Toppolitikere kommer med dødstrusler

Wikileaks, det vel nok mest omtalte nyhedsmedie er for tiden under kraftigt angreb for at gøre, hvad ethvert nyhedsmedie bør gøre – nemlig afsløre sandheden om magthaverne. Politikere og magthavere har valgt ikke at gå efter større nyhedsmedier der ligesom Wikileaks citere de lækkede informationer om korruption og magtmisbrug i politiske kredse, men derimod en overskuelig størrelse såsom Wikileak.

Forestil jer det var chefredaktøren på New York Times der var jagtet vildt, og måtte leve med at politiske frontfigurer i USA og Canada opfordrede til drab på denne? Forestil jer at disse dødstrusler, sammenligninger med terrorister og forsøg på at retsforfølge efter spionageparagraffer var efter chefredaktøren på The Guardian? Hvis magthaverne kan lukke munden på Wikileak er det næste mål naturligvis de større nyhedsmedier.

Alle officielle partnere, også dem i Danmark har opført sig patetisk og direkte afskyeligt i denne sag. Al snak om forsvar for ytringsfriheden og kamp mod korruption er glemt og erstattet af diktatoriske forsøg på at undertrykke det frie ord. Lene Espersen(K), Søren Espersen(DF) og en perlerække af tidligere udenrigsministre har valgt at gå i kødet på Wikileaks, frem for at forsvare nyhedsorganisationens frihedsrettigheder.

Man kan være uenig eller enig i om det er fornuftige i at lække de forskellige dokumenter – men man kan ikke anfægte en nyhedsorganisations ret til at sende nyheder. Hvad vi oplever lige nu fra politisk side er et frontaltopgør med de grundlæggende menneskerettigheder og ethvert anstændigt menneske bør sige fra og støtte Wikileak i kampen for ytringsfriheden.  Ytringsfriheden er først og fremmest et middel for det enkelte menneske til at sige magten imod. Og det er lige præcist hvad Wikileaks gør.

Et interview med personen bag Wikileak

Wikileaks

Hvad Rune Engelbreth siger:

Selvfølgelig er det relevant og betydningsfuldt at afsløre politisk propaganda, krigsomkostninger i form af civile dødsfald og forlorne studehandler. Ligesom det f.eks. var vigtigt og beundringsværdigt, da Frank Grevil i februar 2004 lækkede dokumenter til Berlingske Tidende om misforholdet mellem den danske regerings og Forsvarets Efterretningstjenestes vurdering af Iraks påståede masseødelæggelsesvåben – og ligesom det f.eks. var vigtigt og beundringsværdigt, da Politiken offentliggjorde Jægerbogen og dermed bidrog afgørende til at igangsatte den fokus på Forsvarskommandoens magtmisbrug og censur, der har ført så mange afsløringer med sig.

Den utilsigtede risiko for enkeltpersoner, der i visse tilfælde er opstået i kølvandet på Wikileaks-afsløringer, skal selvfølgelig i videst muligt omfang undgås, ligesom diplomatiet ikke skal kortsluttes – men det er vi jo heller ikke i nærheden af. Og de utilsigtede bivirkninger, der har været, er absolut småting i forhold til omfanget af (og de menneskelige omkostninger som følge af) den politiske magtmisbrug, der er foregået i det skjulte.

Wikileaks er et vigtigt civilt modtræk imod magtmisbrug, hvis effekt og kvalitet naturligvis også hviler på kompetente journalister og fageksperter, der kan bidrage til at sortere i skidt og kanel, når betændt propaganda og manipulation verden over skal afdækkes.

Go read.

Moderne slaveri: DF og S vil stavnsbinde folk med uddannelse

Bliv i Danmark eller betal din SU tilbage. Et løssluppent missil fra et af de allermest yderligtgående medlemmer af Dansk Folkeparti?

Nej, det er Socialdemokraternes Christine Antorini, der rider lystigt med på Dansk Folkepartis seneste vanvid:

»Får man en gratis uddannelse med SU i Danmark, skal det også give afkast til samfundet«.

Dansk Folkeparti forslag går på, at man erstatter SU på kandidatuddannelsen med en såkaldt uddannelseslånekonto. Hvis man tager til udlandet i op til fem år efter kandidatuddannelsen, skal man betale pengene tilbage igen.

Gennemføres kandidatuddannelsen på normeret tid, vil uddannelseskontoen vise cirka 130.000 kr., som man kan risikere at skulle betale tilbage.

Som Ole Wolf sagde forleden: En stemme på SF eller S er en stemme på Dansk Folkeparti.

Og Danmark? Hvis det her bliver virkelighed, vil hjerneflugten ingen ende tage. Sidste mand lukker og slukker.

Nægt at blive behandlet af læger, du ikke kan lide

For hver dag der går, går højredrejningen et lille stykke videre. Dette er komplet absurd:

Patienter indlagt på danske sygehuse har ret til at blive henvist til et andet hospital, hvis de ikke ønsker behandling og pleje af en læge, sygeplejerske eller sosu-assistent, der bærer muslimsk tørklæde.

Når en patient er indlagt akut og afviser at blive behandlet af personale med tørklæde, så skal afdelingen på hospitalet forsøge at rykke rundt på opgaverne og imødekomme patientens ønske. Kan det ikke lade sig gøre, har patienten ret til at blive kørt til et andet hospital med ambulance.

Det fremgår af et svar fra sundhedsminister Bertel Haarder (V) til Folketinget.

Så – hvad nu, hvis jeg er en konservativ kristen eller muslim og ikke vil behandles af kvindelige læger? Det må vel så også være i orden – eller hvad? Eller, som Enhedslistens Per Clausen udtrykker det:

»Det er helt urimeligt. Vi kan stille krav om at blive behandlet af læger med faglige kvalifikationer, men vi bør ikke have ret til at hoppe til et andet sygehus, bare fordi vi ikke kan lide personalets udseende eller tro. Skulle jeg så også kunne nægte at blive behandlet af en læge fra Dansk Folkeparti? Det er jo absurd«

S og SF erklærer indtil videre at være lige så bestyrtede som Per Clausen, men jeg venter egentlig bare på, at de følger det op ved at erklære, at det er da en meget fornuftig regel. Der skulle jo nødig være en eller anden fra Dansk Folkeparti, som ikke ville stemme på dem, hvis ikke de er hårde nok i filten.

At modviljen mod tørklædeklædte læger ifølge P77 tilsyneladende kommer fra de helt ekstreme, antisemitiske muslimhadere i “Stop Islamiseringen af Danmark” er tilsyneladende ingen, der tager sig af, skønt det ikke er helt overraskende. Hvor længe endnu vil vi lade os køre rundt med af disse mennesker og deres smålige had?

Velfungerende udlændinge advarer andre udlændinge mod at komme til Danmark

Som opfølgning til den amerikanske jurist Jennifer Weitz-Clancy Poulsens åbne brev til Venstres Folketingsgruppe har en journalist fra Ritzaus bureau skrevet en artikel med interviews med bl.a. Jennifer, som kommer nærmere ind på, hvorfor regeringens håb om at tiltrække veluddannet, udenlands arbejdskraft er aldeles omsonst i det nuværende politiske klima. Også Venstres Britta Schall-Holberg har et indspark:

De er veluddannede, har styr på økonomien og bidrager til Danmark. Præcis den slags udlændinge, regeringen med endnu en omgang nye regler om familiesammenføring gerne vil tiltrække flere af. Men nu advarer veluddannede udlændinge andre veluddannede mod at flytte hertil.

De komplicerede og evigt skiftende regler, som man som udlænding skal leve op til, gør en fremtid i Danmark for usikker, lyder det fra den dansk-gifte amerikanske jurist Jennifer Weitz-Clanzy Poulsen.

Hun udtrykker sin bekymring i et åbent brev til Venstres folketingsgruppe.

Hun kan derfor ikke længere anbefale sin datter at flytte til Danmark, når hun er færdiguddannet som læge i USA, selv om det er datterens højeste ønske.  […]

Med de nye familiesammenføringsregler favoriseres de veluddannede ægtefæller. Blandt andet giver det ekstra point at komme fra et af verdens 20 bedste universiteter. Men det kan Danmark godt glemme, mener Eva Komandjaja Holmberg fra Indonesien, dansk gift og uddannet miljøingeniør på Danmarks Tekniske Universitet.

Ifølge Jennifer Weitz-Clanzy Poulsen bliver resultatet, at de veluddannede udlændinge fravælger Danmark, og tilbage bliver dem, som regeringen selv siger, den vil af med.

Venstres Britta Schall Holberg fastslår, at man ikke kan give garantier mod lovændringer, men kalder det meget uheldigt, at betingelserne for at få lov til at bo i Danmark laves om igen og igen.

– Danmark har brug for alle de veluddannede, vi overhovedet kan få til at flytte hertil. Så det er uheldigt, hvis unge eller forældre har den opfattelse, at det bliver svært for veluddannede at rejse hertil, som den amerikanske mor giver udtryk for i sit brev, siger Britta Schall Holberg.

– Og Danmark skal passe på, at det image om, at fremmede ikke er velkomne her, ikke sætter sig fast.

Men hvis man skal undgå det, som Britta Schall Holberg håber, er det jo nok ikke engang nok at gøre helt op med alle stramninger, pointsystemer og urimeligt rigide regler.Det er nødvendigt at komme helt væk fra den forestilling, at “udlændinge” skulle udgøre en særlig trussel eller et særligt problem i dette land, og den ubehagelige politik og retorik, der følger med.

Ritzau-artiklen er bragt i Nordjyske Stiftstidende og ni andre aviser.

Dansk politik i en nøddeskal

Den konservative kommentator Niels Krause-Kjær slår hovedet på sømmet:

Efter delvist at have tabt folketingsvalgene i 2001, 2005 og 2007 på udlændingepolitikken, tilsiger Sass-doktrinen, at enhver udlændingestramning fra regeringen skal mødes af Socialdemokratiet med et ‘det vil vi også’ hurtigere, end man kan nå at sige ikke-stueren. Og siden regeringen stort set følger Dansk Folkeparti og siden SF stort set følger Socialdemokraterne, så udløser en DF-udmelding på udlændingeområdet typisk en politisk kædereaktion, som vælter alt på sin vej og kun som planlagt glider udenom Liberal Alliance, De Radikale, Enhedslisten og løsgængere.

Pia Kjærsgaard får med andre ord sin vilje i en grad, så hun praktisk talt lige så godt kunne være statsminister. Og hvad taler Dansk Folkeparti nu om? Ja, ifølge en artikel i partibladet, om at der ikke er mere saftevand og småkager i lægekonsultationer og på sygehuse til dig, kære læser, fordi indvandrerne har spist det hele. Hvordan føles det at være ombord på en bud med defekt bremse i Himalayas hårnålesving i det øjeblik, hvor man bliver klar over, at chaufføren er komplet vanvittig?