Joseph Stiglitz forklarer, hvorfor den økonomiske hestekur kun gør ondt værre

I NYT:

“If you have a household that can’t pay its debts, you tell it to cut back on spending to free up the cash to pay the debts. But in a national economy, if you cut back on your spending, then economic activity goes down, nobody invests, the amount of tax you take goes down, the amount you pay out in unemployment benefits goes up – and you don’t have enough money to pay your debts.

“The old story is still true: you cut expenditures and the economy goes down. We have lots of experiments which show this, thanks to Herbert Hoover and the IMF,” he adds. The IMF imposed that mistaken policy in Korea, Thailand, Indonesia, Argentina and hosts of other developing countries in the 1980s and 1990s. “So we know what will happen: economies will get weaker, investment will get stymied and it’s a downward vicious spiral. How far down we don’t know – it could be a Japanese malaise. Japan did an experiment just like this in 1997; just as it was recovering, it raised VAT and went into another recession.”

Then why have we not learned from all that? Because politicians like George Osborne are driven by ideology; the national deficit is an excuse to shrink the state because that is what he wanted anyway. Because the financial market only cares about one thing – getting repaid. And because other European governments are panicking because of the market’s wild attack on Greece and Spain, and they don’t want to be next.

Min fremhævelse. Når borgerlige politikere som Cameron, Osborne eller Lars Løkke altså presser på for besparelser, har det intet at gøre med at redde økonomien – det vil efter al sandsynlighed kun gøre ondt værre. Det er slet ikke det, det handler om. Krisen er et påskud for at gøre det, de alligevel godt kunne tænke sig, nemlig slagte den offentlige sektor. Specielt forskningen.Og handicaphjælpen. Og dagpengene. Og for hvad? Ifølge Stiglitz, slet og ret for ingen ting. Tværtimod risikerer besparelserne ifølge Stiglitz netop at smadre økonomien helt. Men, who cares? I hvert fald ikke de borgerlige politikere, der nu har svært ved t skjule deres savlen over endelig at få lov til at sælge ud af arvesølvet.

Link: Osborne’s First Budget? It is wrong, wrong, wrong! (Via Boing Boing).

Nye indlæg på Faklen.dk

Faklen.dk er en hjemmeside, der redigeres af undertegnede i samarbejde med Rune Engelbreth Larsen.  Ud over et arkiv over samtlige numre af det gamle tidsskrift af samme navn, forsøger siden at bringe et udvalg af de bedste indlæg fra blogosfæren og pressen – ca. ét om ugen.

I 2008 og 2009 har siden ført en henslumrende tilværelse, men det sidste halve års tid er vi faldet ind i en gænge. hvor der fast bringes fire indlæg om måneden. I juni måned er det således blevet til:

• McDonald’s som fortalere for kulturrelativisme | Ole Sandberg
• Regeringens spareplan: Et handicappet barn | Katrine Lotz
• Interview med Özlem Cekic | Amila Jasarevic
• Man kan blive tvangsbehandlet af læger i Danmark | Ellen Ryg Olsen

Så – fra kulturrelativisme i praksis over rigtige, alvorlige konsekvenser af regeringens “spare”-plan og en samtale med én af SFs dygtigste og mest sympatiske politikee til en alvorlig anklage mod det  danske aktiveringssystem og dets tvangsmedicinering af folk med depression og andre psykiske lidelser, af afdelingslæge på Center for Rehabilitering af Torturofre Ellen Ryg.

Og det var bare juni – men sådan bliver det forhåbentlig ved med at være hele vejen igennem. Hvis du gerne vil hjælpe os med at sikre det bedst mulige udvalg af artikler på Faklen.dk, er du velkommen til selv at sende forslag.

Link: Nye indlæg på Faklen.dk i 2010

Dagens citat: om kristendommen

“Hvorsomhelst jeg læser i Kirkens totusindaarige Historie, finder jeg under Fromhedens Maske den samme lumske og tyranniske Forfølgelseslyst, den samme koldblodige Ligegyldighed for Midlerne, naar blot Magtbegæret tilfredsstilles. Aldrig har nogen aandelig Bevægelse i den Grad taget de sletteste menneskelige Egenskaber i sin Tjeneste. Og derfor – udelukkende derfor – har den kristne Kirke vundet den store Udbredelse.

Det er mig fuldkommen ubegribeligt, ja det ubegribeligste af alt, at retskafne Mennesker, der er i Stand til at læse og tænke, ikke væmmes ved dette Troessamfund, under hvis Vinger den hæsligste Undertrykkelse, den mørkeste Uvidenhed, de mest dyriske Afskyeligheder har fundet Beskyttelse eller i al Fald Overbærenhed, medens alt, hvad Tiden har fostret af sunde, stolte og modige Bestræbelser for at føre Menneskeheden fremad mod mere Lys, til større Retfærdighed og mere Lykke, i Kirken har haft sin misundelige og uforsonlige Fjende.”

Fra Henrik Pontoppidan: Lykke-Per, kapitel 21.

Det passer vist lige så godt i dag som dengang, det blev skrevet – plus ça change, plus c’est la même chose. Beedholm gør ret i at bande over, at folk ikke kan finde den rigtige udgang.

Når “værdikampen”s idioti træder alt for tydeligt frem

Dannebrog er i fare! Alle mand til kanonerne, nu står det skidt til. EU forbyde flag med kors på. Og det er helt sikkert muslimerne der står bag!

Nogle gange er den såkaldte værdikamp, hvor selvforanstaltede forsvarer af “danskheden” så tydelige idiotiske at man må ryste på hovedet. Det nyeste eksempel på at Danmark og danskheden er i fare har spredt sig som en spærreild. Mest blandt de sædvanlige “nationalkonservative”, der dækker en uskøn blanding af racister og folk der vil håber på at rigeligt med løgne kan få befolkningen til at glemme hvad 10 års VKO flertal har gjort ved den danske økonomi.

Sågar en professor i statskundskab der blogger på jp.dk er hoppet på trædemøllen. Peter Nedergaard skriver:

Efter Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols forbud mod krucifikser i skoleklasserne, frygter en række europæiske menneskeretseksperter, at det meget vel også kan trække op til et forbud mod et kors i de europæiske flag. Det betyder bl.a., at Dannebrog ikke længere vil kunne anvendes i det offentlige rum

Og så kommer nogle rablerier om at det er folket der bestemmer, og nu er de menneskerettighedsklovne gået over stregen.
Lad mig skære det ud i pap. Ingen domstol vil nogensinde forbyde et flag, hverken med kors eller andet i sig. Og slet ikke i det land hvor det er nationalflag i. Det er fuldstændigt utænkelig, og har intet med den aktuelle sag, hvor en ateist har sagsøgt en skole der havde krucifikser hængende i klasselokalet at gøre. Helt simpelt.

Så kære jurister og debattører. Få dog to hjerneceller på plads og tænk lidt før I udtaler jer om noget I ikke har forstand på. Jeg forstår I er imod EU. Og menneskerettighederne. Og muslimer. Men alligevel. Dumskab bør sku da have en grænse
link til idiot 1 fra JP

link til idiot fra DF

link til Urias idiot

Jon Stewart om Obamas brudte løfter

Som Cory Doctorow observerer: I didn’t expect the guy to walk on water, but I’d love it if he wouldn’t wallow in shit.

Eller Greenwald:

When ACLU Executive Director Anthony Romero last week addressed the progressive conference America’s Future Now, he began by saying:  “I’m going to start provocatively . . . I’m disgusted with this president.”  Last night, after Obama’s Oval Office speech, Jon Stewart began his show with an 8-minute monologue on Obama’s executive power and civil liberties record which, in essence, provided just some of the reasons why Romero’s strong condemnation is so justified.  None of this will be remotely new to any readers here, but it’s still nice to see its being distilled so clearly by a voice which even the most hardened Obama loyalists have decided is a credible and trustworthy one.

Link: Jon Stewart on Obama’s executive power record

Regeringens spareplan: et handicappet barn

Katrine Lotz fra ABA-foreningen gør i Information status over regeringens nye loft over det beløb, forældre til handicappede børn kan få i tabt arbejdsfortjeneste:

Forventningen er en besparelse på 200 millioner kr. årligt.

Set med regeringens øjne er det ikke noget problem, at forslaget vil ramme en mindre gruppe i forvejen udsatte familier fire gange med den samme usolidariske sparekanon. Handicapforældre er i høj risiko for at blive langtidsledige – lange perioder med barn syg gavner ikke karrieren – og med den forkortede dagpengeperiode vil mange hurtigt ende på kontanthjælp. Samtidig rammes de på børnechecken, og 50 procent friplads til specialinstitutioner for handicappede børn bliver også fjernet.

Det er heller ikke noget problem for regeringen, at loftet over TAF før eller siden vil tvinge mange til at gå fra hus og hjem. Der er ikke pladsgaranti til specialbørnehaver, og tabt arbejdsfortjenese (TAF) er ofte den eneste mulighed, der findes for familier til børn med immunforsvarsdefekt, epilepsi, spastisk lammelse, hjertelidelser, hjerneskader eller svær autisme.

Desuden har mange kommuner i årevis systematisk undladt at etablere de nødvendige specialtilbud, netop fordi TAF er en nem løsning på kort sigt. At tvinge den ene forælder til at gå hjemme til halv løn er ‘at give disse familier mulighed for at foretage et valg,’ som det så yndigt hedder i det mærkværdige new-speak, der omgiver forslaget.

Forslaget er  vældig solidarisk. Det er de næste i din familie eller blandt dine venner, der får et handicappet barn, der bliver ramt: alle indkomster over 230.000 om året eller mere end 85 procent. Heller ikke den tilsvining, der nu bliver handicapforældre til del som et led i politikernes og den borgerlige presses spin til fordel for ‘besparelsen’ er noget problem for det siddende flertal. Båret frem af en totalt ukritisk og larmende tavs presse fremstilles forældre til handicappede børn som grådige samfundsnassere. Man må herefter forstå sig selv som en paria og selve årsagen til krise, underskud, tabt friværdi og det dårlige vejr, hvis man har været så dum at få et handicappet barn. Især hvis man troede, at dét her var et af de områder, hvor velfærdssamfundet virkelig kunne vise sin styrke som sikkerhedsnet for udsatte familier.

Read it and weep!

Link: Regeringens spareplan: Et handicappet barn

Har VKO ødelagt velfærdsstaten helt?

VKOs behandling af velfærdssamfundet har været hård og brutal. Siden 2001 er konkurrenceevnen været kraftigt nedadgående og den konstante deregulering af finanssektoren og skattestoppet har resulteret i en kæmpe nedgang i produktivitet de sidste par år.

Regeringens kur mod nedgangen har været brutale nedskæringer i velfærden – og meddelelser om at det ikke er slut. Nedskæringer der vil medfører endnu dårligere konkurrenceevne (farvel til det fleksible arbejdsmarked og færre børn). Nedskæringer som over halvdelen af alle kommunale ledere mener vil afskaffe velfærdsstaten(!)

Med alle disse kritiske udviklinger bør man måske indse at selv om oppositionen vinder næste valg, er det måske for sent? Måske har VKO via løgne og manipulationer, og uden en vision om hvad Danmark skal leve af i fremtiden, de sidste 10 år hægtet Danmark af udviklingen og ind i en spiral af social elendighed.

S og SF må være forsigtige i deres løfter om hvad der kan opnåes ved et regeringsskifte, og ikke som Barack Obama i USA stå med store problemer efter et par år – når VKOs arv skal ryddes op og det viser sig at være alt, alt for dyrt.

Danskerne har skudt sig selv grundigt i foden de sidste 10 år – ganske vist mest fordi VKO har løjet og svindlet sig til magten – men bør vi ikke være klogere end det?

Holland-Danmark 2-0: Løn som racistisk forskyldt

Det danske fodboldlandshold fik i dag som forventeligt og fortjent stormul ved VM i Sydafrika. Som fortjent, skriver jeg, men jeg mener nu ikke så meget i sportslig forstand, for det ved jeg ikke noget om. Men hvad har en nation, der stemmer et fremmedfjendsk og totalitært parti som Dansk Folkeparti ind i noget nær regeringsmagten, egentlig fortjent ude i den store verden, andet end nederlag?

Så der er en vis poetisk retfærdighed i, at det formentlig netop er det danske fremmedhad og især samfundets strukturelle racisme, der er skyld i, at det gik så dårligt. Det skriver den norske forfatter Aslak Nore i en profetisk artikel fra dagens Information:

I de seneste år er det samme spørgsmål flere gange blevet stillet i de danske medier: Hvorfor har vi ingen Zlatan? I 2007 viste en undersøgelse, at blot 6% af spillerne på de danske ungdomslandhold havde en minoritetsbaggrund. Siden da er antallet steget lidt, og enkelte “nydanske” topspillere er da også set . De tilsvarende tal for de svenske landshold var 28%, mens tallet i Norge var 40% – i årene 1995-1996 . Danskernes forklaring? Nydanskerne mangler taktiske færdigheder og disciplin.

At netop nydanske spillere – modsat erfaringerne i Sverige, Schweiz, Norge og de gamle kolonimagter – systematisk mangler sådanne færdigheder, er så absurd en påstand at det ikke fortjener yderligere diskussion.

Sagt på en anden måde: Når det åbenbart kun er i Danmark, at spillere med indvandrerbaggrund “mangler taktiske færdigheder og disciplin”, kan det kun skyldes en ting: Fremmedskepsis, fremmedhad, racisme – kært barn har mange navne. Modvilje mod at lukke indvandrere ind, er vist den pæne formulering. Som eksemplificeret ved vores hvide og pure danske landshold, og som desværre alt for klart udtrykt ved den racistiske udlændingepolitik, der har gjort Danmark til en skamplet på Europa. Som Aslak Nore skriver:

Danskernes velorganiserede og monokulturelle landshold er et symptom. Danmark er i dag karakteriseret af fremmedfrygt og en offer-baseret nationalisme, ikke ulig Serbien, i stedet for det frisind landet tidligere var berømt for. På hver sin måde har det sikkert glædet både Drillo og Pia Kjærsgaard, men heller ikke mange flere end dem.

I dag har dette fremmedhad, der er en daglig plage for tusinder af indvandrere og ikke-indvandrere i dette land, ført til de rød-hvides og de nationale idioters totale ydmygelse på grønsværen. Jeg tror godt, jeg kan spise et stykke sandkage.

Link: De røde og hvide

Om den seneste tids hetz mod forældre til handicappede børn

En pressemeddelelse fra Landsforeningen Autisme:

JEG ANKLAGER PRESSENS DIKKENDE LAMMEHALER

Den seneste tids hetz mod handicappede i almindelighed og enkelte grupper og personer i særdeleshed, viderebringes stort set kritikløst af medierne.

På denne måde bliver pressen en velsmurt maskine i politikere og ledende embedsmænds forsøg på at tale finanskrisen og samfundets økonomiske udfordringer ned i niveau.

Med udgangspunkt i input fra journalisternes egne kollegaer, nemlig deres studiekammerater fra journalisthøjskolerne, sluger de råt kommunikationsmedarbejdere og spindoktorers skrækhistorier.

Ukritisk viderebringes talmagi fra Socialchefernes formand, Kommunernes Landsforening, ministerierne og andre, der prøver at løbe fra deres ansvar.

Enkelte personer hænges ud som særligt udgiftskrævende. Det påstås, at hundredvis af forældre får mere end 1 million kroner om året for at passe deres handicappede barn i hjemmet. Uhyrlighederne bringes tilsyneladende til torvs ud fra devisen, at en skandalehistorie på forsiden er bedre end 100 sandfærdige på side 15.

Når jeg og mine kollegaer, som repræsenterer pårørende til handicappede prøver at komme til orde, bliver der meget stille. Vi har jo ikke råd til at ansætte jeres journalistkollegaer fra studietiden. Vi har ikke ressourcer til at modvirke hadske kampagner. Vi er bare forældre, der tilfældigvis har været så dumme at få børn med handicaps.

Vi er nemme ofre at jage. Handicappede er tilsyneladende skyld i hele finanskrisen, statens dårlige økonomi, de faldende huspriser, stigende arbejdsløshed og meget mere.

Det er umuligt at kæmpe mod velbetalte journalister og andre såkaldt ”normale” i middelklassen, som ikke vil være med til at betale for den selvskabte krise.

Det har altid været nemt at samle sig om et angreb mod minoritetsgrupper. Dette gen udvikles kraftigt i disse år, hvor en menneskefjendsk og usolidarisk politik gennemsyrer næsten hele det politiske spektrum.

Hvor er den kritiske presse, den såkaldte 4. statsmagt, forsvundet hen. Der er ingen, der graver sig ned i, hvordan de gode historier om den målrettede støtte og hjælp, flytter bjerge for mennesker med handicap. Hvordan inddragelse og inklusion i alle livets forhold, ikke kun er til gavn for den enkelte og familierne, men også indeholder et rationale, der er reelt.

I stedet er det Kommunernes Landsforening, den 5.statsmagt, der får pressens opmærksomhed og uden problemer får plantet alle mulige og umulige påstande.

Godt hjulpet af folketingets ukritiske vedtagelser af KLs sparekatalog, er det det mest alvorlige angreb mod de handicappede i nyere tid.

Pressen klapper i hænderne over systemets sejre og negligerer de (med)menneskelige omkostninger.

Der er ikke noget incitament for, at kritisere ansættelsen af tusindvis af kommunikationsfolk og iskolde økonomer i kommunerne. Bevidst overses kommunalreformens fallit og den omstændighed, at borgerne oplever klare forringelser i servicen. Det sker selv om, antallet af ansatte er steget og udgifterne tilsyneladende er i stigning – hvorfor? Hvor blev de mange rationaliseringsgevinster af, som regering, folketing og KL lovede ved vedtagelsen for bare 4 år siden?

Som journalister og redaktører bør i skamme jer over at hyle med i koret og forstærke hetzen. Jeg efterlyser kritiske medier, som tør skrive deres egne historier og gå mod strømmen.

Jeg har ikke noget behov for, at medierne alene skal udlægge vores udgave af historien. Jeg efterlyser i stedet en balanceret tilgang til stoffet. For eksempel en uafhængig udlægning af virkeligheden og et forsøg på objektivitet. Jeg mangler artikler og indslag, som I selv producerer og ikke bare afskrivning af systemets spin.

Link: Pressemeddelelse fra Landsforeningen Autisme

“The Israeli army is second to none, elite, humanitarian, heroic. Just don’t tell the Somali pirates”

Robert Fisk om de vestlige mediers utrolige følgagtighed over for Israel (ja, jeg kigger blandt andet på jer, JP og Politiken!):

I wasn’t personally at all surprised at the killings on the Turkish ship. In Lebanon, I’ve seen this indisciplined rabble of an army – as “elite” as the average rabble of Arab armies – shooting at civilians. I saw them watching the Sabra and Shatila massacre of Palestinians on the morning of 18 September (the last day of the slaughter) by their vicious Lebanese militia allies. I was present at the Qana massacre by Israeli gunners in 1996 – “Arabushim” (the equivalent of the abusive term “Ayrab” in English), one of the gunners called the 106 dead civilians, more than half of them children, in the Israeli press. Then the Israeli government of Nobel laureate Shimon Peres said there were terrorists among the dead civilians – totally untrue, but who cares? – and then came the second Qana massacre in 2006 and then the 2008-09 Gaza slaughter of 1,300 Palestinians, most of them children, and then…

The amazing thing in all this is that so many Western journalists – and I’m including the BBC’s pusillanimous coverage of the Gaza aid ships – are writing like Israeli journalists, while many Israeli journalists are writing about the killings with the courage that Western journalists should demonstrate. And about the Israeli army itself. Take Amos Harel’s devastating report in Haaretz which analyses the make-up of the Israeli army’s officer corps. In the past, many of them came from the leftist kibbutzim tradition, from greater Tel Aviv or from the coastal plain of Sharon. In 1990, only 2 per cent of army cadets were religious Orthodox Jews. Today the figure is 30 per cent. Six of the seven lieutenant-colonels in the Golani Brigade are religious. More than 50 per cent of local commanders are “national” religious in some infantry brigades.

Link: The truth behind the Israeli propaganda