Debtocracy – gældsstyre


Debtocracy International Version by BitsnBytes

En vigtig græsk dokumentarfilm om den gældsfælde, som Grækenland er havnet i. Filmen er på græsk, men der er undertekster på engelsk (og fransk og spansk og portugisisk).

Den aktuelle græske gældskrise behandles med paralleller til Argentina og Ecuador. I Argentina endte en præsident, der havde solgt sin sjæl til IMF og Verdensbanken, med at forlade præsidentpaladset i helikopter. Han turde ikke gå ud af fordøren på grund af alle de vrede demonstranter. I Ecuador blev landet udplyndret af kreditorerne i årevis, indtil den nuværende præsident Rafael Correa fik nedsat en kommission af statsrevisorer, der kulegravede statsgælden og fandt ud af, at det meste af den var ugyldig.

Meget store dele af den græske udlandsgæld, som EU-kommissionen og IMF med bedemandsansigter insisterer på at få tilbagebetalt, er formentlig også ugyldig. Meget af den er blevet til efter åbenlys bestikkelse fra firmaer som Siemens og Goldman-Sachs. En af filmens pointer er netop, at der også i Grækenland burde foretages en grundig revision af hele gælden. En sådan revision ville formentlig medføre, at det meste af den græske udlandsgæld ganske enkelt blev fundet ulovlig eller ugyldig. Gribbene fra EU-kommissionen og Verdensbanken vil selvfølgelig kæmpe med næb og kløer mod en sådan revision.

Forsvar for Jens Rohde

Ja, det sker sku ikke så tit, men jeg mener faktisk Jens Rohde har ret. I hans kampagne har han skrevet at han vil kæmpe for danske interesser i EU. En udtalelse han er blevet angrebet for af bl.a. EU-ekspert Marlene Wind, og Hanne Dahl fra Junibevægelsen.  Konceptet er åbenbart at man vælger sine politikere til EU-parlamentet for at de skal repræsentere ens politiske holdninger, og ikke ens nationale holdninger. Lidt samme koncept som når eurolandene sender repræsentanter til den europæiske centralbank – med strenge ordrer om ikke at repræsentere nationale holdninger(!).

Hvis det virkeligt er sådan at europaparlamentarikerne ikke må repræsentere deres nationale interesser, hvorfor er det så at de små lande er overrepræsenterede i forhold til deres befolkningstal? Argumentet lyder at så har de små lande mere indflydelse, men det må de jo ikke i følge bl.a. Marlene Wind og Hanne Dahl.

Det giver ingen mening, og naturligvis skal det også være sådan at de folkevalgte vi sender afsted, BÅDE skal kæmpe for deres politiske holdninger, og samtidig kæmpe for deres land. Alt andet er simpelthen teoretisk vås, uden hold i virkeligheden.

link til Hannes brøler

ps. Derfor skal man naturligvis holde sig langtfra at stemme på Jens Rohde – manden er jo gal!

Digitale borgerrettigheder – præcisering og status

Som opfølgning på dette indlæg om den forhåbentlige afværgelse af de muligheder for filtrering og vilkårlig udelukkelse fra Internettet, der var bygget ind i EUs nye telekompakke.

Status er mere præcist, at telekompakken, som introducerer en række vigtige og meget efterspurgte reformer på telekom-området er vedtaget, men betinget af det ene ændringsforslag, som sikrer, at private borgere ikke vilkårligt kan fratages retten til at søge information på Internettet. Dette ændringsforslag forhindrer blandt andet den franske three strikes-lov, hvorefter folk ville kunne smides af nettet efter tre beskyldninger om (bemærk, der ikke står “domme for”) ulovlig fildeling.

Borgerens rettighed til at søge information på Internettet er sikret, hvis EUs ministerråd accepterer telekompakken med dette ændringsforslag. De kan vælge at afvise den, i hvilket fald hele pakken skal genforhandles. I så fald skal ikke blot spørgsmålet om borgerrettigheder, men en lang række andre kontroversielle punkter tages op igen.

Viviane Reding, som er komissær for området, opfordrer Ministerrådet til at acceptere indstillingen med den garanti af de digitale borgerrettigheder, der er opnået:

“I welcome the European Parliament’s strong endorsement of the reform of the EU telecoms rules. All three reports on the reform have been voted today by the Parliament with overwhelming majorities. There was one amendment voted by the Parliament today that was not included in the initial deal agreed between the three EU institutions. This amendment is an important restatement of the fundamental rights of EU citizens. For many, it is of very high symbolic and political value. I call on the Council of Ministers to assess the situation very carefully, also in the light of the importance of the telecoms reform for the sector and for the recovery of our European economy.

Den enkleste løsning for alle parter er altså at lade ændringsforslaget stå; eller også må underholdningsindustrien stå frem og sige, at de er villige til at sabotere hele aftalen, fordi de ønsker deres mulighed for at smide brugere af, der mistænkes for ulovlig fildeling.

Hr. Kommentar mener, at garantien for at borgere ikke vilkårligt kan udelukkes fra at søge information på nettet repræsenterer en uforholdsmæssig overdragelse af beføjelser til EU. Det mener jeg ikke – jeg er i princippet selv modstander af EU, men derfor kan man godt interessere sig for, hvilke vilkårlige og totalitære tiltag, der presses ned over hovedet på os fra Bruxelles. Som jeg skrev i en kommentar til hr. k’s indlæg:

Der er ikke tale om en indblanding i retspolitikken, men i infrastrukturpolitikken. Telekom-pakken vedrører fremtidens elektroniske infrastruktur, og det er et område, hvor EU (ikke kun EU-parlamentet, som du skriver, men hele EU, dvs. også kommissionen og rådet) har kompetence.

I telekompakken var der efter fransk pres eksplicit lagt op til, at three-strikes-love var mulige i hele EU, uanset hvad den lokale lovgivning sagde. Denne bestemmelse er med det vedtagne ændringsforslag erstattet af en, der sikrer borgeren nogle elementære rettigheder. Men der er tale om, at disse elementære rettigheder sikrs på et område, hvor EU allerede har kompetence.

Og spørgsmålet er ikke så perifert, som det kan synes: At være smidt af Internettet er i stigende grad at være smidt ud af samfundet. Plus, at hvis den franske regel var blevet vedtaget ville næste skridt for de lobbyer, der står bag kravet, være at kræve, at det blev en obligatorisk regel i hele EU. Nu er de planer slået tilbage til square one.

Med mindre altså Ministerrådet  afviser hele pakken, men det ville efterhånden ligne en ren magtdemonstration. Men det illustrerer måske også den tovtrækning, EUs langsigtede lovgivning kan blive til: Stærke interesser forsøger at (mis-)bruge EUs institutioner til at trække groteske og halvtotalitære bestemmelser ned over ale EU-lande på en gang, og en mindre gruppe aktivister og borgerretsbevægelser forsøger – med vekslende held – at afværge det. Denne gang lykkedes det, men næste gang  – hvem ved? Den onde vilje hos diverse lobbyer er ikke til at tage fejl af.

Digitale borgerrettigheder – mobiliseringen lykkedes (indtil videre)

I et eksempel på, at det af og til faktisk kan lykkes for græsrødderne at lægge pres på politikere, har EU-parlamentet i dag vedtaget et gammelt ændringsforslag til telekompakken, der vil forhindre den franske “three strikes and you’re out”-lov og gøre adgang til Internettet til en fundamental rettighed i fremtidens samfund.

Det vil sige, det er sådan, det ser ud lige nu! Her er en pressemeddelelse fra La Quadrature du Net:

The debates on the Telecoms Package, thanks to a remarkable citizen mobilization, led to an extremely strong recognition of the access to internet as a fundamental right with the re-adoption of amendment 138/46 in second reading by a qualified majority. It is the final blow against three-strike laws such as Nicolas Sarkozy’s HADOPI bill, which are explicitely banned. The European Parliament nevertheless adopted a soft compromise on issues of network equity: no strong protection against “net discrimination” was adopted.

La Quadrature warmly thanks the numerous European citizens who have contributed to the possibility of this new and stronger than ever statement for fundamental rights. Even on issues connected to network offers, the worst provisions introduced since the beginning of the legislative process were not adopted. Thanks to the public debate, the ill-intended co-operation between ISPs and right holders and discrimination of Net services and contents will not be forced, even though doors are still open for introducing it in Members States.

“A formidable campaign from the citizens put the issues of freedoms on the Internet at the center of the debates of the Telecoms Package. This is a victory by itself. It started with the declaration of commissioner Viviane Reding considering access to Internet as a fundamental right. The massive re-adoption of amendment 138/46 rather than the softer compromise negotiated by rapporteur Trautmann with the Council is an even stronger statement. These two elements alone confirm that the French ‘three strikes’ scheme, HADOPI, is dead already.” explains Jérémie Zimmermann, co-founder of La Quadrature du Net.

To safeguard these provisions, the European civil society will have to be strongly mobilized during a conciliation phase that would proceed with a newly elected Parliament and a new Presidency. Furthermore, some provisions in the compromise amendments to the Harbour directive adopted today allow telecoms operators to alter the Internet as we know it. Nothing will forbid them to turn the Internet away from a neutral zone where people have equal access to all content applications and services.

As these provisions have been negotiatied with the Council, they are likely to become law. Citizens will have to be particularly attentive to the transposition and implementation of the adopted provisions. It would be disastrous for the Internet to stop being a space where all can create innovative services and contents without permission from gatekeepers. In order for consumers to be in a position to endorse equitable network offers and reject the discriminatory offers, it is essential for at least some of the offers to be non-discriminatory. We will call the regulatory authorities and the Commission to ensure it by all policy means.

“The strong statement for the access to the Internet as a fundamental right demonstrates that the Parliament can be courageous and reject the pressure to compromise when essential values are at stake. Unfortunately, on issues that appear more technical such as the absence of discrimination of services and contents on the Internet, the Parliament did not take the full measure of what it is at stake yet. Citizens must remain mobilized on these crucial questions.”, concludes Gérald Sédrati-Dinet, analyst for La Quadrature.

En halv sejr, kan man sige, og nogle ting kan stadig nå at blive begravet blandt lukkede døre. Men alligevel – den værste vilkårlighed er på mange måder afværget. Lad os håbe, det holder ved.

Link: Amendment 138/46 adopted again. Internet is a fundamental right in Europe

Internettet er under angreb

Pressemeddelelse fra Hanne Dahl, MEP for Junibevægelsen:

På tirsdag den 5. maj skal Europa-Parlamentet stemme om den meget omstridte Telekommunikationspakke – vel at mærke Parlamentets sidste samling i denne valgperiode. Det er knald eller fald for det åbne og brugerdrevne internet, som vi kender og nyder godt af i dig. Og med det er vores basale borgerrettigheder også i fare.

”Et af de helt centrale punkter er spørgsmålet om at lukke folks internetforbindelse, hvis de har downloadet ulovligt, hvor internetudbydere som TDC og Tele2 vil kunne lukke dig helt af – uden dommerkendelse og almindelig retssikkerhed. Det er absurdt, at man på internettet åbenbart
godt kan se bort fra helt basale borgerrettigheder. Man forbyder jo heller ikke folk adgang til alle supermarkeder, fordi de har stjålet en pakke tyggegummi i Netto”, siger Hanne Dahl.

Hanne Dahl har sammen med en række andre medlemmer af Europa-Parlamentet fremsat en pakke af ændringsforslag under navnet ”Citizens’ Rights Amendments”. Ideen er at minimere de skader, som Telekompakken ser ud til at volde – og sikre borgernes rettigheder på internettet. Internettet sikrer adgang til en masse tjenester og derved muligheder. Vi må bevare den åbenhed, som karakteriserer nettet i dag og sikre det frie valg, i stedet for at filtrere indholdet på nettet og intensivere overvågningen. Det er endnu uklart, om ændringsforslagene vil blive vedtaget, men det vil blive afgjort på tirsdag middag.

Se mere om ”Citizens’ Rights Amendments” her: http://werebuild.eu/

Udover at have sine ændringsforslag med i afstemningen har Hanne Dahl også taletid til debatten om Telekompakken i Parlamentet tirsdag formiddag.

”Internettet skal selvfølgelig ikke være Det Vilde Vesten, men derfor skal almindelige borgerrettigheder stadig gælde. I dag går mange jo heller ikke på posthuset, i banken eller i tøjbutikken – de ordner det på internettet. Og hvis man begrænser nettet på denne måde, vil det være et kæmpe tilbageslag – og et decideret demokratisk problem.”

”Vi er og skal også fremover være medborgere på internettet med ytringsfrihed og basale frihedsrettigheder. Vi må ikke lade os reducere til kunder og klienter”, slutter Hanne Dahl.

Link: Internettet er under angreb!

Læs også:
Digitale borgerrettigheder – en nødvendighed
Borgerrettigheder på Internettet

Digitale borgerrettigheder i EU, fortsat

Den amerikanske jurist Michael Carroll forklarer på sin blog meget rammende, hvad der egentlig er på spil med EUs telecom-pakke og forslagene om digitale rettigheder:

Readers in Europe who care about keeping the Internet relatively neutral need to express that opinion to policymakers in the European Parliament by April 29. In particular, it is inexplicable why the Green Party is on the sidelines and not actively supporting the Citizens’ Rights Amendments that have been tabled to restore users’ rights that were in an earlier version of the gargantuan Telecoms Package making its way through the European Parliament. Erik Josefsson is a leading proponent of these amendments, and he is hosting PDF versions of the amendments Part I, Part II and Part III on his site.

The magic numbers in this debate have been 138 and 166. These are the two amendments that initially were hailed in the US press as recognizing access to the Internet as a fundamental right, countering French President Nicolas Sarkozy’s campaign to require service providers to impose the Internet death penalty on users found to have infringed intellectual property rights three times.

Lobbying by representatives of corporate and professional rights owners – remember there is no group dedicated solely to lobbying on behalf of the millions of amateur creators who also are rights owners under copyright – has led to a reversal of this position As Monica Horten reports, the current versions of Amendment 138 and Amendment 166 would allow for imposition of the Internet death penalty and non-neutral network management.

The Citizens’ Rights Amendments have been tabled to reverse these back-room deals and to clarify the original position concerning users’ rights.

Hat tip: Erik Josefsson

Link: Urgent – the fate of Internet Users’ Rights in the EU

Læs også:
Digitale borgerrettigheder – en nødvendighed
Borgerrettigheder på Internettet