Tag: Dansk Folkeparti

Dansk Folkeparti tryner DR til selvcensur

Mange studieværter i DR er nu utrygge efter sagen om, at DR måtte krybe til korset og undskylde, at en gæst et radioprogram var kommet til at sige, at Pia Kjærsgaard har sagt, at indvandrere “avler som rotter”. Og det har hun ikke – hun har sagt, de “avler som kaniner”.

To ting: Studieværten skal overhovedet ikke undskylde for, hvad gæster udtrykker i et radioprogram. Og Dansk Folkeparti er tydeligvis ved at snige sig ind på rollen som øverste censurmyndighed her i landet. Folkepartiets linje for ytringsfriheden er klar: De og deres meningsfæller må sige alt om alle, men hvis nogen vover at give igen med noget, der bare minder om skyggen af samme mønt, er de klar med krav om undskyldninger, selvcensur og censur. De er bøller og tyranner, intet andet.

Om DRs selvcensur skriver Politiken:

Skal en programvært altid kunne vide om det, gæsten siger i programmet, er rigtigt eller forkert ?

Det spørgsmål er blevet aktuelt, efter at DR’s topchef overfor Pia Kjærsgaard har beklaget, at hun i et radioprogram blev tillagt et citat om, at indvandrere »formerer sig som rotter«.  (…)

»Jeg synes, det her sætter os værter i en helt umulig situation. Hvis jeg har fire gæster i studiet i en halvanden time lang udsendelse, har jeg ikke en jordisk chance for at vide, om alt det, de siger, er faktuelt korrekt«, siger Steen Bille, vært på P1’s »Kulturkontoret« i DR’s personaleblad ‘Dråben’.

Steen Bille var en af dem, der oplevede det som en brat opvågnen den dag, DR’s generaldirektør Kenneth Plummer sendte Dansk Folkepartis leder Pia Kjærsgaard en undskyldning på DR’s vegne, fordi en gæst i Sproglaboaratoriet henviste til, at Kjærsgaard engang havde sagt den famøse rottebemærkning. (…)

Monica Krog-Meyer, vært på det tre timer lange og direkte program P4 Eftermiddag, siger, at det er en rygmarvsreaktion for hende at gribe ind, hvis en gæst siger noget, der kan tolkes som et angreb på en anden, »fordi jeg synes, at det er ekstremt vigtigt, at den angrebne part får mulighed for at forsvare sig«.

Monica Krog-Meyer finder det imidlertid »dybt godnat«, at generaldirektøren sendte en undskyldning til Pia Kjærsgaard for hvad en gæst havde sagt i et program.

Og det er det da også – dybt godnat, altså. Man kan og bør måske berigtige i en sådan situation. Men undskylde, hvad en gæst siger? Det kan man jo altså ikke. Men sådan er vilkårene altså i Dansk Folkepartis udgave af ytringsfriheden.

Link: DR-værter utrygge efter Hyltofts “rottesag”

Skal man finde sig i ‘hån, spot og latterliggørelse’?

En skoleinspektør i 70ernes England mente i hvert fald, at hån, spot og latterliggørelse ikke var britiske værdier, skriver Charlie Brooker i The Guardian:

I was born in the 70s and grew up in a tiny rural village. There was, I think, only one black kid in my primary school. One day, someone pushed him over and called him “blackjack”. The headmaster called an impromptu assembly. It involved the entire school, and took place outdoors. No doubt: this was unusual.

We stood in military rows in the playground. I must have been about six, so I can’t remember the words he used, but the substance stuck. He spoke with eerie, measured anger. He’d fought in the second world war, he told us. Our village had a memorial commemorating friends of his who had died. Many were relatives of ours. These villagers gave their lives fighting a regime that looked down on anyone “different”, that tried to blame others for any problem they could find; a bullying, racist regime called “the Nazis”. Millions of people had died thanks to their bigotry and prejudice. And he told us that anyone who picked on anyone else because they were “different’ wasn’t merely insulting the object of their derision, but insulting the headmaster himself, and his dead friends, and our dead relatives, the ones on the war memorial. And if he heard of anyone – anyone – using racist language again, they’d immediately get the slipper.

At være britisk var, med andre ord, noget med at være høflig, imødekommende og tolerant, og med at være parat til at dø for sin frihed.

Det er en glimrende ideel definition, som man mske også gerne havde set som en slags definition på det at være “dansk” eller “europæisk” – hvor sand eller usand den i øvrigt er eller har været i forhold til den virkelighed, folk faktisk har levet i der som her.

Men ifølge Dansk Folkeparti, British National Party og andre af Europas højrepartier er det slet ikke nogen god definition. At være dansk eller britisk er at være svag, er at være offer, er at have så lidt tiltro til sin egen kultur og identitet, at man er bange for, at majoritetssamfundet skal blive rendt over ende af 5-10% “fremmede”. Det er at være frygtsom og paranoid, og det er at være overbevist om, at selvgode politikere og humanister lige fra Venstre og Konservative og venstre over står i ledtog med den væmmelige “godhedsindustri”, alt imens medierne (MSM, forstås) med Jyllands-Posten, Berlingske Tidende og TV-kanalerne i spidsen lyver om det.

Eller, som Charlie Brooker fortsætter:

According to the BNP, I’m wrong. Being British is actually about feeling aggressed, mistrustful, overlooked, isolated, powerless, and petrified of “losing my identity”. Britishness incorporates a propensity to look around me with jealous eyes, fuming over imaginary sums of money being doled out to child-molesting asylum-seekers by corrupt PC politicians who’ve lost touch with the common man – a common man who, coincidentally, happens to be white.

They’re wrong, obviously. None of these qualities has anything whatsoever to do with being British, but everything to do with ugly nationalist politics. And ugly nationalist politics are popular all over the world. Just like Pringles. Every country has its own tiny enclave of frightened, disenfranchised, misguided souls clinging to their national flag, claiming they’re the REAL patriots, saying everyone’s out to get them. It’s an international weakness. For the BNP to claim to be more British than the other British parties is as nonsensical as your dad suddenly claiming to have invented the beard.

På samme måde er Dansk Folkeparti måske det mindst danske af alle Danmarks politiske partier – for deres egentlige budskab er rent negativt, en fremmedangst, som er aldeles tværnational og som tager  stort set samme form overalt, hvor den dukker op: Paranoid overdrivelse af imaginære eller meget små “trusler”, udbredelse af mistillid, paranoide forestillinger om, at majoritetskulturen er “undertrykt”.

Link: The BNP represents Britain’s workers? They don’t even represent basic British craftsmanship

Tillad seksuel omgang mellem søskende

Der har været lidt debat i de sidste dage om, hvorvidt seksuel omgang mellem voksne søskende bør være forbudt – Vagn Greve var oppe at markere, at han ikke kan se noget formål med et sådant forbud, og Dansk Folkepartis Aia Fogh skrev sådan rundt regnet det modsatte på sin blog, hvor jeg lagde en kommentar med min egen mening.

Nu er ytringsfrihedens frontløbere i Dansk Folkeparti jo kendetegnet ved, at de ikke bryder sig om at blive modsagt, så min kommentar derovre er vist blevet slettet. Pyt skidt, jeg bringer den bare her i stedet:

Man kan aldrig med samfundets velsignelse vælge et incestuøst forhold. Det er ikke bare kulturelt tabu, men et naturligt instinkt …”

Hvorfor kan man ikke det? Og hvorfor skulle frie mennesker i et frit land forresten også have brug for samfundets “velsignelse” – man kan vel gøre hvad der passer én, så længe det ikke skader andre, uden nogens “velsignelse”?

Så – hvad er det, der er “forkert” ved sex mellem voksne, fuldt tilregnelige søskende? Og hvori begrunder du din påstand om, at det er “unaturligt”? Jeg kender ikke til nogen dyrearter, der konsekvent håndhæver en sådan inhibition, og jeg kender ikke til nogen biologisk forskning, der godtgør, at en sådan medfødt hæmning skulle eksistere. Måske du kan pege på nogen nylige forskningsartikler om sagen?

Og hvorfor er det, samfundet har brug for regler om, hvad voksne mennesker må og ikke må gøre ved hinanden med efter fuldt gensidigt ønske og med fuldt gensidigt samtykke? Jeg mener, vil du så også forbyde oralsex?

Det korte af det lange er vel, at jeg kke behøver at bryde mig om tanken om seksuel omgang mellem søskende af samme køn, og det gør Aia Fog heller ikke. Der er mange ting, jeg ikke bryder mig om at tænke på, og jeg håber sandelig ikke, at nogen nogensinde vil finde på at forbyde dem alle.

Det skal dog siges, at det ikke kun er Aia Fog, der er på gale veje her – socialdemokraten Karen Hækkerup fører sig også frem:

Sex mellem søskende og andre nært relaterede er forkert. Der er ikke noget, der kan være meget mere grundlæggende forkert både moralsk og juridisk. Og det skal være ulovligt.

Hvad Hækkerup ikke fortæller og journalisten ikke spørger om, er hvorfor det mon er forkert. Og hun ville jo nok heller ikke kunne give andet svar på det spørgsmål, at “det er det da”.

Til gengæld må man 100% afvise teorier eller spekulationer om, at det er “unaturligt”. Det er muligt, at modviljen mod ægteskaber mellem nærtbeslægtede til en vis grad er biologisk bestemt og dermed medfødt, det kunne man i hvert fald forestille sig; men så ville mangelen på en sådan modvilje hos visse individer også være medfødt og dermed lige så “naturlig”.

Og hvis vi ikke personligt bryder os om tanken om seksuel omgang mellem folk, der er så nærtbeslægtede som søskende, kan vi lade være med selv at gøre noget sådant, eller vi kan lade være med at omgås folk, der gør – men vi kan ikke med nogen forestilling om et “frit samfund” i hånd insistere på, at samfundet skal blande sig i, hvad voksne mennesker gør med hinanden under fuldt gensidigt samtykke og uden skade for tredjepart.

Den regering er bedst, som regerer mindst, som Jefferson vist nok (ikke) sagde. Moralsk forargelse over hvad “andre” gør er en dårlig vejviser på vejen mod et frit og åbent samfund.

Læs også: Pleiotropy: Sex among siblings – et glimrende indlæg i samme debat.

Information: Anders Fogh flygter fra Pia Kjærsgaards skamridning

David Rehling funderer i en kommentar i Information over, hvorfor Fogh mon er så forhippet på at komme ud af dansk politik. Næppe på grund af den trods alt ret beskedne prestige, der er forbundet med at være NATOs generalsekretær. Måske, fordi dansk politik ikke er rar at være i, og måske det faktum har noget at gøre med Dansk Folkepartis indflydelse og skolemesteragtige hundsen med de ansvarlige ministre under trussel om at inddrage det så uundværlige flertal?

Som Rehling siger:

SIG ORDENE: Jaap de Hoop Scheffer. Det er ikke nemt. Værre er: Siger ordene én noget? Nej, ikke rigtigt, vel?

Den hollandske hostelyd er navnet på NATO’s nuværende generalsekretær. Jaap de Hoop Scheffers kvalifikation til NATO-embedet er, at han var den nederlandske udenrigsminister fra den 22. juli 2002 til den 3. december 2003.

Det er altså ham, som Danmarks statsminister siden 27. november 2001 nu afløser. Man aner en skævhed mellem de to mænds c.v.’er.

Og sandt er det, at der blandt NATO’s 12 generalsekretærer siden alliancens stiftelse i 1949 kun har været én med baggrund som regeringsleder – resten har været politikere fra anden række.SÅ HVORFOR FOGH? Hvad kan få en ambitiøs, ærekær og selvbevidst statsleder til at søge et job under sin rang? Tilmed i et akavet forløb, hvor de mange gisninger omkring Foghs karriereplanlægning har svækket ham i regeringen og befolkningen og sendt hans Venstre-parti på rumpetur i meningsmålinger.

Svaret er det enkle: Fogh søger væk, fordi han vil væk. Han har fået nok af dansk politik. Mere end syv år som statsminister slider. Kig på billeder af Fogh fra før 2001 og fra nu. Det er ikke bare alderen, der gør forskellen.

Sliddet øges af, at Fogh har styret sig selv og Venstre ind i en blindgyde: I Pia Kjærsgaards favntag. Fogh har betalt prisen for at gøre Dansk Folkeparti til en vigtigere samarbejdspartner end de konservative. Dansk Folkeparti sikrer, at VK-politikere kan blive ved med at køre i ministerbiler. Hvad Kjærsgaard & Co. skrydende gør opmærksom på, hver gang regeringen skal tvinges til at afgive ny indrømmelser. Det har den gjort så tit, at det fordunkler, hvem der i VKO er halen, som hunden logrer med.

Det går længere end som så – de borgerlige i V og K er ikke blot trætte af Dansk Folkepartis indflydelse i dansk politik, de skammer sig over den. Det var skammen over Dansk Folkeparti i de borgerliges egne rækker, der drev den kolossale tilslutning til Ny Alliance som politisk projekt, før æh, nogen kvajede sig.

Projektet lykkedes ikke, og dermed blev Dansk Folkeparti reelt siddende på statsministerposten, eller i hvert fald strategisk placeret bag den  – og det kunne den i grunden ikkke særligt fremmedfjendtlige eller rabiate Fogh ikke holde til i længden. “Og dermed var det sket med Anders Fogh Rasmussen”, som Rehling slutter.

Link: Find dig i Pia Kjærsgaard

Pia Kjærsgaard – en gemen svindler

Vi har haft en del omtale og diskussion af Dansk Folkepartis sociale hykleri i forbindelse med den nye skattereform, der skal plukke penge ud af den blå luft og give til de rige.

Enhedslistens Johanne Schmidt-Nielsen siger tingene lige ud på sin Politiken-blog:

Pia er en gemen svindler. Mindre kan ikke gøre det. Når kameraerne kører, taler hun om de lavtlønnede og om pensionisterne. Men lige så snart kameraerne er slukket, og forhandlingerne er i gang, så er det Overdanmark, Pia arbejder for.

Det er Dansk Folkeparti, der kommer til at lægge de afgørende stemmer til regeringens skattereform. En reform, der giver pensionister og lavtlønnede nul og niks, mens den til gengæld sikrer overklassen – dem med million-indtægterne – skattelettelser på mange tusinde kroner.

Men desværre er Kjærsgaard en dygtig svindler. Det lykkes hende igen og igen at fremstå som den lille mands fortaler.

Recepten er enkel. Vi har set det igen og igen. Regeringen fremlægger et dybt asocialt udspil, hvorefter Dansk Folkeparti kommer som den lille mands korsridder og får et par symbolske indrømmelser, der gør balancen en smule mere social. Derefter praler DF med sejren: Pia Kjærsgaard har endnu engang gjort noget for de lavtlønnede og for pensionisterne. Siger hun …

Pia Kjærsgaard sidder kort og godt med nøglen til at stoppe den mest ulighedsskabende og socialt uretfærdige reform i nyere tid. Hun sidder med nøglen til at sikre, at lavtlønnede og pensionister ikke skal betale for mere luksus til de rigeste. Hun sidder med nøglen til at sikre, at der er penge til velfærdsforbedringer
Men hun bruger den ikke.

Og ja, den ultimative forklaring er nok, som man har påpeget i kommentarerne, at “Dansk” Folkeparti i virkeligheden kun interesserer sig for den stemning af angst for det fremmede og aparte, de kan oppiske – alt andet er dem i sidste ende ligegyldigt, udover som pæn facade. Hvilket folk, der af en eller anden grund føler sig tiltrukket af Dansk Folkepartis “sociale profil” nok gør klogt i at tænke over.

Link: Pia Kjærsgaard er en gemen svindler

Dansk Folkeparti og uligheden

Som jeg før har argumenteret for er den klassiske højre-venstre akse i dansk politik så relevant som nogensinde før. Al den snak om værdipolitik og en ny tids politik, hvor sociale skel ikke er vigtige i politik mere, er ren retorik. Når det kommer til stykket har vi i Danmark en højrefløj, hvor DF markerer det mest ekstreme, de konservative lige efter og dernæst Venstre. Derefter kommer det Radikale venstre, Socialdemokratiet, SF og helt til venstre har vi så Enhedslisten. Partierne mest til højre vil tage fra de fattige og give til de rige – og omvendt helt til venstre. Denne opdeling har været gældende i de små 170 år parlamentarismen har virket i Danmark.

Jamen hov siger den forblændede tilskuer – Dansk Folkeparti snakker da konstant om folkepensionisterne? Og kæmper de svages sag. Og de har ret, så langt at Dansk Folkepati SNAKKER meget om de svage, og laver megen SYMBOLPOLITIK – eg. ældrechecken – der ikke har nogensomhelst reel indflydelse på de ældres økonomi eller den stigende ulighed. Dansk Folkeparti gør det som de konservative gjorde godt i 1900tallet – de kaster som kongen gjorde til fastelavn, guldmønter ud til folkemængden, mens de indkræver ekstra skatter som de fordeler til vennerne. Et tydeligt eksempel på at Dansk Folkeparti ligger til højre for V og K er da også at en af de allermest svage og udsatte grupperinger i Danmark – flygtninge og indvandrer, konstant bliver gjort fattigere af stort set alle DFs politisk-økonomiske forslag.

Når Venstre og de Konservative kommer med deres rødvinsreform disse dage, er der altså mange gode grunde til at frygte det værste. Det er lige nu et skatteudspil der giver den rigeste procent ca. 180.000 kroner årligt i skattelettelser – og koster alle på overførselsindkomst rigtige mange penge, da de ekstra udgifter de danske firmaer får, naturligvis øger prisen på hyldevarer. Det grønne figenblad regeringen dækker sig bag, er så tyndt at det er pinligt. Eller snakken om at der skal være mindre skat på arbejde. Faktum er at skatteudspillet er en ufinanseret skattelettelse til de danske millionærer –  finanseret af folkepensionisterne. Og at Dansk Folkeparti ikke kan vente med at skrive under på den. De skal bare lige have nogle flere figenblade op – så deres vælgere ikke opdager at de er et højreekstremt parti.

link til pludseligt socialdemokratisk klarsyn

link til Pia Kjærsgaards insisteren på at være et højreekstremt parti

Dagens citat: Beedholm om Karen Jespersen

“Jeg er jo langt fra den eneste, der har fattet, at KJs definition på et menneske, der ikke er ekstremistisk selvmordsbombende børnespisende terrormuslim formentlig er indskrænket til gruppen af mennesker, der kun tillader kortere pauser i en ellers konstant influx af nakkekotelletter, flæskesvær og ristede hotdogs, hvis afbrydelsen er begrundet i et ønske om at facilitere afsyngningen af Richard Ragnvalds udødelige klassikere, eller højtidelig recitation af Lars Hedegaards Allergroveste Sager. Måske sat  en anelse på spidsen, men det er ubetvivleligt, at KJ altså virkelig, virkelig HADER muslimer. Langt den største drivkraft i hendes megaryk hen over det politiske spektrum er hendes foragt for perkere, og den eneste grund til, at hun ikke endte hos DF, er vel, at det ikke er et parti, der giver ministerposter. Formelt.”

Fra bloggen Beedholm Bander, “Karen J beder sig selv holde kæft“.

Det tilføjes, at Karen Jespersens ekstremisme ikke nødvendigvis er begrænset til eller af, at hun hader muslimer:

Lige præcis i denne sammenhæng er KJs holdning, altså, at man ikke “bør give plads til” ekstreme synspunkter, i sig selv ekstrem. Ideen med at udelukke bestemte grupper fra bestemte hverv, her blot projektsamarbejde, hedder Berufsverbot og er nazistisk tankegods.

Nu må vi kræve at Dansk Folkeparti tager afstand fra racistisk vold!

Klippet fra Politiken – en tragedie fra Schweiz:

“Paula Oliveira blev i mandags banket så voldsomt af tre skinheads, at hun mistede de tvillinger, hun var gravid med.  Derudover blev hun skåret cirka 100 gange i kroppen under det 10 minutter lange overfald,og flere steder var der ridset racistiske budskaber ind i hendes krop(..)
Desuden var der også adskillige steder skåret kendingsbogstaverne til det højreorienterede Schweizisk Folkeparti, SVP, ind i hendes hud.”

SVP er et søsterparti til det Dansk Folkeparti og bruger akkurat samme retorik og har samme racistiske politik. Man må kræve at Pia Kjærsgaard og alle medlemmer af Dansk Folkeparti øjeblikkeligt tager kraftig afstand fra den slags overfald – hvis ikke må man se det som en indirekte støtte til den slags brutale overfald. Man må også kræve at medlemmer af Venstre og Konservative øjeblikkeligt tager afstand fra et fremtidigt samarbejde med Dansk Folkeparti, før de garanterer at de ændrer deres racistiske retorik.

Det kommer naturligvis ikke til at ske – I Danmark bekymrer vi os naturligvis kun om racister der ikke får lov til at rejse til Storbritannien.

link til konsekvenserne af Dansk Folkeparti-agtig retorik og politik

link til skrigosfæren kærlighed til S V P

Friheden gælder også racister

Geert Wilders er på mange måder en sort plet på det demokratiske landkort i Holland. Ligesom Langballe og Krarup herhjemme er han en gennemført ekstremistisk racist – den slags der burde blive buhet ud – ikke valgt ind i parlamentet.

Men europæerne har glemt at det kun er 10-15 år siden muslimer blev etnisk udrenset i Europa – af folk der brugte akkurat samme retorik om Wilders og co. Så i stedet får Wilders lov til at lave racistiske film og bliver inviteret til foredrag hist og her. Også i Storbritannien.

Nu har regeringen i Storbritannien så sagt fra, og har forbudt Wilders indrejsetilladelse. En fremgangsmåde man naturligvis kun kan se som censur og et forsøg på at forbyde visse meninger. Det kommer der sjældent noget godt ud af – og argumenter såsom “På grund af uacceptabel opførsel er hans tilstedeværelse til risiko for den almene sikkerhed” er ikke acceptable i frie demokratiske retssamfund.

Hvad der dog kan undre er højrefløjens holdning til Wilders adgangsforbud. DF og dets fansboys har længe råbt højt om at EU eller andre lande ikke skal blande sig i hvem man lukker ind i Danmark, og at enhver suveræn stat har lov til at afvise hvem som helst der forsøger at komme ind i landet. Ja de vil sågar have retten til at tilbageholde og indespærre alle mistænksomme mennesker – eller bare udlændinge de er uenige med, i ubegrænsede perioder. Vi må jo formode at Storbritannien også har denne ret, men nej:

Trykkefrihedsselskabets Lars Hedegaard skriver således at “Dansk Folkeparti Søren Espersen, at den britiske regerings handlemåde bør få konsekvenser.”

Nogle gange kan man kun ryste på hovedet af Dansk Folkeparti.

link til “Trykkefrihedsselskabet”s artikel

Raapil har et langt indlæg om forhistorien