Kultur, natur og modstand
Fra Al Jazeeras YouTube-kanal, med kommentaren: “Al Jazeera has received this video of protesters heading from the Damascus suburb of Irbin towards nearby Zamalka.”
Den slags demonstrationer var fuldstændig uhørte indtil for kort tid siden, og de bliver ved trods den blodige undertrykkelse for få uger siden. Måtte også denne diktator snart falde.
Lindsey German taler til offentligt møde i London den 30. marts.
Zainab al-Khawajas far, ægtemand og svoger er alle blevet anholdt i myndighedernes seneste offensiv i Bahrain. Zainab har besluttet at gå i sultestrejke, indtil de bliver løsladt, og hvis det ikke sker snart, har hun i sinde at fortsætte, til hun dør, erklærer hun:
Zainab al-Khawaja, 27, will today enter her fourth day without food in protest at the violent arrest and subsequent disappearance of the outspoken dissident Abdulhadi al-Khawaja, 50, along with her husband and brother-in-law.
Zainab, who was brought up in exile in Denmark, is taking only water, and told the Guardian she is already feeling weak, with breast-feeding sapping her strength faster than she had expected. She says she will leave her 18-month-old child with family members if she dies.
Around a dozen masked and heavily armed soldiers, apparently from Bahrain‘s special forces, stormed her apartment in the capital, Manama, at 2am on Saturday. Her father had previously called for Bahrain’s king to face trial for murder, torture and corruption.
Asked whether she was willing to die, she replied: “Yes. It is difficult with a child but I am willing to make that sacrifice. My daughter has great aunts and grandmothers who will look after her if anything happens to me … We have the feeling that sacrifices are necessary to bring changes to our country, but what is making it harder is the way the world is reacting. Still the US administration is standing with the dictator here.”
Zainab forklarer mere om baggrunden for den desperate aktion i et åbent brev til præsident Obama på sin egen blog, Angry Arabiya:
Although they said nothing, we all know that my father’s crime is being a human rights activist. My father was grabbed by the neck, dragged down a flight of stairs and then beaten unconscious in front of me. He never raised his hand to resist them, and the only words he said were “I can’t breathe”. Even after he was unconscious the masked men kept kicking and beating him while cursing and saying that they were going to kill him. (…)
When you were sworn in as president of the United States, I had high hopes. I thought: here is a person who would have never become a president if it were not for the African-American fight for civil liberties; he will understand our fight for freedom. Unfortunately, so far my hopes have been shattered. I might have misunderstood. What was it you meant Mr. president? YES WE CAN… support dictators? YES WE CAN… help oppress pro-democracy protesters? YES WE CAN… turn a blind eye to a people’s suffering? (…)
I am writing this letter to let you know, that if anything happens to my father, my husband, my uncle, my brother-in-law, or to me, I hold you just as responsible as the AlKhalifa regime. Your support for this monarchy makes your government a partner in crime. I still have hope that you will realize that freedom and human rights mean as much to a Bahraini person as it does to an American, Syrian or a Libyan and that regional and political considerations should not be prioritized over liberty and human rights.
På billedet ses vor ven og allierede, udenrigsministeren af Bahrain sammen med NATOs generalsekretær Anders Fogh Rasmussen. De er uden tvivl midt i vigtige diskussioner om Bahrains rolle i “befrielsen” af Libyen. De har nok en torturbøddel eller to, de kan sende. Hvor er der en spand, man kan brække sig i?
De bedste ønsker herfra til Zainab al-Khawaja og hendes familie samt til alle andre gode og frihedselskende mennesker i Bahrain og omegn.
Foto fra Angry Arab.
Familier, hvor et eller flere medlemmer ikke er danske statsborgere, og som af den ene eller den anden grund (for eksempel, at de ikke har kunnet finde arbejde eller har haft problemer med helbredet), skal fremover fratages deres kontanthjælp og “motiveres” til at forlade landet.
Dansk Folkeparti, der står bag forslaget, siger ikke, at de vil have flere mennesker i arbejde eller væk fra kontanthjælp. De siger, at de vil have flere mennesker ud:
Når Dansk Folkeparti i morgen mødes med regeringen til forhandlinger om en 2020-plan, vil partiet møde op med krav om, at arbejdsmarkedsparate indvandrere på kontanthjælp, der ikke reelt står til rådighed for arbejdsmarkedet, i langt højere grad end i dag skal have frataget deres kontanthjælp.
Ifølge DF skal indvandrerne samtidig indkaldes til et møde hos kommunen, hvor de skal motiveres til at benytte sig af den såkaldte repatrieringsordning, som handler om, at de kan få penge med sig til det oprindelige hjemland, hvis de forlader Danmark.
»Vi vil lade kommunerne betale en større procentdel selv. Så har det en opdragende effekt på de kommuner, der ikke gør nok ud af at få kontanthjælpsmodtagere til reelt at stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Og er der indvandrere, der ikke vil arbejde, skal kommunen i højere grad end hidtil søge at motivere dem til at bruge repatrieringsordningen og rejse tilbage til hjemlandet.«
Altså: Familier, hvis medlemmer er udenlandske statsborgere – amerikanere, australiere, japanere, iranere, indere, hvad det nu kan være – skal, hvis de er så uheldige at være nødt til at søge kontanthjælp, fremover indkaldes til en ubehagelig samtale på kommunen, hvor de skal presses til at forlade landet. Samtidig skal kommunerne presses økonomisk, så de kan se en fordel i at deltage i Dansk Folkepartis udpresning.
Det værste ved dette forslag er næsten, at regeringen ved beskæftigelsesminister Inger Støjberg praktisk talt allerede støtter det: “Jeg er indstillet på at kigge på alle de gode forslag, der end måtte være, og Dansk Folkepartis forslag er bestemt relevante.”
Etnisk udrensning af fattige udlændinge vil snart blive praktiseret i din kommune. Hvis Dansk Folkeparti altså får deres vilje.
Liberal Alliance er lidt et mysterium i dansk politik – i starten var det blot en afskalning af det Radikale Venstre, hvor man havde hugget politikken – men blot holdt med Fogh fremfor Helle. Senere blev Anders Samuelsen og Co’s fokus sat på at få personskatten ned på 40% – et mål der i øvrigt også står i det Radikale Venstres partiprogram.
I de sidste par måneder har det dog gået en hel anden vej. Partiet har i et forsøg på at undgå andre små partiers skæbne indført en skarp topstyring. Samtidig har man forsøgt at skjule at man reelt ingen politik har på mange områder. Man vil snakke skat og intet andet, så man har fx valgt ikke at have en udenrigspolitik!. Hvorfor man ikke blot har kopieret de Radikales kan undre, men man har tilsyneladende hellere ville virke uintelligente end snakke om andet end skattelettelser.
Den sidste udvikling er at folketingskandidaterne nu har nægtet at svare på hvordan deres politiske holdninger er!. Man vil følge Sarah Palins forbillede, og ikke acceptere nyhedsmediernes præmisser om åbent at lægge sine holdninger frem. Man vil kunne kontrollere budskaberne 100%.
Det er et fattigt demokrati hvor den slags holdninger bliver dominerende. Man kan kritisere eller elske Liberal Alliances skattepolitik, men man kan kun have foragt overfor deres holdning til demokratiet.
Man hører ofte, at de private hospitaler i Danmark kan tilbyde behandlinger, som er “billigere”, fordi de er mere “effektive”.
På nogle punkter må jeg indrømme, at jeg kan se visse fordele for patienter ved at have et alternativt system – hvis du ikke kan med din læge eller dit sygehus eller ikke er enig i lægens konklusioner og forslag, kan det være forbandet svært at få en “second opinion” i et ofte meget arrogant og bureaukratisk system.
Men de aktuelle privathospitaler er ikke “billige”. Oftest fungerer de som en slags enkeltsagsklinikker, hvor de specialiserer sig i hofter eller kosmetisk kirurgi, hvor de kan behandle en masse patienter hurtigt og effektivt, mens de sender de virkelig tunge og vanskelige videre til det offentlige sygehusvæsen. Hvis disse klinikker er “billige”, er de det altså kun, fordi de nasser på det offentlige system.
Når for eksempel CEPOS forsøger at sælge de private hospitaler som så effektive, at vi må have “private wings” på de offentlige sygehuse for at spare penge, overfortolker de altså de private klinikkers udnyttelse af deres ret til at afvise “besværlige” patienter. I virkeligheden er de private hospitaler faktisk ikke billige, som økonomichef for Gentofte Hospital Hans Anton Nygaard skriver i Jyllands-Posten i dag:
Problemet med påstanden om de billigere private hospitaler er, at den er forkert, hvilket jeg både i et indlæg i Politiken og i en mail til Cepos har gjort opmærksom på. Alligevel fortsætter Cepos med at fremhæve deres fejlagtige analyse, og det kræver et modsvar.
Det er ikke meningsfuldt at sammenstille DRG-takster og regne på dem på den måde, som Cepos gør i deres analyse. DRG-systemet er en meget grov forenkling af virkeligheden, hvor titusindvis af forskellige behandlinger er kogt ned til ca. 800 takstgrupper inkl. det ambulante område.
Der er eksempelvis himmelvid forskel på en hofteoperation efter en trafikulykke, hvor patienten er bragt ind på Rigshospitalets traumecenter, og en planlagt hofteoperation på en ellers sund og rask patient på Gentofte Hospital, men taksten er den samme gennemsnitlige takst. Generelt ligger det, som privathospitalerne udfører, omkostningsmæssigt i den helt lave ende, og det gør, at de, sammenlignet med den gennemsnitlige takst, fremstår som ”effektive”.
Vi ved godt i det offentlige sundhedsvæsen, hvad vores omkostninger er. I Region Hovedstaden har vi indtil i år haft en takststyringsmodel, som giver hospitalerne 50 pct. af DRG-værdien ved øget aktivitet, så normalt vil vi ikke iværksætte behandlinger, der marginalt koster os mere end det.
For det (store) ortopædkirurgiske område for planlagte operationer har vi typisk ligget på omkring 40-50 pct. af DRG-taksten. Det betyder, at vores marginaltakst normalt altid er lavere end gældende betaling til privathospitalerne.
Påstanden om, at private hospitaler er bedre, fordi “privat er godt”, er altså ganske enkelt forkert. Udfordringen ved, at det er vanskeligt at få en “second opinion” i et lille og centraliseret sundhedsvæsen som det danske, burde nok løses på anden vis – for eksempel ved større valgfrihed inden for det offentlige system.
Så måske CEPOS’ iver snarere har noget at gøre med, hvad de mennesker, som betaler CEPOS’ regninger, godt kunne tænke sig at tjene lidt ekstra penge på – på skatteydernes bekostning. For, som Hans Anton Nygaard konkluderer: “Generelt er der en tendens på sundhedsområdet til at jo mere privat jo dyrere”. Og hvem andre ville der være til at betale regningen i et system som det danske – end skatteydeerne og patienterne?
CEPOS’ forslag om private fløje på de offentlige sygehuse handler ikke engang om liberalisering – det handler om at hjælpe vennerne til truget.
Hvad sker der, hvis du går i byen og bliver overfaldet og banket af nazister, og du så bagefter forsøger at melde overfaldet til politiet?
Nuvel, jeg ved ikke, hvad der sker andre steder, men i Aarhus bliver du anholdt og kommer til at tilbringe natten i detentionen. Det skriver B.T.:
Nadir havde haft en festlig aften med en gammel ven, da han fredag aften kom ind på værthuset Den Gamle Høker i Jægergårdsgade. Gaden er kendt for de mange små værtshuse, hvor man kan ryge og drikke billige øl, hvilket tiltrækker mange forskellige mennesker.
Nadir og hans ven anede ikke, at “Høkeren” er stamsted for White Pride-folk.
Han forsøgte at bestille en øl, men fik at vide af en bargæst, at “vi serverer ikke for muhammedanere her”.
– Jeg svarede bare: Hold nu op din bonderøv – jeg gider ikke at høre på det der. Men så sagde bartenderen det samme. Så jeg udbrød: Hvad er det for en nazi-bar, det her? Og så gik de amok.
Ifølge Nadir blev han og vennen overfaldet af 15-20 bargæster. Bl.a. blev Nadir revet i håret og sparket i hovedet, hvorefter han blev smidt ud, mens hans kammerat fik flere tæsk.
Efter at være sluppet ud, ringede Nadir straks til politiet, som mere eller mindre omgående kunne opklare forbrydelsen: Nadir og hans ven havde intet at gøre på nazisternes værtshus og skulle bare se at komme afsted:
Nadir ringede panikslagen til politiet. En patruljevogn kom, men konstaterede hurtigt, at det var Nadir og hans kammerat, der havde skabt ballade. Det havde bargæsterne samstemmende forklaret.
– Jamen det var jo mig, der ringede til jer. sagde Nadir målløs til betjenten. Rystet ville Nadir tænde en cigaret, men politibetjenten bad ham lade være. Nadir forklarede, at han var nødt til lige at ryge for at dulme nerverne efter det ubehagelige sammenstød.
– Det var dråben! Klokken er 00.30, og du er anholdt, lød responsen ifølge Nadir, der måtte tilbringe natten på politistationen, hvor han bl.a. skulle igennem en ydmygende visitering for at vise, at han ikke havde narko på sig.
Så næste gang, du hører nogen, der ikke kan forstå, at Danmark ude i verden opfattes som et dybt racistisk land, hvor højreekstremisterne har frit spil – så skal du bare fortælle dem historien om Nadir, der nederdrægtigt tillod sig at blive overfaldet af nazister og straks fik sin velfortjente straf.
Internettet som aktivistisk gennembud – eller tidsfordriv og narresut? Tankevækkende foredrag af Evgeny Morozov.
Med tak til Mahmood fra Bahrain.
Rystende dokumentar om, hvordan Mubaraks gamle generaler bærer sig ad med at “opretholde lov og orden”. Via 3arabawy.
Kan man få udstedt fire danske pas i træk, hvor der på dem alle med store, tydelige bogstaver står at læse: “Statsborger: Dansk” og alligevel blive smidt ud af landet, fordi man ikke er dansker?
Ja, skriver Information:
Daniel Hornstrup er ifølge myndighederne ikke dansker. Dén lammende besked fik han i et brev fra Udlændingeservice, da han blev 18 år i januar sidste år.»Du skal derfor straks indgive ansøgning om opholdstilladelse på selvstændigt grundlag, idet du ellers opholder dig ulovligt i Danmark,« lød chokbeskeden fra myndighederne.
»Jeg bliver sur indvendig. Jeg har en masse spørgsmål i hovedet og er forvirret. Udover, hvis man ser på min hudfarve, så har jeg jo været igennem den samme opvækst som enhver anden i Holstebro. Jeg kan ikke se, hvad jeg ellers er, hvis jeg ikke er dansker,« siger Daniel Hornstrup.
Forklaringen er, at hans mor og far aldrig blev gift og ikke mindst, at politiet i Holstebro og senere Holstebro Kommune har kvajet sig.
»Men det er os, der kommer til at betale for det her. Hvem har ansvaret for det,« spørger Daniels thailandske mor, Kanitha Dalakun.
Problemet for Daniel Hornstrup er, at det er hans mor, der er udlænding, og ikke hans far. Havde det været omvendt, ville han have været dansk statsborger fra fødslen.
I dag er reglerne lavet om men som de var i 1992, da han blev født, så blev man ikke dansk statsborger, bare fordi man var født i Danmark og ens far var dansker. Med mindre altså, at ens forældre blev gift.
Dét var der imidlertid ingen, der var opmærksom på hos Holstebro Politi, da Daniel Hornstrups forældre første gang henvendte sig for at få udstedt et pas til ham. Han fik bare sit pas, hvori han stod opført som dansk statsborger. Og siden har han fået det fornyet tre gange. Så selv om hans forældre i dag er gået fra hinanden, har ingen anet uråd.
Og nu er der ingen kære mor, som det fremgår. Regler er regler. Og i Danmark kommer ethvert fejltrin altid borgeren til skade – især, hvis vedkommende muligvis er “udlænding”.