Geert Wilders er på mange måder en sort plet på det demokratiske landkort i Holland. Ligesom Langballe og Krarup herhjemme er han en gennemført ekstremistisk racist – den slags der burde blive buhet ud – ikke valgt ind i parlamentet.
Men europæerne har glemt at det kun er 10-15 år siden muslimer blev etnisk udrenset i Europa – af folk der brugte akkurat samme retorik om Wilders og co. Så i stedet får Wilders lov til at lave racistiske film og bliver inviteret til foredrag hist og her. Også i Storbritannien.
Nu har regeringen i Storbritannien så sagt fra, og har forbudt Wilders indrejsetilladelse. En fremgangsmåde man naturligvis kun kan se som censur og et forsøg på at forbyde visse meninger. Det kommer der sjældent noget godt ud af – og argumenter såsom “På grund af uacceptabel opførsel er hans tilstedeværelse til risiko for den almene sikkerhed” er ikke acceptable i frie demokratiske retssamfund.
Hvad der dog kan undre er højrefløjens holdning til Wilders adgangsforbud. DF og dets fansboys har længe råbt højt om at EU eller andre lande ikke skal blande sig i hvem man lukker ind i Danmark, og at enhver suveræn stat har lov til at afvise hvem som helst der forsøger at komme ind i landet. Ja de vil sågar have retten til at tilbageholde og indespærre alle mistænksomme mennesker – eller bare udlændinge de er uenige med, i ubegrænsede perioder. Vi må jo formode at Storbritannien også har denne ret, men nej:
Trykkefrihedsselskabets Lars Hedegaard skriver således at “Dansk Folkeparti Søren Espersen, at den britiske regerings handlemåde bør få konsekvenser.”
Nogle gange kan man kun ryste på hovedet af Dansk Folkeparti.