Er du blevet diskrimineret på det danske arbejdsmarked?

Fandt dette på en anden blog og iler med at bringe det videre. Hvis du er blevet diskrimineret mod på det danske arbejdsmarked. er dette måske relevant for dig:

Do you believe you have you been denied a job in Denmark based on your sex, racial or ethnic origin, religion or belief, disability, age or sexual orientation? A job for which you are certain you were clearly qualified based on the job description?

If so, we would like to hear from you (in either English or Danish).

We are in the early stages of exploring legal action (strategic litigation) against the Danish government and/or specific Danish businesses for violations of Danish and European Union law against employment discrimination. Those laws are clear.

(For some quick background, check here and here and here. The operative — but by no means the only — Danish law is Act 1996/459, based on European Union Council Directive 2000/78/EC of 27 November 2000.)

Many of us who have lived here for many years have given up trying to find jobs, based on our qualifications, skills and talents. We have experienced firsthand the widespread, institutionalized and cultural discrimination against foreigners when we apply for jobs.

Some of us have lost everything, all the while wasting years trying to integrate by learning Danish — only to finally and bitterly realize that fluency in Danish doesn’t bring us one centimeter closer to employability. It’s something else.

So, enough is enough. We’ve had it with the bull**** and hypocrisy we see and hear every day in the Danish job market when we are refused jobs for which we are clearly qualified — especially when we are the most qualified of all possible candidates!

Quite simply, we are as mad as hell and we are not going to take it anymore.

We are testing the legal waters to see if we — as completely disenfranchised immigrants who want nothing more than to work for a living — might have a case against violators of the laws.

If Danish companies are violating Danish or EU law when they refuse to consider us for jobs, we want to finally hold them accountable.

If the Danish government, at any level, is not enforcing Danish law or EU law regarding employment discrimination against us, then we want to hold it accountable as well.

All we want is a fair chance to “integrate” by finding jobs that allow us to feed our families. We do not want to be on the welfare dole every month, living off the government and the taxpayers. We simply want to work.

So, if we can gather enough evidence of widespread, systemic violations of existing Danish and or EU law, we intend to raise some serious holy hell in the Danish and EU courts. We intend to expose the smoke and mirrors of lies and excuses that employment discrimination against us hides behind every day in Danish society.

Our objective is simple: force Danish companies to follow existing Danish and EU law when recruiting for new jobs. That will demand a change in the recruiting behaviour of Danish companies to give outcasts like us a fair chance at jobs for which we are qualified. We feel that this alone will level the playing field for us when looking for a job.

Again, do you believe you have you been denied a job in Denmark based on your sex, racial or ethnic origin, religion or belief, disability, age or sexual orientation? A job for which you are certain you were clearly qualified based on the job description? If so, we would like to hear from you (in either English or Danish).

If you have the right to live and work in Denmark and feel you have been discriminated against in the Danish job market, we want to hear from you.

Please send us your story — in English or Danish — to classactionlawsuitagainstdk@gmail.com.

Landbruget ødelægger Danmark

Når man går tur i landskabet, er det ikke svært at se, at det står galt til, som Rune Engelbreth fortæller i et indlæg på sin Politiken-blog:

Danmarks landbrug forurener mere og mere af vores drikkevand, nedpløjer kolossale naturområder, producerer fødevarer under horrible forhold for husdyr, bliver mere og mere gældsat og er i det hele taget en underskudsforretning – alligevel behandles erhvervet med fløjlshandsker af danske politikere.

Nu har Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Friluftsrådet, Dyrenes Beskyttelse, Danmarks Sportsfiskerforbund, Det Økologiske Råd og NOAH udgivet publikationen Sådan ligger landet, der sætter tal på værdien af landbrugsproduktionen og nogle af konsekvenserne for naturen, miljøet og dyrevelfærden.

Danmark er verdens mest intensivt dyrkede land, og landbruget råder over 63 procent af hele landets areal (heraf 57 procent under plov), hvilket er Europarekord. Landbruget bruger årligt 2.798 tons sprøjtegifte, hvilket er 85 procent af landets samlede forbrug – i 2009 er sprøjtegifte fundet i 40 procent af de undersøgte boringer i grundvandsovervågningen og 23 procent af de undersøgte aktive drikkevandsboringer. Alene i perioden 1999-2009 måtte man lukke 1.273 drikkevandsboringer med sprøjtegift.

Landbruget er ikke blot vor næststørste udleder af klimagasser og står alene for 16 procent af Danmarks samlede udledning, men står også for 40 procent af de samlede helbreds­relaterede eksterne omkostninger ved luftforureningen herhjemme.

Det braklagte areal faldt fra 178.000 hektar i 2007 til 61.000 hektar i 2009, hvilket går yderligere ud over biodiversiteten i et i forvejen ekstremt ensartet land, hvor naturen er henvist til isolerede parceller, og hvor flere og flere arter er forsvundet eller truet. Dertil kommer, at halvdelen af de danske åer, totredjedele af de danske søer og næsten 90 procent af landets fjorde og kystområder er under EU’s standarder.

På grund af det ‘effektiviserede’ industrilandbrug har husdyrene i mange tilfælde forfærdelige forhold. Avlsarbejdet har frembragt grise, der er rene fødemaskiner, så det gennemsnitlige antal grise pr. kuld er øget fra 11,6 i gennemsnit til 16,3 på under tyve år. I samme periode er andelen af døde pattegrise steget fra 17,1 procent til 23.9 procent, hvilket svarer til, at der dør ca. 25.000 smågrise hver eneste dag – eller ca. 9 millioner på årsplan.

Tænk at vi har indrettet en fødevareproduktion så effektivt, at en fjerdedel af samtlige pattegrise utilsigtet dør af det. Ni millioner om året.

Hvad der kan gøres? Hvis du spørger mig: Regulering, øjeblikkeligt stop for al statsstøtte til landbruget, tvungen overgang til 100% økologisk drift i hele landet.

Mindre kan også gøre en forskel, men der må gøres noget nu, hvis ikke vores tilbageværende naturværdier skal blive uigenkaldeligt ødelagt.

Link: Industrilandbruget på katastrofekurs.

Hördur Torfason om den spanske og den islandske revolution

Hördur Torfason er en islandsk musiker og skuespiller, der satte gang i det islandske oprør, der væltede regeringen og tvang politikerne til at genforhandle aftalerne med Islands kreditorer. Her taler han (på engelsk) med spansk fjernsyn om den globale krise, betydningen af den islandske revolution og hvad han håber på at se i Spanien.

SF lyver lodret om stramning af udlændingeloven

For at imødegå den storm af intern og ekstern kritik, der har ramt SF som følge af deres støtte til integrationsminister Søren Pinds nye  stramning af udlændingeloven har SF udsendt en “redegørelse”, der skal forklare hvorfor en ændring af loven, der eksplicit siger, at udlændinge altid skal udvises ved selv den mindste frihedsstraf, og at udvisning kun kan udelades, hvis det med sikkerhed strider mod loven, slet ikke er nogen stramning.

Her er bl.a., hvad de skriver:

I den nuværende lovgivning findes (§26) seks punkter, som kan ligge til grund for, at en udvisning alligevel ikke finder sted (tilknytning til Danmark, alder og helbred, tilknytning til mennesker i Danmark, familiære konsekvenser, manglende tilknytning til hjemlandet og særlig risiko). Disse punkter udgår med forslaget til fordel for formuleringen ”med sikkerhed i strid med Danmarks internationale forpligtigelser”.Dette er uomtvisteligt lovforslagets mest kontroversielle del. Der kan være et gab mellem de der i dag falder inden for de i loven formulerede punkter og så dem der med sikkerhed falder inden for konventionerne. Det er dog meget tvivlsomt om dette gab er særlig stort, da domstolene fremover skal overholde de konventioner, som den nuværende lovgivning er lavet på baggrund af.

Kan være, meget tvivlsomt … det er ikke stor sikkerhed, man udtaler sig med. Prøv så i stedet at læse selve forslaget, det der nu er vedtaget med SFs stemmer:

§ 26, stk. 2, affattes således:»Stk. 2. En udlænding skal udvises efter §§ 22-24 og § 25, medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.«

§ 24 b, stk. 1, affattes således:»En udlænding udvises betinget, hvis der ikke er grundlag for at udvise den pågældende efter §§ 22-24, fordi dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, jf. § 26, stk. 2.«

»Stk. 3. En udlænding, der er idømt betinget udvisning efter stk. 1, skal udvises, medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, hvis den pågældende i prøvetiden for den betingede udvisning begår nyt strafbart forhold, som kan give anledning til udvisning efter §§ 22-24, og der inden prøvetidens udløb foretages rettergangsskridt. Kan der ikke ske udvisning, jf. § 26, stk. 2, skal udlændingen udvises betinget på ny. Prøvetiden fastsættes efter reglerne i stk. 2.«

Der står: Man udviser altid, med mindre det med sikkerhed strider mod menneskerettighederne eller andre konventioner. Hvis dommeren mener, at det måske strider mod menneskerettighederne at udvise en 18-årig tømrerlærling, der har glemt sin værktøjskasse i bilen, så skal der udvises, her og nu. Det står der, sort på hvidt, og SF har stemt for det. Røde Kors, Red Barnet, Institut for Menneskerettigheder, UNHCR, Dansk Flygtningehjælp, Landsforeningen af Forsvarsadvokater og Domstolsstyrelsen advarer alle indtrængende mod de nye regler og siger – ligesom Socialdemokraterne og Søren Pind og alle andre end SF – at det vil føre til mange flere udvisninger.

Fra regeringens side lægges der også direkte op til, at loven skal medføre menneskeretskrænkelser. Hvis en dommer er i tvivl om, hvorvidt en udvisning vil krænke menneskerettighederne, skal han (jeg gentager mig selv) krænke den dømtes menneskerettigheder hellere end at lade tvivlen komme den anklagede til gode. Det er et brud på et fundamentalt retsprincip, og det er også en meget alvorlig stramning i forhold til tidligere. Lad mig gentage Ole Sandbergs opsummering fra det sidste indlæg her på bloggen:

Før: Dommere kunne ikke idømme udvisning, hvis a) der var FARE for at det ville være en overtrædelse af konventioner eller b) hvis det var en overtrædelse af retsstatens proportionalitetsprincip (at en straf ikke må være voldsom i forhold til forbrydelsens karakter) eller c) der skulle tages hensyn til vedkommendes tilknytning til Danmark kontra udvisningslandet, familiehensyn osv.

Nu: b) og c) er væk.

Og a) Er erstattet med en formulering om at dommere har PLIGT til at idømme udvisning med mindre de har SIKKERHED – altså ikke en rissikovurdering – for at det vil føre til DOMSFÆLDELSE ved den europæiske menneskerettighedsdomstol i Strasbourg. Det er åbenlyst at de ikke kan have en sådan sikkerhed før der faktisk har været sager for denne domstol, og de vil altså have pligt til at idømme landsforvisning i sager som vil kunne komme for domstolen, hvis de har den mindste tvivl om hvad udfaldet vil blive. I mellemtiden vil den deporterede være deporteret.

Gu er det da en stramning. Så stå dog ved det i stedet for det der pinlige og uansvarlige udenomssnak.

Og spar os for disse lodrette og pinlige løgne om, at det “måske” ikke vil føre til flere udvisninger og at SF “måske” ikke har solgt deres sjæl. Det har de, og de kommer kun til at tabe på det.

Svar fra SF – opfølgning på mit åbne brev

Jeg har fået et par svar fra SF’ere i anledning af mit åbne brev til hele folketingsgruppen, og det er stort set en gentagelse af, hvad SF også har sagt andetsteds, bl.a. i Information: Der er ikke tale om nogen stramning, det er bare en stadfæstelse af den nuværende praksis.

Folketingsmedlem Hanne Agersnap skriver:

Der skal mere alvorlige forbrydelser til at føre til udvisning, jo længere pågældende har boet i landet. Det ændres der ikke i. I det hele taget er det – også for mange eksperter fx dommerforeningens formand – svært at se, at der, bortset fra hvis forbrydelsen er banderelateret, vil blive ændret noget ifht. praksis i dag.

SFs sekretariat skriver i alt væsentligt det samme, idet de sender den samme presseskrivelse, som også Information refererer til.

Hanne Agersnap følger op:

Der er gjort meget for at forvirre befolkningen i denne sag og mørkelægge, at DF i praksis ikke har fået noget for at forringe efterløn og pensionsalder. Søren Pinds retorik er direkte beregnet på at skabe splid på venstrefløjen og sikre, at der bliver diskuteret udlændinge og kriminalitet hen over sommeren (diskussioner som plejer at styrke DF og V) fremfor efterløn og pension, hvor befolkningen er mere på linie med S, SF og EL.

Derfor siger ministeren når han taler eller skriver under ministeransvar et og noget andet i pressen.

Problemet ved alt dette er, at det faktisk ikke passer. Ja, der vil sikkert være stadig være en beskyttelse i forhold til konventionerne, men nej, det vil ikke være på samme niveau som før. Nu står der jo sort på hvidt i loven, at der skal udvises, blot der er tvivl om, hvorvidt udvisningen strider mod menneskerettighederne. Hvor man tidligere skulle være helt sikker i sin sag, hedder det nu “skyd først og spørg bagefter”. Ifølge hvilken definition er det ikke en stramning?

Her er, hvad jeg bl.a. skrev som svar til Hanne Agersnap:

Her er, hvad Søren Pind siger under ministeransvar:

“Efter forslaget vil den klare hovedregel i udvisningssager være, at udlændinge, der idømmes frihedsstraf for begået kriminalitet, udvises.”

Søren Pind taler her ikke om opholdets længde, eller om kriminalitetens grovhed, alene om hvorvidt det er en “udlænding” og der er idømt “frihedsstraf”.

Beskyttelsen ligger herefter ikke i dansk lov, men alene i de internationale konventioner. Hvis domstolene er i tvivl, skal de udvise og risikere at krænke menneskerettighederne, så regeringen kan tage sagen bagefter. Er det virkelig godt nok?

I gamle dage opererede man også med et begreb om almindelig anstændighed, der sikrede, at dansk lovgivning altid holdt en betydelig margen til menneskerettighederne. Nu laver vi rask væk lovgivning, som i sit bogstav og sin ånd lægger op til at krænke menneskerettighederne og blot bruger vores konventionsforpligtelser som en “bagstopper”. Er DET virkelig godt nok?

Jeg bemærker mig også, at Institut for Menneskerettigheder er endog meget kritiske i deres høringssvar. Men SF stemmer altså for alligevel.

Med hensyn til bandekriminalitet er det faktisk noget, jeg kender lidt til. Jeg boede i mange år i Rosenhøj, et socialt boligbyggeri i Viby ved Århus, som er meget plaget af ungdomsbander. Mange af disse banders medlemmer er måske udenlandske statsborgere, men lige så mange er danske statsborgere. I alle tilfælde er der tale om folk, der er født og opvokset i Danmark, og kriminaliteten i området skyldes primært nogle sociale problemer, der er opstået her i Danmark. Danmark ejer de problemer. Udvisninger hjælper absolut ingen ting i de tilfælde.

Vi skulle hellere koncentrere os om at løse de sociale problemer, der marginaliserer fattige unge og skaber kriminaliteten. I mellemtiden er SF optaget af at stemme for Dansk Folkepartis seneste ønskestramninger.

Var det ikke bedre at trække en streg i sandet og stemme imod denne gang?

Det har jeg så til gengæld ikke fået noget svar på. Det skal i øvrigt bemærkes, at mens SF siger, at der ikke er tale om nogen stramning, siger socialdemokraterne, at det er en stramning – men at denne stramning af udlændingeloven (hold fast) ikke er udlændingepolitik, men retspolitik.

Når nu de to partier er så gode allierede, kunne de så ikke med fordel koordinere deres løgnehistorier, før de går i pressen med dem? Ja, jeg spørger bare.

Vor ven Ole Sandberg gør i øvrigt kort proces med påstanden om “ingen stramning” eller “ingen nævneværdig stramning” i en kommentar på Facebook, som jeg tillader mig at gengive her:

Før: Dommere kunne ikke idømme udvisning, hvis a) der var FARE for at det ville være en overtrædelse af konventioner eller b) hvis det var en overtrædelse af retsstatens proportionalitetsprincip (at en straf ikke må være voldsom i forhold til forbrydelsens karakter) eller c) der skulle tages hensyn til vedkommendes tilknytning til Danmark kontra udvisningslandet, familiehensyn osv.

Nu: b) og c) er væk.

Og a) Er erstattet med en formulering om at dommere har PLIGT til at idømme udvisning med mindre de har SIKKERHED – altså ikke en rissikovurdering – for at det vil føre til DOMSFÆLDELSE ved den europæiske menneskerettighedsdomstol i Strasbourg. Det er åbenlyst at de ikke kan have en sådan sikkerhed før der faktisk har været sager for denne domstol, og de vil altså have pligt til at idømme landsforvisning i sager som vil kunne komme for domstolen, hvis de har den mindste tvivl om hvad udfaldet vil blive. I mellemtiden vil den deporterede være deporteret.

Gu er det da en stramning. Så stå dog ved det i stedet for det der pinlige og uansvarlige udenomssnak.

Åbent brev til SFs folketingsgruppe

Sendt d.d. til samtlige medlemmer af SFs folketingsgruppe.

Jeg vil opdatere dette indlæg, når og hvis jeg får svar. Kommentarer fra SF’ere, der ikke forstår argumentet, er også velkomne.

De nye udvisningsregler, som SF har tænkt sig at stemme for er, en trussel mod udlændinges politiske ytringsfrihed.

Efter lømmelpakken kan man idømmes 40 dages fængsel blot for at deltage fredeligt i en demo, der udvikler sig kaotisk. Tilsvarende med diverse Greenpeace-aktioner, som anklagemyndigheden har søgt pådømt efter helt urimeligt strenge paragraffer.

Men efter de nye regler skal alle, der dømmes efter lømmelpakkens regler eller andre love, der giver ubetinget fængsel, straks udvises. Det vil sige, at folk der er født og opvokset i Danmark nu får frataget en vigtig del af deres politiske frihed. Hånden på hjertet: Hvor mange af jer vil på det grundlag opfordre jeres tyrkiske, palæstinensiske, amerikanske eller new zealandske venner at deltage i en demonstration?

Og det sker altså med SFs stemmer, det SF der engang gjorde sig til af at være for et frit og solidarisk samfund og imod Dansk Folkepartis ensretning. Jeg håber, at de af jer, der ikke har tænkt sig at stemme imod forslaget (clearing er bare en anden måde at undlade at stemme), får det meget, meget dårligt med jer selv. Dette er et vigtigt skridt i afviklingen af den danske retsstat og det danske civilsamfund, og en uhyggelig fortsættelse af Dansk Folkepartis sejrsmarch. Og igen: Det sker med SFs stemmer. Skam jer!

Nye regler for familiesammenføring i apartheid-Danmark

Danmark vil gerne have veluddannede, hårdtarbejdende udlændinge, der kan og vil bidrage til samfundet, hedder det. De kan bare komme. Men hvis de efter et par år ønsker at gifte sig med barndomskæresten derhjemmefra, hører gæstfriheden op.

Den officielle hjemmeside Ny i Danmark fortæller om de regler for familiesammenføring med ægtefælle, der trådte i kraft 1. juni 2011. Det er rystende læsning:

  • Indførelse af krav for den herboende ægtefælle, hvis vedkommende er udlænding, om at vedkommende skal opfylde en del de nu gældende regler for at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse. Kravet gælder også for de herboende ægtefæller, som allerede har tidsubegrænset opholdstilladelse, men efter de regler som var gældende før den 26. marts 2010. Det betyder, at når Udlændingeservice modtager en ansøgning om familiesammenføring, vil det blive vurderet, om ægtefællen i Danmark kan opnå point efter følgende kriterier:
    1. har boet lovligt i Danmark i mindst 4 år
    2. ikke har begået kriminalitet (af en vis grovhed)
    3. ikke har forfalden gæld til det offentlige
    4. ikke har modtaget offentlig hjælp eller social bistand inden for de sidste 3 år
    5. har underskrevet en erklæring om integration og aktivt medborgerskab i det danske samfund
    6. har bestået Prøve i Dansk 2 eller lign.
    7. har arbejdet i Danmark i mindst 2½ år inden for de sidste 3 år, og
    8. a. har arbejdet i Danmark i mindst 4 år inden for de sidste 4½ år, eller
      b. har gennemført en lang videregående uddannelse, en professionsbacheloruddannelse, en erhvervsakademiuddannelse eller en erhvervsrettet ungdomsuddannelse i Danmark,
      eller c. har bestået Prøve i Dansk 3 eller lign.
  • Indførelse af et pointkrav for ansøger. Pointkravet indebærer, at hvis begge ægtefæller er over 24 år, skal ansøgeren normalt opnå 60 point. Hvis én eller begge ægtefælle er under 24 år, skal ansøgeren normalt opnå 120 point. Pointene opnås på baggrund af en række integrationsrelevante kvalifikationer som bl.a. erhvervserfaring, sprogkundskaber og færdiggjort uddannelse.
  • Tilknytningskravet skærpes således at ægtefællernes samlede tilknytning til Danmark skal være væsentlig større end deres samlede tilknytning til et andet land. Tilknytningskravet ændres både for den herboende ægtefælle og den udenlandske ægtefælle. For ansøgeren stilles der fremover normalt krav om, at man har besøgt Danmark 2 gange, og at man har gennemført et sprogkursus i dansk på A1-niveau. For den herboende ægtefælle betyder det, at der normalt stilles krav om, at vedkommende har haft fast ophold i Danmark i minimum 15 år, og at vedkommende har gjort en indsats for at blive integreret i det danske samfund. Det gælder som hidtil, at tilknytningskravet ikke stilles, hvis den herboende ægtefælle har haft dansk statsborgerskab i over 28 år, eller hvis vedkommende er født og opvokset i Danmark eller kommet til Danmark som mindre barn, og har opholdt sig lovligt i Danmark i over 28 år.
  • Den økonomiske sikkerhedsstillelse forhøjes til 100.000 kr. i (2011-niveau)
  • Sprogkravet i forbindelse med indvandringsprøven skærpes og gebyret for at aflægge den skærpede prøve forhøjes til 3.600 kr. (Det skærpede sprogkrav træder dog først i kraft senere, når den nye prøve er udviklet – formentlig den 1. januar 2012.)
  • Gebyret for at indgive en ansøgning om ægtefællesammenføring forhøjes fra 5.975 kr. til 7.775 kr.

Og nej, det er ikke det hele. Read it and weep.

Via Only in Denmark.

Ytringsfrihed: Dansk forsker trynet ud af medierne

De seneste dages blæst om EU-forskeren Marlene Wind har nu ført til, at professor Winds chef har meddelt, at Wind nu vil tage “en pause” fra medierne. Der er reelt tale om, at Københavns Universitet lægger sig fladt ned på maven for Dansk Folkeparti og knægter en af deres ansattes ytringsfrihed.

For bloggeren TackiestOnesAdventures and Japes kommer denne debats sørgelige resultat ikke som nogen overraskelse. Marlene Wind ved jo, hvad hun taler om, og hun har ret. Selvfølgelig skal hun trues til tavshed, eller rettere: Hendes arbejdsgiver skal.

Som vi læser:

A relentless and shameful campaign of bullying. Which has worked. She has withdrawn from commenting in the media.

THIS is how Denmark operates. Politicians may use whatever colourful language they like, they may lie openly, they may smear and denigrate.
Experts and other non-politicians may only “stick to the facts, son”. If the facts they explain are at odds with what the ruling coalition would like to hear, they are annihilated.

This is how the myths that Denmark has a low crime rate, high life satisfaction, high tolerance and the ability to integrate foreigners well continue.
These things are demonstrably untrue.
Denmark has one of the highest crime rates in Europe and for a country this size, that is incredible.
Denmark has a higher suicide rate than of death in a traffic accident; many inhabitants rely on legal and illegal drugs.
Denmark is incredibly intolerant of difference. Denmark comes out worse in international surveys on integration of foreigners.

But they get away with it because they write one press release for Denmark and one for the rest of the world. The rest of the world do not speak Danish and so they believe the hype.

Suk. I mellemtiden er Danmark rykket et lille skridt nærmere diktaturet, nu hvor det der fastslået, at ingen kan udtale sig i medierne om de ting, de har forstand på, uden at Dansk Folkepartis tæskehold rykker ud for at lukke munden på dem. Det er sørgeligt og dybt beskæmmende at se.

Oscar Wilde: Velgørenhed er tidsspilde

Den britiske premierminister David Cameron ønsker at nedlægge det sociale system og skabe et “Big Society”, hvor velstanden deles gennem privat velgørenhed. Han har helt paradoksalt lagt ud med at lancere et katalog af besparelser, der formentlig vil trække tæppet væk under nogle af landets største velgørende organisationer og gøre det svært for dem at fortsætte med at lappe på det sociale systems og sundhedsvæsnets kolossale huller. Han har tydeligvis heller ikke læst Oscar Wildes “The Soul of Man Under Socialism”:

The chief advantage that would result from the establishment of Socialism is, undoubtedly, the fact that Socialism would relieve us from that sordid necessity of living for others which, in the present condition of things, presses so hardly upon almost everybody. In fact, scarcely anyone at all escapes.

(…) The majority of people spoil their lives by an unhealthy and exaggerated altruism—are forced, indeed, so to spoil them. They find themselves surrounded by hideous poverty, by hideous ugliness, by hideous starvation. It is inevitable that they should be strongly moved by all this. The emotions of man are stirred more quickly than man’s intelligence; and, as I pointed out some time ago in an article on the function of criticism, it is much more easy to have sympathy with suffering than it is to have sympathy with thought. Accordingly, with admirable, though misdirected intentions, they very seriously and very sentimentally set themselves to the task of remedying the evils that they see. But their remedies do not cure the disease: they merely prolong it. Indeed, their remedies are part of the disease.

They try to solve the problem of poverty, for instance, by keeping the poor alive; or, in the case of a very advanced school, by amusing the poor.

But this is not a solution: it is an aggravation of the difficulty. The proper aim is to try and reconstruct society on such a basis that poverty will be impossible. And the altruistic virtues have really prevented the carrying out of this aim.

Privat velgørenhed er tidsspilde, mente Wilde, fordi den blot gør de fattiges fattigdom en smule mere tålelig og derved får dem til at affinde sig med dem, samtidig med, at den får ikke-fattige mennesker til at spilde tiden med velgørenhed, når de kunne have brugt den til at hellige sig videnskab eller kunst.

Løsningen på den iøjnespringende fattigdom, som hærger de fleste lande i dag – herunder naturligvis England og i mindre, men stigende grad, Danmark – er altså ikke at lappe på tingenes tilstand ved velgørenhed. Den er at ændre tingenes tilstand ved reformer eller revolution, så materiel og åndelig fattigdom og den dermed forbundne nød ganske enkelt bliver en umulighed.

Under Socialism all this will, of course, be altered. There will be no people living in fetid dens and fetid rags, and bringing up unhealthy, hunger-pinched children in the midst of impossible and absolutely repulsive surroundings. The security of society will not depend, as it does now, on the state of the weather. If a frost comes we shall not have a hundred thousand men out of work, tramping about the streets in a state of disgusting misery, or whining to their neighbours for alms, or crowding round the doors of loathsome shelters to try and secure a hunch of bread and a night’s unclean lodging. Each member of the society will share in the general prosperity and happiness of the society, and if a frost comes no one will practically be anything the worse.

Men er det ikke antiliberalt alt sammen? Vil en sådan socialisme ikke knuse den enkeltes frihed?

Ikke ifølge Wilde. De reformer, han taler om, vil ikke gøre det enkelte individ mindre frit, det vil gøre det mere frit ved at gøre det langt mere om til den enkelte, hvad han eller hun vælger at beskæftige sig med:

Socialism itself will be of value simply because it will lead to Individualism.

Socialism, Communism, or whatever one chooses to call it, by converting private property into public wealth, and substituting co-operation for competition, will restore society to its proper condition of a thoroughly healthy organism, and insure the material well-being of each member of the community. It will, in fact, give Life its proper basis and its proper environment. But for the full development of Life to its highest mode of perfection, something more is needed. What is needed is Individualism.

Ødelæggende ved velgørenheden er også den implicitte forestilling om, at de fattige skal være glade og taknemmelige for den “støtte”, de får, når deres fattigdom i virkeligheden kun er en konsekvens af samfundets grundlæggende uretfærdighed:

We are often told that the poor are grateful for charity. Some of them are, no doubt, but the best amongst the poor are never grateful. They are ungrateful, discontented, disobedient, and rebellious. They are quite right to be so. Charity they feel to be a ridiculously inadequate mode of partial restitution, or a sentimental dole, usually accompanied by some impertinent attempt on the part of the sentimentalist to tyrannise over their private lives. Why should they be grateful for the crumbs that fall from the rich man’s table? They should be seated at the board, and are beginning to know it. As for being discontented, a man who would not be discontented with such surroundings and such a low mode of life would be a perfect brute. Disobedience, in the eyes of anyone who has read history, is man’s original virtue. It is through disobedience that progress has been made, through disobedience and through rebellion. Sometimes the poor are praised for being thrifty. But to recommend thrift to the poor is both grotesque and insulting. It is like advising a man who is starving to eat less. For a town or country labourer to practise thrift would be absolutely immoral. Man should not be ready to show that he can live like a badly-fed animal. He should decline to live like that, and should either steal or go on the rates, which is considered by many to be a form of stealing. As for begging, it is safer to beg than to take, but it is finer to take than to beg. No: a poor man who is ungrateful, unthrifty, discontented, and rebellious, is probably a real personality, and has much in him. He is at any rate a healthy protest. As for the virtuous poor, one can pity them, of course, but one cannot possibly admire them. They have made private terms with the enemy, and sold their birthright for very bad pottage. They must also be extraordinarily stupid. I can quite understand a man accepting laws that protect private property, and admit of its accumulation, as long as he himself is able under those conditions to realise some form of beautiful and intellectual life. But it is almost incredible to me how a man whose life is marred and made hideous by such laws can possibly acquiesce in their continuance.

Dette indlæg var egentlig inspireret af et indlæg i The Observer af Nick Cohen, der med rette bruger Wilde til at påpege hulheden i David Camerons “Big Society”-strategi. Wildes argument er ikke skudsikkert – der kan virkelig siges gode ting om folk, der bruger deres liv på at afhjælpe andres nød. Men i sidste ende er det sundt og helt rigtigt se: Lad os dog ikke spilde tiden på at lappe på et uretfærdigt samfund og derved holde det i live ud over salgsdatoen, når løsningen er – gennem reformer eller revolution – at gøre det så retfærdigt, at fattigdom ikke længere kan eksistere.