Bloganbefaling: Don’t come to Denmark!

Hvordan ser udlændinge på Danmark? Vel, hvis du tager til USA eller Storbritannien, vil du opdage, at de fleste aldrig har hørt om det. Svaret er i almindelighed: “Slet ikke”.

Så er der Oprah Winfrey, der mener, at danskerne er “verdens lykkeligste folk”, og smægter over, hvordan folk får SU og kan lade barnevogne stå på gaden uden at barnet bliver kidnappet.

Men hvad så med folk, der bor her? De er vel fuldt ud lige så taknemmelige over at have fået lov til at bo på denne paradisiske plet på Guds grønne jord, som vi værtsfolk mener, de burde være?

Vel, ikke helt præcist. På adressen somethingmanky.blogspot.com finder vi en blog skrevet af en expat, der er nødt til at dele sine observationer med omverdenen. Bloggens navn er: Warning: Don’t come to Denmark!

Om bloggens formål hedder det:

A few years ago I started collecting immigrant-related newspaper stories from Danish newspaper websites, a kind of digital scrapbook if you will. A great deal gets said about us [foreigners] in Denmark, in forums public and private. We’re extremely popular fodder for the media, and some of the stuff that gets said about us is pretty outrageous. After showing my collection of articles to a friend, it was suggested I put them all online, because, well, people deserve to know what’s going on here.

One of the problems about Denmark is that no one really knows anything about it. It’s kind of small, and you could easily drive through it without noticing. People don’t get to hear much about it, because, well, nothing much comes out of it. Except for ham. That means that just about anything that’s known about it originates from Danes themselves, who, being a generally nationalistic bunch, are a bit biased in their accounts. Most people seem to believe Denmark is a slice of heaven on earth, populated by fabulously happy and tolerant people. And for the most part it is. If you’re a Dane.

Most foreigners who have lived in Denmark will tell you about the darker side of Danish society though, one which Denmark has recently become increasingly infamous for. For Denmark has something of a problem with xenophobia. It’s actually a tightly integrated part of the society, and you’ll find that in most cases, Danes have so endeared themselves to xenophobia that they hate calling it that.

Og her er lidt fra dagens kommentar til regeringens nye tåbelige/uhyggelige forslag om at kunne udvise fastboende udlændinge for helt trivielle forseelser, såsom for eksempel at have deltaget i en demonstration, regeringen ikke bryder sig om:

Every time the Liberals, Conservatives and DF huddle in a room together, you know they’re going to emerge with something like this. It’s like a plot turn in a cheap soap opera. What’s going to happen this week? Brain-damage? Coma? An evil pregnant zombie twin back from the dead?

Every day Denmark slips closer towards a Soviet-era police state with vague and aggressive laws which self-stifle any complainants. Don’t bother protesting if you think it’s unfair – you need government permission for that, and they file it under “T” for trash. And don’t you even dare think of sidestepping the permission, because the Danish police now consider even passive civil disobedience as a violent crime.

[…] So as long as you don’t have citizenship, you are a guest. And they make it really tough to get citizenship. So as long as you’re in Denmark, just shut up and do your job, and be thankful that you are allowed in the greatest country on god’s earth. With lots of hard work, a spotless record and a bit of luck, you might be deemed fit enough to stay for good.

This stupid “guest” routine has to end. When I have guests over, I don’t make them cook dinner and wash the dishes afterwards. A guest who was born in your house is just another term for your kids. So learn to be better parents already. And as for the guests who happen to pull a salary and pay tax, kindly refer to us as the staff, thank you. That’s right bitches – we have the same right to organize and protest as Danes do. Get used to it, because that was part of the deal when you shipped us in to work. We refer you to the fine print on the EU membership form you signed.

Så hvis du gerne vil læse lidt om, hvordan Danmark faktisk opleves med fremmede øjne af folk, der i modsætning til en vis Ms. Winfrey bliver længe nok til at se om bag glansbilledfacaden, er somethingmanky.blogspot.com slet ikke det værste sted at starte.

Link: Warning: Don’t come to Denmark!

Forbrydelse: Civil ulydighed. Straf: Udvisning

Man kan ikke holde øjnene væk fra skærmen ret længe, før der bliver indført endnu en himmelråbende indskrænkning af de mest elementære borgerrettigheder i dette land. Jeg har ikke tal på, hvor mange gange jeg har tænkt “det er da løgn!”, når jeg har set, hvad regeringen nu har fundet på de sidste tre måneder. Desværre har intet af det været for noget godt.

Nu vil man kunne udvise alle herboende udlændinge for helt trivielle straffelovsovertrædelser – f.eks. “obstruktion af politiets arbejde” ved deltagelse i en demonstration. Reelt ligner det et gummistempel til ganske enkelt at arrestere og deportere samtlige udlændinge til enhver demonstration, man ikke bryder sig om:

Uro-pakken’, der forventes vedtaget i dag, lanceres, som det der skal dæmme op for ‘klimalømler’, som kun kommer til Danmark for at lave ballade. Men står det til regeringen og Dansk Folkeparti, vil pakken senere på året blive fulgt op af en markant øget mulighed for at udvise personer uden dansk statsborgerskab – ligegyldigt hvor længe de har boet i landet. Det fremgår af Udlændingeaftalen, der blev indgået af Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti under finanslovsforhandlingerne den 6. november.

I aftalen står der at: »Det er helt uacceptabelt, når personer forsøger at destabilisere den danske samfundsorden. Aftaleparterne finder derfor, at den styrkede retshåndhævelse, der følger af uro-pakken, bør følges op af skærpede udvisningsregler«.

Altså: Folk, der forsøger at “destabilisere samfundsordenen”, for eksempel ved at deltage i demonstrationer mod regeringens racistiske asylpolitik, skal kunne straffes og deporteres – alt andet er “helt uacceptabelt”. Velkommen til “Politistaten Danmark”. Det skal nok blive underholdende.

Link: Herboende udlændinge skal kunne udvises for at stå i vejen

En stemme på de radikale er en stemme på Dansk Folkeparti

I hvert fald i København:

Klaus Bondam (R) bekræfter, at han i nattens forhandlinger foreslog sig selv som viceborgmester i København.

Problemet er bare, at posten slet ikke findes.

For hvis man så ikke kan blive viceborgmester, så kan man heldigvis få hjælp fra sine venner i Dansk Folkeparti:

Efterfølgende valgte Klaus Bondam at alliere sig med Dansk Folkeparti og kunne med deres hjælp beholde sin borgmesterpost. For det har han måtte giver DF flere vigtige udvalgsposter.

Klaus Bondams ægteskab med DF har onsdag udløst en række vrede reaktionen – ikke mindst fra den radikale nummer to på listen i København, Manu Sareen, der ikke vidste noget om den kontroversielle aftale.

Sareen uddyber kritikken på sin hjemmeside:

Tillykke med borgmesterposten. Du skal vide, at det ikke har været med min gode vilje at det skete på denne måde. Jeg har lovet vælgerne at holde Dansk Folkeparti uden for indflydelse. Derfor er jeg temmelig ærgerlig over, at mit parti netop konstituerer sig med det netop parti.

Du har skam helt ret i, at en borgmesterpost er nødvendig for at have politisk indflydelse i København. Men ikke for enhver pris!

Min holdning til Dansk Folkeparti er ikke ændret. Når du indgik aftalen med Dansk Folkeparti uden mit vidende, var det selvfølgelig, fordi du var klar over, at aftalen ikke ville få min opbakning.

Vi har kun vores troværdighed som politikere, og den kan vist lige nu ligge på et meget lille sted.

En stemme på Klaus Bondam var altså en stemme på Dansk Folkeparti. Det var alligevel satans, og dog så alligevel ikke. De radikale er fundamentalt borgerlige, og så snart der kommer økonomiske eller andre “realiteter” på bordet, har principperne og de gode intentioner en tendens til at fordufte. Trist, men sandt.

Når halen logrer med hunden

Dansk Folkeparti udstiller Løkke og konsorter med deres ultimative krav til finansloven, som de igen og igen får medhold i – lige fra nedsættelsen af den kriminelle lavalder til de 100.000 i rejsepenge til “utilpassede” (hvor skal jeg henvende mig for at få mine? Nåh nej …).

Men de bliver ved – nu vil de have det planlagte storsygehus i Gødstrup vest for Herning flyttet 16 kilometer mod nord, så det ikke er for langt fra Nordvestjylland, selv om det kan være svært at se, at det skulle gøre den helt store forskel i den sammenhæng (hvad med et lille sygehus i Struer eller Thisted, hvis det endelig skal være?).

Men nej, mor Pia smælder med pisken, og de 16 kilometer skal pludselig gøres til alfa og omega i endnu en magtdemonstration.

Det er helt uhørt, siger Hernings borgmester Lars Krarup (V):

»Det burde være hunden, der logrer med halen, og ikke halen, der logrer med hunden. Det her handler udelukkende om profilering, og at DF er på stemmejagt en uge før kommunalvalget«, siger borgmesteren med henvisning til, at Dansk Folkeparti insisterer på, at et nyt supersygehus skal placeres i Aulum mellem Holstebro og Herning i stedet for i Gødstrup ved Herning, som Regionsrådet – og Lars Krarup – har anbefalet. […]

Ifølge Politikens oplysninger, så har Dansk Folkeparti været stærkt irriteret over, at Lars Løkke Rasmussen slog beliggenheden fast i sin åbningstale, uden at have afstemt det med støttepartiet først.

Løkke skal have en lærestreg, og derfor er sygehuset blevet en stor knast i finanslovsforhandlingerne. En strategi, som Lars Krarup kalder »helt uhørt«.

Jeg synes, det er godt, at en venstreborgmester som Lars Krarup nu vågner op og begynder at sige fra over for Dansk Folkepartis monopol på dansk politik. Jeg synes omvendt, det er trist, at der skal en så forholdsvis ligegyldig og absurd sag som 16 kilometers forskel i placeringen af et sygehus til at gøre en forskel. Kan Lars Krarup ikke finde ud af at åbne munden, når regeringen gør knæfald for Dansk Folkeparti på udlændingeområdet, eller når regeringen igen og igen bøjer nakken for et parti, hvis eneste mission her i livet synes at være at lægge alt “udansk” for had?

Men om ikke andet skal Hernings borgmester og regeringen såmænd nok snart rette ind og flytte placeringen af det nye sygehus til Aulum i stedet for Gødstrup. Her i landet er det trods alt halen, der logrer med hunden, og ikke omvendt.

Link: Dansk Folkeparti handler helt uhørt

Hjemløshed og fattigdom i det nye Danmark

Rune Engelbreth Larsen skriver på sin Politiken-blog om et aspekt af krisen, men især af regeringens økonomiske og sociale politik sidenn 2001, som i hvert fald jeg ikke har været opmærksom på før: Antallet af udsættelser fra private boligere ved fogedens hjælp – altså antallet af tilfælde, hvor fogeden simpelt hen dukker op og sætter folk på gaden, om nødvendigt med politiets hjælp er vokset støt og roligt de sidste 7-8 år, fra 1823 i 2002 over 3762 i 2008 med en prognose om at nå 4160 i 2009.

Eftersom vi må gå ud fra, at det i en del tilfælde er hele familier, det går ud over, er det altså mere end en promille af Danmarks befolkning, der i år må opleve at blive sat på gaden. Er det, hvad vi forstår ved “velstand”?

Engelbreth forklarer, hvordan det står til:

Udsættelser foregår på den måde, at en lejer, der ikke kan betale huslejen, sættes på gaden af fogedretten. Det sker på den rituelt ydmygende måde, at fogeden symbolsk sætter en af boligens stole ud på gaden, og hvis ikke udlejeren dernæst selv fjerner sine ejendele fra ejendommen, sørger politiet for, at et flyttefirma gør det. Herefter har man to måneder til at tilbagekøbe sine ting (og betale for flytteomkostningerne m.m.), ellers kan flyttefirmaet uden videre sælge indboet gennem et auktionshus.

Det hører undtagelserne til, at familier har mulighed for at tilbagekøbe deres ting, men det hænder – men det er heller ikke engang en rar oplevelse ifølge auktionsleder Kim Egegaard: “Det sker en gang imellem, at folk kommer for at købe deres ting tilbage. Det er ret ubehageligt og sjældent til at tage fejl af, fordi tårerne vælter ned ad kinderne på dem. Men så hersker der altså en slags uskreven regel om ikke at overbyde dem.” (24timer, 8.10.2009).

Alene for Svendborg Auktioners vedkommende kan Jan Helmer berette om en markant stigning: “Før havde vi måske en-to sager om året, mens vi i dag sælger tre-fire hjem om måneden, så jeg vil nærmest sige, at at vi oplever en eksplosion.”

Men er det så ikke alt sammen noget, der skyldes den økonomiske krise, der for alvor brød ud i 2008?

Den kunne selvfølgelig have en del af skylden – selv om det kan være svært at forstå, hvorfor private i givet fald skal bære så stor en del af byrden i en tid, hvor erhversliv og banker er blevet begavet med såvel skattelettelser som kæmpechecks som led i diverse “krisepakker”.

Men faktisk har stigningen som sagt været støt og rolig og skyldes ikke mindst regeringens indskrænkning/manglende regulering af kontanthjælpen:

Krisen kan mærkes, og blandt udsættelserne er der også velhavende, som er gået fallit, men tallene fortæller ikke om et pludseligt spring i antallet af udsættelser det sidste år under krisen – som nævnt er antallet derimod steget til mere end det dobbelte af niveauet i 2002 på ganske støt og stabil vis.

96 procent af de udsatte ender på gaden, fordi de ikke kan betale huslejen, konstaterer Socialrådgiverforeningens formand Betina Post – og tilføjer: “Kontanthjælpen er simpelthen ikke fulgt med det generelle prisniveau i samfundet. (…) Flere er i den situation, at de er nødt til at vælge mellem at spise mad eller betale husleje.”

Her er der, hvilket er Engelbreths vinkel, stof til eftertanke over VKO-regeringens nuværende satsning på en hård linje, retspolitiske stramninger og lavere kriminel lavalder, når man samtidig underminerer de mest udsatte familiers økonomi i en grad, så en hel procent af Danmarks befolkning snart vil have oplevet at blive sat på gaden med fogedens hjælp.

Det giver også stof til eftertanke, hvad angår Dansk Folkepartis påståede “sociale profil”.

Men ikke mindst viser det den nuværende politiske udviklings sande ansigt: Pyt med menneskene, ind med systemtænkning og kæmpechecks til de økonomiske realiteters slipseklædte repræsentanter.

Alt det her med “de fremmede”, som Dansk Folkeparti excellerer i, er åbenbart ikke andet end en afledningsmanøvre, mens de tømmer vores tegnebog. Det var måske værd at tænke over, næste gang, du diskuterer med nogen,. som er faldet for den.

Link: VKO-cirklen: marginalisering – fattigdom – kriminalitet – margina …

Al-Jazeera viser ny, dyster dokumentarfilm om forholdene i Danmark

Det skriver dr.dk. Jeg ville gerne se den …:

Danmark er et racistisk land, der ønsker alle indvandrere hen hvor peberet gror. Det er billedet en ny dokumentarfilm viser, når filmen sendes i bedste sendetid torsdag aften på den arabiske tv-kanal Al Jazeera. Det skriver den arabisksprogede danske netavis akhbar.dk.

Dansker står bag filmen
Manden bag filmen er den dansk-palæstinensiske instruktør Awad Joumaa, som i et interview med netavisen akhbar.dk siger, at filmen vil overraske seere og gøre klart, hvor galt det står til i Danmark.

Med filmen håber han på at vække en debat omkring højrefløjens indflydelse i Danmark.

– De arabiske seere har et alt for positivt billede af Danmark. Jeg vil fortælle dem, at der er en udbredt racisme i Danmark og at megen af lovgivningen er diskriminerende, siger han.

Vil redde Danmark
Awad Joumaa afviser, at han med filmen ønsker at skade Danmark. Han mener, at racismen i Danmark er et alvorligt problem, som det er tilladt at påpege journalistisk.

Jeg er dansker, og jeg har lavet denne film for at hjælpe Danmark med at anerkende de problemstillinger, der er med indvandrerfjendtlighed og hetz mod muslimer. Danske politikere må anerkende dette problem og gøre noget for at løse det. Jeg ser mere filmen som en form for selvkritik og et forsøg på at redde Danmark, siger filmens instruktør.

Måske den også vil blive vist på nettet, forhåbentlig på engelsk?

Link: Al-Jazeera viser dyster dokumentar om racisme i Danmark

En god Venstremand siger stop

Eyvind Vesselbo vil ikke længere lade sig drive rundt i manegen af Dansk Folkeparti, skriver han i en kronik i Berlingeren:

Danmark er på vej ud på et skråplan. Det politiske system og store dele af medierne er nærmest lammet af angst for Dansk Folkeparti. Gang på gang kommer Dansk Folkeparti med forslag, som ligger langt ud over, hvad et samfund som det danske burde beskæftige sig med. Trods dette er alt for mange politikere og mange medier enige om, at der helt sikkert er stor opbakning i befolkningen til en række af de forslag, som Dansk Folkeparti fremkommer med.

Dansk Folkepartis retorik er stort set kun centreret omkring begreber som at stramme, at regulere, at forbyde, om sanktioner, om minimumsstraffe mv. Store dele af den politiske debat følger trop. Det er simpelthen et skråplan, vi er på vej ud på. Vi bør stoppe op og tænke over, om det er et sådant samfund, vi vil have. Vi må tænke over, hvor vi er på vej hen, og hvor denne udvikling skal ende. Som liberal politiker er det mig så inderligt meget imod, at vi fortsætter ad denne politiske vej. Vi har efterhånden helt glemt, at det er begreber som frihed, frisind og kreativitet, som burde være de grundlæggende elementer i vort samfund ikke mindst med en borgerlig-liberal regering ved roret.

Råbene på hårdere straffe, strammere lovgivning, om øget regulering og om flere forbud fortsætter, selv om lovgivningen har flyttet sig et stykke vej i denne retning. Problemet er nemlig, at Dansk Folkeparti aldrig kan få nok. De stopper aldrig. Hvis de gjorde, ville hele deres eksistens være truet.

Vi kan ikke have en politisk debat, hvor alt for mange gemmer sig, fordi de er bange for, at ledelsen i Dansk Folkeparti skal blive sure og mopsede. Hans Engell sagde forleden i TV2, at grunden til, at regeringstoppen ikke går ud og tager afstand fra Dansk Folkeparti i en række sager, er, at man ikke vil gøre Dansk Folkeparti sure lige før finanslovsforhandlingerne. Denne vurdering er ganske givet rigtig, men ledelsen i Dansk Folkeparti må finde sig i at blive sagt imod. De må forstå, at vi lever i et demokratisk samfund, og at i et demokratisk samfund kan man blive modsagt, også af dem, man er støtteparti for. De må også forstå, at vi har ytringsfrihed i Danmark. Vi har ikke brug for et Vogternes Råd, ligesom i Iran, til at styre meningsdannelsen og den politiske debat.

Eyvind Vesselbo har set lyset. Lad mit gæt være, at der kommer til at blive meget stille om den kronik de næste dage og så her op til finanslosvoforhandlingerne? Imens bliver sprækkerne stadigt mere tydelige.

Men læs det hele, de spredte citater herover kan ikke yde kronikken retfærdighed.

Link: Stop angsten for Dansk Folkeparti (også omtale i Politiken).

Samvittighed vs. ‘godhed’ og ‘moraliseren’

Det hænder ofte, at folk, der protesterer mod udlændingelovgivningen, senest mod udvisningerne af afviste irakere (stik mod regeringens egen aftale med Irak) beskyldes for at udgøre en “godhedsindustri” eller får at vide, at de “moraliserer”, tror sig bedre end andre, osv. Selv en af og til fornuftig debattør som Raapil er hoppet på den limpind.

Rune Engelbreth Larsen vender spørgsmålet om i sin klumme i dagens Politiken:

I november 2008 var der forslag fremme om at forbyde drengeomskæring. I en fælleserklæring protesterede Martin Krasnik, Jacob Holdt, Kathrine Lilleør, Bent Melchior, Karsten Nissen og Özlem Sara Cekic m.fl.

Var det mon for at demonstrere deres »godhed«, at de ytrede sig i fællesskab? Var det for at fremhæve sig selv som en »kulturelite«? Jeg tror det ikke. Jeg tror, at de fandt forbudsforslaget forkert og krænkende.

Men lad os forestille os, at forbudet blev vedtaget. Mon ikke Krasnik ville protestere på tryk og vælge at få det gjort i smug, hvis han atter blev far til en søn? Jeg er i hvert fald sikker på, at mange andre ville gøre det. Hvordan karakterisere dette? Som en gemen forbrydelse?

Et andet eksempel: Lad os antage, at Forsvarskommandoen i september 2005 havde fået nys om, at Jyllands-Posten ville offentliggøre Muhammed-karikaturer, hvoraf flere var så hånlige, at det bl.a. kunne få konsekvenser for udstationerede danske soldater.

Lad os antage, at Forsvarskommandoen på forhånd krævede karikaturplanen indstillet, ja, truede med censur, fogedforbud og ransagninger for at destruere hver eneste kopi, der jo kunne opildne nogen og bringe danskeres liv (og forholdet til »fremmede magter«) i fare.

Hvad ville avisen have gjort? Mon ikke man ville have vægtet ytringsfriheden højere end censurkravet?

Så er det “godhed”, “selvgodhed”, og hvad ved jeg, der får folk til at protestere over begrænsninger i ytringsfriheden, forbud mod omskærelse af drenge – og hvad der ellers er oppe i tiden?

Jeg tror det ikke – måske snarere en følelse af, at det efterhånden begynder at være alvor, det her:

Hvorfor gør de det? Næppe fordi de føler sig som en del af »overhuset« eller »eliten«. Og næppe fordi de synes, at det er særlig fantastisk at blive ’beskyldt’ af et foragtende kor for at være »gode« – et noget desorienterende skældsord, skulle man ellers mene?

Men måske fordi uhyggen simpelthen hober sig op. Mennesker dumpes af den danske stat i fremmede lande, uanset om de måtte være i livsfare eller ej. Hans Jørgen Bonnichsen er blevet truet til tavshed, Per Ramsdal truet med fyring, Kirkeasyl truet med forbud, og Forsvarskommandoen kræver ret til forcensur og truer med at ransage et forlag i kampen mod en bog, der ikke beskriver virkeligheden, som militæret forlanger det. Og så videre.

Og når så en illegal udlænding bliver voldtaget, mishandlet og indespærret af en brutal dansker i ugevis, forarges TV2 Nyhederne lige akkurat kun halvvejs – man undlader nemlig behændigt at oplyse, at den mishandlede kvinde efter sit grusomme mareridt oven i hatten står til tvangsudvisning af Danmarks elskværdige myndigheder …

Link: Ytringsfrihed og samvittighed

Benny Andersen: Jeg skammer mig over at være dansker

I Information:

Benny Andersen, vores allesammens digter, som synger os ind i livet og ud af livet, og som har lært os, at »fuglene flyver i flok, når de er mange nok«, er virkelig gal, og vil ikke længere være folkelig digter i Danmark, men i stedet mellemfolkelig.

Han tramper i gulvet af ærgelse over, at det er kommet så vidt i Danmark, men han er opildnet og fuld af kraft og styrke efter et lille beskedent læserbrev i Information, fordi så mange har tilkendegivet, og det gælder både i ind- og udland, at de er enige med ham og vil støtte ham i kampen for et land, man ikke skammer sig over at være borger i.

»Jeg vil gerne være med til at forny Danmarks ry, for jeg har efterhånden fået en så stor opsparet vrede, at jeg ikke længere vil have den opsparet. Nu hæver jeg den!« siger Benny Andersen.

– Du er gået ind i kampen?

»Det er en glæde for mig, for måske kan vi få flertallet til at vågne op og vise, at vi er nogle, der sætter hælene i og siger: Nu er nok nok!« siger digteren.

»Mit håb er, at det kan give andre mod til at være med, når de ser, at den og den tør, så vil vi kunne brede ringe i vandet.«

Hvad kan man sige? Velkommen ind i kampen, du 80-årige kæmpe. Eller: Når selv et nationalt koryfæ som Benny Andersen siger så klart fra, ved man at der er noget ravruskende galt …

KU til angreb mod Dansk Folkeparti

Fra RÆSON:

I et uhørt hårdt angreb på moderpartiets faste samarbejdspartner gennem snart 8 år, Dansk Folkeparti, melder formand for Konservativ Ungdom idag ud i RÆSON at han ønsker DF udskiftet med de Radikale, hvis R kan levere mandaterne: “Dansk Folkeparti har ofte overtrådt moralske spilleregler, og endnu oftere udtalt sig skadeligt for det borgerlige Danmark. Det er et socialistisk parasitparti, der uretmæssigt har snyltet sig til en plads på den højre side i dansk politik med rendyrket populisme.” Han fortsætter: “Jeg udskifter til enhver tid de fremmedfjendske landsbytosser med de radikale folkeskolelærere og humanister.”

Når selv KU undsiger højredrejningen, ved man, at det er ved at gå galt …

Link: KU: hellere R end DF