Tag: finanskrise

Lad falde hvad ikke kan stå


Skulle vi ikke lave en “moralsk” lov i Danmark. En lov der sagde at hvis man har fået reddet sin røv af den danske stat, der har stillet 100vis(!) af milliarder i sikkerhed for bankerne – og banken derefter går ud og hævder at banker der ikke kan “stå – bør falde”, så bliver man lige så stillet tvangsopløst og sat i skammekrogen? En lex “for-snotdum-bank-til-at-bestå”?

Den samme “lex-snotdum” bør gælde for aviser der har deres kassekredit i en sådan bank  – og dermed selv ville være gået fallit ca. et kvarter efter et krak. Den slags aviser der nu synes at vi bør holde igen med reguleringen af bankernes bonus-optioner, for nu går det jo godt igen.

Blanket af med bankens hjælp

Finn Nørbygaard, der efter eget udsagn ikke har en tøddel forstand på investeringer, fortæller til epn.dk, hvordan han lavede en kanoninvestering i IT Factory og Stein Bagger – på Danske Banks klare anbefaling:

Han støttede sig til sin revisor og Danske Banks folk, der endog mente, at hans andel af IT Factory var op mod det dobbelte af det officielle beløb på 400 mio. kr. værd.

“Jamen det var jo fantastisk. Og jeg troede jo på det – hvad skulle jeg ellers gøre – og gik sådan og jokede med det over for mine drenge og mine venner, at nu kunne jeg forsørge mine tipoldebørn, hvis de skulle få brug for det. Det var sådan en dejlig fornemmelse inden i at kunne gøre det,” lyder det fra Finn Nørbygaard.

Men IT Factory-pengene forsvandt som dug for solen, da Stein Bagger stak af og blottede et af danmarkshistoriens største bluffnumre.

Men når nu det faktisk er Danske Bank, der har fucked up, må man vel forvente, at de tager deres del af ansvaret og for eksempel er til at tale med, når det handler om at vise konduite eller give så meget respit, at Finn Nørbygaard måske kunne redde noget af sin formue i land?

“Jeg har sagt, at jeg tror og håber på, at Danske Bank og jeg finder en mindelig ordning på det her. For jeg har været kunde i mange, mange år og har fået en god behandling, og har tiltro til, at det gør jeg også i denne sag. Det håb er her over sommeren brast, og jeg har mistet alt, hvad jeg ejer og har, og jeg må gå fra hus og hjem,” siger Finn Nørbygaard i radioprogrammet.

Entertaineren håbede til det sidste, at han kunne få lidt respit i banken, hvis nu bare aktiepriserne eller huspriserne rettede sig.

“Men det kunne der ikke være tale om. Så flyttebilen er bestilt, og vi skal flytte fra hus og hjem meget snart.”

Ingen konduite, ingen henstand – Peter Straarup skulle jo nødig risikere sin millionbonus. Gad vide, hvor mange hundrede tusind almindelige danskere, der ikke er lige så kendte som Finn Nørbygaard og som vi derfor ikke hører om i medierne, der bliver tørret af samme bank og på samme konto?

Link: Nørbygaard: “Jeg må gå fra hus og hjem”

Skattelettelser til de rigeste er årsagen til finanskrisen – ikke løsningen

Finanskrisen i USA har sit udgangspunkt i spekulationer i gældsbreve – lavet som konsekvens af George Bush´s 1.2 trillioner store skattelettelse til de allerrigste. Disse enorme mængder penge der trillede ind i lommerne på de superrige, blev naturligvis sat der hvor chancen for fortjeneste var størst – i den større og større boligboble(se en grundigere gennemgang her). Til sidste eksploderede boblen – og konsekvenserne kan vi nu alle se.
Højrefløjen har indtil nu forsøgt at vaske hænderne med dumhedsargumentet – de vidste ikke noget. Årsagen til finanskrisen er alt for kompliceret – de har intet ansvar. Hvis skylden altså ikke bliver skudt på de sorte.
 I øvrigt – lidt kuriøst – de samme argumenter de brugte da der manglede masseødelæggelsesvåben i Irak.
Faktum er det dog at den manglende opsparing, koblet med en fuldstændig ustyrlig mængde penge til spekulation i risikable projekter fik den globale økonomi i knæ. Men i stedet for at gå igang med en grundig selvransagelse, holder højrefløjen sig stædigt til løgnen og (i Danmark) magten. Og nu har de tilmed foreslået at ufinancerede skattelettelser i topskatten er en løsning på finanskrisen(sic!). Socialdemokraterne i Danmark har dog (nogenlunde) fatte problemstillingen. Skattelettelser vil blot gå til stigende opsparing (hvad der også er brug for), men hvis man vil have gang i hjulene må det offentlige igang. Arbejdsløsheden hos håndværkere rammer snart 10% og samtidig forfalder skoler, jernbaneskinner og kloakvæsen – det er næsten for nemt.
Sidst men ikke mindst må staten naturligvis også gøre noget ved at bankerne tilsyneladende er ligeglade med at Nationalbanken sætter renten ned – de sluger blot den øgede fortjeneste og giver pengene til aktionærene. Altså må staten naturligvis sætte gang i konkurrencen på området, fx ved selv at begynde at låne penge ud til den markedsrente man ønsker.
Hvad er Foghs svar på disse socialdemokratiske ideer?
Den sædvanlige blanke afvisning – “Udspillet er noget panikagtigt” – ja tak Fogh – du og dine har smadret økonomien – nu panikker vi andre. Om statslån til private “Det må jeg absolut fraråde. Staten er ikke egnet til bankvirksomhed.” – Staten kan vel kun være bedre end de private banker der er skyld i hele miseren? og til sidst: “Vi følger den økonomiske udvikling tæt” – Tak Fogh – gid du havde gjort det for bare et halvt år siden…

link til socialdemokraternes udspil
link til Foghs idioti

Kammerateri og pamperi i Danske Bank

Politiken har en historie i dag om hvorledes Peter Straarup, direktør i Danske Bank afstår fra bonus og lønforhøjelse i 2009 af hensyn til finanskrisen. Citat:

»Aktionærerne har haft en svær periode. Derfor har Peter Straarup besluttet at afstå fra lønstigning og bonus i 2009«, siger Jonas Torp, pressechef i Danske Bank, til Ritzau.

En fin lille historie, serveret af Danske Banks pressechef, der gerne skulle vise at bankerne tager krisen alvoligt. Men i virkeligheden viser det at bestyrelsen i Danske Bank er helt og aldelelse fra snøvsen! For de har tilsyneladende TILBUDT Peter Straarup en bonus og en lønforhøjelse! Et tilbud tilsyneladende baseret på hvorledes bankdirektøren har misholdt og smadret banken og dens aktier? For hvis bankdirektørerne har “ansvaret” og “skal belønnes” når bankerne i opgangstider får succes, så har de det vel også i nedgangstider? Men bestyrelsen i Danske Bank mener tilsyneladende at Peter Straarup kun har ansvaret når det går godt – når det går skidt så skal han da have en trøstebonus?

I virkeligheden viser denne sag lige præcist hvorfor der er en finanskrise lige nu. Det er ganske almindelig kammerateri og pamperi der foregår. Der er ingen konsekvenser når bankdirektører laver fejl – og deres millionlønninger har intet at gøre med størelsen af deres ansvar eller evner – det har noget at gøre med en branche hvor man deler millionerne og overskuddet ud til dem man kender. I politik ville det være dybt ulovligt – i bankbranchen er det skik og brug.

link til pamperi af værste slags

Shuttleworth: Bankerot, ikke krise

Ubuntus grundlægger Mark Shuttleworth er en usædvanligt begavet mand, der umiddelbart giver indtryk af at vide ret meget om penge og finanser. I hvert fald har han en del af dem (penge, altså) og har tydeligvis sat sig lidt ind i, hvad det vil sige.

Om den nuværende finanskrise mener han, at der ikke er tale om en likviditetskrise, men om en solvenskrise. Mere populært: Der er ikke mangel på likviditet som sådan, men firmaerne har gældsat sig selv i jagten på hurtige og billige penge og det i en grad, så de nu ikke kan betale deres gæld. Resultatet er den ene bankerot efter den anden.

Det siger sig selv, at hvis Shuttleworth har ret i den udlægning (som også bakkes op af seriøse økonomer som f.eks. Joseph Stiglitz) så er den igangværende økonomiske krise potentielt mere alvorlig, end mange har lyst til at gøre sig klart.

Shuttleworth skriver:

Mortgages are just the beginning.
At real rates of interest, with real expectations of a reasonable rate of return, many of the deals which have been done since 2003 just do not make economic sense. Thus far, the spotlight has been on one piece of that problem – bad mortgage loans – but I think we’ll see the problem areas expanding rapidly to include a lot of the private equity deals which were done on the basis of free money between 2003-2007. I remember a fatuous statement by some private equity genius that “everybody’s rushing to do the first $100bn deal”. Well, the chickens are coming home to roost. Expect a steady flood of announcements of setbacks, restructurings and bankruptcies as companies that were bought with borrowed money turn out to be unable to service their debt.

Lower interest rates will ease the symptoms only.
Dramatic easing of interest rates will help to slow down the pace at which we have to deal with the bankruptcies, but they won’t change the cold reality of the situation, and they run the very real risk of making things worse by encouraging another round of speculation based on free money. We are once again in a situation where the US discount rate is effectively a negative real rate of interest, as a gift to the banks, but staying there for any length of time puts us back into a state of addiction…

Depositors in regulated banks should be protected by the governments that run the regulators. Shareholders not so much.
I think the Irish and other countries who have guaranteed the deposits of individual users have done the right thing. Governments setup regulatory authorities, and banks advertise that they are regulated. The people who appoint those regulators need to stand by the approach they take – they should offer a guarantee that they will stand by their product, and when it fails, they will stand by the people who trusted in them. Depositors at banks in the UK really should not have to worry that the bank might fail – such a failure should at most affect the interest rate they receive, not the safety of their capital. Shareholders in those banks, however, should be very worried indeed…

I’m nervous.
The big question I’m asking is which sidelines don’t have landmines? My team and I are fortunate to have stepped out of many markets before the current flood of fear. We stepped right into a few problems, but in large part dodged the cannonballs. So far so good. But what does it mean to have cash in the bank, when banks themselves are failing? What does it mean to hold dollars, when the dollar is being debased in a way that would feel familiar to the Reserve Bank of Zimbabwe? These are very dangerous times, and nobody should think otherwise.

Shuttleworth mener ikke, at staten skal blande sig i bankdirektørers lønninger, men kommer i stedet med det provokerende forslag, at direktørerne  skal have deres frit forhandlede bonuser indefrosset i en syvårsperiode, så bonus først kan udbetales i forbindelse med en samlet vurdering af hele perioden og altså ikke år for år.

Og han kan i hvert fald have ret i, at det nok ville få en lidt anden økonomisk ansvarlighed på banen.

Jeg har ikke forstand nok på de store nationaløkonomiske linjer til helt at kunne vurdere Shuttleworths analyse af situationen, men umiddelbart lyder det som noget af det mere fornuftige, man har hørt.

Link: It’s a solvency problem, not a liquidity problem

‘… and the walls came tumblin’ down’

Dagens overskrift på BTs spiseseddel: Er din pension i fare?

Wall Street bløder, vores egen redningsplan redder spekulanterne og rammer de fattige, de britiske finansmarkeder er i frit fald.

Hvad betyder det alt sammen? Én konsekvens kan være, at der ryger nogle hoveder, når 300.000 danskere skal have genforhandlet deres flexlån til vinter. Folk, der har sat sig for hårdt eller har belånt friværdien i flexlån for at få til lidt forbrug, kan gå hen og få en meget grim overraskelse. I værste fald bliver der tvangsauktioner, tomme parcelhuskvarterer og bolignød i den almene sektor.

Hvad der egentlig stadig slår mig er den skræmmende enkelhed i BTs spiseseddel. Er din pension i fare? Hvis folk for alvor begynder at miste deres pensioner … kan den sidste rest af optimisme på markedets vegne vist snart lægges på hylden.

Den amerikanske middelklasses død

Et andet syn på “sunny California”: Husenes værdi rasler ned, tvangsauktioner florerer, og et firma lever af at male de tomme huses forsømte græsplæner grønne, så det er mindre oplagt, at halvdelen af kvarteret huse røg på tvangsauktion eller er overtaget af banken.

Via Lenin’s Tomb.

The Big Bailout: Det er da godt, nogen tænker på almindelige mennesker også

Joseph Stiglitz i The Guardian:

We are told the patient needs a massive transfusion; but everyone can see that the patient is suffering from internal bleeding – in California, the number of foreclosures may already be outpacing voluntary sales. Yet nothing is being done to stem the haemorrhaging.

While the president says the economy faces the risk of economic meltdown, he threatens to veto a stimulus package that would create jobs – and he seems particularly adamant about a stimulus package that includes improved unemployment benefits. Traditionally, this is done when there is a threat of an economic downturn; if the downturn doesn’t materialise, it doesn’t cost anything. And while the administration and Wall Street promise this is just a temporary loan, not a bail-out, there was strong opposition to making the financial industry pay for any losses. Why would that be, if they are so sure that there won’t be losses?

Lad os redde Wall Street – men bedre sikring af de arbejdsløse, så vi ikke får så mange tvangsauktioner? The horror!

Link: Good day for democracy