SFs bagland gør oprør mod idiotiske terrorcensurlove(opdateret)

Karina Lorentzen Dehnhardt – SFs retspolitiske ordfører der har foreslået at forbyde “gentagne besøg på terrorhjemmesider” indrømmer blankt på hendes blog at: “Jeg kender ikke de nærmere detaljer(..)” og spørger

“Var det fordi, man havde kendskab til, at manden havde downloadet terrorrelateret materiale eller surfet masser af sider, som opfordrer til terror? Eller var det i virkeligheden noget helt tredje.”

Hun indrømmer altså at hun ikke ved noget som helst om hvad der fik den 26-årige somalier til at gå amok, men gætter på at det var besøg på nogle terrorhjemmesider. Og hvad er så løsningen på denne hypotetiske problemstilling? Censur og kontrol.

Og så kommer en besynderlig sætning:

“SF ønsker hverken at censurere eller kontrollere nettet, men blot at få undersøgt, om det er en farbar vej, at gøre systematiske besøg på terrorhjemmesider ulovlige. Internettet skal være åbent og ucensureret, men derfor er ikke alt, hvad man foretager sig på nettet lovligt.”

Hvis man gør det ulovligt at surfe på hjemmesider, jamen så er det da censur og kontrol – det er netop defintionen på censur og kontrol!

Resten af blogindlægget er ligeså rodet og uden logik – men der kommer dog et enkelt pip der er sandt –

“Forslaget betyder altså ikke mere overvågning af nettet, men giver politiet et redskab til at gøre noget på et tidligere tidspunkt.”

Næh – for al form for trafik på internettet bliver overvåget og gemt. Så der kan simpelthen ikke være mere overvågning af internettet – godt set Karina.

Blogindlægget bliver heglet igennem i kommentarerne – SF består stadig af overvejende fornuftige mennesker der foretrækker en retstat og ytringsfrihed – giv gerne dit besyv og overbevis SF om at de skal have en nye retsordfører – hurtigst muligt.

— Updatering —
Politiken.dk har nu historien, hvor Karina Lorentzen er tydeligt presset af de nærgående spørgsmål. Hun glider af med følgende intet-snak
»Vi vil gerne komme med et konkret og konstruktivt indspark til debatten. Det synes jeg, vi har gjort, hvor alle andre har snakket flere ressourcer og beføjelser til PET og flere udvisninger«, siger Karina Lorentzen.
Ja det er da konkret at forbyde folk at surfe på terror-relaterede hjemmesider – men konstruktivt? Eller intelligent? Eller gennemtænkt? Næh.

“Krigen mod terror” havde intet at gøre med terror

Det er Gary Younges konklusion i hans indlæg i dagens Guardian. “Bush’s anti-terror strategy was not about protecting people but about scaring them“:

When it actually came down to it, to forestall a near-calamitous terrorist atrocity in the US the authorities didn’t even have to go in search of information or informants. The alleged terrorist’s father came to the US embassy in Nigeria of his own free will and warned them that his son, Umar Farouk Abdulmutallab, had disappeared and could be in the company of Yemeni terrorists.

Meanwhile the National Security Agency had heard that al-Qaida in Yemen was planning to use an unnamed Nigerian in an attack on the US. If that were not enough, then came Abdulmutallab himself, a 23-year-old Nigerian bound for Detroit who bought his ticket in cash, checked in no bags and left no contact information. For seven years the American state manipulated the public with its multicoloured terror alerts. But when all the warning lights were flashing red, it did nothing.

To brand this near miss a “systemic failure”, as Barack Obama has done, is both true and inadequate. It reduces the moral vacuity, political malevolence and enduring strategic recklessness that has been the enduring response to the 9/11 attacks to a question of managerial competence.

Hvis den manglende afsløring af den nigerianske bombemand in spe skulle betegnes som en “systemfejl”, ville det jo nemlig forudsætte, at hele terror- og advarsels- og sikkerhedssystemet ikke havde virket efter sin hensigt – men det er helt forkert.

“Krigen mod terror” har fungeret helt fejlfrit. Dens formål er bare ikke at fange terrorister, men at opskræmme befolkningen, så den bliver lettere at kontrollere og de bitre kontrol- og overvågningspiller bliver lettere at få til at gå ned. At sådan en Abdulmutallab kan slippe igennem, er vel nærmest at betragte som en ekstra bonus, der kan bruges som påskud for yderligere skærpelser og stramninger, så skruen kan drejes endnu en tand, mens vi venter på det næste påskud til at skære endnu en skive af vores frihed.

Link: The war on terror has been about scaring people, not protecting them

Forkasteligt mordforsøg på Kurt Westergaard

Det er skammeligt, at en gammel mand ikke kan få lov til at være i fred, bare fordi han engang har lavet en tegning, som nogle mennesker ikke bryder sig om. Håber gerningsmanden får den straf, han fortjener.

Hvad Rune siger, i øvrigt. O-Zone har også en god kommentar.

Brev fra fængslede klima-aktivister

Fra Climate Justice Action – tak til Arash Sharifzadeh Abdi:

Copenhagen, January 1st 2010

Something is rotten (but not just) in Denmark. As a matter of fact, thousands of people have been considered, without any evidence, a threat to the society. Hundreds have been arrested and some are still under detention, waiting for judgement or under investigation. Among them, us, the undersigned.

We want to tell the story from the peculiar viewpoint of those that still see the sky from behind the bars.

A UN meeting of crucial importance has failed because of several contradictions and tensions that have shown up during the COP15. The primary concern of the powerfuls was the governance of the energy supply for neverending growth. This was the case whether they were from the overdeveloped world, like the EU countries or the US, or from the so-called developing countries, like China or Brazil.

At odds, hundreds of delegates and thousands of people in the streets have raised the issue that the rationale of life must be (and actually is) opposed to that of profit. we have strongly affirmed our will to stop anthropic pressure on the biosphere.

A crisis of the energy paradigm is coming soon. The mechanisms of global governance have proven to be overhelmingly precarious. The powerfuls failed not only in reaching an agreement on their internal equilibrium but also in keeping the formal control of the discussion.

Climate change is an extreme and ultimate consequence of the violence of the capitalistic growth paradigm. People globally are increasingly showing the willingness of taking the power to rebel against that violence. we have seen that in Copenhagen, as well as we have seen that same violence. Hundreds of people have been arrested without any reason or clear evidence, or for participating in peaceful and legitimate demonstrations. Even mild examples of civil disobedience have been considered as a serious threath to the social order.

In response we ask – What order do we threaten and who ordered it? Is it that order in which we do not anymore own our bodies? The order well beyond the terms of any reasonable “social contract” that we would ever sign, where our bodies can be taken, managed, constrained and imprisoned without any serious evidence of crime. Is it that order in which the decisions are more and more shielded from any social conflicts? Where the governance less and less belongs to people, not even through the parliament? As a matter of fact, non-democratic organisms like the WTO, the NB, the G-whatever rule beyond any control.

We are forced to notice that the theater of democracy is a broken one as soon as one approaches the core of the power. That is why we reclaim the power to the people. We reclaim the power over our own lives. Above all, we reclaim the power to counterpose the rationale of life and of the commons to the rationale of profit. It may have been declared illegal, but still we consider it fully legitimate.

Since no real space is left in the broken theater, we reclaimed our collective power – Actually we expected it – to speak about the climate and energy issues. Issues that, for us, involve critical nodes of global justice, survival of man and energy independence. We did marching with our bodies.

We prefer to enter the space where the power is locked dancing and singing. We would have liked to do this at the Bella center, to disrupt the session in accord with hundreds of delegates. But we were, as always, violently hampered by the police. They arrested our bodies in an attempt to arrest our ideas. we risked our bodies, trying to protect them just by staing close to each other. We value our bodies: We need them to make love, to stay together and to enjoy life. They hold our brains, with beautifull bright ideas and views. They hold our hearts filled with passion and joy. Nevertheless, we risked them. we risked our bodies getting locked in prisons.

In fact, what would be the worth of thinking and feeling if the bodies did not move? Doing nothing, letting-it-happen, would be the worst form of complicity with the business that wanted to hack the UN meeting. At the COP15 we moved, and we will keep moving.

Exactly like love, civil disobedience can not just be told. We must make it, with our bodies. Otherwise, we would not really think about what we love, and we would not really love what we think about. It’s as simple as that. It’s a matter of love, justice and dignity.

How the COP15 has ended proves that we were right. Many of us are paying what is mandatory for an obsessive, pervasive and total repression: To find a guilty party at the cost of inventing it (along with the crime perhaps).

We are detained with evidently absurd accusations about either violent actions that actually did not take place or conspiracies and organizing of law-breaking actions.

We do not feel guilty for having shown, together with thousands, the reclamation of the independence of our lives from profit’s rule. If the laws oppose this, it was legitimate to peacefully – but still conflictually – break them.

We are just temporarily docked, ready to sail again with a wind stronger than ever. It’s a matter of love, justice and dignity.

  • Luca Tornatore, Italian social centres network “see you in Copenhagen”.
  • Natasha Verco, Climate Justice Action
  • Johannes Paul Schul Meyer
  • Arvip Peschel
  • Christian Becker
  • Kharlanchuck Dzmitry
  • Cristoph Lang
  • Anthony Arrabal

Tag stilling mod dansk apartheid

På en dansk skole har skoleinspektøren indført en opdeling af eleverne i “danske” og “udenlandske”. Lederen forsvarer sit initiativ med, at elever med “anden etnisk baggrund” kommer fra en “volds- og trusselskultur”, og hvis nogen af dem ikke hepper på det danske fodboldlandshold, får han det til, at de “hader Danmark”. Da vantro forældre kontaktede medierne for i det mindste at råbe nogen op, fik de at vide – bl.a. af nyhedschefen på selveste Politiken – at markedet for den slags historier er “mættet” i øjeblikket.

Nej, det er ikke mig, der siger alle disse ting, men nogle advarende røster i svenske Aftonbladet:

En del säger att den danska så kallade invandrardebatten är mer öppen än den svenska. Att det finns saker man i Sverige ”inte får säga”.

Men när vi nyligen besökte en dansk skola insåg vi hur utbredd rasismen blivit i Danmark. Skolan har delat upp elever efter etniskt ursprung. Det är ingen öppen stämning vi möter på andra sidan Öresundsbron, snarare alltmer diskriminerande och paranoid.

Intervjun med skolans rektor – som finns publicerad på www.gringo.se – är ett av många alarmerande exempel på hur vårt södra grannland utvecklats till en nation där apartheid är en möjlighet.

Ålholm skole i Köpenhamn är på många sätt ett miniformat av det danska samhället.

Rektor Michael Olesen basar över en större mängd elever som representerar huvudstadens blandade befolkning. Under skoltid är det alltså han som har det yttersta ansvaret för eleverna.

Ändå är det Michael Olesen vi hör attackera de muslimska barnen verbalt under intervjun. Han säger bland annat att de ”står för en vålds- och hotkultur”, och använder följande argumentation för att försvara den uppdelning som skolan gjort:

”Folk blir nervösa för sina barns uppväxt. De upplever att muslimer tillhör en annan kultur. Muslimer är våldsamma och stjäl mer, det är ju ett faktum.”

Det här citatet tål att dröjas vid.

”Folk” står införstått för ”danskar”, något de muslimska barnen (många av dem är tredje generationens danskar) alltid står i motsats till i rektorns, många av de danska politikerna och mediernas världsbild.

Samtidigt som rektorn försvarar skolans uppdelning vill han inte förstå varför de muslimska barnen inte känner sig danska. Att de muslimska barnen inte hejar på det danska fotbollslandslaget har dessutom fått honom att tro att de hatar Danmark.

Visst låter det absurt. Men när föräldrar kontaktade danska medier var det ingen som reagerade. Nyhetschefen för en av Danmarks mest inflytelserika tidningar, Politiken, säger att det uppstått en ”mättnad” av såna nyheter. Danska skolor har alltså infört apartheid men nyhetscheferna på de stora redaktionerna tycker inte ens att det är värt att skriva om. Situationen i Danmark verkar inte bara absurd, den är extremt allvarlig.

Hør nu her, Michael Olesen, jeg hepper sgu heller ikke på de danske fodboldbøller, men det er altså ikke, fordi jeg “hader Danmark”. Jeg interesserer mig bare ikke for fodbold. Måske det er sådan lidt det samme med dine elever, eller måske vi bare skal acceptere at det er sådan marginalt OK, om nogen af dem vælger at heppe på Tyrkiet, skulle det komme til en landskamp?

Den svenske avis har så evigt ret i sin bekymring. Tiden er kommet, hvor hver enkelt dansker må overveje at se sig selv dybt i øjnene og spørge: Skal vores land virkelig være Europas racistiske skamplet? Godt ser det i hvert fald ikke ud.

Link: Ta ställning mot dansk apartheid | Debatt | Aftonbladet

Update: Dette er lidt en gammel nyhed, shansen har bl.a. skrevet om den her. Ikke desto mindre finder jeg stadig historien temmelig rystende.

Dagens citat: Vilhelm Moberg om monarkiet

“Hvis vor tids konger ejede deres forgængeres lykkelige og uvurderlige evne til at skaffe os gode afgrøder, helbrede syge mennesker og forhindre, at der fødes misfostre, ville jeg naturligvis være monarkist. Men da de nu trods deres guddommelige oprindelse helt har mistet deres overnaturlige evner, kan jeg ikke længere se, at der foreligger tungtvejende grunde til at bibeholde monarkiet.”
Vilhelm Moberg (1898-1973), med tak til Niels K. Petersen.

Daisy, gå af!

Godt nytår

New year fireworks!

Alle bloggens læsere ønskes et godt nytår og et stærkt og lykkebringende 2010.

Som en slags markering af nytåret har jeg valgt her på siden at bringe novellen “Ledestjernen“, der egentlig blev skrevet med henblik på en novellekonkurrence, der havde deadline i sommers. Novellen var næsten færdig, da det gik op for mig, at konkurrencens tema var “fanfic”, hvilket den ikke just kan kaldes. “Science fiction” kan det måske godt kaldes. Det er sikkert en masse korrektur- og slåfejl, men ellers ønskes man god fornøjelse, hvis man skulle have lyst til at give sig i kast med den.

Og så ellers godt nytår til alle! 🙂

Link: Ledestjernen

‘En helt ny slags bombe’ – Politiken rider med på hypen

I Politikens artikel om det mislykkede terrorangreb mod et fly i USA hedder det, at bombemanden var i besiddelse af en “helt ny og sofistikeret slags bombe“:

Terrorforsøget blev afværget, da [gerningsmanden] blev overmandet af passagerer og kabinepersonale.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters fra Detroit.

»Han er alvorlig forbrændt. Hans ene ben er fuldstændig forbrændt. Kabinepersonalet måtte bruge en brandslukker«, siger en af passagerne, Melinda Dennis, til NBC.

Et republikansk medlem af Kongressens udvalg for Homeland Security, Peter King, siger, at der var tale om en sofistikeret bombe, som satte ild til den 23-årige.

»Der er tilsyneladende tale om en bombetype, vi ikke er stødt på tidligeret«, tilføjer han.

King forklarer videre, at den nu arresterede nigerianers navn står i en database som én, der kan have forbindelser til terrorgrupper.

Alligevel var den anholdte ikke på en ‘no fly’-liste, der ville have betydet, at han var blevet nægtet adgang til flyet.

To ting:

  • En “ny og sofistikeret bombe”, der sætter ild til angriberen, men alligevel giver nærmeststående tid til at slukke den, lyder efter min mening ikke særlig sofistikeret. Lyder nærmere som et eller andet klodset hjemmelavet “flaske fuld af barbersprit”-noget.
  • Hvis han har farlige, kendte Al Qaeda-forbindelser og alligevel ikke er på en no-fly list, er der et eller andet her, jeg ikke giver meget for. Hvordan kan det være, at disse her meget omfattende lister, der både omfatter utvivlsomt meget farlige 4-årige og systemkritikere, pludselig ikke omfatter folk med “kendte terrorforbindelser”? Eller også er de her forbindelser slet ikke så kendte endda, nu hvor nogen har brug for at redde ansigt.

Et tredje spørgsmål er: Skal journalister deponere hovedet ved indgangen, når de bliver ansat hos Politiken? Hvordan kan journalisten og overskriftsmageren blot bevidstløst gentage så letgennemskueligt hype fra de amerikanske myndigheder, når det er så let for den forbipasserende læser at gennemskue?

I det mindste kunne man have rapporteret, at myndighederne påstår, at der er tale om en “helt ny bombetype” i stedet for blot kritikløst at gentage det i rubrikoverskriften. Men det ville selvfølgelig have krævet, at den pågældende begyndte at tænke selv, og det gør Politikens journalister åbenbart ikke så meget i?

Link: Flyterrorist antændte sig selv