Nej til vindmøller i Thy

Industrien, energisektoren og regeringen er åbenbart i uskøn forening besluttet på, at alt, hvad der er tilbage af natur i Danmark, skal raseres, før denne generation er omme. Så vil man have en parallel midtjysk motorvej langs Hærvejen, og så vil man rasere store naturområder i Thy med en række uigennemtænkte vindmøller.

Når man så endda tænker på, hvor smukt det kunne være, om man tværtimod tog og udlagde store dele af vores post-agrikulturelle landskaber som vildtvoksende naturpark.

Hvad vindmøllerne angår, er det som så ofte før Engelbreth, der har ordet i sin magt:

Planen om at rejse syv abnorme gigant-vindmøller i Thy, der hver bliver 250 (tohundredeoghalvtreds) meter høje og vil kunne ses i 50 kilometers afstand, er ganske enkelt vanvid.

Disse støjende og blinkende maskiner vil spolere udsigten på lang, lang afstand i en række spektakulære og vidtstrakte danske naturområder og eliminere nattemørket og stilheden i et af de få hjørner af Danmark, hvor den slags endnu ikke er en umulig oplevelse. Møllerne skal placeres lige syd for Hjardemål Plantage i Østerild Klitplantage, ca. 15-16 kilometer øst for Hanstholm Vildtreservat og ca. 13-14 kilometer vest for Bulbjerg Klitplantager.

I betragtning af, hvor lille Danmark er, og hvor få større naturområder, der er tilbage, er dette langtfra alene et lokalt og regionalt anliggende – planerne bør vække til modstand i landet som helhed hos enhver, der har blot en perifer interesse og forståelse for naturens trængte oplevelsesrigdomme.

Denne planlægningsfadæse bliver hverken værre eller bedre af, om det er 250 meter høje vindmøller eller 250 meter høje skorstene, der tankeløst og idiotisk inddrager 30 kvadratkilometer skov, klithede og vådområder, hvorunder intet mindre end 12 kvadratkilometer fredskov i Østerild Klitplantage skal jævnes med jorden.

Det bliver i givet fald et af de hidtil mest gennemgribende overgreb på et naturområde i Danmark nogen sinde, og regeringen skal have vedtaget en anlægslov, der tilsidesætter al anden lovgivning for netop at kunne placere monstermøllerne her.

Og ja, ærligt talt. Jeg synes, det er intelligent at placere vindmøller ude på havet, og de gør heller ingen skade i områder, der allerede er præget af industri. Men i de få tilbageværende områder, hvor der bare er en lille smule uberørt natur tilbage? Nej tak. De planer må tilbage på tegnebrættet og først komme tilbage, når der er fundet en mindre ødelæggende placering.

Link: Grimme gigant-vindmøller i Thy er vanvid

Når du strammer garnet …

Netop som man troede, det nok ikke kunne blive ret meget være, drejer VKO-regeringen endnu en gang på strammeskruen i forhold til udlændinge her i landet.

Og hvorfor? Tydeligvis ikke som et forsøg på at løse nogen problemer, man faktisk har, men snarere som endnu et rent signal om, at “vi” gør noget ved “udlændingene”, så især Dansk Folkeparti kan blive ved med at profilere sig på marginaliseringen af “de fremmede” – en marginalisering, der sandt at sige har den ubehagelige konsekvens, at rigtige mennesker bliver ofre for rigtige indgreb.

Rune Engelbreth opsummerer de nye regler med beundringsværdig klarhed:

I dag må ægtefæller ikke have modtaget bistand i et år inden familiesammenføring, fremover må de ikke have modtaget det i tre år … Men hvad i alverden har ægteskab og familiesamhørighed at gøre med, om man er modtager af kontanthjælp eller ej?

Det er ene og alene et udtryk for kynisk brutalisering af én befolkningsgruppe – stramninger for stramningernes skyld for at fastholde magttaburetterne på Dansk Folkepartis nåde og unåde.

Fremover kan man så få point for at være i arbejde, beherske dansk og ‘vise interesse for det danske samfund’ … Det skal til gengæld muliggøre en hurtigere vej til permanent opholdstilladelse, der således kan ske på fire frem for syv år, hvilket er en betinget lempelse for nogle, der hopper på stedet, klapper i hænderne, messer rød grød med fløde og interesserer sig for det, som Fader Stat fortæller dem, at de skal interessere sig for. Goood vovse – du får dit kødben lidt hurtigere.

Men hvad nu, hvis man ikke kan få arbejde? Skal man så straffes yderligere, fordi man ikke har dansk stamtavle?

Den slags hensyn rager ikke DF og VK. Der er danskere med lige rettigheder, og der er u-danskere uden lige rettigheder, uanset om de har boet i årevis i landet. A-borgere og C-borgere.

Det er mere og mere trættende at skulle kommentere den slags tiltag. Hvorfor vil man stramme skruen yderligere? Som sagt, tydeligvis ikke for at løse nogen rigtige problemer – snarere udelukkende for at vise, at man kan. Og for at vise, at de her nederdrægtige udlændinge ikke skal glemme, at de er noget andet og mindre end os “danskere”.

Når du strammer garnet, kvæler du jo barnet, lyder det i den gamle julesang – og det, man kvæler i det her tilfælde, er desværre al den frihed og mangfoldighed, der engang gjorde Danmark til et land, det var værd at leve i og være stolt af.

Særbehandling til sårede soldater?

Jyllands-Posten har skrevet om en række temmelig absurde sager, hvor soldater er kommet hjem fra krigen i Afghanistan uden fingre, arme eller ben, men ikke desto mindre har fået afslag fra deres kommune på de mest elementære og nødvendige handicap-hjælpemidler.

Jyllands-Postens eksempler var bl.a.:

I marts 2008 mistede Benjamin Kragsskjold sin kind, næse, tænder og den nederste del af højre ben i Afghanistan-krigen. Han har søgt om en løbeprotese. Rødovre Kommune har givet afslag.

I juli 2009 mistede Martin Paszkiewicz Aaholm begge ben og fem fingre i Afghanistan-krigen. Han har søgt om elektroniske gardiner, særligt bestik og en invalidescooter. Københavns Kommune har givet afslag.

I august 2009 mistede Chris Larsen begge ben fra knæene og ned i Afghanistan-krigen. For flere måneder siden søgte han om en kørestol og et handicapskilt. Ringsted Kommune har stadig ikke taget stilling.

Og her er det jo, man tager sig til hovedet – går bevillinger om nødvendige hjælpemidler til folk med så store skader ikke blot glat igennem? Åbenbart ikke i vore dages kommuner, der er sneet inde i uigennemtrængeligt bureaukrati og hermed forbundet administrativt besvær, hvortil skal lægges sparekravene i kølvandet på regeringens skattestop.

I dag er oberst og tidligere chef for Hærens Produktdivision Lars R. Møller så fremme med krav om særbehandling til soldaterne: De har ydet en særlig indsats, og derfor skal de også foran alle andre i diverse kommunale køer:

»I dag må vores krigsveteraner vente i behandlingssystemet på linje med gamle fru Jensen eller ham, der har røget så meget junk, at der er gået koldbrand i benet. Er det rimeligt, bare fordi vi har ligebehandling i Danmark? Det mener jeg ikke. Soldaterne tilhører en særlig gruppe. Folketinget stemmer om at sende dem på arbejde, og ingen andre faggrupper arbejder et sted, hvor andre forsøger at slå dem ihjel. Når de så kommer til skade, må vi som samfund påtage os et helt særligt ansvar. Rigtig mange steder bør det være en selvfølge, at soldaterne kommer foran i køen.«

Man kan forstå frustrationen over de dårlige forhold, som soldaterne kommer hjem til, men ikke desto mindre er tanken om at lade soldaterne komme foran en rigtig, rigtig, rigtig dårlig idé.

De åbenlyse problemer med kommunernes dårlige behandling af handicappede løses faktisk ikke ved at gøre soldater til en slags overmennesker, der skal foran i denne og guderne må vide hvor mange andre køer – de løses nok meget bedre ved ganske enkelt at reparerere systemet.

Hvis ingen syge eller skadede mennesker i dette land blev udsat for urimelige ventetider og uforståelige afslag, så ville heller ingen soldater blive det. Tanken om at ophøje udsendte soldater til en særlig ophøjet klasse, der fortjener særbehandling på andre patienters bekostning er derimod en farlig og skadelig blindgyde.

Dansk asylpolitik anno 2010

Amila Bosnae bringer et åbent brev fra advokat Helge Nørrung om en desværre kun alt for almindelig sag om en irakisk asylsøger. Læs det og bliv vred:

Karima kom til Danmark i 2002. Karima har været enke i mange år, idet hendes mand blev dræbt under Saddam Hussein. Karima har to børn, begge piger, der nu er i tyverne og begge er gift og har opholdstilladelse i Danmark. Døtrene har i alt fem børn, Karimas børnebørn. Karimas døtre var 2 og 3 år gamle, da deres far blev dræbt i Irak i 1982, og hun har været tæt på dem hele deres liv. Karima flygtede på grund af fortsat chikane under Saddam til Danmark og søgte både asyl og familiesammenføring, men fik afslag. Da FN’s flygtningeorganisation UNHCR siden 2004 har advaret imod returnering på grund af sikkerhedssituationen i Irak, følte Karima hun gjorde det rette ved at forblive i Danmark, trods afslagene. […]

Karima blev frihedsberøvet i Sandholm fængslet Ellebæk for få uger siden. Hun fik tirsdag den 23. februar kl. 11.30 at vide, at hun ville blive hentet kl. 15 samme dag for at blive sendt pr. fly til Irak. Det lykkedes hende at få kontakt med sin ene svigersøn, og begge døtre, en svigersøn og fire af børnebørnene nåede med nød og næppe at komme til Ellebæk og tage kortvarigt afsked med deres mor, svigermor og mormor, før hun blev kørt af sted. Hun er nu ankommet til Bagdad, som stadig af FN betegnes som sikkerhedsmæssigt så dårlig, at nationerne ikke bør returnere afviste dertil.. Det samme gælder Karimas hjemby Babylon.

Karimas svigersøn Ala oplyste via undertegnede Integrationsministeriet om, at han gerne ville ledsage sin svigermor, såfremt udvisningen skulle effektueres. Denne besked tilgik ministeriet over en uge før flyafgangen. Da han fik oplyst flyafgangen med få timers varsel, bad han om blot to dages udsættelse, så han kunne nå et arrangere det praktiske for at tage med. Dette blev nægtet ham af Integrationsministeriet, som et par timer før flyafgang blot henviste til, at han jo var velkommen til at rejse med. Men hans tid gik med sammen med undertegnede til at overbevise en meget uforstående fængselsfunktionær om, at børn og børnebørn burde have adgang til Ellebæk fængslet for at tage afsked med Karima. Et afskedsbesøg som hverken Kriminalforsorg eller Rigspoliti kunne drømme om at tage initiativ til at arrangere.

Der er mere, så hop endelig over til Amila og læs det hele.

Søren Espersens forbillede – Balkans Hitler – førte “hellig krig”

Radovan Karadzic – den tidligere leder af Serbien står efter en lille pause, igen tiltalt for etnisk udrenselse af 100.000 muslimer under krigen i ex-jugoslavien.

Et kort uddrag fra Wikipedia:

Later that same afternoon, 13 July 1995, executions were also conducted in the largest of four warehouses (farm sheds) owned by the Agricultural Cooperative in Kravica. Between 1,000 and 1,500 men had been captured in fields near Sandići and detained in Sandići Meadow. They were brought to Kravica, either by bus or on foot, the distance being approximately one kilometre. A witness recalls seeing around 200 men, stripped to the waist and with their hands in the air, being forced to run in the direction of Kravica.(..)

At around 18.00 hours, when the men were all being held in the warehouse, VRS soldiers threw in hand grenades and opened fire with various weapons, including rocket propelled grenades.(..)

Some victims were mutilated and killed with knives. The bodies were taken to Bratunac or simply dumped in the river that runs alongside the road. One witness states that this all took place on 14 July. There were three survivors of the mass murder in the farm sheds at Kravica.

Armed guards shot at the men who tried to climb out the windows to escape the massacre. When the shooting stopped, the shed was full of bodies. Another survivor, who was only slightly wounded, reports:
I was not even able to touch the floor, the concrete floor of the warehouse… After the shooting, I felt a strange kind of heat, warmth, which was actually coming from the blood that covered the concrete floor, and I was stepping on the dead people who were lying around. But there were even people who were still alive, who were only wounded, and as soon as I would step on him, I would hear him cry, moan, because I was trying to move as fast as I could. I could tell that people had been completely disembodied, and I could feel bones of the people that had been hit by those bursts of gunfire or shells, I could feel their ribs crushing. And then I would get up again and continue . link

Dansk Folkeparti har længe forsøgt at forsvare disse masakrer – i 2008 erklærede Søren Espersen således at massegravene med døde muslimer aldrig var fundet(et ekko fra nynazister benægtelse af holocaust) og dernæst at serbernes opgiven af Kosovo var et tab for “kristendommen”

1500 års kristendom i den serbiske provins Kosovo er forbi. Den sluttede, da den sidste serbiske soldat havde forladt provinsen. link

Dansk Folkeparti har også kæmpet mod at Radovan Karadzic skulle udleveres til Haag og retsforfølgelse – partiet mener at det er et internt anliggende hvis man myrder 100.000 muslimer. De mener desuden at retssagen er en “farce”  link

Det kan undre at Søren Espersen og DF ikke bliver adspurgt af danske nyhedsmedier, når nye beviser kommer frem mod Karadzic. Fx at han har blæret sig med folkedrabsplanerne. Vi har i det danske folketing 22 medlemmer der hepper på Balkans Hitler og benægter det største folkedrab i Europa siden Nazityskland. Og ikke én journalist føler det er relevant at tage denne sammenhæng op når lederen af folkedrabet skal stilles til ansvar.

Politikens nyhedsredaktion – afdelingen for journalistisk bundskrab

Der findes mange eksempler på rystende dårlig journalistik i Politiken – faktisk uhyggeligt mange. VHS har været meget efter dem, og det har de sandelig også fortjent.

I går var ingen undtagelse. Hovedhistorien var både på Internettet og på forsiden af den trykte avis, at “Danskerne er vilde med kokain” – intet mindre.

Jeg syntes ikke, det helt stemmer med mine egne erfaringer med “danskerne”, så jeg besluttede mig for at læse lidt videre for at se, hvad denne bombastisk generaliserende overskrift mon dækker over. Læser man videre ned i selve artiklen vil man se, at det handler om, at der statistisk set indtages mere kokain i Danmark end i en række andre lande, “vi sammenligner os med”.

Således har 6% af unge under 25 (og over 18, må man formode) prøvet at tage kokain inden for det seneste år. Og det er den oplysning, der har fået journalisten eller redaktionssekretæren til at konkludere, at “danskerne er vilde med kokain”.

Men er der da slet ikke nogen, der synes, at de alle 94% af unge under 25, der ikke har prøvet at tage kokain inden for det sidste år, må veje tungere? Overskriftens proklamation af, at danskerne som samlet størrelse skulle være “vilde med kokain” er altså (og naturligvis) rent vrøvl.

Men er det ikke lige meget? Jeg er ikke sikker. Politiken skulle engang forestille at være en relativt seriøs avis, men ikke desto mindre spirallerer den altså glad og gerne ned i et tegneseriesprog, hvor ingenting åbenbart betyder eller behøver at betyde noget som helst – og det er vel at mærke dette tegneseriesprog, der fylder mediebilledet, og som vi formodes at tale om ubetydelige ting som verden og fremtiden og hvilke samfund, vi gerne vil have, ud fra. Og forudsætningen for denne kommunikation er åbenart, at alt kan reduceres til rent vrøvl, hvis bare det lyder smart nok.

Og så er der selvølgelig heller ikke nogen, der gennemskuer alle afledningsmanøvrerne og begynder at stille alvorlige spørgsmålstegn ved, hvad der foregår, og det er jo alt sammen meget praktisk. “Danskerne” er jo så dumme og godtroende, eller i hvert fald mindst lige så dumme og godtroende som deres dumme og overfladiske journalister vil gøre dem.

Lækkede dokumenter: Danmark går forrest i hemmeligholdelsen af ACTA

Forhandlingerne om den kommende, ifølge rygterne superhårde og meget skadelige konvention om ophavsret (ACTA) foregår i dybeste hemmelighed, så vi som borgere ikke har mange muligheder for at finde ud af eller blande os i, hvad de er ved at trække ned over hovederne på os. Dette er der ikke enighed om rundt om bordet – ifølge nogle lækkede, hollandske dokumenter er nogle regeringer meget åbne for at tage diskussionen i åbenhed, mens andre – formentlig dem, der er mest i lommen på industrien og dens interesser – presser på for at holde den så hemmelig som mulig.

Blandt de allerstørste syndere er Danmark. Surprise? Michael Geist skriver:

Throughout the debate over ACTA transparency, many countries have taken public positions that they support release of the actual text, but that other countries do not.  Since full transparency requires consensus of all the ACTA partners, the text simply can’t be released until everyone is in agreement.  Of course, those same countries hasten to add that they can’t name who opposes ACTA transparency, since that too is secret.

No longer. In an important new leak from the Netherlands (Dutch, Google English translation), a Dutch memorandum reporting back on the Mexico ACTA negotiation round names names, pointing specifically to which countries support releasing the text and which do not (note that the memo does not canvass everyone – Canada, Australia, and New Zealand are known to support transparency but are not named in the memo).  According to the Dutch memo, the UK has played a lead role in making the case for full disclosure of the documents and is of the view that there is consensus for release of the text (there is support from many countries including the Netherlands, Sweden, Finland, Ireland, Hungary, Poland, Estonia, and Austria).  However, the memo indicates that several countries are not fully supportive including Belgium, Portugal, Germany, and Denmark.  Of these four countries, the Dutch believe that Denmark is the most inflexible on the issue.

Skandale – eller …? Geists konklusion: “Those in the U.S., South Korea, Singapore, Belgium, Portugal, Germany, and Denmark should be demanding answers from their leaders”.

Og dét lyder ikke helt dumt.

Link: New ACTA Leak: U.S., Korea, Singapore, Denmark Do Not Support Transparency

En konsekvent racisme-paragraf havde stoppet Adolf Hitler

Nogle nut-cases på højrefløjen har startet endnu en kamp for at tillade racistiske ytringer i Danmark. Dette var egentligt ikke noget jeg synes er et blogindlæg værd, men en af personerne bag  Jacob Mchangama har dog lavet lidt interessant research på Adolf Hitlers magtovertagelse i 30erne.

Det viser sig nemlig at Hitler i 1925 blev forbudt at tale offentligt i 2 år – pga. sine racistiske holdninger –  hvilket i følge Jacob bare var en bonus for ham, da han så fik et vældigt PR-fremstød.

Men lad os nu teoretisk sige at der havde været en lov i Tyskland der forbød folk der var dømt for racisme at opstille til rigsdagen. Så havde Hitler aldrig kunne stille op, og hans magtovertagelse aldrig været mulig – og hypotetisk set ville 2. verdenskrig, jødeudrydelsen mm aldrig være fundet sted.

Det kan vi naturligvis aldrig vide, men én ting kan historien altså lære os. Racisme-love var det eneste der fik Hitler ned med nakken – og hvis man havde været konsekvent, kunne det have stoppet et terrorregime som ikke er set værre siden. Altså bør det som en naturlig lære af 2. verdenskrig være forbudt for racismedømte personager at stille op til parlamentet. I Danmark ville det være dømte racister såsom Morten Messerschmidt og Kenneth Kristensen.

link til god baggrundsanalyse – forkert konklusion

Den danske højrefløj – nu med trusler om mord, mordbrand og hærværk

Shansen har fortjenstfuldt oprullet historien om Mathias Grøning, medlem af Kommunalbestyrelsen i Tårnby for Dansk Folkeparti, der på Facebook kom til at udtrykke sin virkelige mening om, hvad man skal gøre ved folk, der vil bygge moskeer i Danmark – nemlig dræbe dem.

Han undskylder sig nu med, at han “lod sig rive med af stemningen”, og før vi nu begynder at tilgive ham med den tanke, dokumenterer SHansen med al ønskelig tydelighed, hvilken stemning det egentlig var, som det unge byrådsmedlem lod sig “rive med af”:

(mange flere eksempler på “stemningen” ovre på Shansens blog.)

Og ja, det er da klart, at når alle andre råber på mord og brand, så må hr. Grøning da også lade sig “rive med” og begynde at råbe på … henrettelser af “landsforrædere”?

Dansk Folkeparti har hurtigt og typisk ekskluderet det unge medlem, men hermed ophører problemet vel ikke for dem – for hvordan kan det være, at netop det parti og stort set ikke andre ustandselig har problemer med helt ekstreme personer, som melder sig ind i partiet og må ekskluderes? Mon ikke noget tyder på, at der ganske enkelt er noget ved Dansk Folkepartis politik, som virker helt ekstremt tiltrækkende på ekstremister? Som bier flokkes om en sodavand, for ikke at benytte en endnu mere rammende metafor.