Venstres uigennemskuelige holdning til FN

Søren Pind fortsætter rækken af fuldstændige bizarre holdningskift – og Venstres udenrigspolitiske holdninger er tilsyneladende baseret på tilfældigheder og Søren Pinds humør.

Se blot på Venstres hjemmeside hvor Søren Pind og Gitte Bech står bag et oplæg om Venstres holdning til FN, hvor der bla. står:

Venstres klare målsætninger for en fremtidig FN-politik baserer sig på følgende prioriteter:
• en konsekvent gennemførelse af FN’s 2015-målsætning med særlig vægt på Afrika,
• at styrke det danske bidrag til FN’s udviklingsarbejde,
• at gøre en aktiv indsats for at sikre, at FN’s økonomiske fundament opretholdes, og at medlemslandene overholder de økonomiske forpligtelser,
• at fortsætte den aktive indsats for, at reformprocessen i FN styrkes bl.a. ved at tage initiativer, der kan være med til at klarlægge Sikkerhedsrådets fremtid i forhold til dets sammensætning, åbenhed og i forhold til spørgsmålet om vetoret,
• at fremme sammenhængen mellem politiske, militære, humanitære og bistandsmæssige indsatser i konfliktområder og styrke generalsekretærens kapacitet til konfliktforebyggelse, og at arbejde for at fremme demokrati og menneskerettigheder indenfor en international retsorden.
Venstre lægger vægt på, at Danmark er en engageret deltager i FN’s arbejde og er med til at gå foran og præge dette med danske synspunkter og interesser.
FN’s fire verdenskvindekonferencer og den særlige generalforsamling i 2000 Beijing +5 har spillet en stor rolle i det nationale og internationale arbejde for kvinder og for ligestilling. Venstre mener, at de fremskridt, der blev opnået under Beijing +5 – på områderne vold mod kvinder, herunder kvindelig omskæring og handel med kvinder og børn, samt monitorering og indikatorer – bør fastholdes og udbygges.

Og sammenlign det med Søren Pinds holdning til FN i Jyllands Posten:

FN har stort set ikke gjort noget godt her på jorden, og derfor er det kun fint, at verdensorganisationen bestyres af en generalsekretær, som ikke gør det store væsen af sig.

Det mener Venstres udenrigsordfører, Søren Pind, der ikke tror på, at FN har nogen fremtid som ledende organ i verden, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.

»FN er ikke en organisation, der har gjort særlig meget godt her på jorden. Som regel er det kun blevet værre, når man har haft en aktivistisk generalsekretær, og derfor er jeg kun glad for, at vi har fået en mindre aktivistisk af slagsen«, siger Søren Pind.

Kunne det ikke være rart hvis Venstre fik en holdning i stedet for populistisk snak i øst og vest?

Link til Venstres FN-oplæg

Link til Søren Pinds udtalelser

Gæsteindlæg: Lige nu skulle du være ung

Iraq, Highway of Death

Lige nu skulle du være ung,

Eller kært barn har mange navne

Af forfatter Charlotte Strandgaard

Kært barn har mange navne.

Krigen I Afganistan og Irak var fra dag et en krig mod terror. I de sidste år også kaldet en krig for især kvinders frigørelse og uddannelse.

Lige nu skulle du være ung

Du er ung

Dit hår er som en kappe af natsort silk

Du dansede

Du og de andre sortlokkede nymfer bevægde jer med ynde i rødt silke

På afstand er du et eksotisk eventyr

Naar du åbner munden er du ærkedansk

Lige nu skulle du være ung

Aflevere et essay i skolen

Fnise med dine jævnaldrende

Se drømmende efter en dreng

Begynde at tænke paa din fremtid

Skal du bruge dine anlæg for matematik

Eller dit usædvanlige sprogøre

Måske vente og tage et år med arbejde

Højskole eller udlandet eller fortsætte med det samme med en uddannelse?

Eller glemme alle disse overvejelser og gå på café

Lige nu skulle du være ung

Lige nu skjuler dig du dig i en kirke

I de sidste mange år har du været angst

Lyttet til håbefulde eller skrækindjagende rygter

Tryglet om hjælp

Smilet til alle i et desperat håb om asyl

Din mor, som er enke, har aldrig måttet lære dansk

Du og dine to søstre har boet med jeres mor paa otte asylcentre i tolv år

Du er en gammel sjæl

I stedet for at aflevere dit essay skjuler du dig med dine søstre og din mor

Lige nu skulle du være ung

Hvis vi beholder dig og de 275 andre kommer de væltende

I øvrigt er det ikke vores ansvar

Dine forældre kunne for mange aar siden være rejst med penge på lommen

Din mor så sin mand blive dræbt af en diktators lejesvende

Den diktator Danmark gik i krig mod for frihed og demokrati

Eller var det de biologiske våben?

Kært barn har mange navne

Lige nu skulle du være ung

Måske danse med den unge, døde soldat fra krigen I Afganistan

Ham vi sender i samme krig mod terror for demokrati og frihed

Samme ord vi bruger som begrundelse til at smide dig ud

Ingen muslimske horder her

Horder der vil tvangsomvænde os med ord eller terror

Vi kender ikke de soldater vi sender i krig langt borte

Vi kender ikke dig

Det er stadig ikke vores ansvar

Lige nu skulle I være unge du og dine søstre og soldaterne i Afganistan

Lige nu gemmer du dig ikke længere i en kirke

Lige nu kan du ikke tale for rædsel

Din mors mareridt blev til virkelighed ud på natten i en dansk kirke

Kampuniformerne slog ikke liv ihjel

Vore love slog dit sidste dirrende håb ihjel

Vi vil ikke kende dig

Vi vil ikke kende dine medflygtninge

Vi vil ikke kende de unge danske soldater i Afganistan

Vi vil slet ikke kende din bror, der nu er sendt bort

Din bror som ikke kan skrive kurdisk eller arabisk

Din bror der skjulte sig da jeres far blev slået ihjel

Døden kommer tættere og tættere på jer

Gud være lovet er det ikke vores ansvar

Birthe Rønn Hornbech og Lars Løkke Rasmussen – nu med blod på hænderne

Ikke endnu, men desværre højst sandsynligt meget snart.

Rønn Hornbech nægter at tage imod 27.000 underskrifter, som Amnesty International har samlet i protest mod udvisningen af irakiske asylsøgere, skriver Politiken:

»Hjemsendelsen af 22 irakere gør det endnu mere påtrængende, at få overbragt de 27.000 borgeres budskab. Det ærgrer os derfor, at ministeren ikke personligt vil modtage underskrifterne«, siger Lars Normann Jørgensen.

Trods gentagne forsøg er det ikke lykkedes Amnesty International at få et møde i stand med ministeren, oplyser organisationen.

»Vi havde håbet, at vi kunne benytte mødet som en anledning til at få en dialog med ministeren om situationen i Irak og om de forhold, som man nu sender de afviste irakere tilbage til«, siger Lars Normann Jørgensen.

»Vi har sjældent set så spontan og så massiv en reaktion fra borgerne«, siger Lars Normann Jørgensen.

»Vi oplever, at irakernes sikkerhed optager danskerne i meget høj grad. En henvendelse på vegne af 27.000 underskrivere burde gøre indtryk på ministeren«, mener generalsekretæren.

UNHCR siger, at der er en stor risiko forbundet med at sende mennesker tilbage til Irak.

Landet er fortsat plaget af bombeangreb og uro.

»Det er netop det faktum, Amnesty ønsker at diskutere med ministeren«, siger Lars Normann Jørgensen.

Enhedslistens folketingsmedlem Johanne Schmidt-Nielsen gør opmærksom på, at de politikere fra regeringen og Dansk Folkeparti, der er involveret i disse hjemsendelser, er personligt ansvarlige for enhver overlast, som de pågældende måtte lide på grund af deres udvisning:

“Jeg håber, at hvert eneste medlem af regeringspartierne og DF er sig bevidst, at de personligt bærer et tungt ansvar for de hjemsendtes liv og sikkerhed. Enhver hændelse for irakerne vil falde tilbage på dem.”

Hun mener, at den danske regering og DF gambler med menneskeskæbner.

“Der er absolut ingen sikkerhedsgarantier for de mennesker, som nu bliver sendt til Bagdad. Mange af de personer, man nu tvangshjemsender, har levet i danske asylcentre i Danmark i op til 12 år. Det er rystende, at det her sker,” siger hun til TV 2.

Hun understreger, at regeringen har ignoreret alle advarsler fra Amnesty, Red Barnet og FN:

“De kender til risikoen, men ingen menneskelige hensyn har fået plads. Det er kynismens triumf. Begrebet borgerlig anstændighed må fra i dag slettes fra ordbøgerne. Det giver ingen mening længere,” siger hun.

Hvis der skulle ske nogen af de udviste noget, håber jeg, at de ansvarlige kommer til at betale for det ved et retsopgør mod det forræderi, der i disse år begås mod drømmen om et frit og solidarisk Danmark.

Update: Fem af de 22 udviste er anholdt, skriver Politiken. Gad vide, hvilke garantier de irakiske myndigheder vil udstede for at de ikke bliver mishandlet …

Jøder kræver medfølelse med irakiske asylsøgere

Medlemmer af den jødiske menighed Shir Hatzafon kræver større medfølelse og mere medmenneskeligheden i Danmarks – din og min – jernhårde behandling af afviste asylsøgere, skriver tre af dem i et debatindlæg i dagens Politiken:

Vi jøder i Danmark er næsten alle børn eller børnebørn af asylansøgere og flygtninge, og mange af os har selv oplevet at skulle flygte fra diskrimination, krig, forfølgelse eller etnisk udrensning.

Vi og vore forældre var heldige og fik en positiv modtagelse. Andre var ikke så heldige som vi, men blev afvist ved grænsen og sendt tilbage til forfølgelse og død.

Vi er dybt taknemmelige over for de mennesker, der reddede os og vore forfædre. Der er for os at se intet i gældende dansk lov, der i dag hindrer at tildele humanitært ophold, hvor det er ret og rimeligt.

Derfor forstår vi heller ikke Danmarks hårdhjertede og hårdhændede behandling af asylansøgere – syge, børn og gamle – på flugt fra forfølgelse i krigszoner.

Vi er alle indvandrere og børn af indvandrere, som jeg for nylig citerede. Is this what we were born to feel, and do, and be?

Link: Jøder kræver medfølelse med asylsøgere

Irakere udvist i nattens mulm og mørke

Således Politiken, der beretter at mindst ni irakere er udvist:

Det siger advokat Kåre Traberg Smidt, som repræsenterer flere af de afviste asylansøgere.

»Jeg har fået bekræftet at ni af mine klienter er udvist«, siger Kåre Traberg Smidt til politiken.dk

Han har i løbet af natten besøgt Ellebæk-fængslet i Nordsjælland, hvor de afviste irakere var anbragt.

»Personalet har over for mig bekræftet, at Rigspolitiet har afhentet mine klienter til udvisning. Mere kunne jeg ikke få oplyst«, siger Kåre Traberg Smidt.

Jyllands-Posten tilføjer, at mindst 20 irakere er hentet fra fængslet og på vej til at blive udvist.

Aktivister forsøger i den anledning at blokere Roskilde Lufthavn, en strategi, der desværre næppe kan lykkes:

I øjeblikket er der cirka 25 aktivister, som er ankommet i biler, men ifølge politiken.dk’s oplysninger er flere busser med aktivister på vej.

Aktivisterne er blevet tilkaldt af kæde-sms’er, men ingen af dem ved rigtigt, hvad der skal ske eller om hjemsendelsen overhovedet vil ske fra lufthavnen i Roskilde. […]

Indsatsleder Michael Hansen beder de forsamlede aktivister om at trække over på den anden side af gaden og væk fra lufthavnsbygningen.

Overfor politiken.dk vil han dog hverken be- eller afkræfte, at det skyldes, at irakerne skal hjemsendes fra Roskilde Lufthavn.

»Vi vil gerne holde lufthavnsbygningen fri. Det handler også om sikkerhed, og vi vil gerne have noget råderum«, siger Michael Hansen til politiken.dk.

Og imens drypper blodet lystigt fra Birthe Rønn Hornbechs hænder. Danmark, hvor er du?

Update: Irakerne er nu fløjet ud fra Odense lufthavn, skriver Politiken.

Gary McKinnon-sagen – hvad skal vi med politistat, når vi har antiterrorlovene?

Twitterbrugeren Oxblood Ruffin skriver om denne triste sag i et gæsteindlæg på Boing Boing:

Gary-&-Janis-2.jpgGary McKinnon is a Scottish technical expert, or as he is referred to by US federal prosecutors, the perpetrator of “the greatest military hack of all time.” This claim is “total fucking bullshit”, a phrase common amongst information security professionals.

Although Mr. McKinnon has high name-recognition factor in the United Kingdom he is virtually unknown to the American public. He is a mentally challenged hacker who waltzed through ninety-seven US military Web sites before being caught. Mr. McKinnon was looking for evidence of UFOs. He has Asperger Syndrome, a form of autism. It doesn’t make him Rain Man but it does create a different perceptual framework.

Gary McKinnon was arrested in the UK in November 2002 after a thirteen month hacking spree into US military networks. He was eventually caught because he used his own email address to download a program called RemotelyAnywhere. Before the bust McKinnon had been under surveillance by Britain’s High Tech Crime Unit. But then he did that, dare I say, retarded thing.

Gary McKinnon left his email address plus a number of taunting messages such as, “Your security is crap” on US military servers. Personally, I think the messages were on the polite side. America’s military network security is the cyber equivalent of Swiss cheese. My granny could have pulled off McKinnon’s hacks and she was well in the grave before they even transpired. Because remember, if you wanted to intrude into US military sites in 2001 all you had to do was key in: user = guest; password = hello.

And so Gary McKinnon was arrested by the High Tech Crime Unit in Britain. He detailed everything and confessed without an attorney being present. Now bear in mind, this is a guy who has Asperger and didn’t fully comprehend the consequences of what he had done. Yet his confession was signed-off on, and the process began.

US Federal prosecutors told McKinnon’s attorney that if he traveled to America and pleaded guilty that he’d only get eighteen months to three years in prison. McKinnon declined as the offer was not put in writing, although a similar offer was later filed in court papers. Accordingly, Mr. McKinnon was charged in the United States with seven counts of computer fraud at ten years per count [PDF Link] Then came the Lapdog Treaty.

In March 2003 – one year after Gary McKinnon was nabbed – David Blunkett (then home secretary to Tony Blair) secretly popped over to America to sign the 2003 Extradition Act. It was a legal arrangement between Britain and the US to fast track terrorists from one side of the Atlantic to the other. The terms of the agreement can most charitably be described as asymmetric. Legal scholars can have a wank-fest over the minutiae of the arrangement but it boils down to this. If America wants someone from the UK they need only apply reasonable suspicion. Whereas, if the UK wants someone from America then they must prove probable cause.

Reasonable suspicion is the standard to make an arrest; probable cause is the standard to indict.

In real terms, British prosecutors are required to surmount an evidential barrier that American defendants can contest before extradition to the UK. But American prosecutors can extradite any British citizen with substantially lower standards. Even if British citizens were not in the vicinity of a crime, they could not argue to the contrary. It’s the law. Check it out on Google.

The sad fact is that it”s easier to extradite a British citizen to the US than it is to extradite a New York resident to California. If the 2003 Extradition Act were a two way street then one side would be a superhighway and the other side would be a dirt road, with potholes. Compounding this nonsense is that the treaty was intended to be applied to terrorists, and not utilized retroactively against mentally-challenged eccentrics.

From McKinnon’s arrest in 2002 to date, his case has garnered an extraordinary amount of ink in the UK. It started with hysterical claims by US federal prosecutors; traversed the fact and fiction of the file; included McKinnon’s diagnosis as an Asperger sufferer; circumnavigated the extent of the British judicial system; personified McKinnon as the victim of the Lapdog Treaty; saw famous musicians record a song in his support, and celebrities flock to his cause; and generally, piss off the British press and every sensible person in the United Kingdom. All of this was in no small measure due to the efforts of Janis Sharp, Gary McKinnon’s mother. She is best described as a cross between the mother that everyone would love to have and the Archangel Michael. For the atheists out there, this equation represents an ocean of love mixed with a tidal wave of whup-ass.

Ms. Sharp has taken on a singular role in the defense of her son because the British Prime Minister, his cabinet, and the government as a whole would rather genuflect to Washington than protect one of its most vulnerable citizens. Despite the testimony of one of Britain’s leading psychiatrists and autism experts that Gary McKinnon might commit suicide if extradited; regardless that Baroness Scotland – the UK’s attorney general – does not hold the Extradition Act in high esteem; spiteful that a member of Parliament resigned in protest over the travesty; ignoring the direct opposition of the government’s top anti-terror advisor; etc., etc., etc. In the face of all of this and more, the government is shambling about in a willful state of dislocation. They have clearly lost the plot.

Although most people accept that politicians steal candy from the same children they kiss for the cameras, the public draws the line at inhumanity. No government is allowed to play Russian roulette with a person’s life. Because what is fundamental to this case, once you strain away Labour’s craven mendacity, is that Gary McKinnon’s life is at risk. He suffers from an anxiety-prone version of Asperger that is exacerbated by stress. And that is what the British public understands even if the government refuses to confront the truth. Does the Prime Minister actually want to hold a press conference several months from now and say, “I regret to inform you that Gary McKinnon took his own life in an American prison because we failed to act”?

The British public stopped asking for justice for Gary McKinnon some time ago. Now they’re demanding it.

Jeg har ikke rigtig noget at tilføje – jeg savner ord.

Link: Gary McKinnon: Wanted, Dead or Alive

Indonesien: Tolerant og mangfoldig islam

I verdens største islamiske land går transvestitter på koranskole og de skriftkloge hævder, at homoseksualitet er OK, fordi det er skabt af Gud, skriver NRK Utenriks:

Transvestitter i IndonesienI Indonesia, verdens største muslimske nasjon, har for eksempel islamske lærde offentlig anerkjent homoseksualitet. Dette fordi ”det er naturlig og skapt av Gud”, argumenterer de.

Naturlig nok motsetter de konservative kreftene i landet seg denne læren. Men stort sett har de med en annen legning frihet til å være seg selv i Indonesia. Og uten å risikere fordømmelse fra allmennheten – eller dødsstraff. […]

– Vi er muslimer, men vi ser på homofile som likverdige mennesker som fortjener respekt, fortalte de [indonesiske journalister].

– I Indonesia kaller vi det ”regnbue-islam” – islam for alle.

Begrepet blir brukt for å symbolisere mangfoldet i islam som praktiseres i landet, fortalte de indonesiske deltakerne. Det baserer seg på prinsippet ”unity in diversity”, altså samhold i mangfold. Indoneserne anerkjenner både det kulturelle, religiøse og seksuelle mangfoldet.

Erfaringene fra Indonesia og Pakistan vitner om at ideen om at ”vi vestlige” og ”de muslimene” lever i to forskjellige verdener, er misforstått. Ja, til og med kanskje konstruert. Av mediene.

For historier om transvestitter på koranskole og muslimske imamer som ikke har noe imot homser, når oss sjelden. Stort sett er det konemishandlere, jihad-inspirerte opprørere og homo-hatende, skjeggete menn som går igjen i norske [og danske, red.] medier når den muslimske delen av vår verden skal forklares.

Der er med andre ord nogen, der måske kunne have brug for at få nuanceret billedet lidt. Det har man så chancen for her.

Link: Tolerant og mangfoldig islam

Foto af Flickr-brugeren devilart – Creative Commons-licens (Attribution-Noncommercial-Share Alike)

Birthe Rønn Hornbech lyver om asyl-muligheder

Vi hører igen og igen i medierne, at man er nødt til at udvise de afviste irakiske asylsøgere, eftersom de nu har fået “prøvet deres sag” ved det “domstolslignende organ” flygtningenævnet. I en retsstat kan man ikke gøre andet end at overholde loven, hedder det, og derfor må de ud, så nødig vi end vil.

Men denne udlægning siger flere medlemmer af Flygtningenævnet nu fra over for, skriver Information.

Ministeren kan og bør nemlig selv give humanitær opholdstilladelse i tilfælde, hvor betingelserne for asyl ikke er opfyldt, men det alligevel er uforsvarligt at sende folk hjem. Men det har hun ikke gjort, og det fralægger hun sig ansvaret for ved at give Flygtningenævnet skylden. Men det er helt forkert, læser vi:

»Det er voldsomt irriterende at høre ministerens udtalelser i diskussionen om irakerne. Det er under lavmålet, når hun giver folk det indtryk, at hun ikke selv har noget ansvar, men at det er os i Flygtningenævnet, der alene afgør, om irakerne kan få opholdstilladelse,« lyder det fra et medlem af nævnet.

Vedkommende, der ønsker at være anonym, understreger, at Flygtningenævnet kun har kompetence til at give opholdstilladelse til personer, der er i risiko for forfølgelse eller overgreb. Hvis andre årsager taler for det, er det ministerens ansvar at tildele humanitær opholdstilladelse.

»Vi har måttet afvise mange irakere, som vi i nævnet ikke har kunnet give asyl. Blandt dem er der flere, der nok burde få humanitær opholdstilladelse af ministeren. Men jeg kan godt have den mistanke, at ministeren i mange tilfælde undlader at give dem opholdstilladelse og så lader som om, det er vores ansvar, at de bliver udvist,« siger et andet medlem af Flygtningenævnet, der også ønsker at være anonym. […]

»Men man kunne da godt være bange for, at hun har besluttet, at nu skal de irakere, der har fået afslag fra Flygtningenævnet, bare ud af landet,« siger et medlem, mens et andet påpeger, at der i mange afslag fra nævnet »er masser af skjulte hentydninger til, at ministeren bør give opholdstilladelse.«

Så hvis nogen er i tvivl om, hvem der har ansvaret for de udvisninger, der er lagt op til med rydningen af Brorsons Kirke. Det er alene regeringen, herunder Birthe Rønn Hornbech, som hele tiden har kunnet udstede humanitære opholdstilladelser, hvilket i mange af sagerne er fuldstændig oplagt.

Og hvorfor? Svaret er, at disse mennesker skal ofres – i værste fald: Disse mennesker skal dø – som led i regeringens totale knæfald over for Dansk Folkeparti. Måtte rette vedkommende en dag blive pådømt det fulde ansvar for det svigt, vi ser i disse dage.

Link: Hun løber fra sit ansvar