Tag: df

Stasi-Danmark

Som vi læser i Information, giver TV-programmet “Aktion Socialt Bedrageri” (som jeg dog ikke har set – livet er for kort til at se dansk fjernsyn) et interessant indblik i det menneskesyn, der ligger bag systemets forfølgelse af folk, der beskyldes for socialt bedrageri:

Der findes ikke nogen statslig standard for, hvornår man er i et ’ægteskabslignende forhold’ og dermed ikke berettiget til ydelsen længere, så området er fyldt med uklarheder og gråzoner. Hvor meget må en ny kæreste hjælpe til i husholdningen eller have med børnene at gøre? Hvad hvis man kommer til at have sex med sin eksmand, men ikke genoptager forholdet? I mangel på klare regler bliver det sagsbehandlerens skøn, der er det afgørende, og programmet giver et interessant indblik i, hvordan kontrolarbejderne forvalter netop denne gråzone: »Det, at hun fortæller os, at hun låner hans bil, det gør sagen noget nemmere for os. For det viser ihvertfald, at der er noget fælles husførelse,« forklarer Irene til kameraet.

Hun er ansat ved kontrolgruppen i Næstved Kommune og er netop ved at tale med kvinde, der er hevet ind til partshøring i en enligsag. Kvinden modtager enligydelse på 7.978 kroner om måneden, men kommunen har modtaget en anonym anmeldelse, der påstår, at hendes kæreste bor hos hende. Irene har tjekket kvindens Facebook-profil, hvor man bag programmets sløring kan se antydningen af to mennesker, der kysser. Et billede der – ifølge kontrolarbejderen– »i den grad indikerer et forhold«.

(…)

Kvinden har netop forklaret, at hun låner sin kærestes bil en gang imellem, fordi hun er syg og har det svært, når det er koldt. Men ifølge kontrolmedarbejder Irene er det ikke tilladt, fordi det for eksempel er kæresten, der betaler forsikringen. Dermed bliver udlånet af bilen betragtet som et »økonomisk bidrag« til hende, som er noget af det, man ikke må få som enlig.

Kvinden fortæller videre, at hun ikke kommer til at være på enligydelse så længe endnu, fordi hun har besluttet at flytte sammen med kæresten nogle måneder senere. Irene svarer prompte, at det ligesom med bilen også er et tegn på, at hun slet ikke reelt hverken er eller har været enlig forsørger i et godt stykke tid. Hun bebrejder kvinden, at hun ikke allerede har været oppe på kommunen og sige, at de planlægger at flytte sammen. Kvinden forsøger med stigende usikkerhed i stemmen at fastholde, at hun altså ikke har gjort noget galt. Men lige lidt hjælper det. Alt, hvad hun siger, bliver opfattet mistænkeligt og problematiseret.

For øjnene af hele Danmark opridser Irene altså, hvad der ifølge kontrolgruppen er så problematisk enlig-adfærd, at det er tegn på et samliv: Det er ikke tilladt som enlig at låne sin kærestes bil, det er ikke tilladt at aftale at flytte sammen på et senere tidspunkt, og har man i øvrigt været kærester i mere end et halvt år og mødt hinandens børn, så er man nok ikke længere enlig.

Måske man kunne overveje at indføre et grundlæggende princip inden for social lovgivning: Hvis reglerne indebærer, at sagsbehandlere eller kontrolgrupper skal vide noget om eller overhovedet interessere sig for, hvem man går i seng med, er loven forkert og må laves om. Sagsbehandleres gisnen om, hvornår man “nok ikke længere er enlig” er i alle tilfælde en usmagelig indblanding i folks privatliv og må stoppes. Enlige forsørger har oftest rigeligt at tage sig til i forvejen uden at skulle mærke systemets hede ånde i nakken.

Bloggeren O’manne Light konstaterer noget lignende i et åbent brev til kommunen, hvor hun gør opmærksom på, at kommunen “ikke er min rigtige mor og far“:

Jeg er enlig mor. Jeg får boligstøtte. Jeg har en kæreste – vi har dog kun kendt hinanden i få måneder, og selvfølgeligt bor vi ikke sammen.
Jeg vil fandme ikke være social bedrager, så jeg googlede lidt og fandt denne video med en dame, der taler til mig, som om jeg er retarderet.

Her får jeg udpenslet, hvornår jeg ikke længere bliver betragtet som enlig.

Min kæreste må ikke betale mine regninger.
Nej, selvfølgeligt må han ikke det, hvis kommunen giver mig tilskud til dem. Jeg går ikke engang over for rødt lys (heller ikke på helt øde veje), så den behøver jeg ikke være bange for at falde i.

Vi må ikke have fællesøkonomi.
Nej, Selvfølgeligt må vi ikke det, når jeg får et personligt tilskud fra kommunen. Det ville nu også være ret bøvlet, når vi ikke bor sammen eller ses hver dag. Og urimeligt for ham, da jeg har mange flere udgifter til MIT barn.

Vi må ikke handle sammen.
Hvad? Aldrig? Heller ikke, når min krop ikke fungerer – på grund af den sygdom, der har fået mig til at havne i denne forpulede situation, hvor en del af min sjæl tilhører kommunen?

Han må ikke hjælpe med det huslige.
Hvad? Aldrig? Heller ikke, når min krop ikke fungerer – på grund af den sygdom, der har fået mig til at havne i denne forpulede situation, hvor en del af min sjæl tilhører kommunen?

Han skal sove på sofaen, hvis han overnatter her – men han bør egentlig slet ikke sove her.
Ok, kommune. Tak fordi du passer på min dyd.

Informations artikel munder ud i en konstatering af, hvilket Stasi-samfund, vi efterhånden har fået, hvor vi alle opfordres til at angive hinanden anonymt, så eventuelle delinkventer kan indkaldes til kafkaske forhør, hvor selv de mest intime detaljer af deres privatliv frit kan endevendes:

I bedste public service stil har DR siden fulgt op med en guide til, hvordan man bedst melder sin nabo for socialt bedrageri. Men det er ikke det eneste, man kan lære af at se programmet, på trods af at det er ensidigt.

Jeg har for eksempel lært, at hvis man er på enligydelse, skal man sætte sig grundigt ind i både regler og Ankestyrelsens praksis, men samtidigt aldrig tage for givet, at kontrolgruppens antagelser følger den måde, som almindelige mennesker tænker på. Selv om der ikke er noget odiøst i det, skal man altså helt holde sig fra, at blande sin økonomi sammen med ens eventuelt nye kærestes ved for eksempel at overføre penge mellem kontoerne. Heller ikke småbeløb. Hold dig altid gode venner med dine naboer, så de ikke følger DR-guiden og får startet en efterforskning imod dig. Bliver du indkaldt til møde, så hav altid en bisidder med, og vær opmærksom på, at det er ligesom et forhør, hvor alt, du oplyser, bliver brugt imod dig.

Det store spørgsmål er ikke her, hvordan det kommunale system kan være så småligt og nedrigt – det virkelig store spørgmål er: Hvorfor finder vi os i det?

Til regeringen: Når venstre side leger borgerlige, rydder højrefløjen bordet

Den nye danske regering er hurtigt kommet til at sidde fast i “realistisk”, det vil sige: meget borgerlig, politik. Støtte til ACTA, skattelettelser til de rige, besparelser frem for kickstart (i hvert fald på europæisk plan).

Den sandsynlige ende på den galop er, at S-SF-Rs egne vælgere mister modet og ikke gider stemme ved næste valg, hvorefter de borgerlige kan sidde med et absolut flertal uden overhovedet  at gå frem.

Det er i hvert fald, hvad der skete i Spanien, påpeger Ignacio Escolar i The Guardian:

The conservative absolute majority is not built on the unstoppable rise of the right. Mariano Rajoy, the new prime minister, won 10.8m votes in the November election, only 500,000 more than in 2008, when he lost to José Luis Rodríguez Zapatero. Opinion polls do not show an ideological shift to the right either. According to the Centre for Sociological Investigations, the majority of Spaniards describe themselves as centre-left, ahead of right or centre-right. Rajoy’s landslide at the polls was down to the abstention and break-up of the left, not the growth of his social base.So what caused the electoral collapse of the Spanish left? It’s a problem of supply, not of demand: in government the left was incapable of living up to the ideas and discourse of its voters. During the years of the property bubble, the PSOE embraced liberal economic policies, especially in terms of taxation. “Lowering taxes is of the left,” Zapatero frivolously declared as he introduced numerous tax cuts that greatly benefited the upper classes. Then came the recession, and Zapatero was slow to react, lost in an absurd semantic debate about the word “crisis”.

The point of no return came on 12 May 2010, when the prime minister, cornered by the pressure of the markets on Spanish bonds, announced the biggest public spending cuts in Spain’s history. Instead of looking for a social democratic way forward, Zapatero utterly embraced liberal recipes to resolve the crisis. Instead of putting taxes for the richest back up, he cut workers’ pay. Instead of tapping the profits of the banking sector, he froze pensions.

Did Zapatero have an alternative? There was without doubt space for other policies, even in the context of the austerity imposed from Europe. But how to apply policies of the left in the midst of the crisis, in a globalised economy and in a European Union where most states are governed by conservative parties? Zapatero’s cuts were seen by a huge number of those who had elected him as an intolerable betrayal. Voters turned their back on the PSOE. If the only way out of the crisis was to support the right, then better the original than a copy.

Med andre ord, når de venstreorienterede politikere ikke længere tør være sig selv bekendt – som især Villy Søvndal og de fleste SF-politikere ikke længere tør stå ved andet end det mest primitive udsalg til magten for magtens skyld, rydder dem, der godt tør stå ved sig selv, bordet. Og det tør Dansk Folkeparti desværre. Hvis ikke regeringen bliver presset til at udgøre en reel modvægt mod Dansk Folkepartis nationalisme og Liberal Alliances neoliberale afskaffelse af velfærdsstaten, er det kun et spørgsmål om tid, før disse borgerlige kræfter vender tilbage til magten.

“It cannot be true that the same welfare state that paid for (the recovery of) broken, ruined postwar Europe is today an unsustainable utopia”, som Escolar skriver. Og det er noget nær sagens kerne: Velfærdsstaten kan ikke være en utopi, som vi ikke længere har råd til. Hvis vi vælger at afvikle den, er det et bevidst, men ikke et nødvendigt valg. Og dog insisterer også den danske regering på at gå med i EUs nye “finanspagt”, der må betragtes netop som en del af Merkels og Sarkozys felttog mod den europæiske velfærdsstat på bekostning af “de økonomiske realiteter”. Hvis ikke den danske venstrefløj fra S og ud tør gå imod dette, vil folk gå trætte hjem eller stemme på de rigtige borgerlige i stedet.

Og så kommer Dansk Folkeparti til magten igen. Jeg håber ikke, det er sådan, det kommer til at gå, men husk: Du så det først her.

Endnu en familie splittes af udlændingereglerne

Klasse, Danmark! Denne gang er det pensionistægtepar, der ekspederes ud af landet, fordi de angiveligt har “større tilknytning” til USA end til Danmark.

Jorden kalder S og SF: Hvorfor har i ikke for længst, som noget af det allerførste i gjorde, afskaffet tilknytningskravet helt og aldeles?

I alle tilfælde ligger landet således, som vi læser i Jydske Vestkysten:

Den tidligere medinstruktør af blandt andet tv-serien M*A*S*H har et beløb svarende til fire millioner kroner ståede på to bankkonti i USA og i en amerikansk pensionsordning.

Martin Lowenheim bor i Oksbøl og er gift med Carol Jørgensen, der oprindelig er amerikaner, men blev dansk statsborger i 1988.

Begrundelsen for at udvise Martin Lowenheim er, at parret har større tilknytning til USA end til Danmark.

Ifølge Udlændingeservice skal den aldrende amerikaner altså udvises i morgen søndag den 8. januar, selv om han kan klare sig selv økonomisk.
Advokat Erik Astrup har anket den afgørelse til justitsminister Morten Bødskov (S), og Martin Lowenheim rejser ikke i morgen, som Udlændingeservice forlanger.

– Så vidt jeg kan se, er sagen ikke behandlet af Udlændingeservice. Der er tale om et standardbrev, siger Erik Astrup.

Han vil blandt andet slå på, at Martin Lowenheim er for syg til at klare en tur over Atlanten. Tv-manden har en dårlig bugspytkirtel, og han går dårligt, sidder helst i kørestol.

Åh Danmark, hvornår får vi et land, der ikke insisterer på at p***e på folk, bare fordi de ikke er født her i landet?

Ytringsfrihed: Dansk forsker trynet ud af medierne

De seneste dages blæst om EU-forskeren Marlene Wind har nu ført til, at professor Winds chef har meddelt, at Wind nu vil tage “en pause” fra medierne. Der er reelt tale om, at Københavns Universitet lægger sig fladt ned på maven for Dansk Folkeparti og knægter en af deres ansattes ytringsfrihed.

For bloggeren TackiestOnes på Adventures and Japes kommer denne debats sørgelige resultat ikke som nogen overraskelse. Marlene Wind ved jo, hvad hun taler om, og hun har ret. Selvfølgelig skal hun trues til tavshed, eller rettere: Hendes arbejdsgiver skal.

Som vi læser:

A relentless and shameful campaign of bullying. Which has worked. She has withdrawn from commenting in the media.

THIS is how Denmark operates. Politicians may use whatever colourful language they like, they may lie openly, they may smear and denigrate.
Experts and other non-politicians may only “stick to the facts, son”. If the facts they explain are at odds with what the ruling coalition would like to hear, they are annihilated.

This is how the myths that Denmark has a low crime rate, high life satisfaction, high tolerance and the ability to integrate foreigners well continue.
These things are demonstrably untrue.
Denmark has one of the highest crime rates in Europe and for a country this size, that is incredible.
Denmark has a higher suicide rate than of death in a traffic accident; many inhabitants rely on legal and illegal drugs.
Denmark is incredibly intolerant of difference. Denmark comes out worse in international surveys on integration of foreigners.

But they get away with it because they write one press release for Denmark and one for the rest of the world. The rest of the world do not speak Danish and so they believe the hype.

Suk. I mellemtiden er Danmark rykket et lille skridt nærmere diktaturet, nu hvor det der fastslået, at ingen kan udtale sig i medierne om de ting, de har forstand på, uden at Dansk Folkepartis tæskehold rykker ud for at lukke munden på dem. Det er sørgeligt og dybt beskæmmende at se.

Søren Pind vil sortere indvandrere efter race

Det hedder det sig ganske vist ikke officielt, men intentionen er svær at tage fejl af. Som DR skriver, vil Søren Pind nu

gennem positiv særbehandling gøre det lettere for borgere fra bestemte lande at blive familiesammenført til Danmark.

– Det er et kolossalt problem, at udlændingelovgivningen er så fyldt med lighedsmageri, at vi skader folk, som gerne vil og kan Danmark, i helt unødig grad. Reglerne har været pakket ind i juristeri og misforstået lighedsmageri, siger Søren Pind.

Han vil i første omgang fritage borgere fra lande som USA, Canada, Australien, New Zealand og Japan for at tage den såkaldte indvandringsprøve, man skal have for at blive familiesammenført.

Med andre ord: Indvandrere fra “hvide” lande kommer forrest i køen, med Japan som den eneste undtagelse.

En bekendt, en ingeniør, der i sit arbejde hvert år tjener millioner hjem til sit danske firma og til gengæld lægger flere hundrede tusinde kroner i skat, har denne kommentar til Pinds nye regler:

I’m sick and tired of racism here and everywhere else. Apparently I keep being hounded just because my skin is not white!

Probably this is the straw that breaks camel’s back. Seriously I need to leave this country ASAP. Screw Denmark. I want to see this country closed and shut down and crumble to pieces. Sorry Danes, but my rage is uncontrollable after I read this article.

Jeg tror ærligt talt heller ikke, at Pinds nye “white Western only”-politik vil give folk fra Australien, USA og Canada spor mere lyst til at tage til et land, hvor hele det politiske liv er taget som gidsel af en højrepopulistisk bevægelse og deres aflægger i Folketinget. Snarere tværtimod.

Det europæiske højre marcherer – Danmark går først

Will Hutton i The Observer:

Every month, there is another milestone passed in the ever onward march of Europe‘s populist, anti-immigrant, anti-Muslim, nativist right. “If they want to turn Stockholm, Gothenburg or Malmo into a Scandinavian Beirut with clan wars, honour killings and gang rapes, let them do it. We can always put a barrier on the Øresund bridge,” said Pia Kjaersgaard, leader of Denmark’s People’s party recently. On Wednesday, she got her way.Denmark is unilaterally to introduce border and customs controls on its borders with Germany and Sweden – an event Kjaersgaard and her party celebrated with pink champagne and Danish bacon crisps. Her detestation of foreigners, and Muslim immigrants in particular, are the central force in Danish politics. Border controls were the price of her support for the minority government’s controversial package of welfare and pension cuts.

Customs and identification checks on the 60,000 cars daily crossing the bridge between Denmark and Sweden may appear to be an irritant just to the travellers concerned, but in fact they represent a dagger pointed at the heart of one of the EU’s great accomplishments. The free movement of people in Europe is underwritten by the Schengen Agreement – a “beautiful achievement”, according to EU commissioner for home affairs Cecilia Malmström: she is right.

But Denmark chose to put itself outside EU law and mortally wound the agreement. EU interior ministers – reacting to Europe’s new paranoias – were to agree just hours later to give countries the right to do just what Denmark has done. But wider agreement is uncertain and in any case might take months. So the Danes jumped the gun. The EU be damned. Kjaersgaard would like to leave it anyway.

Samtidig er tyske turister begyndt at aflyse deres ferier i Danmark i protest mod grænsekontrollen og fremmedhadet i dansk udlændingepolitik. Leder af FDP i Schleswig-Holstein, Wolfgang Kubicki bifalder denne udvikling, skriver Reuters:

Der schleswig-holsteinische FDP-Fraktionschef Wolfgang Kubicki hat deutsche Touristen indirekt aufgefordert, ihren Dänemark-Urlaub wegen der Rückkehr des Landes zu Grenzkontrollen abzusagen.Es sei eine gute Nachricht, dass laut Medienberichten viele deutsche Urlauber ihren Ferienaufenthalt in Dänemark wegen der Kontrollen stornieren wollten, sagte Kubicki am Samstag beim FDP-Parteitag in Rostock. Dies sei eine “sehr intelligente Antwort von Menschen” auf eine politisch unsinnige Entscheidung, fügte das Bundesvorstandsmitglied der FDP hinzu.

Die dänische Minderheitsregierung führt auf Druck der rechtspopulistischen Volkspartei demnächst Grenzkontrollen ein.

Bemærk fremhævelsen. Reuters konstaterer som et simpelt, ukontroversielt faktum, at Dansk Folkeparti er et højrepopulistisk ekstremistparti. Gad vide, hvorfor den danske presse ikke tør det, når nu det er sandt?

Regeringens latterlige indvandrer-regnestykke

Den danske regering har bedt fem ministerier opgøre, hvad indvandringen “koster” det danske samfund, og embedsmændene parerer ordrer og fabrikerer straks nogle tal, der viser, at især de mørklødede indvandrere koster os en kvart bondegård. Regeringen går herefter ud og proklamerer, at dette til fulde bekræfter den stramme udlændingepolitik.

Det mest underlige ved den historie er vist, at der overhovedet er nogen, der tror på det. Da CEPOS kom ud med tilsvarende tal blev det påpeget, at de fleste med “indvandrerbaggrund” er under 15, hvilket ikke er den aldersgruppe, der bidrager mest til skattehusholdningen. Om tyve år, derimod … Men verden vil bedrages, og i et lille land med et meget ensrettet og til dels statskontrolleret medieudbud kan regeringen ofte slippe afsted med selv den værste manipulation.

Peter Andreas viser på sin blog Downsides of Denmark regeringens retorik frem for, hvad den er:

Government officials from five different ministries have made a report splitting up the income and expenditure into different ethnic groups.No, your eyes do not deceive you. Government officials from five different ministries have actually made a report splitting up the income and expenditure into different ethnic groups. According to this report “immigrants and descendants from less developed countries” (Danish new-speak for ‘Muslims’) “constitute 15 billion kroner in expenses for Danish society” whereas “immigrants and descendants from more developed countries” (Danish new-speak for ‘everyone other than Muslims’) “constitute 2 billion kroner in earnings for the Danish society”.

Now, if I really – I mean REALLY – extend my lenience to include some sort of sense in making this account, I would conclude from it that Denmark has been failing totally in absorbing Muslim immigrants into the labour market, since paying taxes from wages is the most efficient way to contribute income to a society.

But that’s not the conclusion the Danes are deriving from this arithmetical problem. According to the Minister for Refugee, Immigration and Integration Affairs, Søren Pind, (I’ll explain the ‘ø’ in a later post) we should use this report to conclude that “It is not inconsequential which people arrive in our country. I have no scruples about introducing additional immigration barriers to those who we can suspect of intention to lay burdens on Danish society.” According to today’s newspapers, a substantial majority of MPs agree. The spokesman on the subject from the leading opposition party, Henrik Dam Kristensen even “welcomes the initiatives.”

I’ve always intentionally avoided using the word ‘racism’ here on Downsides of Denmark because calling anyone a racist stops a potentially fruitful dialogue instantly. But there are no other words to describe this attitude.

Peter Andreas observerer, at “Danes have finally fallen over the ledge and gone from casual racism to government-sponsored racism”. Og måske han virkelig har ret i, at der fra dette skridt ikke er nogen vej tilbage. Jeg håber ikke, han ender med at få ret. Men jeg forstår godt, hvorfor han har skrevet sit indlæg under overskriften: “It’s too late for the Danes“.