Oprør i Tunesien

Den udmærkede Bahraini Mahmood udtrykker utvivlsomt mange araberes følelser under overskriften: “An Arab Revolution! WTF!“:

Bye bye dictator.

Good luck to Tunisia and Tunisians over the critical coming few weeks and months. Keep your head, for goodness sake and don’t turn it into a North African Iraq. You have an unbelievable chance to make things better and inculcate popular modern democracy. Don’t fall into the theocracy trap, it won’t do you good. One Iraq and one Iran is enough for our world.

Bonne chance Tunisie.

Brian Whitaker forklarer i The Guardian (28. december), hvordan opstanden begyndte:

The riots and demonstrations that have swept through Tunisia during the past 10 days also began with a small incident. Twenty-six-year-old Mohamed Bouazizi, living in the provincial town of Sidi Bouzid, had a university degree but no work. To earn some money he took to selling fruit and vegetables in the street without a licence. When the authorities stopped him and confiscated his produce, he was so angry that he set himself on fire.

Rioting followed and security forces sealed off the town. On Wednesday, another jobless young man in Sidi Bouzid climbed an electricity pole, shouted “no for misery, no for unemployment”, then touched the wires and electrocuted himself.

On Friday, rioters in Menzel Bouzaiene set fire to police cars, a railway locomotive, the local headquarters of the ruling party and a police station. After being attacked with Molotov cocktails, the police shot back, killing a teenage protester.

By Saturday, the protests had reached the capital, Tunis – and a second demonstration took place there yesterday.

Egyptian Chronicles har bemærket, at der er tale om et historisk øjeblik:

Do you follow what is happening currently in Tunisia ?? You do not , then you are missing a lot.
Forget about the Lebanese government ,forget about the South Sudan , even forget about Egypt for now because we are now in front of a history making moment. The Tunisians.
Currently there is a revolution in Tunis, the capital , thousands are protesting in front of the ministries and central bank demanding Ben Ali to step down immediately. The clashes in the capital are violent and yet the people are not giving up nor they are deceived by Ben Ali’s tricks …”

Selvfølgelig fumler der også nogle danske bonderøve rundt dernede til skam og skændsel for alle danskere med to brikker at flytte rundt med og  blot antydningen af et hjerte. TV2 beretter således om de heltemodige danske golfturister, der svæver i yderste livsfare på deres luksushoteller.

Hvordan kan det være, at jeg ikke har ondt af disse velhavende mennesker, der ser folk kæmpe for deres frihed og mod det diktatur, deres egne turistkroner går til at støtte, og ikke tænker på andet end, hvor traumatisk og ubehageligt, det er for dem selv? Hvad har disse golfturister gjort eller tænkt sig at gøre for at støtte demonstranterne? – spørger man uvægerligt sig selv. De kunne faktisk gøre en betydelig forskel i retning af at sprede ordet om oprøret og dets baggrund – i stedet sidder de og ryster på deres hoteller og venter på, at rejsebureauet skal komme og redde dem.

Meget apropos spørger Mark Lynch aka Abu Aardvark, hvor demokratiets forkæmpere dog er blevet af i spørgsmålet om Tunesien:

Barely a month goes by without a Washington Post editorial bemoaning Egypt’s authoritarian retrenchment and criticizing the Obama administration’s alleged failure to promote Arab democracy. But now Tunisia has erupted as the story of the year for Arab reformers. The spiraling protests and the regime’s heavy-handed, but thus far ineffective, repression have captured the imagination of Arab publics, governments, and political analysts. Despite Tunis’s efforts to censor media coverage, images and video have made it out onto social media and up to Al Jazeera and other satellite TV. The “Tunisia scenario” is now the term of art for activist hopes and government fears of political instability and mass protests from Jordan to Egypt to the Gulf.

But the Post‘s op-ed page has been strikingly silent about the Tunisian protests. Thus far, a month into the massive demonstrations rocking Tunisia, the Washington Post editorial page has published exactly zero editorials about Tunisia. For that matter, the Weekly Standard, another magazine which frequently claims the mantle of Arab democracy and attacks Obama for failing on it, has thus far published exactly zero articles about Tunisia. Why are the most prominent media voices on Arab democracy so entirely absent on the Arab reform story of the year?

Hvis du gerne vil holde dig generelt opdateret, er Aljazeera ikke det værste sted.

Denne video – som kun er én blandt rigtig mange – kan også give et indtryk af stemningen og ikke mindst den voldsomhed, demonstrationer slås ned med i disse dage:

Gazas unges manifest for forandring

Dette manifest af unge i Gaza blev først udgivet på Facebook og er nu oversat til 21 sprog. For yderligere baggrund se denne artikel fra Aljazeera.

Fuck Israel. Fuck Hamas. Fuck Fatah. Fuck FN. Fuck UNWRA. Fuck USA! Vi, de unge i Gaza, er trætte af Israel, Hamas, besættelsen, krænkelser af menneskerettigheder og ligegyldigheden fra det internationale samfund!

Vi ønsker at skrige og bryde denne mur af tavshed, uretfærdighed og ligegyldighed og larme lige så meget som de israelske F16 fly, når de bryder lydmuren, skrige med al magten i vores sjæl for at frigive denne enorme frustration, der er ved at ødelægge os på grund af denne fucking situation, vi lever i. Vi er som lus mellem to negle, der lever et mareridt i et mareridt. Der er ikke plads til håb, ingen plads til frihed. Vi er syge af at være fanget i denne politiske kamp. Vi er trætte af kulmørke nætter med flyvemaskiner brølende over vores hjem. Trætte af at uskyldige landmænd bliver skudt i bufferzonen, fordi de tager sig af deres jord. Trætte af skæggede fyre, der går rundt med deres våben, misbruger deres magt, og slår eller fængsler unge, der demonstrerer for det, de tror på. Trætte af skammens mur, der adskiller os fra resten af vores land og holder os fængslet på et stykke jord på størrelse med et frimærke. Trætte af at være portrætteret som terrorister, fanatikere med sprængstoffer i vores lommer og ondskab i vores øjne. Trætte af den ligegyldighed vi møder fra det internationale samfund, de såkaldte eksperter i at udtrykke bekymringer og udarbejde resolutioner, men kujoner når de skal håndhæve noget som helst, de har besluttet. Vi er trætte af at leve et lorte liv, hvor vi holdes fængslet af Israel, bliver tævet af Hamas og bliver fuldstændig ignoreret af resten af verden.

En revolution vokser inden i os, en enorm utilfredshed og frustration, som vil ødelægge os, medmindre vi finder en måde at kanalisere denne energi til noget, der kan udfordre status quo og giver os en form for håb. Den endelige dråbe, der fik vores hjerter til at skælve af frustration og håbløshed var, da Hamas kom til Sharek Youth Forum, den førende ungdomsorganisation (www.sharek.ps) den 30. november 2010 med deres geværer, løgne og aggressivitet, kastede alle udenfor, fængslede nogle og forbød Sharek i at arbejde. Et par dage senere blev demonstranter foran Sharek slået og nogle fængslet. Vi lever virkelig et mareridt i et mareridt. Det er svært at finde ord for det pres, vi er under. Vi overlevede knap Operation Cast Lead, hvor Israel meget effektivt bombede os sønder og sammen, de ødelagde tusinder af hjem og endnu flere liv og drømme. Det lykkedes dem ikke at slippe af med Hamas, som de ønskede, men det lykkedes at gøre os godt og grundigt bange og distribuere post-traumatisk stress syndrom til alle, for der var ingen steder at løbe hen.

Vi er unge med tunge hjerter. Vi bærer i os selv en vægt, som er så enorm, at det gør det vanskeligt for os at nyde solnedgangen. Hvordan nyder vi den, når mørke skyer maler horisonten og dystre minder kører forbi vores øjne, hver gang vi lukker dem? Vi smiler for at skjule smerten. Vi griner for at glemme krigen. Vi håber for ikke at begå selvmord her og nu. Under krigen fik vi den umiskendelige følelse af, at Israel ønskede at slette os fra jordens overflade. I de seneste år har Hamas gjort alt, hvad de kunne for at kontrollere vores tanker, adfærd og drømme. Vi er en generation af unge mennesker, der er vant til at stå ansigt til ansigt med missiler. Vi bærer med os, hvad der synes at være en umulig mission om at leve et normalt og sundt liv, og bliver knap tolereret af en massiv organisation, der har spredt sig i vores samfund som en ondsindet kræftsygdom, der forårsager kaos og effektivt dræber alle levende celler, tanker og drømme samt lammer folk med deres rædselsregime. For ikke at nævne det fængsel vi lever i, et fængsel skabt og opretholdt af et såkaldt demokratisk land.

Historien gentager sig i sin mest grusomme måde, og ingen synes at bekymre sig. Vi er bange. Her i Gaza er vi bange for at blive fængslet, afhørt, slået, tortureret, bombet, dræbt. Vi er bange for at leve, fordi hvert eneste skridt vi tager, skal være overvejet og velgennemtænkt til det urimelige. Der er begrænsninger alle vegne, vi kan ikke bevæge os, som vi ønsker, sige hvad vi vil, gøre hvad vi vil. Nogle gang føles det endda som om vi ikke engang kan tænke, hvad vi ønsker, fordi besættelsen har besat vores hjerner og hjerter på en så grusom måde, at det gør ondt og får os til at fælde uendelige tårer af frustration og raseri!

Vi ønsker ikke at hade, vi ønsker ikke at føle alle disse følelser, vi ønsker ikke at være ofre længere. DET ER NOK! Nok smerte, nok tårer, nok lidelse, nok kontrol, begrænsninger, uretfærdige begrundelser, terror, tortur, undskyldninger, bombninger, søvnløse nætter, døde civile, mørke erindringer, trøstesløs fremtid, hjerteskærende nutid, forstyrret politik, fanatiske politikere, religiøst bullshit, nok indespærring! Vi siger stop! Dette er ikke den fremtid, vi vil have!

Vi ønsker tre ting. Vi ønsker at være frie. Vi ønsker at være i stand til at leve et normalt liv. Vi ønsker fred. Er det for meget at forlange? Vi er en fredsbevægelse bestående af unge i Gaza og støtter udenfor, som ikke vil hvile, før sandheden om Gaza er kendt af alle i hele denne verden og i en sådan grad, at stiltiende samtykke eller larmende ligegyldighed ikke længere vil blive accepteret.

Dette er Gazas unges manifest for forandring!

Vi vil starte med at ødelægge den besættelse, der har fængslet vores sind og hjerter. Vil vi bryde fri fra denne mentale indespærring og genvinde vores værdighed og selvrespekt. Vi vil holde vores hoveder løftede, selv om vi vil møde modstand. Vi vil arbejde dag og nat for at ændre disse elendige forhold, vi lever under. Vi vil bygge drømme, hvor vi møder vægge.

Vi håber blot, at du – ja, du som læser denne erklæring lige nu! – vil støtte os. Skriv et besked på vores Facebook væg eller send en mail til freegazayouth@hotmail.com

Vi ønsker at være frie, vi ønsker at leve, vi ønsker fred.

GYBO Gaza Youth Breaks Out

FREE GAZA YOUTH

En gang til for Prins Knud..

De konservative har naturligvis ret. Nedlæggelsen af efterlønnen skyldes ikke at man vil give skattelettelser. Det skyldes heller ikke skattelettelserne som oppositionen hævder. Hullet i statskassen skyldes kun én ting, og det er skattestoppet. Et skattestop som Thorning har støttet og derfor naturligvis ikke bliver kritiseret i valgkampen. Men skattestoppet har kostet statskassen 100 mia. kroner og er den primære årsag til man nu skal til at skære – det er fakta!
De konservatives skattenedsættelser skal naturligvis finanseres via nedlæggelse af flere velfærdsrettigheder. Mon ikke det bliver dagpengeperioden der bliver reduceret til 6 mdr. i næste valgperiode hvis VKO fortsætter.

Ærlig omend lumpen snak

Tanker om efterlønnen

Dette indlæg var oprindelig en kommentar på Ole Wolfs blog, men fortjener egentlig sit eget indlæg her.

Der tales meget, især fra borgerligt hold, om “nødvendigheden” af at afskaffe efterlønnen.

Det er selvfølgelig klart, at der ikke er nogen naturlov, der siger, at der skal være en underligt kompliceret ordning ved navn “efterløn”, som tillader folk at trække sig tilbage, når de bliver 60 (eller 62, som det nu er blevet).

Det ville være meget nemmere at have en universel ydelse, der hed borgerløn, der tillod alle at trække sig tilbage præcis, når de havde lyst, no questions asked.

Når det så er sagt, virker det mere eller mindre oplagt, at man ikke sparer penge på at afskaffe efterlønnen i en tid med udsigt til kronisk arbejdsløshed – som Engelbreth også har påpeget i en glimnrende analyse. Folk forsvinder ikke, fordi de ikke får efterløn, og der opstår ikke på magisk vis nye jobs, fordi vi afskaffer den. Med mindre man vil sætte arbejdsløse seniorer på starthjælp eller helt fratage dem enhver støtte, er der altså ikke en eneste krone at spare på en afskaffelse.

Afskaffelsen af efterlønnen handler altså overhovedet ikke om at spare penge. Det handler, om overhovedet noget,  om at forringe vilkårene for folk, der arbejder, ved at  øge udbuddet af arbejdskraft og samtidig skære ned på det sociale sikkerhedsnet. Er dit arbejde surt? Lavtlønnet? Råber chefen ad dig, og er du tvunget eller presset til ulønnet overarbejde?

Surt show – find dig i det eller stil op i køen til suppekøkkenet. Nedskæringerne i det sociale sikkerhedsnet handler ikke om at spare, de handler om at gøre forholdene for den arbejdende befolkning mere slavelignende. Ret beset handler det om den gradvise genindførelse af slaveriet og stavnsbåndet for hele den arbejdende befolkning, det slaveri, der betyder, at man er villig til at finde sig i hvad som helst, det være sig ydmygelser eller seksuel chikane, for ikke at miste sit job.

Den bedste modvægt også mod et sådant slaveri ville være en borgerløn, der sikrede alle et værdigt, omend enkelt liv. Indtil da er den næstbedste modvægt, at vi holder godt fast i de solidariske ydelser og det sociale sikkerhedsnet, vi har.

LA-kandidat: Skattelettelser kan være usundt

Det er en mulighed, at rige mennesker, som får skattelettelser, begynder at drikke mere, ryge mere og bevæge sig mindre. Dermed får de et mere usundt liv og lever kortere tid end folk med almindelige indkomster, der betaler deres skat med glæde.

Sådan lyder den meget kontroversielle melding fra Bole Blip, folketingskandidat for Lidenhæftig Adventisme. På Facebook har det synspunkt allerede givet voldsom debat.

– Bole Blip, har du tal, som beviser din påstand?

– Nej, og det er ingen påstand. Jeg siger bare, at det er en mulighed. At det kan tænkes, at man rører sig mindre, når man ikke behøver arbejde, drikker lidt mere god rødvin, når man har flere penge, og ryger, når man kan sidde ved poolen på Tenerife eller Costa og se sine aktier stige og ikke behøver gå hen på en arbejdsplads med rygeforbud.

– Men hvad er din pointe med at lufte den provokerende pointe?

– At det kan være ligeså rigtigt, som alle dem, der påstår, at folk har godt af at få skattelettelser. Jeg siger bare, at det godt kan være, at rige mennesker lever kortere, hvis de får skattelettelser, fordi de mange penge betyder, at folk lever mere usundt.

Netop Lidenhæftig Adventisme er meget ivrig tilhænger af skattelettelser.

OBS: Satire over denne artikel i Ekstra Bladet.

Efterlønnen: Det store tyveri

I debatten om efterlønnen hører vi gang på gang, at vi ikke har råd til efterlønnen, at det er en kæmpestor post på statsbudgettet, som meningsløst postes ud for at forgylde velhavende pensionister, mens de plejer deres golfhandicap.

Virkeligheden er imidlertid, at efterlønnen hele tiden har været brugerfinancieret. Som fagforeningen 3F beretter på deres hjemmeside:

Da efterlønnen blev indført i 1979, blev a-kasse-kontingentet sat op fra 2,25 til 7,25 gange dagpengesatsen, netop med den begrundelse, at efterlønsordningen skulle være udgiftsneutral for statskassen. I forbindelse med efterlønsindgrebet i 1998 blev a-kassekontingentet sat lidt ned, men til gengæld blev der indført et efterlønsbidrag, så man tilsammen kan komme op på at betale 13 gange den daglige dagpengesats.

Du betaler altså ikke bare dit månedlige efterlønsbidrag på 439 kroner for din efterløn, men også via dit a-kasse-kontingent. I alt op til 11,75 gange dagpengesatsen, svarende til 736 kroner om måneden.

Men det stopper ikke her.

Skattereformen i 1993 indførte et såkaldt arbejdsmarkedsbidrag på otte procent bruttoskat. Arbejdsmarkedsbidraget gik sammen med indtægterne fra a-kasse-kontingentet ind i tre fonde, der skulle dække udgifterne til blandt andet aktivering, sygedagpenge, dagpenge og –  efterløn.

Arbejdsmarkedsbidraget skulle sættes ned, hvis indtægterne herfra oversteg fondenes udgifter. Det skete rent faktisk i 1998. Men bidraget blev ikke sat ned. I stedet fik vi den såkaldte Pinsepakke, der slog de tre fonde sammen til én, Arbejdsmarkedsfonden, der nu også skulle dække de årlige udgifter på godt 20 milliarder kroner til førtidspension.

Men det stopper ikke her…

I 2008 var der, trods de nye udgifter til førtidspensionen, igen overskud i Arbejdsmarkedsfonden. Svaret var en ny reform, som simpelthen afskaffede fonden, men fastholder arbejdernes fulde brugerbetaling via arbejdsmarkedsbidrag, a-kassekontingent og efterlønsbidrag.

Så – indtil 2008 var status, at den arbejdende befolkning allerede havde financieret såvel efterløn som dagpenge gennem arbejdsmarkedsbidraget, der eksplicit var indført præcis med det formål, og derfor blev opsamlet i Arbejdsmarkedsfonden. I 2008 valgte regeringen så uden videre at tage pengene i arbejdsmarkedsfonden og bruge dem på skattelettelser (og sikkert også andre ting).

Og nu, hvor man i ro og mag har stjålet de penge, som almindelige mennesker har indbetalt for at financiere de løbende betalinger af efterløn, begynder man at himle op om, at vi ikke har råd til det. Er det frækt, eller hvad?

Liberal Alliance dyrker voodo-økonomi

En af de partier der har fremgang lige for tiden, er Liberal Alliance. På populistisk vis sælger de budskabet om at hvis blot vi nedsætter skatten på arbejde til 40% for alle, startende med en afskaffelse af  topskatten,så vil landets økonomi komme i omdrejninger og vi vil alle få det meget bedre.

Dette er jo absolut ikke en ny tanke, faktisk har skattelettelser til de allerrigeste været på dagsordenen i Danmark i små 20 år nu. Nyrup startede trenden med en markant nedsættelse af marginalskatten, og Fogh fortsatte med skattestoppet og supplerede det med jævnlige nedsættelser af topskatten.

Det er naturligt at de rigeste vil betale mindre i skat – hvem vil ikke gerne have flere penge til sig selv? Men det er vælgerbedrag af værste skuffe at prøve at overbevise befolkningen om at det hjælper på landets samlede økonomi. Historisk er dette netop på allerkraftigste måde blevet bevist. Finanskrisen i USA er et symptom på en økonomi baseret på massive skattelettelser til de rigeste. Det virkede ca. ligeså godt som at tisse i bukserne. I opgangstider er det dejligt varmt – i nedgangstider gør det alting 10 gange værre. Ligeså i Danmark hvor eksperter igen og igen har påvist at skattestoppet var en afgørende faktor for at Danmark blev ramt ekstra kraftigt af finanskrisen.

Paul Krugmann, Nobelprismodtager i økonomi kalder ganske simpelt tanken om at skattelettelser til de rigeste skaber fremgang, eller sågar er “selvfinanserende” for “Voodo-økonomi“. Han peger på utallige empiriske studier der har modbevist teorien, og naturligvis på den nuværende økonomiske situation der på allerkraftigste vis påpeger, at skattelettelser til de rigeste, er godt for de rigeste. Og ingen andre.

Man kan undre sig over at Liberal Alliance, så kort tid efter den største finanskrise i mands minde, kan få fremgang ved at kræve skattelettelser til de allerrigeste, baseret på luftkastelteorier som denne. Tilmed et parti der er finanseret af en bank der var en stor bidragsyder til netop krisen. En bank hvis chef netop er rejst i skattely i Schweiz.

Nye gebyrer for folk, der vil til Danmark

Som del af de seneste stramninger af udlændingelovgivningen har regeringen besluttet at opkræve løsepenge af folk, der forelsker sig i en dansker eller i øvrigt har familie i Danmark og kunne tænke sig at bo her.

Helt konkret er gebyrerne:

1. gangsansøgninger Kr.
Familiesammenføring 5.975
Erhverv, positivlisten/beløbsordningen 3.025
Erhverv, sportsfolk 3.025
Erhverv, ambassadepersonale 3.025
Erhverv, trainees 3.025
Erhverv, koncerntilladelser 3.025
Erhverv, greencard 6.100
Erhverv, lønarbejde og selvstændigt erhverv 3.900
Studie, inkl. ph.d-studerende 1.600
Forskere 3.025
Au pair og praktikanter 2.125
Religiøse forkyndere mv. 2.125
Medfølgende familie til arbejdstagere, studerende og forskere 1.975
Forlængelse
Familiesammenføring 1.725
Erhverv, positivlisten/beløbsordningen 2.575
Erhverv, sportsfolk 2.575
Erhverv, ambassadepersonale 2.575
Erhverv, trainees 2.575
Erhverv, koncerntilladelser 2.575
Erhverv, greencard 2.575
Erhverv, lønarbejde og selvstændigt erhverv 2.575
Studie, inkl. ph.d-studerende 2.575
Forskere 2.575
Au pair og praktikanter 1.650
Religiøse forkyndere mv. 1.650
Medfølgende familie til arbejdstagere, studerende og forskere 1.600
Tidsubegrænset opholdstilladelse
Tidsubegrænset/permanent opholdstilladelse 3.550
Klage
Klager til Integrationsministeriet over afslag på ovennævnte ansøgninger, hvis ansøgningen er indgivet 1. januar 2011 eller senere 750
Genoptagelse af sag
Anmodning om genoptagelse af ovennævnte sager 750

Så hvis du forelsker dig i en russer eller en amerikaner og kunne tænke dig at leve med ham eller hende i vores yndige land, skal du altså betale 5975,- for at få behandlet ansøgningen om familiesammenføring – herefter 750,- for at klage og 750,- for at få sagen genoptaget, hvis du får afslag. Herefter 1725,-, hver gang opholdstilladelsen skal forlænges.

Er vi virkelig så langt nede, rent økonomisk, at tiden er kommet for at opkræve løsepenge for vore egne borgere? I øvrigt nyskabende og betryggende for retssikkerheden, at det koster 750 kroner bare at klage. Ord som “optrækkeri” og “pengeafpresning” ligger lige på tungen.

Via Only in Denmark.

Mere apartheid mod udlændinge

Regeringen vil nu begrænse “udlændinges” ret til det, de kalder basale velfærdsydelser – såsom folkeskoler og lægebesøg. Det næste bliver vel, at de ikke må gå på fortovene, som også er financieret over skatten.

Politiken skriver:

Regeringen varsler nu et opgør med udlændinges adgang til basale danske velfærdsgoder som lægebesøg, folkeskole og kontanthjælp, skriver Berlingske Tidende.

Et udvalg med repræsentanter fra flere ministerier skal kigge på mulighederne for at udvide ordninger om optjeningsprincip for velfærdsydelser, så udlændinge må vente en årrække, før de får adgang til velfærdstilbud, når de kommer til Danmark.

»Der er noget grundlæggende forkert ved, at man kan komme til Danmark, og så åbner skattekisten sig med det samme, uden at man bidrager. Derfor vil vi kigge fordomsfrit på optjeningsprincipper inden for de økonomiske ydelser, sundhedsområdet og folkeskolen. Vi kigger på det hele«, siger beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V).

Der er noget grundlæggende forkert ved et samfund, hvor “udlændinge” udnævnes til andenrangsborgere, der ikke har adgang til grundlæggende menneskerettigheder som sundhed og uddannelse.

Der er åbenbart ingen grænser for, hvor langt regeringen vil gå for at holde kvalificerede og intelligente udlændinge fra Danmark. Hvem kunne drømme om at flytte til et totalitært apartheid-land, der bygger på forestillingen om “national (r)enhed”, og hvor vejret oven i købet er dårligt? Efterhånden ingen ved deres fornufts fulde brug.