Tag: danmark

Crowdfunding af “Den danske naturs genkomst”

Den danske naturs genkomst

Rune Engelbreth Larsen arbejder i øjeblikket på en vigtig bog om den danske naturs genkomst, som han forsøger at skaffe midler til at færdiggøre. I den forbindelse skriver han på Facebook:

42,63 procent er nået af bogprojektets ansøgte beløb, og der er tre dage tilbage til at nå 100 procent – hvis ikke sendes samtlige donationer retur. Gi’ en hånd og få boggaver som tak – læs hvordan her:

http://www.booomerang.dk/projects/den-danske-naturs-genkomst

Jeg har lige været inde og støtte med et passende beløb, og jeg kan kun opfordre dig til at gøre det samme. Vi har en smuk natur i Danmark, og der er alt for få, der passer på den.

Dansk aktivist anholdt i Bahrain

Zainab Alkhawaja

Update, 21/12: Zainab er løsladt!

Update 2 – note to Boing Boing readers: Thank you for your interest in Zainab Alkhawaja and the human rights crisis in Bahrain. This is a Danish-language blog specializing in politics, tech (notably GNU/Linux and free software), culture and civil rights and a special interest in bottom-up movements like Occupy Wall Street and the Arab revolutions. Read this blog for info in English on Danish politics.

OK, overskriften på dette indlæg er måske en tilsnigelse. Der er nok ikke så meget dansk ved Zainab Alkhawaja. Ganske vist er hendes far, Abdulhadi Alkhawaja ud over at være menneskeretsaktivist også dansk statsborger, hvilket også vil sige, at hun er vokset op her i landet. Og faktisk er hun selv dansk statsborger og har alle de rettigheder, der følger med dén status. Men egentlig er hun jo fra Bahrain, og der er mange ting ved hende, der er helt og aldeles udanske.

For eksempel er hun kompromisløs, ukuelig og åbenbart totalt frygtløs. Selv efter, at hendes far blev fængslet, torteret, dømt til fængsel på livstid og tilsyneladende udsat for seksuelle overgreb i kølvandet på myndighedernes modreaktion på oprøret i Bahran; netop, mens de læger og sygeplejersker, som under demonstrationerne i februar og marts behandlede dødeligt sårede demonstranter, dømmes ved latterlige skueprocesser, deltog Zainab Alkhawja fortsat i demonstrationer mod de groteske menneskeretskrænkelser i det lille land, hvis “konge” stadig er dekoreret med én af Danmarks fornemste ordener.

Billedet (som er taget af Mazen Mahdi) viser den 28-årige Zainab, kort før hun blev arresteret. Den 15., da det skete, var det en stor historie i de internationale medier, og New York Times-journalisten Nick Kristof skrev på Twitter:

I suggest that Bahrain officials avoid torturing and imprisoning @AngryArabiya. Some day she could be their president.

I går var nyheden så nået frem til svensk presse, hvor man bl.a. kunne læse, at “danska medborgaren Zainab al-Khawaja, mer känd under smeknamnet “Angry Arabiya”, greps i Bahrain på torsdagen under en stillsam protest”. Som nogle af de sidste medier i verden tog de danske aviser så tråden op, og Politiken bragte en artikel om Zainabs anholdelse, der mest af alt handlede om hendes far.

Hvor er oprøret, vreden over at folk med tilknytning til Danmark behandles på den måde? Så langt væk Bahrain end ligger, har Zainab og hendes familie givetvis mere tilknytning til Danmark, end Wilson Kipketer og Viggo Mortensen nogensinde har haft. Hvor er Villy Søvndal og truslerne om diplomatiske repressalier? Hvor er interessen, når en person med så stor tilknytning til Danmark er helt i front og risikerer alt i kampen for menneskerettigheder og demokrati i et af de mest undertrykkende diktaturer i den arabiske verden? Er det, fordi hun er frygtløs og kompromisløs og vi ikke er det? Fordi hun risikerer alt for at gøre en forskel, hvilket vi aldrig selv ville?

Vi ser på vore hænder, skammer os og er helst fri for at høre mere. Jeg er klar over, at det selvfølgelig er noget sludder at tale om “danskerne” som et sådant abstrakt “vi”, men jeg har svært ved at se andre motiver for mediernes behandling af denne historie. Zainab Alkhawaja og kampen for et frit og demokratisk Bahrain fortjener vores støtte.

Du kan se anholdelsen af Zainab Alkhawaja her:

New York Times advarer mod Dansk Folkeparti

Eller rettere sagt, det gør de ikke – men de advarer i en leder den svenske statsminister i at lave nogen form for aftaler med de rabiate fremmedkritikere i Sverigedemokraterna. Kort fortalt advarer avisen Sverige mod at blive som Danmark:

Prime Minister Fredrik Reinfeldt plans to stay on as head of a minority center-right government. For now, all of the mainstream parties say they will make no deals with the Sweden Democrats. They should stand firm.

Most Swedes abhor racism. But they have legitimate complaints about inadequate government policies for integrating poorly prepared new arrivals. At a time of high unemployment and growing pressure on the traditionally generous welfare state, highly visible immigrant communities — like the 500,000 Muslims who now make up roughly 5 percent of the overall population — make especially tempting scapegoats.

Keeping immigrants out is no answer. Nor is forced assimilation to an imaginary pure national culture. Immigrant dynamism is essential to keeping all of Europe competitive. Sweden’s mainstream politicians are still battling over old questions of welfare versus markets, while largely ignoring newer ones like globalization, immigration and social integration. They can’t afford to ignore them any longer.

Indtil videre lader de almindelige svenske politikere til at stå fast og opretholde et cordon sanitaire mod Sverigedemokraterna af samme type, som i Belgien holder fascisterne i Vlaams Belang uden for indflydelse. Gid vi her i Danmark havde politikere med den samme form for rygrad overfor intolerancen i Dansk Folkepartis højreekstreme form.

Link: Even Sweden.

En englænders oplevelse af Danmark

De sidste år har vi gang på gang hørt om, hvor store problemer “udlændingene” skaber i vort samfund. Den slags vrøvl har vi især hørt fra Dansk Folkepari, men desværre også fra samtlige politiske partier på nær Enhedslisten  og de radikale. SFs og Villy Søvndals knæfald for tidens racisme er blandt de mest pinlige optrin i dansk politik i mange år.

Men det siger sig selv, at denne mistænkeliggørelse også virker tilbage på de berørte “udlændinge”. Når mange mennesker med gode uddannelser og solide jobs så brokker sig og siger, at de faktisk ikke synes, de skaber problemer, skynder man sig ofte at sige, at sådan nogle hårdtarbejdende udlændinge vil man gerne have til landet, det er “de andre” …

Den britiske blogger skatesection, der i snart to år har undervist på en folkeskole i en mindre by i Jylland fortæller i et  indlæg om, hvordan hun havde håbet på til sin tid at kunne sige, at Danmark er et dejligt land med en fri kultur, som hun dog ender med at forlade, fordi hun dybest set savner at være i et engelsktalende land.

Efter to år er hun desværre bare ved at få nok, og her er, hvad hun vil være nødt til at sige, når hun om ikke så længe har forladt landet:

I went to see how other schools work and I wanted to learn another language… I was not sure if I wanted to settle there but in the end, I decided that the political environment was threatening. Every time I turned on the news, it would be about how immigrants were fucking up the country. Eating sandwiches, knitting, riding a bike… these activities would rarely escape comment about me “doing it properly”. I worked my ass off to learn the language but they are so unused to foreign accents that they cannot understand me and occasionally people would be mean to me. They had a lovely culture, so free and gentle but it has been hijacked by the far right and the influence of these people has forced all the parties (and people), right wards. What was once cozy and quaint is now warped. Most of the people are generous and fun but a significant minority are mean spirited and cruel. The parties are great but I was rarely invited to them, I had to make friends with other immigrants almost exclusively after two years (I had no partner to give me an “in”) I loved the pace of life but the flip side was that a lot of the services I relied on would be done “half-assed” (or non-assed at all)… In the end, I was terrified of having children with a Dane and then getting stuck there… especially since the right wing are completely unchecked and things look like they might get fascist really quick. I missed being in a country where I would be sure that if someone was being mean to me it was because I had done something wrong or they were having a bad day and not because I speak with an accent.

Danmark er altså ikke et varmt, åbent, venligt og indbydende land for fremmede – uanset, hvor de kommer fra. Måske det var på tide, om vi tog os sammen og gjorde noget ved det.

Link: What I would have wanted

Bloganbefaling: Don’t come to Denmark!

Hvordan ser udlændinge på Danmark? Vel, hvis du tager til USA eller Storbritannien, vil du opdage, at de fleste aldrig har hørt om det. Svaret er i almindelighed: “Slet ikke”.

Så er der Oprah Winfrey, der mener, at danskerne er “verdens lykkeligste folk”, og smægter over, hvordan folk får SU og kan lade barnevogne stå på gaden uden at barnet bliver kidnappet.

Men hvad så med folk, der bor her? De er vel fuldt ud lige så taknemmelige over at have fået lov til at bo på denne paradisiske plet på Guds grønne jord, som vi værtsfolk mener, de burde være?

Vel, ikke helt præcist. På adressen somethingmanky.blogspot.com finder vi en blog skrevet af en expat, der er nødt til at dele sine observationer med omverdenen. Bloggens navn er: Warning: Don’t come to Denmark!

Om bloggens formål hedder det:

A few years ago I started collecting immigrant-related newspaper stories from Danish newspaper websites, a kind of digital scrapbook if you will. A great deal gets said about us [foreigners] in Denmark, in forums public and private. We’re extremely popular fodder for the media, and some of the stuff that gets said about us is pretty outrageous. After showing my collection of articles to a friend, it was suggested I put them all online, because, well, people deserve to know what’s going on here.

One of the problems about Denmark is that no one really knows anything about it. It’s kind of small, and you could easily drive through it without noticing. People don’t get to hear much about it, because, well, nothing much comes out of it. Except for ham. That means that just about anything that’s known about it originates from Danes themselves, who, being a generally nationalistic bunch, are a bit biased in their accounts. Most people seem to believe Denmark is a slice of heaven on earth, populated by fabulously happy and tolerant people. And for the most part it is. If you’re a Dane.

Most foreigners who have lived in Denmark will tell you about the darker side of Danish society though, one which Denmark has recently become increasingly infamous for. For Denmark has something of a problem with xenophobia. It’s actually a tightly integrated part of the society, and you’ll find that in most cases, Danes have so endeared themselves to xenophobia that they hate calling it that.

Og her er lidt fra dagens kommentar til regeringens nye tåbelige/uhyggelige forslag om at kunne udvise fastboende udlændinge for helt trivielle forseelser, såsom for eksempel at have deltaget i en demonstration, regeringen ikke bryder sig om:

Every time the Liberals, Conservatives and DF huddle in a room together, you know they’re going to emerge with something like this. It’s like a plot turn in a cheap soap opera. What’s going to happen this week? Brain-damage? Coma? An evil pregnant zombie twin back from the dead?

Every day Denmark slips closer towards a Soviet-era police state with vague and aggressive laws which self-stifle any complainants. Don’t bother protesting if you think it’s unfair – you need government permission for that, and they file it under “T” for trash. And don’t you even dare think of sidestepping the permission, because the Danish police now consider even passive civil disobedience as a violent crime.

[…] So as long as you don’t have citizenship, you are a guest. And they make it really tough to get citizenship. So as long as you’re in Denmark, just shut up and do your job, and be thankful that you are allowed in the greatest country on god’s earth. With lots of hard work, a spotless record and a bit of luck, you might be deemed fit enough to stay for good.

This stupid “guest” routine has to end. When I have guests over, I don’t make them cook dinner and wash the dishes afterwards. A guest who was born in your house is just another term for your kids. So learn to be better parents already. And as for the guests who happen to pull a salary and pay tax, kindly refer to us as the staff, thank you. That’s right bitches – we have the same right to organize and protest as Danes do. Get used to it, because that was part of the deal when you shipped us in to work. We refer you to the fine print on the EU membership form you signed.

Så hvis du gerne vil læse lidt om, hvordan Danmark faktisk opleves med fremmede øjne af folk, der i modsætning til en vis Ms. Winfrey bliver længe nok til at se om bag glansbilledfacaden, er somethingmanky.blogspot.com slet ikke det værste sted at starte.

Link: Warning: Don’t come to Denmark!

Regeringen har ødelagt dansk turistindustri

Kristian Beedholm skriver:

Jyllandsposten har igen en historie om Danmarks faldende turisme. Og nu skal vi sørme da også genbrandes som hyggelige, familievenlige, smilende osv. Det hjælper blot ikke en skid, og det er altså IKKE tilfældigt, at Danmark er en undtagelse fra reglen om, at turismen bare stiger i de fleste lande.

For det, der har været magneten for mange, f.eks. de så eftertragtede pengestærke  amerikanske turister, har været en fornemmelse af, at danskerne netop var frisindede, venlige og ikke mindst anarkistiske nok til f.eks. at give plads til f.eks. Christiania. Yngre udlændinge på besøg i København fræser ikke ud og ser på havfruer. De går måske i Tivoli, hvis de har tid til det, men først skal de prøve at købe en rygeklump i fristaden. Hov, den stod da vist ikke på listen over attraktioner, der skal opretholde en positiv betalingsbalance, hva’? Kan den jo så heller ikke, nu.

Den siddende regering(s parlamentariske grundlag) har helt bevidst gjort alt, hvad der stod i deres ikke ubetydelige magt for at give landet et ry som et sted, man fandeme ikke har lyst til at opholde sig i, hvis man ikke lige var flæskestegsfrådsende dansk bedsteborger.

Og ja, hvor sandt er det ikke. Hvad var Danmarks særpræg, dets unique selling point, i 70erne, 80erne og frem? Frisindet, det at man kunne trække vejret og slappe af, den store alternative kulturscene drevet af myriader af frivillige, som eksemplificeret ved Ungdomshuset og Christiania. Hvor mange begejstrede unge amerikanere, japanere og 117 andre nationaliteter er ikke med tiden trukket ud til Christiania for der at opleve noget, de trods alt næppe kunne have hjemme i deres eget, mere ensartede og tætpakkede, hjemland?

Lidt i stil med Tyskland eller Belgien, frihed og frisk luft, men trods alt mere ro på end i Berlin eller Amsterdam. En kombination, der faktisk kunne trække folk til. Og nu? Regeringen har “normaliseret” Christiania, smadret Ungdomshuset og jagtet de arbejdsløse med en pigkæp, og har skabt et samfund, der fremstår langt mere strømlinet og glat over det hele: Et småfascistisk, fremmedfjendsk helvede,  en stor nordeuropæisk forstad med lidt bøhland til og intet tilbage.

Vi har mistet det, der var at være stolt af, netop som Natasja sang.

Åbenlys racisme bag dansk visumpraksis

Steen Pedersen, der har boet i Østafrika i mange år, beskriver i en kronik i Politiken nogle oplevelser med de danske visumregler for afrikanere:

En af mine nære danske venner var for et par år siden på ferie i Kenya og Tanzania, hvor han havde en rigtig god tur og blev godt modtaget.

Han fik ved ankomsten, som en hvilken som helst anden dansk statsborger, der kommer til Nairobis lufthavn i Kenya eller Kilimanjarolufthavnen i Tanzania, et turistvisum for fire uger udstedt på stedet på nogle få minutter.

Under sin rejse lærte han nogle mennesker at kende, som han besøgte. Han havde derfor i år sammen med sin kone inviteret en kenyansk bekendt fra ferieturen på besøg i Danmark tre uger i efterårsferien.

Hun søgte om et tre ugers turistvisum til Danmark. Ved aflevering af visumansøgningen til den danske repræsentation fik hun at vide, at behandlingstiden ville være syv – ni uger. Derfor søgte hun om visum i god tid, nemlig 1. juli, med ansøgning om at lande i Danmark 4. oktober. Det viste sig at vare noget længere, da hun først fik svar på visumansøgningen 7. oktober.

Visumansøgningen blev afslået via de danske myndigheder, fordi hun som kenyansk statsborger ikke var berettiget til et turistvisum til Danmark med begrundelsen, at »du har oplyst, at du ønsker at besøge din herboende ven. Du er således ikke omfattet af den persongruppe af statsborgere i Kenya, der efter praksis som udgangspunkt meddeles visum til Danmark«…

Så kan vi som almindelige borgere i Danmark spørge os selv: Hvad nu, hvis landene ude i verden begynder at indføre de samme visumregler, som Danmark gør over for disse landes borgere, hvordan bliver det så som rejseglad dansker at være turist i Afrika, Østen og Sydamerika, hvor mange af os gerne tager hen?

Én ting står i hvert fald fast: Så længe vi ikke protesterer, men finder os i den racisme, der praktiseres i vores navn,  har vi ikke fortjent andet, end at landene i Afrika, Asien og Sydamerika indfører samme slags regler for danske statsborgere.

Og det er også på vej, som Steen Pedersen bemærker andetsteds i sin kronik, hvor han fortæller om reaktionen, da han rykker for en forlængelse af sit visum til Kenya:

Jeg blev sendt ind til en anden myndig og kompetent dame højere oppe i systemet og blev spurgt, hvorfor jeg brokkede mig. Jeg svarede forsigtigt, at det jo normalt kun tog en halv dag, og jeg var kun i Nairobi for at få visum og havde udgifter til ophold etc. Hun, en dame på min egen alder, så hvast på mig og sagde: »Hvor er det du kommer fra? Danmark ikke?« Det kunne jeg jo ikke benægte, hvorefter hun sagde: »Selv om du giftede dig med mig, ville jeg jo ikke engang få lov at komme med dig til Danmark i et år, så hvad er det du beklager dig over?«

Danmark er under en udlændingelov instigeret af Dansk Folkeparti ved at blive kendt ude i verden som et ynkeligt, lille apartheid-land. Velbekomme! Og måtte Luk Lejren-projektet have held i sin bestræbelse på at vippe hele denne institutionelle racisme af pinden.

Link: Når det er danskeren, der er udlænding