Dette manifest af unge i Gaza blev først udgivet på Facebook og er nu oversat til 21 sprog. For yderligere baggrund se denne artikel fra Aljazeera.
Fuck Israel. Fuck Hamas. Fuck Fatah. Fuck FN. Fuck UNWRA. Fuck USA! Vi, de unge i Gaza, er trætte af Israel, Hamas, besættelsen, krænkelser af menneskerettigheder og ligegyldigheden fra det internationale samfund!
Vi ønsker at skrige og bryde denne mur af tavshed, uretfærdighed og ligegyldighed og larme lige så meget som de israelske F16 fly, når de bryder lydmuren, skrige med al magten i vores sjæl for at frigive denne enorme frustration, der er ved at ødelægge os på grund af denne fucking situation, vi lever i. Vi er som lus mellem to negle, der lever et mareridt i et mareridt. Der er ikke plads til håb, ingen plads til frihed. Vi er syge af at være fanget i denne politiske kamp. Vi er trætte af kulmørke nætter med flyvemaskiner brølende over vores hjem. Trætte af at uskyldige landmænd bliver skudt i bufferzonen, fordi de tager sig af deres jord. Trætte af skæggede fyre, der går rundt med deres våben, misbruger deres magt, og slår eller fængsler unge, der demonstrerer for det, de tror på. Trætte af skammens mur, der adskiller os fra resten af vores land og holder os fængslet på et stykke jord på størrelse med et frimærke. Trætte af at være portrætteret som terrorister, fanatikere med sprængstoffer i vores lommer og ondskab i vores øjne. Trætte af den ligegyldighed vi møder fra det internationale samfund, de såkaldte eksperter i at udtrykke bekymringer og udarbejde resolutioner, men kujoner når de skal håndhæve noget som helst, de har besluttet. Vi er trætte af at leve et lorte liv, hvor vi holdes fængslet af Israel, bliver tævet af Hamas og bliver fuldstændig ignoreret af resten af verden.
En revolution vokser inden i os, en enorm utilfredshed og frustration, som vil ødelægge os, medmindre vi finder en måde at kanalisere denne energi til noget, der kan udfordre status quo og giver os en form for håb. Den endelige dråbe, der fik vores hjerter til at skælve af frustration og håbløshed var, da Hamas kom til Sharek Youth Forum, den førende ungdomsorganisation (www.sharek.ps) den 30. november 2010 med deres geværer, løgne og aggressivitet, kastede alle udenfor, fængslede nogle og forbød Sharek i at arbejde. Et par dage senere blev demonstranter foran Sharek slået og nogle fængslet. Vi lever virkelig et mareridt i et mareridt. Det er svært at finde ord for det pres, vi er under. Vi overlevede knap Operation Cast Lead, hvor Israel meget effektivt bombede os sønder og sammen, de ødelagde tusinder af hjem og endnu flere liv og drømme. Det lykkedes dem ikke at slippe af med Hamas, som de ønskede, men det lykkedes at gøre os godt og grundigt bange og distribuere post-traumatisk stress syndrom til alle, for der var ingen steder at løbe hen.
Vi er unge med tunge hjerter. Vi bærer i os selv en vægt, som er så enorm, at det gør det vanskeligt for os at nyde solnedgangen. Hvordan nyder vi den, når mørke skyer maler horisonten og dystre minder kører forbi vores øjne, hver gang vi lukker dem? Vi smiler for at skjule smerten. Vi griner for at glemme krigen. Vi håber for ikke at begå selvmord her og nu. Under krigen fik vi den umiskendelige følelse af, at Israel ønskede at slette os fra jordens overflade. I de seneste år har Hamas gjort alt, hvad de kunne for at kontrollere vores tanker, adfærd og drømme. Vi er en generation af unge mennesker, der er vant til at stå ansigt til ansigt med missiler. Vi bærer med os, hvad der synes at være en umulig mission om at leve et normalt og sundt liv, og bliver knap tolereret af en massiv organisation, der har spredt sig i vores samfund som en ondsindet kræftsygdom, der forårsager kaos og effektivt dræber alle levende celler, tanker og drømme samt lammer folk med deres rædselsregime. For ikke at nævne det fængsel vi lever i, et fængsel skabt og opretholdt af et såkaldt demokratisk land.
Historien gentager sig i sin mest grusomme måde, og ingen synes at bekymre sig. Vi er bange. Her i Gaza er vi bange for at blive fængslet, afhørt, slået, tortureret, bombet, dræbt. Vi er bange for at leve, fordi hvert eneste skridt vi tager, skal være overvejet og velgennemtænkt til det urimelige. Der er begrænsninger alle vegne, vi kan ikke bevæge os, som vi ønsker, sige hvad vi vil, gøre hvad vi vil. Nogle gang føles det endda som om vi ikke engang kan tænke, hvad vi ønsker, fordi besættelsen har besat vores hjerner og hjerter på en så grusom måde, at det gør ondt og får os til at fælde uendelige tårer af frustration og raseri!
Vi ønsker ikke at hade, vi ønsker ikke at føle alle disse følelser, vi ønsker ikke at være ofre længere. DET ER NOK! Nok smerte, nok tårer, nok lidelse, nok kontrol, begrænsninger, uretfærdige begrundelser, terror, tortur, undskyldninger, bombninger, søvnløse nætter, døde civile, mørke erindringer, trøstesløs fremtid, hjerteskærende nutid, forstyrret politik, fanatiske politikere, religiøst bullshit, nok indespærring! Vi siger stop! Dette er ikke den fremtid, vi vil have!
Vi ønsker tre ting. Vi ønsker at være frie. Vi ønsker at være i stand til at leve et normalt liv. Vi ønsker fred. Er det for meget at forlange? Vi er en fredsbevægelse bestående af unge i Gaza og støtter udenfor, som ikke vil hvile, før sandheden om Gaza er kendt af alle i hele denne verden og i en sådan grad, at stiltiende samtykke eller larmende ligegyldighed ikke længere vil blive accepteret.
Dette er Gazas unges manifest for forandring!
Vi vil starte med at ødelægge den besættelse, der har fængslet vores sind og hjerter. Vil vi bryde fri fra denne mentale indespærring og genvinde vores værdighed og selvrespekt. Vi vil holde vores hoveder løftede, selv om vi vil møde modstand. Vi vil arbejde dag og nat for at ændre disse elendige forhold, vi lever under. Vi vil bygge drømme, hvor vi møder vægge.
Vi håber blot, at du – ja, du som læser denne erklæring lige nu! – vil støtte os. Skriv et besked på vores Facebook væg eller send en mail til freegazayouth@hotmail.com
Vi ønsker at være frie, vi ønsker at leve, vi ønsker fred.
FREE GAZA YOUTH