Modpress

For at imødegå den storm af intern og ekstern kritik, der har ramt SF som følge af deres støtte til integrationsminister Søren Pinds nye  stramning af udlændingeloven har SF udsendt en “redegørelse”, der skal forklare hvorfor en ændring af loven, der eksplicit siger, at udlændinge altid skal udvises ved selv den mindste frihedsstraf, og at udvisning kun kan udelades, hvis det med sikkerhed strider mod loven, slet ikke er nogen stramning.

Her er bl.a., hvad de skriver:

I den nuværende lovgivning findes (§26) seks punkter, som kan ligge til grund for, at en udvisning alligevel ikke finder sted (tilknytning til Danmark, alder og helbred, tilknytning til mennesker i Danmark, familiære konsekvenser, manglende tilknytning til hjemlandet og særlig risiko). Disse punkter udgår med forslaget til fordel for formuleringen ”med sikkerhed i strid med Danmarks internationale forpligtigelser”.Dette er uomtvisteligt lovforslagets mest kontroversielle del. Der kan være et gab mellem de der i dag falder inden for de i loven formulerede punkter og så dem der med sikkerhed falder inden for konventionerne. Det er dog meget tvivlsomt om dette gab er særlig stort, da domstolene fremover skal overholde de konventioner, som den nuværende lovgivning er lavet på baggrund af.

Kan være, meget tvivlsomt … det er ikke stor sikkerhed, man udtaler sig med. Prøv så i stedet at læse selve forslaget, det der nu er vedtaget med SFs stemmer:

§ 26, stk. 2, affattes således:»Stk. 2. En udlænding skal udvises efter §§ 22-24 og § 25, medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.«

…

§ 24 b, stk. 1, affattes således:»En udlænding udvises betinget, hvis der ikke er grundlag for at udvise den pågældende efter §§ 22-24, fordi dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, jf. § 26, stk. 2.«

»Stk. 3. En udlænding, der er idømt betinget udvisning efter stk. 1, skal udvises, medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, hvis den pågældende i prøvetiden for den betingede udvisning begår nyt strafbart forhold, som kan give anledning til udvisning efter §§ 22-24, og der inden prøvetidens udløb foretages rettergangsskridt. Kan der ikke ske udvisning, jf. § 26, stk. 2, skal udlændingen udvises betinget på ny. Prøvetiden fastsættes efter reglerne i stk. 2.«

Der står: Man udviser altid, med mindre det med sikkerhed strider mod menneskerettighederne eller andre konventioner. Hvis dommeren mener, at det måske strider mod menneskerettighederne at udvise en 18-årig tømrerlærling, der har glemt sin værktøjskasse i bilen, så skal der udvises, her og nu. Det står der, sort på hvidt, og SF har stemt for det. Røde Kors, Red Barnet, Institut for Menneskerettigheder, UNHCR, Dansk Flygtningehjælp, Landsforeningen af Forsvarsadvokater og Domstolsstyrelsen advarer alle indtrængende mod de nye regler og siger – ligesom Socialdemokraterne og Søren Pind og alle andre end SF – at det vil føre til mange flere udvisninger.

Fra regeringens side lægges der også direkte op til, at loven skal medføre menneskeretskrænkelser. Hvis en dommer er i tvivl om, hvorvidt en udvisning vil krænke menneskerettighederne, skal han (jeg gentager mig selv) krænke den dømtes menneskerettigheder hellere end at lade tvivlen komme den anklagede til gode. Det er et brud på et fundamentalt retsprincip, og det er også en meget alvorlig stramning i forhold til tidligere. Lad mig gentage Ole Sandbergs opsummering fra det sidste indlæg her på bloggen:

Før: Dommere kunne ikke idømme udvisning, hvis a) der var FARE for at det ville være en overtrædelse af konventioner eller b) hvis det var en overtrædelse af retsstatens proportionalitetsprincip (at en straf ikke må være voldsom i forhold til forbrydelsens karakter) eller c) der skulle tages hensyn til vedkommendes tilknytning til Danmark kontra udvisningslandet, familiehensyn osv.

Nu: b) og c) er væk.

Og a) Er erstattet med en formulering om at dommere har PLIGT til at idømme udvisning med mindre de har SIKKERHED – altså ikke en rissikovurdering – for at det vil føre til DOMSFÆLDELSE ved den europæiske menneskerettighedsdomstol i Strasbourg. Det er åbenlyst at de ikke kan have en sådan sikkerhed før der faktisk har været sager for denne domstol, og de vil altså have pligt til at idømme landsforvisning i sager som vil kunne komme for domstolen, hvis de har den mindste tvivl om hvad udfaldet vil blive. I mellemtiden vil den deporterede være deporteret.

Gu er det da en stramning. Så stå dog ved det i stedet for det der pinlige og uansvarlige udenomssnak.

Og spar os for disse lodrette og pinlige løgne om, at det “måske” ikke vil føre til flere udvisninger og at SF “måske” ikke har solgt deres sjæl. Det har de, og de kommer kun til at tabe på det.

Jeg har fået et par svar fra SF’ere i anledning af mit åbne brev til hele folketingsgruppen, og det er stort set en gentagelse af, hvad SF også har sagt andetsteds, bl.a. i Information: Der er ikke tale om nogen stramning, det er bare en stadfæstelse af den nuværende praksis.

Folketingsmedlem Hanne Agersnap skriver:

Der skal mere alvorlige forbrydelser til at føre til udvisning, jo længere pågældende har boet i landet. Det ændres der ikke i. I det hele taget er det – også for mange eksperter fx dommerforeningens formand – svært at se, at der, bortset fra hvis forbrydelsen er banderelateret, vil blive ændret noget ifht. praksis i dag.

SFs sekretariat skriver i alt væsentligt det samme, idet de sender den samme presseskrivelse, som også Information refererer til.

Hanne Agersnap følger op:

Der er gjort meget for at forvirre befolkningen i denne sag og mørkelægge, at DF i praksis ikke har fået noget for at forringe efterløn og pensionsalder. Søren Pinds retorik er direkte beregnet på at skabe splid på venstrefløjen og sikre, at der bliver diskuteret udlændinge og kriminalitet hen over sommeren (diskussioner som plejer at styrke DF og V) fremfor efterløn og pension, hvor befolkningen er mere på linie med S, SF og EL.

Derfor siger ministeren når han taler eller skriver under ministeransvar et og noget andet i pressen.

Problemet ved alt dette er, at det faktisk ikke passer. Ja, der vil sikkert være stadig være en beskyttelse i forhold til konventionerne, men nej, det vil ikke være på samme niveau som før. Nu står der jo sort på hvidt i loven, at der skal udvises, blot der er tvivl om, hvorvidt udvisningen strider mod menneskerettighederne. Hvor man tidligere skulle være helt sikker i sin sag, hedder det nu “skyd først og spørg bagefter”. Ifølge hvilken definition er det ikke en stramning?

Her er, hvad jeg bl.a. skrev som svar til Hanne Agersnap:

Her er, hvad Søren Pind siger under ministeransvar:

“Efter forslaget vil den klare hovedregel i udvisningssager være, at udlændinge, der idømmes frihedsstraf for begået kriminalitet, udvises.”

Søren Pind taler her ikke om opholdets længde, eller om kriminalitetens grovhed, alene om hvorvidt det er en “udlænding” og der er idømt “frihedsstraf”.

Beskyttelsen ligger herefter ikke i dansk lov, men alene i de internationale konventioner. Hvis domstolene er i tvivl, skal de udvise og risikere at krænke menneskerettighederne, så regeringen kan tage sagen bagefter. Er det virkelig godt nok?

I gamle dage opererede man også med et begreb om almindelig anstændighed, der sikrede, at dansk lovgivning altid holdt en betydelig margen til menneskerettighederne. Nu laver vi rask væk lovgivning, som i sit bogstav og sin ånd lægger op til at krænke menneskerettighederne og blot bruger vores konventionsforpligtelser som en “bagstopper”. Er DET virkelig godt nok?

Jeg bemærker mig også, at Institut for Menneskerettigheder er endog meget kritiske i deres høringssvar. Men SF stemmer altså for alligevel.

Med hensyn til bandekriminalitet er det faktisk noget, jeg kender lidt til. Jeg boede i mange år i Rosenhøj, et socialt boligbyggeri i Viby ved Århus, som er meget plaget af ungdomsbander. Mange af disse banders medlemmer er måske udenlandske statsborgere, men lige så mange er danske statsborgere. I alle tilfælde er der tale om folk, der er født og opvokset i Danmark, og kriminaliteten i området skyldes primært nogle sociale problemer, der er opstået her i Danmark. Danmark ejer de problemer. Udvisninger hjælper absolut ingen ting i de tilfælde.

Vi skulle hellere koncentrere os om at løse de sociale problemer, der marginaliserer fattige unge og skaber kriminaliteten. I mellemtiden er SF optaget af at stemme for Dansk Folkepartis seneste ønskestramninger.

Var det ikke bedre at trække en streg i sandet og stemme imod denne gang?

Det har jeg så til gengæld ikke fået noget svar på. Det skal i øvrigt bemærkes, at mens SF siger, at der ikke er tale om nogen stramning, siger socialdemokraterne, at det er en stramning – men at denne stramning af udlændingeloven (hold fast) ikke er udlændingepolitik, men retspolitik.

Når nu de to partier er så gode allierede, kunne de så ikke med fordel koordinere deres løgnehistorier, før de går i pressen med dem? Ja, jeg spørger bare.

Vor ven Ole Sandberg gør i øvrigt kort proces med påstanden om “ingen stramning” eller “ingen nævneværdig stramning” i en kommentar på Facebook, som jeg tillader mig at gengive her:

Før: Dommere kunne ikke idømme udvisning, hvis a) der var FARE for at det ville være en overtrædelse af konventioner eller b) hvis det var en overtrædelse af retsstatens proportionalitetsprincip (at en straf ikke må være voldsom i forhold til forbrydelsens karakter) eller c) der skulle tages hensyn til vedkommendes tilknytning til Danmark kontra udvisningslandet, familiehensyn osv.

Nu: b) og c) er væk.

Og a) Er erstattet med en formulering om at dommere har PLIGT til at idømme udvisning med mindre de har SIKKERHED – altså ikke en rissikovurdering – for at det vil føre til DOMSFÆLDELSE ved den europæiske menneskerettighedsdomstol i Strasbourg. Det er åbenlyst at de ikke kan have en sådan sikkerhed før der faktisk har været sager for denne domstol, og de vil altså have pligt til at idømme landsforvisning i sager som vil kunne komme for domstolen, hvis de har den mindste tvivl om hvad udfaldet vil blive. I mellemtiden vil den deporterede være deporteret.

Gu er det da en stramning. Så stå dog ved det i stedet for det der pinlige og uansvarlige udenomssnak.

Sendt d.d. til samtlige medlemmer af SFs folketingsgruppe.

Jeg vil opdatere dette indlæg, når og hvis jeg får svar. Kommentarer fra SF’ere, der ikke forstår argumentet, er også velkomne.

De nye udvisningsregler, som SF har tænkt sig at stemme for er, en trussel mod udlændinges politiske ytringsfrihed.

Efter lømmelpakken kan man idømmes 40 dages fængsel blot for at deltage fredeligt i en demo, der udvikler sig kaotisk. Tilsvarende med diverse Greenpeace-aktioner, som anklagemyndigheden har søgt pådømt efter helt urimeligt strenge paragraffer.

Men efter de nye regler skal alle, der dømmes efter lømmelpakkens regler eller andre love, der giver ubetinget fængsel, straks udvises. Det vil sige, at folk der er født og opvokset i Danmark nu får frataget en vigtig del af deres politiske frihed. Hånden på hjertet: Hvor mange af jer vil på det grundlag opfordre jeres tyrkiske, palæstinensiske, amerikanske eller new zealandske venner at deltage i en demonstration?

Og det sker altså med SFs stemmer, det SF der engang gjorde sig til af at være for et frit og solidarisk samfund og imod Dansk Folkepartis ensretning. Jeg håber, at de af jer, der ikke har tænkt sig at stemme imod forslaget (clearing er bare en anden måde at undlade at stemme), får det meget, meget dårligt med jer selv. Dette er et vigtigt skridt i afviklingen af den danske retsstat og det danske civilsamfund, og en uhyggelig fortsættelse af Dansk Folkepartis sejrsmarch. Og igen: Det sker med SFs stemmer. Skam jer!