Tag: Dansk Folkeparti

Henrik Dam Svinepest

Top-socialdemokraten Henrik Dam Kristensen siger i Politiken om sagen om kvinden Hicaz Belek og hendes tre børn, der  efter at være brudt ud af mange års mareridt, voldtægt og mishandling i et dårlig ægteskab står til udvisning til Tyrkiet, hvor hun ikke har nogen mulighed for at forsørge sig selv og risikerer at blive myrdet:

“Fra et juridisk perspektiv skal hun udvises. Det er selvfølgelig en tragisk historie, men sådan fungerer loven altså. Jeg formoder at Udlændingeservice har gjort deres arbejde. Jeg er selvfølgelig ked af, at hun har oplevet de ting, som hun har …”

Henrik Dam Kristen mener ikke, at der er behov for en lovændring, der skal hjælpe voldsramte kvinder, der venter på opholdstilladelse.

Ifølge ham virker loven som den skal.

Henrik Dam Kristensen, jeg håber, du dør af svinepest. Snart, og under store smerter. Hvordan kan noget menneske dog med sine fulde fem tilsyneladende i behold stille sig bag en praksis, der reelt giver voldsramte kvinder ordre til at blive hos deres voldelige mænd eller rejse hjem til ingenting?

Der er mange, der har en mening om dette spørgsmål, jeg vil nøjes med at slå fast, at jeg ikke har nogen som helst sympati for hykleren Naser Khader, og ellers observere, at Mr. Manky som så ofte før har ordet i sin magt:

I don’t really see the point in maintain a civil tone in this matter. If you think the law works, then you clearly never really cared about the people you claim to care about. You know, those poor oppressed muslim women who desperately needed your help in removing their clothes?

Denmark cares about two things. One, keeping as many of these dirty foreigners out. And second, making damned sure that the ones who do get in have their dirty foreign identities sandpapered off. But let’s stop the farce and pretending already, because it’s laughable when you say one thing while clearly meaning something completely different.

This was a chance for Denmark to put money where mouth is – to stop with the grandstanding and posturing, and help someone who clearly deserves and earned a break. She lived here for ten years for the love of god. The guy who brought her here was the one who abused her. For me this is the most clear-cut case possible – she should stay. Yet once more, all this does is allow the facade to fall for a second so we can see how heartless our hosts really are.

Right now, sitting here with clenched teeth, smashing into my keyboard, I know Denmark deserves all the distrust that gets heaped on it. You’ll never do enough to be one of them, and if you fall, if you have problems, you’re on your own. Oh sure, Denmark likes to brag about the foreign aid and make big shows of Ethiopia this and Haiti that. Sure, have some money, just stay far, far away.

Fuck you Denmark. I don’t see why I should respect a society that is so inhuman that it cannot come to the aid of a human on its own soil who is clearly in plight. Hicaz Belek’s case doesn’t puncture a hole in your precious Chicken Little immigration law. And do note, this is not just a few whackjobs in Dansk Folkeparti making outrageous statements : an entire political system, every major political party in the country, is on-board for this.

And on a personal note, fuck you Henrik Dam Kristensen. From the bottom of my heart, with every bone and every cell in my body, I hope you get beaten and raped for ten years straight. Then, when you finally summon up the courage to leave, please get in touch so I can laugh in your face.

Manky er altså ikke lige så flink som mig, der vil nøjes med at håbe, Dam Kristensen dør af svinepest. Men sådan er der så meget.

Kunne vi snart få den gamle regel om permanent opholdstilladelse til alle efter to års lovligt ophold tilbage? Den var 100% rimelig og er hårdt tiltrængt i dag.

Hamid el Mousti og udlandet

Det her med at sende SMS’er, hvor man skriver sandheden om, hvad Jesper Langballe har sagt – som lige har været i TV2s 19-nyheder og som sikkert snart rammer en online-avis nær dig – er jo så klart, som dagen er lang: Hamid el Mousti har handlet som en hædersmand.

Hvad har du, kære læser, gjort i dag for at åbne udlandets øjne for, hvilket befængt, totalitært og racistisk pesthul, Danmark er ved at forvandle sig til under Dansk Folkepartis jernhæl? Og hvem tør efter de mange latterlige sager om skrub-af-check, lømmelpakke, burkaer og kriminel lavalder efterhånden vove at påstå, at det ikke er Dansk Folkeparti, der regerer landet? Pia Kjærsgaard er efterhånden statsminister af alt andet end navn.

Hvis De vil søge inspiration til reel Oplysning om Danmark til Udlandet kan jeg varmt anbefale Manky’s Blog. Og Holdt og Engelbreths åbne brev til Obama om racismen her i landet:

Jesper Langballe tager bladet fra munden og går amok

Når Pia Kjærgsgaard er nødt til at gå ud og tage eksplicit afstand fra Søren Krarup og Jesper Langballe – noget, hun ellers aldrig før har gjort – er der grund til at tro, at Dansk Folkeparti så småt begynder at føle sig presset.

Det er også en slem én, Langballe dér har begået: Muslimske fædre myrder deres døtre og lader deres brødre voldtage dem. Det er faktisk så slemt, at den eneste rigtigt gode sammenligning er den gamle “blodløgn” om jøder. Kære læser, ville det overraske dem at høre, at Langballe ud over at være en yderligtgående muslimhader også er rabiat antisemit?

Men det er han. Engelbreth trækker tråden på sin Politiken-blog:

Langballes aktuelle påstand om, at muslimske fædre “nøjes med at slå døtrene ihjel” og så “vender det blinde øje til onklernes voldtægt” er med andre ord blot det seneste udfald i en række – det bør med andre ord ikke komme bag på nogen, og da slet ikke Dansk Folkepartis top, der burde have ekskluderet manden for længst.

Karakteren af de værste af hans antimuslimske udfald minder vel til tider i sine generaliseringer om det groteske jødehad, som Tidehverv eksponerede i 1999 med udgivelsen af bogen Mod tyrken og jøden, der indeholder tre yderst kontroversielle skrifter af den protestantiske reformator Martin Luther.

Her udtrykkes den mest uforsonlige dæmonisering af islam og jødedom, sidstnævnte i skriftet Om jøderne og deres løgne (1543), som også nazisterne anvendte i deres antisemitiske propaganda.

Luther beskylder jøderne for at være “giftige, bitre, hævngerrige, lumske, slanger, snigmordere og djævleyngel, som dolker og gør fortræd i hemmelighed, så længe de ikke kan gøre det åbenlyst”. De er simpelthen ondskabens udspring, og “de har forgiftet brønde, begået snigmord, stjålet børn”.

‘Kuren’ mod jøderne parallelliseres med kirurgens indgreb mod koldbrand: “Når der er gået koldbrand i kroppen, går de ubarmhjertigt til værks og skærer, saver og brænder kød, årer, marv og ben bort. Således skal man også gøre her, nedbrænde deres synagoger …”

Dette møgfald af sludder, som ingen præst med respekt for sig selv længere kunne drømme om at tillægge saglig værdi i det 20. og 21. århundrede, og som hidtil kun var udgivet ufuldstændigt på dansk af nazisterne i 1938 og 1972, genudgav Tidehverv altså i 1999 – ikke som ‘historisk kuriosum’ eller ‘kildeskrift’, nej, som et epokegørende og fremragende skrift ifølge Jesper Langballe.

Han betegner det sågar som et af reformatorens teologiske hovedværker (Kristeligt Dagblad, 3.11.1999) og kalder det for “Luthers fremragende teologiske stridsskrift”, der har for hans eget vedkommende ligefrem var “noget af en bibel-teologisk åbenbaring med hensyn til Det gamle Testamentes kristelige placering”.

Ifølge Langballe bliver det her “sagt og dokumenteret – jeg havde nær sagt videnskabeligt dokumenteret – at GT [Det Gamle Testamente] ikke er jødedommens bog”.

Hele Det Gamle Testamente – der som bekendt er nedfældet af jøder, og som indeholder jødernes helligste fundament, Torahen – bliver med Langballes pennestrøg revet ud af jødedommen.

Endelig tilføjer han, at “jødedommen i kraft af sin Kristus-fornægtendle lære er frafald og gudsbespottelse”.

Langballe er med andre ord et eksempel på, at det ikke altid er rigtigt at kalde tidens ubehagelige modvilje mod muslimer for “ny-antisemitisme“, som jeg ellers ofte har gjort – Langballe er hverken mere eller mindre end en god, gammeldags ægte antisemit, som har lige så meget imod muslimer, som han har imod jøder og omvendt.

På ét punkt kan jeg dog ikke helt følge Engelbreth, nemlig der, hvor han skriver, at Dansk Folkepartis ledelse “burde have ekskluderet manden for længst”.  For hvad forskel gør det, om Langballe ekskluderes eller ej? Krarup og Langballe og Espersen og deres had til muslimer og islam er Dansk Folkeparti. Uden denne frygt for “de andre” har Pia Kjærsgaard ingen sag og intet parti.

Dansk Folkeparti skal ikke reformeres og presses til at ekskludere sine ekstremister, Dansk Folkeparti skal bekæmpes og sættes helt uden for indflydelse. Der skal gøres en ende ikke blot på partiets indflydelse, men også på de andre partiers medløberi og højredrejning.

Dette har indtil videre lange udsigter, men i det mindste er partiet da så presset, at det er nødt til at tage afstand fra sine ideologiske bagmænds værste påstande. Dette er et lille skridt i den rigtige retning.

Burkaer og sygehuse – de signaler, man ikke sender

Ole Wolf har et meget præcist indlæg, hvor han konstaterer, at hvis det er så enormtvigtigt at “sende et signal” om, at det ikke er OK at gå i burka i Danmark, selv om der ganske vist ingen eller næsten ingen, der faktisk går i en sådan klædedragt, så er det i sig selv et signal om, at der er signaler, det ikke er vigtigt at sende.

Man vil gerne “sende et signal” om, at vi ikke bryder os om folk i muslimske klæder, men vi har åbenbart ikke så travlt med at forbyde folk at gå med skrårem og seler og gå i strækmarch, selv om det formentlig er mindst lige så stort et problem som de 0-3 (± undersøgelsens usikkerhed) burkabærende kvinder.

Men er åbenbart heller ikke så interesseret i at “sende signaler” om, at vi står vagt om sundhedsvæsnet og beskytter det mod fyringer, eller om at vi er modstandere af bankernes og pensionskassernes hensynsløse manipulation med og udplyndring af deres kunder. Og det er åbenbart heller ikke vigtigt at “sende et signal” om, at vi gerne vil gøre vores for at sikre mod global opvarmning og trække vores læs i begrænsningen af CO2-udslip. Alle disse og mange flere signaler er det åbenbart ikke så vigtigt at sende. Men burkaer …?

Som Ole siger:

Når man begår et valg, begår man også fravalg. Blandt mange mulige signaler har man valgt ét, der var det vigtigste. Politikernes valg af signaler fortæller hvilke signaler, de finder mindre vigtige.

Skulle regeringen have valgt beklædning, der symboliserer undertrykkelse og antidemokratiske holdninger, kunne regeringen have valgt at forbyde skrårem og seler. Ganske vist er der ingen (eller i det mindste temmelig få), der bærer denne beklædning, men da det ikke skorter på politikernes sammenligninger mellem islam og nazisme – og efterfølgende domme for racisme – så udtrykker dette fravalg, at man reelt opfatter islam som værre. I betragtning af den generelle højredrejning i dansk politik og det forhold, at Dansk Folkeparti har et glimrende forhold til nazister er nazismen ellers nærværende nok gennem dens noget tydeligere involvering i politiske spørgsmål, end muslimer tager sig tid til. Man udsender et signal om, at nazisme er mere acceptabelt end islam.

De Konservative kunne også have valgt at fremhæve f.eks. var klimaet og miljøet, den stigende fattigdom, fyringerne på sygehusene, finanskrisen eller andre, yderst nærværende problemer som deres højest prioriterede politik, men det blev alligevel burkaforbudet, der vejede tungest. Det sender det skjulte signal, at de Konservative ikke er specielt optagede af disse vigtige emner.

Regeringens partier og støtteparti overbyder hinanden med krav om højere straffe og flere forbud på grund af ganske få personer, og de indførte rockerlov, overvågning, lømmelpakke og en terrorlov, som endnu ikke har fanget en eneste terrorist. Samtidig slipper økonomiske forbrydere lige så billigt som hidtil, og rocker- og terrorlov bruges til at dømme folk (nogle gange for justitsmord), der ikke har den mindste relation til hverken bandekriminalitet eller terror, mens lømmelpakken bruges til at forhindre folk i at demonstrere mod et klimatopmøde, som de demonstrerende ønskede at gøre opmærksom på ville blive en monumental fiasko.

Men hver gang, regeringens partier fremsætter et lovforslag, udtaler sig principielt eller ønsker at sende signaler, er der en række lovforslag, de ikke fremsætter. Der er en række principper, de tier om, og der er en række signaler, de ikke sender. Tavshed kan være meget sigende, og de ord, regeringen ikke siger, når den buldrer frem med mange hårde ord, er næsten øredøvende.

Link: Skjult signalpolitik

Modstandsradioen Danmarks Løver

Nyt magasin på Den 2. Radio – i forlængelse af projektet Danmarks Løver, der blev skudt i gang, kommer nu Modstandsradioen Danmarks Løver, et politisk magasin, der ikke uden humor og selvironi begynder på opgøret mod den racisme, selvtilstrækkelighed og (for nu at sige det lige ud) uanstændige xenofobi, som især Dansk Folkepartis repræsenterer i dag.

Rune Engelbreth Larsen introducerer radioen på sin blog, hvor vi bl.a. hører:

Inspirationen til Modstandsradioen stammer fra kronikken Modstandsbevægelsen mod Pia Kjærsgaards besættelsesmagt, der blev trykt i Politiken i august 2009, og givetvis er den mest kommenterede kronik i Politiken med over 1.000 online-kommentarer.

Som “referenter” stod Malene Fenger-Grøndahl, Flemming Chr. Nielsen og undertegnede, men manifestet blev offentliggjort med en række kulturelle ikoner som afsender: Holger Danske, Aladdin, Den lille havfrue, Lykke-Peer, Pigen med svovlstikkerne, Hamlet, Ditte Menneskebarn, Skjoldungerne, Pelle Erobreren, Dana og Danmarks Løver.

En støttegruppe på Facebook, Danmarks Løver – modstandsbevægelsen mod Dansk Folkepartis besættelsesmagt fik i løbet af få uger tusindvis af medlemmer og er i dag oppe på over 31.000.

Nu kommer så Modstandsradioen Danmarks Løver, der “bliver forum for alsidig journalistik med interviews, reportager, analyser, kommentarer og ikke mindst debat om de kulturelle og politiske konsekvenser af mødet mellem forskellige etniske grupper”, som det hedder i en pressemeddelelse.

Til Ritzau udtaler redaktør Birgitte Rahbek bl.a.: “Vi vil lave journalistik med bid i, og vi vil ikke være bange for at kalde en spade for en spade. Men vi behøver slet ikke at lave propaganda, for virkeligheden overstiger fantasien, for eksempel nogle af de forslag, Dansk Folkeparti stiller, siger hun til Modkraft.dk. (…) Det er vigtigt med en bevægelse mod den glidende legalisering af fremmedhadet i Danmark.” (Ritzau, 16.1.2010).

www.den2radio.dk er en kvalitetsradio med vægt på kultur- og samfundsforhold, som med magasinet RadioNorden også – via nettet – har tråde til det øvrige Norden. Radioen blev oprettet maj 2008 af en række professionelle mediefolk og har på under to år nået et lyttertal på omkring 70.000 fordelt på nettet, internetradio, ipod og podcast. Dertil kommer, at programfladen bringes på 23 regionale og lokale radioer.

Jeg sidder selv og hører det lige nu, og som radio holder det hele vejen. Godt initiativ fra Den 2. Radio, som i sig selv er et godt initiativ i disse DR-nedskæringstider.

Link: Modstandsradioen Danmarks Løver (RSS til podcast).

Tag stilling mod dansk apartheid

På en dansk skole har skoleinspektøren indført en opdeling af eleverne i “danske” og “udenlandske”. Lederen forsvarer sit initiativ med, at elever med “anden etnisk baggrund” kommer fra en “volds- og trusselskultur”, og hvis nogen af dem ikke hepper på det danske fodboldlandshold, får han det til, at de “hader Danmark”. Da vantro forældre kontaktede medierne for i det mindste at råbe nogen op, fik de at vide – bl.a. af nyhedschefen på selveste Politiken – at markedet for den slags historier er “mættet” i øjeblikket.

Nej, det er ikke mig, der siger alle disse ting, men nogle advarende røster i svenske Aftonbladet:

En del säger att den danska så kallade invandrardebatten är mer öppen än den svenska. Att det finns saker man i Sverige ”inte får säga”.

Men när vi nyligen besökte en dansk skola insåg vi hur utbredd rasismen blivit i Danmark. Skolan har delat upp elever efter etniskt ursprung. Det är ingen öppen stämning vi möter på andra sidan Öresundsbron, snarare alltmer diskriminerande och paranoid.

Intervjun med skolans rektor – som finns publicerad på www.gringo.se – är ett av många alarmerande exempel på hur vårt södra grannland utvecklats till en nation där apartheid är en möjlighet.

Ålholm skole i Köpenhamn är på många sätt ett miniformat av det danska samhället.

Rektor Michael Olesen basar över en större mängd elever som representerar huvudstadens blandade befolkning. Under skoltid är det alltså han som har det yttersta ansvaret för eleverna.

Ändå är det Michael Olesen vi hör attackera de muslimska barnen verbalt under intervjun. Han säger bland annat att de ”står för en vålds- och hotkultur”, och använder följande argumentation för att försvara den uppdelning som skolan gjort:

”Folk blir nervösa för sina barns uppväxt. De upplever att muslimer tillhör en annan kultur. Muslimer är våldsamma och stjäl mer, det är ju ett faktum.”

Det här citatet tål att dröjas vid.

”Folk” står införstått för ”danskar”, något de muslimska barnen (många av dem är tredje generationens danskar) alltid står i motsats till i rektorns, många av de danska politikerna och mediernas världsbild.

Samtidigt som rektorn försvarar skolans uppdelning vill han inte förstå varför de muslimska barnen inte känner sig danska. Att de muslimska barnen inte hejar på det danska fotbollslandslaget har dessutom fått honom att tro att de hatar Danmark.

Visst låter det absurt. Men när föräldrar kontaktade danska medier var det ingen som reagerade. Nyhetschefen för en av Danmarks mest inflytelserika tidningar, Politiken, säger att det uppstått en ”mättnad” av såna nyheter. Danska skolor har alltså infört apartheid men nyhetscheferna på de stora redaktionerna tycker inte ens att det är värt att skriva om. Situationen i Danmark verkar inte bara absurd, den är extremt allvarlig.

Hør nu her, Michael Olesen, jeg hepper sgu heller ikke på de danske fodboldbøller, men det er altså ikke, fordi jeg “hader Danmark”. Jeg interesserer mig bare ikke for fodbold. Måske det er sådan lidt det samme med dine elever, eller måske vi bare skal acceptere at det er sådan marginalt OK, om nogen af dem vælger at heppe på Tyrkiet, skulle det komme til en landskamp?

Den svenske avis har så evigt ret i sin bekymring. Tiden er kommet, hvor hver enkelt dansker må overveje at se sig selv dybt i øjnene og spørge: Skal vores land virkelig være Europas racistiske skamplet? Godt ser det i hvert fald ikke ud.

Link: Ta ställning mot dansk apartheid | Debatt | Aftonbladet

Update: Dette er lidt en gammel nyhed, shansen har bl.a. skrevet om den her. Ikke desto mindre finder jeg stadig historien temmelig rystende.

Det her med Lars Hedegaard

Engelbreth har været der, og sågar Berlingskes Niels Krause-Kjær – men sagen om Lars Hedegaards seneste vanvittige udtalelser om muslimer og den straf, der vil ramme de danske og europæiske “forræderere”, der gør sig skyldige i den frygtelige forbrydelse ikke at dele Hedegaards eget forskruede og forløjede antisemitiske had til alt, hvad der har med muslimer og islam at gøre, fortjener alligevel et ord eller to med på vejen.

Hedegaard har blandt andet vakt opsigt ved at sige, at

»Når som helst det er tilrådeligt for en muslim at skjule sine sande intentioner ved at lyve eller aflægge en falsk ed i hans eller Islams tjeneste, er det enten anbefalet eller ok at gøre det. Det betyder selvfølgelig ikke at alle muslimer lyver, men at man aldrig kan vide det«.

»En muslim må gerne sige at han er konverteret til kristendommen, han må gerne aflægge falsk vidnesbyrd i retten – han kan gøre, hvad der passer ham. Man kan aldrig være sikker på, at han siger sandheden. Selvfølgelig, når det er den basale kultur, er det meget alvorligt for os, for i en kristen kultur prøver vi på at opdrage vores børn til at sige sandheden. Det betyder ikke, at de altid gør det – vi gør det ikke altid – men når vi lyver, ved vi, at vi har begået noget forkert. Det er simpelthen ikke tilfældet i islam«.

og

»Efter den tyske besættelse af Danmark var der en del, som havde samarbejdet med fjenden, som kom i knibe. Det samme kunne ske her«.

Du kan læse det hele i Politiken. Hvad jeg vil tilføje er de skræmmende perspektiver af, hvor dette had egentlig ender henne.

Lars Hedegaard benytter tydeligvis et klassisk racistisk associationstrick: Han ønsker, at hver gang en af hans meningsfæller ser en muslim, skal de se en potentiel trussel eller terrorist.

Resultatet vil, hvis ellers han får magt som han har agt, være en udgrænsning og isolation af samfundets muslimer, som i sidste ende vil være et let bytte for lynch mobs som i sidste ende også vil blive vendt mod ikke-muslimer, der ikke hader “de fremmede” nok. Præcis, hvad der historisk er sket med jøder og sigøjnere flere steder i Østeuropa (og andre steder).

Og der kan ikke være nogen tvivl om, at en sådan udvikling er præcis, hvad Hedegaard ønsker. Og det er også, hvad alle hans forsvarere, som nu falder over deres egne ben for at bedyre, at han kun “siger sandheden”, i sidste ende ønsker.

Det er også lige præcis en sådan udvikling, som er den logiske konsekvens af Dansk Folkepartis manglende vilje eller evne til at tage afstand fra denne form for ekstremisme.

Men jeg kan ikke lade være med at undre mig over nogle af de mere besindige af de fremtrædende medlemmer af Trykkefrihedsselskabet: Ønsker de virkelig at lade sig bruge som nyttige idioter for en så utilsløret ekstremisme, et så utilsløret etnisk had?

Hvis ikke, er det, som også Krause-Kjær påpeger, svært at se, hvordan de kan gøre andet end at melde sig ud.

Link: Hedegaard: Muslimer er voldtægtsmænd og løgnere

Danmark – på vej i den forkerte retning

seasonticket skriver om sin oplevelse ved på det nærmeste at flygte fra England kun for at konstatere at ja, det kan være og blive værre – i Danmark:

When I came here, I felt I was fleeing the repressive regimes being set up in the UK. ID cards, political rhetoric based on difference, banning of protest, political leaders cozy-ing up to business leaders and exclusion of real debate.

Not that I believed that Denmark would be better, I had applied to countries that have much worse track records in terms of freedom and democracy. I came to get perspective and you know what, mission accomplished.

Things can be worse, after all.

Though, if you had told me that I would be worried my nightmares might come true in sleepy little Denmark… the country with the Lego… the one with all the fairy stories? The country in Scandinavia somewhere? I would have been more than confused.

Sure, Europe has a reputation for being …worse… than the UK in terms of things like tolerance and racism. This is a reputation which is broadly deserved, by the way, Europe.

But Denmark has a reputation for being easy going, politically liberal and progressive.

The reputation is out of date. People are being warned away from peaceful assembly if it has not been cleared with the Police. Certain people are being threatened with deportation and mass detention for over a month for vaguely described “offenses”. Certain people are being asked (nicely at the moment), to leave if they do not fit an ideal, no matter how long they have lived here. People born here are given fewer opportunities if their parents were born in certain countries. People born here are given harsher punishments if their parents were born in certain countries. People who want to move here are treated differently not according to what they can offer but from how their home culture is perceived.

People who pay taxes here are warned to keep their mouths shut about possible improvements to systems as they “are guests”.

Repression, then: a very disturbing turn of events. In little easy going, progressive, happy Denmark.

The Danes are a funny lot, you think you know what they are like and then they surprise you.

Der er selvfølgelig mange mennesker i Danmark som ikke bryder sig om Dansk Folkeparti, som er imod alle de stramninger og absurde, totalitære tiltag vi efterhånden ser, og som er helt på det rene med, at en stemme på Lars Løkke er en stemme på Pia Kjærsgaard.

Men, som hun siger: De gør jo ikke noget. Folk gør ingenting, men ser passivt til, mens Dansk Folkeparti og deres hadefulde retorik lige så stille overtager det hele. Og så gælder det jo ikke rigtigt med den stille modvilje.

Link: Escape

Historisk eksempel: Lyt og lær

“Hatred of Israel, with all the appeal it has for darkened masses at a time of emergency, is not negotiable currency in Germany: this nation has absorbed too much culture to be able to agree to discriminate against citizens who live in the same homeland.”

Dette citat blev bragt i den israelske avis Ha’aretz den 11. november 1932. Fire dage forinden havde avisen erklæret Adolf Hitlers politiske karriere ovre.

Så når der i dag er nogen, som spreder had mod folk med en anden religion end flertallets; når disse folk taler om, hvordan denne trussel sniger sig ind og er ved myrde os alle i vore senge, og som bliver stille, når man spørger, hvad der så skal til for at “løse problemet”; når der sågar er et parti, der lever af at sprede denne form for had og af mange ligefrem anses for at være landets egentlige regering …

Når alt dette sker, og du så ryster på hovedet og griner og siger, at at bliver der alligevel aldrig noget af, for de får alligevel aldrig magt, som de har agt – så tænk bare én gang til på det citat fra Ha’aretz den 11. november 1932 … og se om ikke smilet stivner lidt. Nej, måske muslimhaderne aldrig får magt som de har agt – men jeg er ikke sikker på, det hjælper at stikke hovedet i busken.