kritikkverdig. Det vil ikke skje igjen. Forhåpentligvis vil vi heller ikke få se “FrP-jugend” eller “Jensen-jugend” noen steder heller.
Det må legges til at slike eksempler på i overkant skarp politisk retorikk langt fra er det verste man har lest i nettdebatter, og særlig i diskusjoner knyttet til islam og innvandring har temperaturen vært høy i svært mange fora. Document har sin del av ansvaret for dette, men det har ikke vært her at oppfordring til skyting av navngitte personer i kneskålene eller bruk av istykkersprengte muslimske selvmordsbombere som griseføde, har sluppet gjennom sensuren.
Men hvordan gardere seg mot manipulerende personer som har ondt i sinne?
Svaret på det blir en radikal heving av kvalitetsterskelen for publikasjon av leserkommentarer. Skal et innlegg slippe igjennom, må det anses som et verdifullt bidrag til ordskiftet. Det må i tone og innhold kunne gjenkjennes som noe man kan være bekjent av å videreformidle.
Ikke sånn å forstå at det må være noen enighet. Kritiske innlegg skal naturligvis være mer enn velkomne. Det avgjørende er at innlegget anses å komme fra en rimelig person med rimelige oppfatninger som ikke ser ut til å ha noen tvilsom agenda. Dette rimelighetskravet, som altså langt fra er noe krav om enighet, vil i stor grad måtte avhenge av magefølelsen.
Dette betyr utvilsomt langsommere, mindre hyppig og fremfor alt strengere moderering. Det får så være om det skulle bety at antall leserkommentarer går sterkt ned. Det vil vise seg når det igjen blir åpnet for diskusjon over helgen.
Dette er, kunne man sige, en ansvarlig beslutning og burde nok være eksempel til efterfølgelse. Også en Kim Møller ville stå sig ved at lægge sig nogle lignende principper på sinde.
Washington Post om tragedien i Norge
Fredag den 22. juli skrev Jennifer Rubin i Washington Post:
There is a specific jihadist connection here: “Just nine days ago, Norwegian authorities filed charges against Mullah Krekar, an infamous al Qaeda-affiliated terrorist who, with help from Osama bin Laden, founded Ansar al Islam – a branch of al Qaeda in northern Iraq – in late 2001.”This is a sobering reminder for those who think it’s too expensive to wage a war against jihadists. I spoke to Gary Schmitt of the American Enterprise Institute, who has been critical of proposed cuts in defense and of President Obama’s Afghanistan withdrawal plan. “There has been a lot of talk over the past few months on how we’ve got al-Qaeda on the run and, compared with what it once was, it’s become a rump organization. But as the attack in Oslo reminds us, there are plenty of al-Qaeda allies still operating. No doubt cutting the head off a snake is important; the problem is, we’re dealing with global nest of snakes.”
Dette er nok en af de mest effektive påmindelser, man overhovedet kan få, om at nogle gange er det bedre at vente og se, hvad der faktisk er sket, før man sætter autopiloten på. Det lader til at dem, der vil “wage a war against jihadists” er blevet et større problem for Europa (og i hvert fald for Skandinavien) end Al Qaeda nogensinde har været. Men det kan kun tiden vise.
Via As’ad Abukhalil, der også citerer James Fallows fra The Atlantic: “No, this is a sobering reminder for those who think it’s too tedious to reserve judgment about horrifying events rather than instantly turning them into talking points for pre-conceived views”.
Lars Hedegaards propaganda og terrorangrebet i Norge
Som jeg gjorde opmærksom på i mit seneste indlæg, var Anders Behring Breivik, der stod bag massakren i Norge, meget påvirket af retorikken i den såkaldte counter-jihad-bevægelse. Faktisk er Breiviks video fyldt med propaganda- og smædetegninger, der har gået på omgang på Hodjas blog og andre højreekstreme blogs.
Trykkefrihedsselskabets formand Lars Hedegaard er et meget aktivt medlem af counter-jihad-bevægelsen i Europa. Det var i denne forbindelse, at han lod sig interviewe på engelsk i en video,der vakte stor opstandelse i december 2009. Her sagde han bl.a.:
»Vore to livsmåder er som ild og vand. En af dem må sejre«,
»Efter den tyske besættelse af Danmark var der en del, som havde samarbejdet med fjenden, som kom i knibe. Det samme kunne ske her«
Her er der en meget interessant parallel: Anders Behring Breivik opfatter det norske Arbeiderpartiet som “kulturmarxister”, der forråder Norge og hele Europa ved at tillade tilrejsende muslimer at “islamisere” området. Breivik ville vel sige, at her var der nogle mennesker fra det norske Arbeiderparti, som har “samarbejdet med fjenden”, og som derfor “kom i knibe”.
Jeg er sikker på, at Lars Hedegaard aldrig har forestillet sig, at hans vision om voldelig modstand mod det, som han i sin paranoide forestillingsverden ser som “islams overtagelse”, skulle udmønte sig i en massakre på børn og unge mennesker, men det er svært at benægte, at det er samme tankegang, der ligger bag.
Til en counter-jihad-konference i Bruxelles i 2007 sagde Lars Hedegaard også, som tidligere citeret:
We need to develop a strategy that may allow us to achieve our objectives. This means that we must develop a comprehensive and deep strategy equal to that of islam. This strategy must take into account that some of our public and private institutions may opt to side with our enemies unless we force them to side with us.
A successful defensive strategy may necessitate the creation of parallel institutions under our control accompanied by civil disobedience vis-à-vis the official, dhimmified ones – which is a classical occurrence in occupied countries.
We would undoubtedly benefit from a study of the modus operandi of primarily European resistance movements during World War 2 though our present situation is much more ominous at least long term.
Det er svært at benægte, at Breivik selv indbildte sig at have udtænkt en “strategi, der skal opnå deres mål” – nemlig en udelukkelse af islam fra Europa. Hans massakre går længere end noget, de europæiske modstandsbevægelser begik under 2. Verdenskrig, men nu er vores situation jo også “langt mere truende i hvert fald på langt sigt”, hvis man skal tro Hedegaard.
Breivik ser selv, som det fremgår af hans video og manifest, selv sine terrorhandlinger som startskuddet på “den europæiske borgerkrig 1999-2083”, som vil “få 2. Verdenskrig til at ligne en skovtur” og vil ende med “islams fordrivelse fra Europa”.
Så ret beset gjorde den norske terrorist vel ikke andet end at føre den tanke om væbnet modstand, som Lars Hedegaard og kredse omkring Den Danske Forening har flirtet med i årtier, ud i livet. Der er så vidt jeg ved ikke tale om nogen form for direkte inspiration fra Hedegaard, men der er ingen tvivl om, at Lars Hedegaard med sine bidrag til “counter-jihad-bevægelsen”, ikke mindst med sin gentagelse af “Eurabia-løgnene” og sin flirten med en decideret voldelig “modstandskamp”, står som en af de åndelige bagmænd til den selv samme bevægelse, som Breivik var inspireret af.
Lars Hedegaard pådrager sig ikke hermed noget decideret ansvar for Breiviks handlinger – men måske han og andre for en anden gangs skyld kunne besinde sig på, hvilken ild det egentlig er, de puster til med deres propagandistiske tåbeligheder og løgne.
Dokumentation: Den norske terrorists YouTube-video
Videregivet uden nogen form for sympati med budskabet, naturligvis. Hvad der er interessant er, at den henviser til Breviks eget manifest, og at budskabet ligger ekstremt tæt op af de konspirationsteorier, der udspredes i de såkaldte “counterjihad”-netværk, som vi tidligere har omtalt her på bloggen.
Internationalt set taler vi om den britiske forfatter, der bedst kendes under dæknavnet Bat Ye’or, Pamela Geller og den rimeligt skingre Gates of Vienna, Brussels Journal og ikke mindst den anonyme norske blogger Fjordman. Der er også kontakter til deciderede fascister, for eksempel det belgiske separatistparti Vlaams Belang, der udnytter den “islamiske trussel” som element i deres kamp for et uafhængigt og ensrettet Flandern.
I Danmark er flere af bloggerne bag Uriasposten, Snaphanen samt Lars Hedegaard og dele af Trykkefrihedsselskabet vigtige dele af dette netværk – og ivrige kolportører af den konspirationsteori om “Eurabia”, der også ligger bag Breiviks video. Hermed pådrager de pågældende skribenter sig naturligvis ikke noget ansvar for Breiviks handlinger, men der er ingen tvivl om, at den meget hadefulde diskurs, der kan findes især i kommentarsporene på diverse blogs, har volden som sin yderste konsekvens. Også Lars Hedegaard har antydet muligheden af en “væbnet modstandskamp” mod de europæiske regeringer, for at vi kan slippe af med “muslimerne”.
Breivik kan, med sine selv for de kredse overskruede konspirationsteorier og sin makabre fremgangsmåde slet ikke betragtes som nogen typisk eksponent for denne bevægelse – men der er ingen tvivl om, hvor inspirationen kommer fra.
Som sådan er dette terrorangreb desværre ikke nogen enlig svale, men, som Rune Engelbreth Larsen skriver, kulminationen på årtier med højreorienteret terror i de nordiske lande.
Tragedien i Norge
En ekstremistisk højreorienteret terrorist har massakreret over 90 børn og voksne i Norge. De fleste er medlemmer af socialdemokratiet og angrebet er dermed det største politiske massedrab siden nazitiden.
Terroristen viser sig at have været medlem af Norges svar på Dansk Folkeparti – Fremskrittspartiet. Hvad vi er mange der har frygtet er nu blevet til virkelighed – årtiers hadsk propaganda mod indvandrer og de demokratiske krafter der har støttet en human flygtningepolitik er nu endt med massemord og terror.
Hvis man er meget naiv kan man håbe at sådanne tragedier vil få den ekstreme højrefløj til at overveje om deres retorik og hadske udfald bør dæmpes. Men blot få timer efter tragedien har Dansk Folkeparti benægtet nogen forbindelse
Vi kan kun frygte flere tragedier, før politikerne forstår at had, racisme og voldsretorik har konsekvenser.
Træfældning ved Østerild standset for tredje gang
Fredelige aktivister havde kl 7:30 imorges endnu engang held med at stoppe skovrydningsmaskiner og politi i Østerild Klitplantage. Antallet af aktivister er vokset betydeligt over de sidste dage – givetvis et resultat at alle kan se at aktionerne har den ønskede effekt: Maskinerne står stille. Naturstyrelsen og By- og Landskabsstyrelsen i Haraldsgade er panikslagne: ét eneste fejlskridt fra deres side kan nu tænde et bål, der ikke kan slukkes i Østerild – uanset hvor mange politifolk de beordrer hjem fra ferie.
Kravet fra de fredelige aktivister er ganske enkelt:
- Der skal ikke påbegyndes anlægsarbejde af et industrianlæg i Østerild før EU Kommisionen har taget stilling til de mangelfulde miljøundersøgelser!
- Industrianlægget handler ikke om nåletræer overfor klitheder – vi vil heller ikke have industri i klitheder!
Miljøminister Karen Ellemann bør følge et forsigtighedsprincip, når der fra så mange organisationer og eksperter er rejst tvivl om lovligheden af projektet i forhold til EU lovgivning.
Vindmølleindustrien og Karen Ellemanns omdømme ville styrkes af at vente de 2-3 uger, der går før Vestre Landsret kommer med en kendelse. De fredelige aktivister forlader ikke Østerild Klitplantage før de har fået tilsagn fra miljøminister Karen Ellemann om at anlægsarbejdet først går i gang, når vanvidsprojektet er clearet med EU Kommisionen.
Karen Ellemann må snart begynde at tale om noget andet end “atlantiske klitheder” i denne sag, hvis det ikke skal løbe helt af sporet.
Naturødelæggelser standset af aktivister
Indtil videre – man kan frygte, at det er en stakket frist. Ikke desto mindre læser vi hos TV2:
Det lykkedes lørdag morgen 30-40 danske og udenlandske aktivister at stoppe træfældningen i Østerild Klitplantage, hvor man er ved at forberede oprettelsen af et stort testcenter for vindmøller.
Naturstyrelsens folk valgte at køre deres maskiner tilbage i garagen og forlade stedet, fordi aktivisterne kom for tæt på dem, oplyser Naturstyrelsen.
“Det er farlige maskiner, vi kører med i skoven, og vi vil ikke have, at der er nogen, der kommer til skade,” siger skovrider Ditte Svendsen.
Naturstyrelsen havde lagt an til at rydde i første omgang 12 hektar plantage til en vej og til oplagringspladser. Her skulle der også arkæologiske undersøgelser i gang.
Omkring 600 lokale beboere og sympatisører demonstrerede fredag imod, at myndighederne sætter arbejdet i gang, førend Østre Landsret og EU i løbet af juli og august tager stilling til klager, der går på at testcentret strider mod EU’s naturbeskyttelse.
Man kan kun håbe, det lykkes at standse projektet helt. Er der ikke nogle kornmarker, man kan ekspropriere i stedet for at ødelægge et af Danmarks få tilbageværende øde naturområder?
Foto © Rune Engelbreth Larsen.
Revolution i Egypten – næste bølge på vej
Via 3arabawy.
Dansk ulands-hjælp – ‘verdens mest generøse’
Dansk ulands-hjælp er i hvert fald generøs over for det danske erhvervsliv, som støttekronerne ofte er bundet til at blive investeret i. Og så er den også ganske venlig overfor dansk økonomi – som cand.scient.-soc. Brian Espensen skriver i en kommentar i Information:
I en ikke særlig fjern fortid var Danmark en af verdens største bidragydere i kampen mod global nød og fattigdom. Vi var en nøgleaktør, som blev fremhævet, når man skulle have andre til at yde en indsats. Det er kun 10 år siden, men det er også allerede historie. […]
Senest er det blevet aktuelt, fordi Sudan, som har en kæmpe gæld til Danmark, bliver delt i to nye nationer i dag, 9. juli. For at give de to nye stater en ‘god start’, som det hedder fra dansk side, har man generøst tilbudt at eftergive nogle af de milliarder, vi har til gode.
Det lyder jo næsten helt ædelt, hvis man altså ikke stiller flere spørgsmål hertil. Pointen, som flere udviklingsorganisationer også har påpeget de seneste dage, er nemlig, at der er tale om lidt for kreativ tænkning i ministerierne. I tilfældet Sudan stammer gælden fra nogle erhvervsfremstød i 1970’erne, som man fra dansk side opgav. Først og fremmest er der tale om private selskaber, som den danske stat sikrede betaling, når de handlede med Sudan. Regninger kunne de ikke altid betale i Sudan, og landet endte med en gæld på 500 millioner kroner.
Det beløb er siden vokset med over 1.000 procent ved at lægge absurd høje renter, renters renter og til sidst strafrenter på. Så nu er gælden på mere end fem milliarder kroner. Allerede her kunne man kritisere Danmark. Men nu kommer den gode rigtig gode idé: Man vil nu eftergive disse milliarder, men bogføre dem som udviklingshjælp. Vupti. Noget der faktisk er et tab på 500 mio. inden for en hel anden sektor, forvandles ved et trylleslag til ulandsbistand på over fem mia. kroner.
I praksis tages disse milliarder så fra den kasse, der skulle have været brugt på udviklingshjælp og overføres i stedet til finansministeriet.
Meget kreativt – også kendt som “at give uden at give”. Men glorien og den gode samvittighed kan vi da stadig pudse.