Tag: dkpol

Økonomisk liberalisme for dummies

Markedet ordner det hele, hører vi ofte. Hvis bare man tager folks sygesikring og kontanthjælp fra dem, skal de nok finde et job, det virker jo så godt i USA og Indien. Er der andre end mig, der har svært ved at følge med i, hvordan det virker?

Så er det godt, vi har Bad Tux, der tilbyder et lynkursus:

Okay, first of all, economies are like magic zoos, see. There are lions and tigers and bulls and bears, oh my, and stuff goes in and stuff goes out and like everybody lives happily ever after and such. So how do these “economy” thingies work? Well, first of all, meet the Free Market Fairy:


Now, the first thing the Free Market Fairy does is, like, jizz magic free market fairy dust all over the place by waving her (his?) magic wand around. This free market fairy dust is then gathered together by the Invisible Hand (no picture, because the Invisible Hand is, like, invisible, like God and Dick Cheney’s conscience and stuff like that), which turns it into magical Competition Unicorns which then excrete magical substance called Choice that makes all goods cheap and widely available. Here is a picture of a Competition Unicorn:

Now, as you can see, the magical substance is excreted at the nether end and then consumers get all the benefit of this “Choice” thingy, which is, like, rainbows and sunshine and puppy dogs, oh my, and guarantees that you’ll always get great service at a great price, sort of like those TV preachers who guarantee that if you send them a million billion dollars you’ll go to a place where magic unicorns live and some hairy old dude has a lot of mansions for everybody to live in.So anyhow, these magic unicorns poop this “choice” stuff and then we get all the benefits of low prices and good service. Like, at my house, I have a lot of this Choice stuff when it comes to high speed Internet — I have Comcast, and I have, err, Comcast. Hmm. I must be wrong, because these magic Competition unicorns are EVERYWHERE, even though nobody’s ever seen them outside of narrow marketplaces for consumer baubles, and thus there’s ALWAYS a choice, just like my choice between Comcast and, err, Comcast, for high speed Internet. The Competition Unicorn *does* exist, like Santa Claus, magically bringing gifts to all the deserving people. And if you don’t get gifts from this magic competition unicorn, why, it just means you’re a bad person and probably deserve to get coal in your Christmas stocking, ho ho ho!

And that’s right wing economics in a nutshell.

Link: Right wing economics in a nutshell.

‘listen


Yo der er valg snart
Og det’ om Danmark,
De sidste 10 år er vores land kun faldet i standard
Og glem deres tabeller, man kan se det selv,
Nu går jeg ind i den boks og stemmer E til det L

For jeg er træt af politikernes polemik,
Træt af en løgn gentaget nok er blevet til politik
Så at stemme Ø, er mig ikke et dilemma
For det’ min hjerne og mit hjerte, der går sammen og stemmer

For mit, blod det rødt, og mit hjerte til venstre,
Det venstre, der stadig føler kærlighed til mennesker
De mennesker — det et faktum, danner ryggen i vores samfund,
Men som bliver behandlet som afskum…

Nej til indskrænkning af ytringsfriheden

Pressemeddelelse fra AFA:

AFA: Nej til indskrænkning af ytringsfriheden

Siden det forfærdelige terrorangreb i fredags i Oslo, har diskussionen i medierne handlet om hvordan man skal forhindre at den racistiske tone i den offentlige debat ansporer højreekstremister at gribe til vold, mord og terror. Et af de løsningsforslag der er gået igen har desværre været den gamle traver om forbud mod nazistiske organisationer, samt forskellige former for indskrænkning af ytringsfriheden.

Antifascistisk Aktion er modstandere af at forbyde, indskrænke eller censurere højreekstreme udtalelser og aktiviteter. Det er vi blandt andet fordi erfaringerne fra vores nabolande Tyskland og Sverige viser at forbud mod højreekstreme og nazistiske grupperinger, aktiviteter, symboler og udtalelser ikke får dem til at forsvinde, men blot får dem til vokse i det skjulte. Al historie viser, at forbud og censur radikaliserer og styrker højreekstremisterne:

* De går under jorden, bevæbner sig og bliver markant mere voldelige.

* De bliver martyrer, hvilket giver dem en større tiltrækningskraft på unge der betragter sig selv som i opposition til det etablerede samfund.

Hvis man ønsker at forhindre en radikalisering og militarisering af den højreekstreme bevægelse herhjemme, så er forbud og begrænsninger i ytringsfriheden et stort skridt i den helt forkerte retning.

Svaret på den højreekstreme trussel er derimod en øget opmærksomhed på de højreekstreme miljøer og en kollektiv, åben og kontinuerlig modstand mod nazismen og fremmedhad fra hele civilsamfundet.

Jeg kunne ikke være mere enig. Der er grund til at være opmærksom på de mest hadefulde og ekstreme grupperinger på højrefløjen, men at forbyde dem eller forhindre dem i at ytre sig hjælper ikke noget som helst. Lad os hellere gå foran med et godt eksempel.

Norges “Uriasposten” får ny kommentarpolitik

I kølvandet på tragedien i Norge har Document.no, en højreorienteret og “indvandringsskeptisk” hjemmeside, der ellers kan sammenlignes med en lidt mere moderat udgave af vor egen “Uriasposten”, taget konsekvensen af terroristens virke hos dem selv og valgt en kommentarpolitik, hvor det værste overdrev ikke længere tolereres:

Det som er hendt betyr uansett at et anstendig politisk ordskifte fritt for sleivete, aggressiv, flammende, ekstremkonspiratorisk eller på annen måte virkelighetsfjern retorikk heretter må etterstrebes, ikke minst av hensyn til dem som er blitt myrdet pga. sin politiske innsats.

Hele nettets debattsfære hadde i så måte sklidd ut. At Document lot f.eks. “Stoltenberg-jugend” passere, er kritikkverdig. Det vil ikke skje igjen. Forhåpentligvis vil vi heller ikke få se “FrP-jugend” eller “Jensen-jugend” noen steder heller.

Det må legges til at slike eksempler på i overkant skarp politisk retorikk langt fra er det verste man har lest i nettdebatter, og særlig i diskusjoner knyttet til islam og innvandring har temperaturen vært høy i svært mange fora. Document har sin del av ansvaret for dette, men det har ikke vært her at oppfordring til skyting av navngitte personer i kneskålene eller bruk av istykkersprengte muslimske selvmordsbombere som griseføde, har sluppet gjennom sensuren.

Men hvordan gardere seg mot manipulerende personer som har ondt i sinne?

Svaret på det blir en radikal heving av kvalitetsterskelen for publikasjon av leserkommentarer. Skal et innlegg slippe igjennom, må det anses som et verdifullt bidrag til ordskiftet. Det må i tone og innhold kunne gjenkjennes som noe man kan være bekjent av å videreformidle.

Ikke sånn å forstå at det må være noen enighet. Kritiske innlegg skal naturligvis være mer enn velkomne. Det avgjørende er at innlegget anses å komme fra en rimelig person med rimelige oppfatninger som ikke ser ut til å ha noen tvilsom agenda. Dette rimelighetskravet, som altså langt fra er noe krav om enighet, vil i stor grad måtte avhenge av magefølelsen.

Dette betyr utvilsomt langsommere, mindre hyppig og fremfor alt strengere moderering. Det får så være om det skulle bety at antall leserkommentarer går sterkt ned. Det vil vise seg når det igjen blir åpnet for diskusjon over helgen.

Dette er, kunne man sige, en ansvarlig beslutning og burde nok være eksempel til efterfølgelse. Også en Kim Møller ville stå sig ved at lægge sig nogle lignende principper på sinde.

Lars Hedegaards propaganda og terrorangrebet i Norge

Som jeg gjorde opmærksom på i mit seneste indlæg, var Anders Behring Breivik, der stod bag massakren i Norge, meget påvirket af retorikken i den såkaldte counter-jihad-bevægelse. Faktisk er Breiviks video fyldt med propaganda- og smædetegninger, der har gået på omgang på Hodjas blog og andre højreekstreme blogs.

Trykkefrihedsselskabets formand Lars Hedegaard er et meget aktivt medlem af counter-jihad-bevægelsen i Europa. Det var i denne forbindelse, at han lod sig interviewe på engelsk i en video,der vakte stor opstandelse i december 2009. Her sagde han bl.a.:

»Vore to livsmåder er som ild og vand. En af dem må sejre«,

»Efter den tyske besættelse af Danmark var der en del, som havde samarbejdet med fjenden, som kom i knibe. Det samme kunne ske her«

Her er der en meget interessant parallel: Anders Behring Breivik opfatter det norske Arbeiderpartiet som “kulturmarxister”, der forråder Norge og hele Europa ved at tillade tilrejsende muslimer at “islamisere” området. Breivik ville vel sige, at her var der nogle mennesker fra det norske Arbeiderparti, som har “samarbejdet med fjenden”, og som derfor “kom i knibe”.

Jeg er sikker på, at Lars Hedegaard aldrig har forestillet sig, at hans vision om voldelig modstand mod det, som han i sin paranoide forestillingsverden ser som “islams overtagelse”, skulle udmønte sig i en massakre på børn og unge mennesker, men det er svært at benægte, at det er samme tankegang, der ligger bag.

Til en counter-jihad-konference i Bruxelles i 2007 sagde Lars Hedegaard også, som tidligere citeret:

We need to develop a strategy that may allow us to achieve our objectives. This means that we must develop a comprehensive and deep strategy equal to that of islam. This strategy must take into account that some of our public and private institutions may opt to side with our enemies unless we force them to side with us.

A successful defensive strategy may necessitate the creation of parallel institutions under our control accompanied by civil disobedience vis-à-vis the official, dhimmified ones – which is a classical occurrence in occupied countries.

We would undoubtedly benefit from a study of the modus operandi of primarily European resistance movements during World War 2 though our present situation is much more ominous at least long term.

Det er svært at benægte, at Breivik selv indbildte sig at have udtænkt en “strategi, der skal opnå deres mål” – nemlig en udelukkelse af islam fra Europa. Hans massakre går længere end noget, de europæiske modstandsbevægelser begik under 2. Verdenskrig, men nu er vores situation jo også “langt mere truende i hvert fald på langt sigt”, hvis man skal tro Hedegaard.

Breivik ser selv, som det fremgår af hans video og manifest, selv sine terrorhandlinger som startskuddet på “den europæiske borgerkrig 1999-2083”, som vil “få 2. Verdenskrig til at ligne en skovtur” og vil ende med “islams fordrivelse fra Europa”.

Så ret beset gjorde den norske terrorist vel ikke andet end at føre den tanke om væbnet modstand, som Lars Hedegaard og kredse omkring Den Danske Forening har flirtet med i årtier, ud i livet. Der er så vidt jeg ved ikke tale om nogen form for direkte inspiration fra Hedegaard, men der er ingen tvivl om, at Lars Hedegaard med sine bidrag til “counter-jihad-bevægelsen”, ikke mindst med sin gentagelse af “Eurabia-løgnene” og sin flirten med en decideret voldelig “modstandskamp”, står som en af de åndelige bagmænd til den selv samme bevægelse, som Breivik var inspireret af.

Lars Hedegaard pådrager sig ikke hermed noget decideret ansvar for Breiviks handlinger – men måske han og andre for en anden gangs skyld kunne besinde sig på, hvilken ild det egentlig er, de puster til med deres propagandistiske tåbeligheder og løgne.

Træfældning ved Østerild standset for tredje gang

Fra nationalttestcenter.dk:

Fredelige aktivister havde kl 7:30 imorges endnu engang held med at stoppe skovrydningsmaskiner og politi i Østerild Klitplantage. Antallet af aktivister er vokset betydeligt over de sidste dage – givetvis et resultat at alle kan se at aktionerne har den ønskede effekt: Maskinerne står stille. Naturstyrelsen og By- og Landskabsstyrelsen i Haraldsgade er panikslagne: ét eneste fejlskridt fra deres side kan nu tænde et bål, der ikke kan slukkes i Østerild – uanset hvor mange politifolk de beordrer hjem fra ferie.

Kravet fra de fredelige aktivister er ganske enkelt:

  • Der skal ikke påbegyndes anlægsarbejde af et industrianlæg i Østerild før EU Kommisionen har taget stilling til de mangelfulde miljøundersøgelser!
  • Industrianlægget handler ikke om nåletræer overfor klitheder – vi vil heller ikke have industri i klitheder!

Miljøminister Karen Ellemann bør følge et forsigtighedsprincip, når der fra så mange organisationer og eksperter er rejst tvivl om lovligheden af projektet i forhold til EU lovgivning.

Vindmølleindustrien og Karen Ellemanns omdømme ville styrkes af at vente de 2-3 uger, der går før Vestre Landsret kommer med en kendelse. De fredelige aktivister forlader ikke Østerild Klitplantage før de har fået tilsagn fra miljøminister Karen Ellemann om at anlægsarbejdet først går i gang, når vanvidsprojektet er clearet med EU Kommisionen.

Karen Ellemann må snart begynde at tale om noget andet end “atlantiske klitheder” i denne sag, hvis det ikke skal løbe helt af sporet.

Dansk ulands-hjælp – ‘verdens mest generøse’

Dansk ulands-hjælp er i hvert fald generøs over for det danske erhvervsliv, som støttekronerne ofte er bundet til at blive investeret i. Og så er den også ganske venlig overfor dansk økonomi – som cand.scient.-soc. Brian Espensen skriver i en kommentar i Information:

I en ikke særlig fjern fortid var Danmark en af verdens største bidragydere i kampen mod global nød og fattigdom. Vi var en nøgleaktør, som blev fremhævet, når man skulle have andre til at yde en indsats. Det er kun 10 år siden, men det er også allerede historie. […]

Senest er det blevet aktuelt, fordi Sudan, som har en kæmpe gæld til Danmark, bliver delt i to nye nationer i dag, 9. juli. For at give de to nye stater en ‘god start’, som det hedder fra dansk side, har man generøst tilbudt at eftergive nogle af de milliarder, vi har til gode.

Det lyder jo næsten helt ædelt, hvis man altså ikke stiller flere spørgsmål hertil. Pointen, som flere udviklingsorganisationer også har påpeget de seneste dage, er nemlig, at der er tale om lidt for kreativ tænkning i ministerierne. I tilfældet Sudan stammer gælden fra nogle erhvervsfremstød i 1970’erne, som man fra dansk side opgav. Først og fremmest er der tale om private selskaber, som den danske stat sikrede betaling, når de handlede med Sudan. Regninger kunne de ikke altid betale i Sudan, og landet endte med en gæld på 500 millioner kroner.

Det beløb er siden vokset med over 1.000 procent ved at lægge absurd høje renter, renters renter og til sidst strafrenter på. Så nu er gælden på mere end fem milliarder kroner. Allerede her kunne man kritisere Danmark. Men nu kommer den gode rigtig gode idé: Man vil nu eftergive disse milliarder, men bogføre dem som udviklingshjælp. Vupti. Noget der faktisk er et tab på 500 mio. inden for en hel anden sektor, forvandles ved et trylleslag til ulandsbistand på over fem mia. kroner.

I praksis tages disse milliarder så fra den kasse, der skulle have været brugt på udviklingshjælp og overføres i stedet til finansministeriet.

Meget kreativt – også kendt som “at give uden at give”. Men glorien og den gode samvittighed kan vi da stadig pudse.

Link: Danmark tjener kassen på ulandsbistand