Tag: asyl

Video: Rydning af Brorsons Kirke – sit-down-protester og knippelsuppe

Fra Modkraft, der skriver:

Natten til den 13. august gik politiet ind i Brorsons Kirke, der har været opholdssted for ca. 60 irakiske asylansøgere. Det førte til 17 anholdte irakere og massive protestaktioner. Politiet brugte peberspray, stave og hunde.

Læs artikel på Modkraft.dk: »Rydning af Brorsons Kirke endte i vold«

Brorsons kirke stormet, asylet brudt

“Fem anholdt efter kirke-optøjer”, skriver Politiken.

Her er fem, jeg gerne så anholdt for hele miseren omkring irakerne i Brorsons Kirke: Lars Løkke Rasmussen, Bian Mikkelsen, Birthe Rønn Hornbech, Pia Kjærsgaard og Søren Espersen.

Anklaget for den forbryderiske behandling, vi byder de irakiske flygtninge her i landet, og for forræderi mod det Danmark, vi kendte.

I dag ér virkelig en sørgelig dag for Danmark. Vores dag for dag sørgeligt mere menneskefjendske og fascistoide Danmark.

Læs også Engelbreths gennemgang af sagen.

Ekstra Hadet og og Torsten Ruus er fulde af løgn

I går lavede Ekstra Bladet en “sviner”, hvor de hængte en bestemt irakisk asylsøger ud på forsiden med navns nævnelse og en påstand om, at han skulle være fuld af løgn og slet ikke i fare, hvis han skulle vende hjem til Irak.

I dag siger én af journalist Torsten Ruus’ vigtigste kilder til Information, at asylsøgeren formentlig har ret, og at det er Ekstra bladet, der er fulde af løgn:

»De fleste asylsøgere er løgnere,« citeres den tidligere general og nuværende politiker for det kurdiske parti Gorran Mam Rostam for at sige i gårsdagens udgave af Ekstra Bladet.

Selv siger generalen over telefon til Informations tolk, at det er Ekstra Bladet, der er nogle løgnere. De har misbrugt ham til deres historie om, hvorfor den afviste irakiske asylansøger Hazhar Mohammed fra Kirkuk i Irak ikke er i fare, hvis han bliver hjemsendt.

Ifølge Ekstra Bladet skulle den tidligere general have sagt, at »ingen af dem (de irakiske asylansøgere, red.) er i fare i de kurdisk kontrollerede områder i Irak – og det vil også sige i Kirkuk.«

Men det er ikke rigtigt, fastslår en forarget Mam Rostam:

»Jeg har ikke en position i mit parti eller i regeringen, der gør, at jeg ved noget om, hvad der sker med folk, når de kommer tilbage. Og jeg ved slet ikke noget om hans (Hazhar Mohammeds, red.) sag. Jeg ved ikke, om det er farligt for ham eller ej at komme tilbage. I må spørge ham selv. Det ved han bedre.« […]
Ekstra Bladet har udover artiklerne i avisen produceret en video. Den ligger på avisens hjemmeside. Her er også et citat fra Mam Rostam, der sidder bekvemt i en sofa og gestikulerer, mens han ifølge Ekstra Bladets undertekster siger:

»Alle borgere er sikre uanset deres etniske tilhørsforhold, såvel som religiøse tilhørsforhold. Alle er sikre i dette land!«

Det er imidlertid ikke rigtigt. Information har fået oversat citatet, og det lyder:

»Vi garanterer alles liv, når vi i Gorran får magten. Lovgivningen bliver gældende, og ingen vil blive undertrykt. Det bliver et retfærdigt samfund.«

Lad os se – helt bevidst fejlcitere en kilde og forfalske underteksterne på en video, alt sammen for at lyve om, hvorvidt en bestemt, navngiven person – som man samtidig hænger ud på forsiden, dvs. frit fremme i samtlige landets aviskiosker – er i livsfare, hvis han bliver hjemsendt. Hvordan forholder det sig mon til almindelig journalistisk etik?

Lad mig spørge med vhs: Hvis den pågældende iraker nu (forhåbentlig ikke) bliver afvist og udvist på grund af Ekstra Bladets historie – og hvis han (forhåbentlig ikke) bliver myrdet ved hjemkomsten, nu hvor Torsten Ruus har været så venlig at rejse rundt i hans hjemegn og gøre folk opmærksom på ham; og når nu Ekstra Bladets historie dokumentérbart er løgn og opspind, gør det så Torsten Ruus og Ekstra Bladets chefredaktør Bent Falbert til mordere?

Jeg ville mene ja – moralsk, om ikke juridisk. Det er mig fast ubegribeligt, hvad nogle mennesker vil lade sig misbruge til. Denne løgnehistorie er et usædvanligt ubehageligt eksempel.

Så kom de efter irakerne

Som vi læser på kirkeasyl.dk:

Talspersonen for irakerne i kirken, Ammar, blev i dag anholdt i sin lejlighed sammen med sin bror Wissam. Anholdelserne kom nogle timer efter at de to brødres far blev anholdt i forbindelse med sin meldepligt i Sandholmlejren. Yderligere to irakere meldes også anholdt, hvad der bringer det totale antal op på fem.

Ammar havde ellers netop i dag fået brev om at han var optaget på sit drømmestudie. Hans familie tilhører det forfulgte kurdiske mindretal i Bagdad, hvad der også har fået familiens advokat til at anmode Flygtningenævnet om at genoptage familiens sager. Derfor kommer anholdelserne også på et meget problematisk tidspunkt.

»Politiet har ikke undersøgt, om der er individuelle hensyn at tage for de enkelte. Politiet ved jo godt, at man forsøger at genoptage nogle af disse sager. Derfor burde de lige tjekke, om der er noget i gang, inden de frihedsberøver folk, så man ikke udsætter familier for den traumatiske oplevelse, det er at blive fængslet«, siger advokat Helge Nørrung til Ritzau.

Familien har boet i Danmark i syv år.

Læs mere på Politiken.dk

Vil du vente, til de kommer efter dig? Det er vist snart på tide at sige fra over for den måde, de irakiske flygtninge behandles af det land og den regering, der har været med til at forhandle deres land til et blodigt helvede.

Skal jeg skilles fra mine børn?

Rundsendt af irakerne i Brorsons Kirke – læs, send videre og støt!

Mahabat, iraker i Brorsons Kirke

Mahabat i Brorsons Kirke med sønnerne Diam på fire år og Darian, der er otte måneder. Mahabats mand og to børn har fået midlertidig opholdstilladelse – hun har fået afslag og frygter tvangshjemsendelse til Irak

”Min mand og mine to børn har fået midlertidig opholdstilladelse i Danmark. Jeg har søgt og søgt i flere år, men er blevet afvist og har fået besked om, at jeg skal tilbage til Irak. Min mand og jeg kan næsten ikke klare mere, vi ved ikke, hvad der skal ske med os.”

Mahabat Rushdi Merza er 28 år. For ca. 10 år siden kom hun, hendes mor og fire søskende til Danmark og søgte om asyl. De har alle fået afslag, men er blevet her, fordi de frygter for deres liv i Irak. Nu opholder de sig i Brorsons Kirke i København sammen med andre afviste irakiske asylansøgere, som er bange for at blive tvangshjemsendt til Irak.

Mahabat bor ellers sammen med sin irakiske mand og to sønner på fire år og otte måneder i en lejlighed på Amager. Hver dag venter hun på brev med godt nyt. Men det er altid dårligt nyt, siger Mahabat, hvis advokat fortsat klager og søger at få en ny afgørelse om opholdstilladelse og ægtefælle-sammenføring, fortæller Mahabat.

Psykisk nedbrudt
Selv om familiens sundhedsplejerske er så bekymret for familiens ve og vel, at hun flere gange har skrevet til Integrationsministeriet, har det ikke ændret situationen.

Den 23. marts 2009 skriver sundhedsplejersken til Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration: ”Mahabat er siden mit sidste brev til jer blevet tiltagende psykisk nedbrudt. Hun er grædende, opgivende og ønsker dagligt at gøre en ende på sit liv. Hendes mand synes at have givet op og kan ikke se anden vej ud af problemerne end skilsmisse, hvilket hun bestemt ikke ønsker. Jeg er meget bekymret for Mahabat og familiens fremtid.” Også lederen i den ældste drengs børnehave har over for ministeriet givet udtryk for bekymring for familien.

Trusler
Da Mahabat som 18-årig kom til Danmark med sin mor og søskende, var hendes far kort forinden blevet skudt i sin fødevarebutik i Irak. Han havde problemer både med Sadam Hussein og de andre partier i Irak. Familien er kurdere og fra provinsen Sulimaniya. Efter faderens død fik familien dødstrusler. De flygtede til Danmark, hvor de havde slægtninge, som stadig bor her og har dansk statsborgerskab. Alle i familien er overbevist om, at de dræbes, hvis de kommer tilbage.

Mahabat plages af endnu en trussel. ”Jeg blev kæreste med min mand for syv år siden, og efter ca. to år blev jeg gravid. Vi spurgte myndighederne, om vi måtte blive gift. Det måtte vi ikke – først når jeg blev 25. Derfor var vores søn Diam et år, da vi blev gift 1. september 2006. Selv om vi var blevet gift, måtte vi ikke flytte sammen. Min søn og jeg boede på asylcenter sammen med min mor og søskende. Først et år efter, at vi var blevet gift, fik jeg pr. brev besked om, at jeg måtte bo hos min mand. Min fars familie i Irak – onkler og fætre – som vi ellers ikke har kontakt med, truer med at slå mig og min ældste søn ihjel, hvis vi kommer til Irak, fordi jeg har vanæret familien og født et uægte barn”, fortæller Mahabat.

Hendes mand, Delshat, er fra provinsen Kirkuk og har været her i 10 år. Flere gange har han fået sin midlertidige opholdstilladelse forlænget. Begge børn har ligesom faderen midlertidig opholdstilladelse.

”Min mand arbejder fra tidlig morgen til sen aften. Han har en halvpart i en pizzaforretning. Jeg får slet ingen penge, så han skal tjene det hele. Jeg har fået en frisøruddannelse i Danmark men har ikke brugt den, fordi jeg ikke har måtte arbejde. Fik jeg lov til at arbejde, kunne han få tid til at gå på danskkursus – og måske bestå danskprøven. Og så kunne han måske få permanent opholdstilladelse”, siger Mahabat, der selv taler godt dansk og har fået flere diplomer fra sprogskolen. Hun tror, at hvis hendes mand havde permanent opholdstilladelse, ville det øge muligheden for ægtefælle-sammenføring.

Tekst: Elsa Janssen
Foto: Thierry Wieleman

*Mahabat bor i Brorsons Kirken sammen med op mod 80 andre afviste irakiske flygtninge. På http://kirkeasyl.dk/ kan du støtte deres sag!

Du kan også støtte direkte med 30 kr på SMS ved:
SMS ASYL til 1231
Det koster 30 kr. + alm trafiktakst (læs mere på http://kirkeasyl.dk/materialer/sms-bidrag/ )

Retssikkerhed på dansk

Når en asylsøger kommer til Danmark, bliver hans sag omhyggeligt vurderet af de kyndige jurister i Flygtningenævnet, som afsiger deres dom i overensstemmelse med sagens fakta.

Eller det skulle man da tro. Men sagen er, at politiets og forsvarets efterretningstjenester (PET og FE) i enhver sag har ret til at diktere Nævnet, at det skal give afslag, og at det skal fabrikere en falsk begrundelse for afslaget. Det skriver Dagbladet Arbejderen:

Hvis Politiets Efterretningstjeneste (PET) eller Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) vurderer, at en en flygtning, der søger asyl eller opholdstilladelse i Danmark, kan være til fare for landets sikkerhed, kan de diktere Flygtningenævnet at give afslag på ansøgningen.

Samtidig kan tjenesterne forlange, at Flygtningenævnet giver ansøgeren en falsk begrundelse for afslaget.

– Det er det ultimative bevis på, at Flygtningenævnet intet har med en uafhængig domstol at gøre, siger Bjørn Elmquist, advokat og formand for Retspolitisk Forening.

Han har alene det seneste år ført flere sager i nævnet, hvor han er overbevist om, at afslaget kommer på ordre fra efterretningstjenesterne.

– Når man har været igennem hele den lange sagsproces og afslaget så falder helt uden begrundelse, får man af og til en klar fornemmelse af, at det var dikteret på forhånd. Det sker for eksempel i sager, hvor klienten har haft kontakt med oprørsbevægelser, som det kurdiske PKK, fortæller Bjørn Elmquist til Arbejderen.

Flygtningenævnet behandler klagesager fra de asylansøgere, der er blevet afvist i Udlændingeservice, som er en administrativ instans under Integrationsministeriet. Flygtningene har altså ikke ret til at få deres sager afgjort i en almindelig dansk domstol. (…)

Nævnet bliver betegnet som et uafhængigt, domstolslignende organ, men det er de seneste uger blevet voldsomt kritiseret, efter Arbejderen skrev, hvordan det ene af nævnets kun tre medlemmer er en embedsmand eller kvinde fra Integrationsministeriet. Det samme ministerium, som i første omgang har givet afslagene.

Bjørn Elmquist var i 1982 som medlem af Folketinget for Venstre med til at vedtage den lov, som oprettede Flygtningenævnet. Han var dengang tilhænger af, at det blev kaldt domstolslignende.

– Men siden er der løbet så meget vand i åen, at jeg ikke mener, betegnelsen kan bruges. Man kan ikke indkalde vidner, som man kan i en almindelig domstol, og sagerne føres konsekvent for lukkede døre, uanset om flygtningen ønsker det eller ej, påpeger han.

Og så tager det “domstolslignende” organ altså imod diktat fra anklagemyndigheden. Og hvis mistanken bag PETs diktat er ubegrundet, risikerer (endnu) en asylsøger altså at ryge lukt tilbage til henrettelse eller politisk forfølgelse, for eksempel i Iran – alt imens de danske myndigheder kan vaske hænder i Flygtningenævnets fabrikerede begrundelse. Der sker sandelig store ting i retsstaten Danmark.

Link: Pet kan diktere asyldomme

Udviste irakere – hvad sender vi dem hjem til?

Fra dagens kronik i Politiken:

I 2004 tog en afvist irakisk mor tilbage med sin dreng på ca. syv år. Han blev kidnappet og myrdet, da moderen ikke kunne betale løsesummen.

To tilfælde af kidnapning er dokumenteret i UNHCR og Dansk Flygtningehjælps undersøgelse af årsager til, at tidligere frivilligt hjemsendte er kommet retur fra Irak. For mange hjemvendte udgjorde det en særlig sikkerhedsrisiko at komme fra Danmark, da Danmark er upopulært i Irak pga. Danmarks deltagelse i krigen og Muhammedtegningerne; de måtte forsøge at skjule, at de kom fra Danmark.

Desuden risikerer tilbagevendte flygtninge fra vestlige lande kidnapning og pengeafpresning, da mange irakere tror, de har penge. En kidnapning, der blev kendt i Danmark, var den af Abdul Karim, som var flygtet fra tortur under Saddam Hussein. Efter afslag på asyl i Danmark blev han udvist og udrejste i slutningen af 2006. Han blev kidnappet i Irak og mishandlet, men løsladt, efter hans familie havde fået forhandlet løsesummen ned til et beløb, de kunne betale. Flere irakere har ikke hus eller familie, de kan bo hos, og ingen steder, de kan skjule sig, når det er nødvendigt i Irak.

Lad os hertil lægge, at vi selvfølgelig sender dem “hjem” uden penge på lommen.

Når jeg skriver “vi”, er det med velberåd hu. Alle, der ikke aktivt bekæmper denne udvisning, må betragtes som medskyldige i, hvad der måske kommer til at ske de mennesker af ondt som følge af hjemsendelsen.

Link: Irak-aftalen står ikke til troende

Irak har højere humanitære standarder end Danmark

I hvert fald for udvisning af flygtninge til krigsområder mod deres vilje:

I en meddelelse skriver ministeriet, at der i pressen har været rygter om, at Irak vil tage imod irakere, som bliver tvangshjemsendt, og at dette rygte har skabt forvirring blandt irakere i udlandet. Derefter skriver man på ministeriets hjemmeside:

»Udenrigsministeriet ønsker at præcisere følgende: Republikken Irak har underskrevet en række aftaler med venligtsindede lande med det formål at regulere antallet af irakere i udlandet og lette deres tilbagevenden til landet frivilligt og uden tvang«.

I slutningen af meddelelsen, som er skrevet på et lidt uklart engelsk, nævner ministeriet igen ordet frivilligt. Her står der:

»De indgåede aftaler slår fast, at borgernes tilbagevenden til deres land er en grundlæggende menneskeret, og staten vil sørge for en frivillig, værdig, sikker og ordentlig tilbagevenden for de irakere, der lever uden for Irak«.

(Min fremhævelse). Hvis dette står til troende,  betyder det, at irakerne i Brorsons Kirke med samt de andre irakere, der har fået afslag på asyl, alligevel ikke kan udvises.

Danmark burde nu vågne op, face the music og give dem asyl.