Dette er en intens, underholdende og i grunden ret trist film om grundlæggerne af The Pirate Bay og den retssag, de tabte for godt et år siden med fængselsdomme og erstatninger i millionklassen til følge. Du kan se filmen på YouTube som herover, eller du kan downloade en torrent fra Pirate Bay. Bemærk, at den sidste mulighed er fulgt lovlig, da filmens ophavsmand selv ønsker den spredt på denne måde.
Bemærk også, at selve hjemmesiden The Pirate Bay fortsætter for fuld styrke, selv om den altså foreløbig har kostet sine grundlæggere både fængsel og økonomisk ruin. Man aner, som talsmanden Peter Sunde observerer et sted i filmen, måske kimen til en sejr i det, som foreløbig er endt med et juridisk nederlag.