Myten om de billige privathospitaler

Man hører ofte, at de private hospitaler i Danmark kan tilbyde behandlinger, som er “billigere”, fordi de er mere “effektive”.

På nogle punkter må jeg indrømme, at jeg kan se visse fordele for patienter ved at have et alternativt system – hvis du ikke kan med din læge eller dit sygehus eller ikke er enig i lægens konklusioner og forslag, kan det være forbandet svært at få en “second opinion” i et ofte meget arrogant og bureaukratisk system.

Men de aktuelle privathospitaler er ikke “billige”. Oftest fungerer de som en slags enkeltsagsklinikker, hvor de  specialiserer sig i hofter eller kosmetisk kirurgi, hvor de kan behandle en masse patienter hurtigt og effektivt, mens de sender de virkelig tunge og vanskelige videre til det offentlige sygehusvæsen. Hvis disse klinikker er “billige”, er de det altså kun, fordi de nasser på det offentlige system.

Når for eksempel CEPOS  forsøger at sælge de private hospitaler som så effektive, at vi må have “private wings” på de offentlige sygehuse for at spare penge, overfortolker de altså de private klinikkers udnyttelse af deres ret til at afvise “besværlige” patienter.  I virkeligheden er de private hospitaler faktisk ikke billige, som økonomichef for Gentofte Hospital Hans Anton Nygaard skriver i Jyllands-Posten i dag:

Problemet med påstanden om de billigere private hospitaler er, at den er forkert, hvilket jeg både i et indlæg i Politiken og i en mail til Cepos har gjort opmærksom på. Alligevel fortsætter Cepos med at fremhæve deres fejlagtige analyse, og det kræver et modsvar.

Det er ikke meningsfuldt at sammenstille DRG-takster og regne på dem på den måde, som Cepos gør i deres analyse. DRG-systemet er en meget grov forenkling af virkeligheden, hvor titusindvis af forskellige behandlinger er kogt ned til ca. 800 takstgrupper inkl. det ambulante område.

Der er eksempelvis himmelvid forskel på en hofteoperation efter en trafikulykke, hvor patienten er bragt ind på Rigshospitalets traumecenter, og en planlagt hofteoperation på en ellers sund og rask patient på Gentofte Hospital, men taksten er den samme gennemsnitlige takst. Generelt ligger det, som privathospitalerne udfører, omkostningsmæssigt i den helt lave ende, og det gør, at de, sammenlignet med den gennemsnitlige takst, fremstår som ”effektive”.

Vi ved godt i det offentlige sundhedsvæsen, hvad vores omkostninger er. I Region Hovedstaden har vi indtil i år haft en takststyringsmodel, som giver hospitalerne 50 pct. af DRG-værdien ved øget aktivitet, så normalt vil vi ikke iværksætte behandlinger, der marginalt koster os mere end det.

For det (store) ortopædkirurgiske område for planlagte operationer har vi typisk ligget på omkring 40-50 pct. af DRG-taksten. Det betyder, at vores marginaltakst normalt altid er lavere end gældende betaling til privathospitalerne.

Påstanden om, at private hospitaler er bedre, fordi “privat er godt”, er altså ganske enkelt forkert. Udfordringen ved, at det er vanskeligt at få en “second opinion” i et lille og centraliseret sundhedsvæsen som det danske, burde nok løses på anden vis – for eksempel ved større valgfrihed inden for det offentlige system.

Så måske CEPOS’ iver snarere har noget at gøre med, hvad de mennesker, som betaler CEPOS’ regninger,  godt kunne tænke sig at tjene lidt ekstra penge på – på skatteydernes bekostning. For, som Hans Anton Nygaard konkluderer: “Generelt er der en tendens på sundhedsområdet til at jo mere privat jo dyrere”. Og hvem andre ville der være til at betale regningen i et system som det danske – end skatteydeerne og patienterne?

CEPOS’ forslag om private fløje på de offentlige sygehuse handler ikke engang om liberalisering – det handler om at hjælpe vennerne til truget.

Bliv overfaldet af White Pride og tilbring natten i detentionen

Hvad sker der, hvis du går i byen og bliver overfaldet og banket af nazister, og du så bagefter forsøger at melde overfaldet til politiet?

Nuvel, jeg ved ikke, hvad der sker andre steder, men i Aarhus bliver du anholdt og kommer til at tilbringe natten i detentionen. Det skriver B.T.:

Nadir havde haft en festlig aften med en gammel ven, da han fredag aften kom ind på værthuset Den Gamle Høker i Jægergårdsgade. Gaden er kendt for de mange små værtshuse, hvor man kan ryge og drikke billige øl, hvilket tiltrækker mange forskellige mennesker.

Nadir og hans ven anede ikke, at “Høkeren” er stamsted for White Pride-folk.

Han forsøgte at bestille en øl, men fik at vide af en bargæst, at “vi serverer ikke for muhammedanere her”.

– Jeg svarede bare: Hold nu op din bonderøv – jeg gider ikke at høre på det der. Men så sagde bartenderen det samme. Så jeg udbrød: Hvad er det for en nazi-bar, det her? Og så gik de amok.

Ifølge Nadir blev han og vennen overfaldet af 15-20 bargæster. Bl.a. blev Nadir revet i håret og sparket i hovedet, hvorefter han blev smidt ud, mens hans kammerat fik flere tæsk.

Efter at være sluppet ud, ringede Nadir straks til politiet, som mere eller mindre omgående kunne opklare forbrydelsen: Nadir og hans ven havde intet at gøre på nazisternes værtshus og skulle bare se at komme afsted:

Nadir ringede panikslagen til politiet. En patruljevogn kom, men konstaterede hurtigt, at det var Nadir og hans kammerat, der havde skabt ballade. Det havde bargæsterne samstemmende forklaret.

– Jamen det var jo mig, der ringede til jer. sagde Nadir målløs til betjenten. Rystet ville Nadir tænde en cigaret, men politibetjenten bad ham lade være. Nadir forklarede, at han var nødt til lige at ryge for at dulme nerverne efter det ubehagelige sammenstød.

– Det var dråben! Klokken er 00.30, og du er anholdt, lød responsen ifølge Nadir, der måtte tilbringe natten på politistationen, hvor han bl.a. skulle igennem en ydmygende visitering for at vise, at han ikke havde narko på sig.

Så næste gang, du hører nogen, der ikke kan forstå, at Danmark ude i verden opfattes som et dybt racistisk land, hvor højreekstremisterne har frit spil – så skal du bare fortælle dem historien om Nadir, der nederdrægtigt tillod sig at blive overfaldet af nazister og straks fik sin velfortjente straf.

Link: Fik tæsk og røg i detentionen

Politiet begik en fejl: Ud, du er ikke længere dansker

Kan man få udstedt fire danske pas i træk, hvor der på dem alle med store, tydelige bogstaver står at læse: “Statsborger: Dansk” og alligevel blive smidt ud af landet, fordi man ikke er dansker?

Ja, skriver Information:

Daniel Hornstrup er ifølge myndighederne ikke dansker. Dén lammende besked fik han i et brev fra Udlændingeservice, da han blev 18 år i januar sidste år.»Du skal derfor straks indgive ansøgning om opholdstilladelse på selvstændigt grundlag, idet du ellers opholder dig ulovligt i Danmark,« lød chokbeskeden fra myndighederne.

»Jeg bliver sur indvendig. Jeg har en masse spørgsmål i hovedet og er forvirret. Udover, hvis man ser på min hudfarve, så har jeg jo været igennem den samme opvækst som enhver anden i Holstebro. Jeg kan ikke se, hvad jeg ellers er, hvis jeg ikke er dansker,« siger Daniel Hornstrup.

Forklaringen er, at hans mor og far aldrig blev gift og ikke mindst, at politiet i Holstebro og senere Holstebro Kommune har kvajet sig.

»Men det er os, der kommer til at betale for det her. Hvem har ansvaret for det,« spørger Daniels thailandske mor, Kanitha Dalakun.

Problemet for Daniel Hornstrup er, at det er hans mor, der er udlænding, og ikke hans far. Havde det været omvendt, ville han have været dansk statsborger fra fødslen.

I dag er reglerne lavet om men som de var i 1992, da han blev født, så blev man ikke dansk statsborger, bare fordi man var født i Danmark og ens far var dansker. Med mindre altså, at ens forældre blev gift.

Dét var der imidlertid ingen, der var opmærksom på hos Holstebro Politi, da Daniel Hornstrups forældre første gang henvendte sig for at få udstedt et pas til ham. Han fik bare sit pas, hvori han stod opført som dansk statsborger. Og siden har han fået det fornyet tre gange. Så selv om hans forældre i dag er gået fra hinanden, har ingen anet uråd.

Og nu er der ingen kære mor, som det fremgår. Regler er regler. Og i Danmark kommer ethvert fejltrin altid borgeren til skade – især, hvis vedkommende muligvis er  “udlænding”.

Gus Murray – endnu en god mand smidt ud af Danmark

Udlændingestyrelsens håndtering af sager om ophold i Danmark lader nu kun til at have ét rigtigt fokus: At fortolke reglerne så stramt som muligt, så de kan smide så mange som muligt ud af landet.

Det tyder sagen om Gustavus Aird Murray i hvert fald på:

During a 3 month period of unemployment in 2009, Gus received a minor financial aid (Starthjælp) from Københavns Kommune (ydelseservice) without being informed of any implications hereof. However, Københavns Kommune and the Ministry of Immigration have different interpretation of the rules of financial aid, so Gus was asked to pay back the money in February 2010.

However, much to his and our surprise, he was kicked out of Denmark on July 22nd, 2010 despite having repaid the amount invoiced. The reason? Government departments do not communicate, so no one knew exactly, which monies had been repaid. Gus appealed, and after waiting 8 months, for processing, his case was finalized on April 5th, 2011, at which time he was informed that his appeal had been declined and he now has to leave Denmark by the 1st of May, 2011.

We feel that the treatment, Gus has received, is not only unjust but downright inhumane, and that the verdict is even more ridiculous considering that Gus holds two master’s degrees (one from CBS), has successfully started multiple companies and has had a job contract waiting for him prior to the case opening.

Jeg mener egentlig ikke, at folk skal have en bedre behandling, fordi de er “velfungerende”, har job, god uddannelse, osv. … Men jeg mener, at det er oprørende, at systemet fungerer med sådan et minimum af omtanke og kun med fokus på den strammest mulige tolkning af lovens eksakte bogstav.

Hvad blev der af det rummelige samfund, vi engang ønskede for os selv?

Link: Support Gus!

Til Obama og hans “støtte” til arabisk frihed: Fuck off

Beklager den voldsomme titel, men lejligheden kræver det.

Mark LeVine, professor i historie ved University of California og Reza Aslan, som bl.a. er forfatter af bogen “Kun en Gud”, rammer hovedet gentagne gange på sømmet i et fælles indlæg på Al Jazeera English:

However noble and justified the United States’ intentions may be in launching an attack on a dictator who has murdered his own people and supported international acts of terrorism, the hypocrisy and inconsistently with which the Obama administration has dealt with the so-called “Arab Awakening” risks generating as much ire in the region as did the invasion of Iraq, especially among the young people who have led the pro-democracy revolutions that have inspired the world.

If there is one thing that the Arab world’s “Facebook Generation” does not suffer, it is hypocrisy, either by its own governments or by its foreign allies and patrons.

Yet it is impossible not to recognise the rank hypocrisy in supporting the rights of anti-government protesters in Libya, while turning a blind eye to the same in Bahrain, where government troops have massacred dozens of unarmed civilians; in Yemen, where the regime of president Ali Abdullah Saleh has been firing live ammunition into peaceful crowds; in Saudi Arabia, whose military has been sent into neighbouring countries to brutally suppress people’s demand for the most basic rights and freedoms; in the Palestinian territories, where non-violent demonstrations for an end to Israeli settlements have been completely ignored by an American administration who, until recently, vowed that a settlement freeze would form the basis of its Middle East policy.

In announcing the military strikes against Colonel Gaddafi, Obama declared that the United States “cannot stand idly by when a tyrant tells his people that there will be no mercy, and his forces step up its assault on innocent men and women [who] face brutality and death at the hands of their own government.”

He reiterated this theme in his latest speech.

Does the president not recognise the irony of those words, which could be applied to any one of America’s dictatorial allies in the Middle East?

Problemet er, at Obama-regeringens troværdighed som forkæmpere for eller blot støtter af demokrati efterhånden lander på et stort, rundt og hårdt tilkæmpet nul. Hvordan kan man sige, at man ikke vil acceptere, at en diktator myrder sit folk – for blot at bede “begge sider” vise tilbageholdenhed, når regeringen med saudisk hjælp myrder folk på gaden i Bahrain? Hvordan kan man komme ud med en helhjertet støtte til den problematiske “grønne bevægelse” i Iran – blot for at sige, at “Yemens stabilitet er vigtig”, når snesevis af demonstranter bliver dræbt på gaden dér, som det faktisk skete forleden?

Men, læs ikke kun det, jeg citerer herover, læs hele Levines og Aslans indlæg. Der er mere – der er f.eks. det her:

Mr. Obama’s speech did nothing to address the inconsistencies in America’s response to the so-called “Arab Spring”.

And at the meeting of “allies” behind the no-fly zone in London, secretary of state Clinton’s declaration that, “it is obvious to everyone that Gaddafi has lost the legitimacy to lead” betrayed irony and hypocrisy in equal measure, since by any reasonable definition of “legitimate” few if any leaders in the Arab world have “legitimacy to lead”.

At the same time, by refusing to become a party to the International Criminal Court, the United States undermines the legitimacy of the ICC as a venue for trying Gaddafi for crimes against his people, as allies like Britain have suggested.

Link: Zenga zenga, Mr. Obama

Tvangsopløs Danske Bank og ATP

De danske lønmodtagere lider i disse år under de danske bankers uansvarlige opførsel op til finanskrisen. Især Danske Banks uansvarlighed har kostet mange, mange milliarder og mange arbejdsløse danskere må sende bitre tanker til bankens ledelse.
De mange lønmodtagere der må se deres månedlige realindkomst falde i 2010 og 2011 er forhåbentlig også være vrede på banken og dens ledelse.

I dag var det så dommens time, da aktionærerne skulle bestemme hvad bankens bestyrelse skulle have i løn for reelt at drive banken fallit og tvinge den danske stat til at give en enorm bankgaranti og tilmed rydde det økonomisk morads op bagefter. Banken har været gearet 29 gange sin egen egenkapital, og har derfor reelt truet ca. 1/3 af den samlede danske økonomi med undergang, da finanskrisen brød ud. Modsat fx Nordea der i Danmark har en lignende markedsandel, men som har haft en langt mere fornuftig udlånspolitik. Derfor er Nordea da også 161 mia kr mere værd i dag.

Dommen bestyrelsen fik var en lønfremgang på 37%! Det kan man da kalde en bonus for at drive Danmark ud til kanten, som kan få selv VKO til at blegne.

Man må formode det var Mærsk og hans familie der donerede deres venner en lønforhøjelse, for de har jo nogen interesse i at hive statsstøtte ud af de danske skatteydere og bruge overskudet på fråds,  men det viser sig at 99% af aktionærerne stemte for uhyrlighederne!

Nu er det er ikke nemt at finde ud af hvem de 99% var, men en del af dem var helt sikkert ATP og den danske stat har også en slat A-aktier. Man må altså konkludere at Danmarks lønmodtagere har støttet at Danske Banks bestyrelse er blevet belønnet for at smadre Danmarks økonomi. Det er helt uhyrligt at en tvangsopsparing fra dig og mig sådan kan bruges til at støtte et milliardrøveri og efterfølgende belønning for højlys dag.

Danske Bank burde være tvangsopløst efter den finansielle krise, da det var tydeligt at de var “to-big-too-fail” og ikke ejede nogen form for moral der kunne forhindre dem i at udnytte dette skamløst. I dag fik de med støtte fra bestyrere af lønmodtagernes pensionsopsparing sat en stor tyk streg under deres moralske fallit. Det er kun et spørgsmål om år før de igen vil kræve at danskerne betaler for deres sindsyge roulettespil i den internationale finansverden. De er om nogen den største trussel mod Danmark.

link til årets største skandale