højrefløj – Modpress

Overfaldet på Kim Møller og det

Allan har allerede været der, men lad mig føje lidt til fra en anden vinkel:

Jeg synes, det er tåbeligt og forkasteligt at genere hr. Møller på den måde.

Men det er også tåbeligt at stille sig op og fotografere en demonstration mod nogle kendte, voldelige båtnakker som White Pride (af alle!!) med det formål at hænge folk ud med billede og navn på sin hjemmeside, hvorefter det virtuelle tæskehold i Uriaspostens kommentarspor kan gå i aktion med opfordringer til vold, lemlæstelse og mord.

En skønne dag er der et ikke-virtuelt tæskehold, der fører nogle af disse trusler ud i livet, og så længe Kim Møller bliver ved med bevidst at servere godbidder for sine virtuelle køtere, vil han være personligt ansvarlig.

De folk, der overfaldt Kim Møller, reagerede altså ikke på en bloggers ytringsfrihed, de reagerede på en spion, der ville vide hvem de var og give oplysningerne videre til White Pride. Det er ikke helt det samme.

Når det så er sagt, så synes jeg, at overfaldet på ham var aldeles forkert og tåbeligt, omend nogle af de unge hedsporer måske havde svært ved at se andre udveje i deres frustration. Arrangørerne burde have sørget for at spotte den slags ubudne sympatisører med “den anden side” og venligt, men bestemt bede dem forføje sig, så længe der er demo.

En af de første gode regler i antifascistisk arbejde er netop ikke at lade sig provokere af åbenlyse provokatører, og den brød disse overfaldsmænd. Et andet vigtigt princip er, at målet ikke helliger midlet, men midlet vanhelliger målet, og det brød de også. Og i den forstand har Citizen såmænd ret i sin karakteristik. Hvis Kim Møller havde været lidt mindre ivrig efter at klappe i hænderne og sige “de var selv ude om det”, når hans modstandere må lide under mindre virtuelle tæskehold end det, han selv står i spidsen for, ville det vel have været synd for ham også.

Dette indlæg er i øvrigt en lidt elaboreret udgave af en kommentar til Citizens indlæg.

Little Green Footballs bryder med højrefløjen

Hvad skal det nu sige? LGF er på det nærmeste USAs svar på Uriasposten (eller også var det omvendt).

Men hvordan kan det være? Hvad har drevet indehaveren Charles Johnson ud over kanten?

Vel, som han selv skriver:

1. Support for fascists, both in America (see: Pat Buchanan, Robert Stacy McCain, etc.) and in Europe (see: Vlaams Belang, BNP, SIOE, Pat Buchanan, etc.)

2. Support for bigotry, hatred, and white supremacism (see: Pat Buchanan, Ann Coulter, Robert Stacy McCain, Lew Rockwell, etc.)

3. Support for throwing women back into the Dark Ages, and general religious fanaticism (see: Operation Rescue, anti-abortion groups, James Dobson, Pat Robertson, Tony Perkins, the entire religious right, etc.)

4. Support for anti-science bad craziness (see: creationism, climate change denialism, Sarah Palin, Michele Bachmann, James Inhofe, etc.)

5. Support for homophobic bigotry (see: Sarah Palin, Dobson, the entire religious right, etc.)

6. Support for anti-government lunacy (see: tea parties, militias, Fox News, Glenn Beck, etc.)

7. Support for conspiracy theories and hate speech (see: Alex Jones, Rush Limbaugh, Glenn Beck, Birthers, creationists, climate deniers, etc.)

8. A right-wing blogosphere that is almost universally dominated by raging hate speech (see: Hot Air, Free Republic, Ace of Spades, etc.)

9. Anti-Islamic bigotry that goes far beyond simply criticizing radical Islam, into support for fascism, violence, and genocide (see: Pamela Geller, Robert Spencer, etc.)

10. Hatred for President Obama that goes far beyond simply criticizing his policies, into racism, hate speech, and bizarre conspiracy theories (see: witch doctor pictures, tea parties, Birthers, Michelle Malkin, Fox News, World Net Daily, Newsmax, and every other right wing source)

And much, much more.

Det fremhævede er det, der volder størst problemer på den danske højrefløj – mildest talt.

Et andet indlæg gentager en advarsel fra en jødisk gruppe om ikke at lade sig narre af “islamkritikere”, som i virkeligheden blot er fascister i forklædning:

A small Islamophobic group, called Stop Islamisation Of Europe (SIOE), has called for 1,000 Jews to attend its forthcoming demonstration at Harrow mosque; and for each Jew to bring an Israeli flag.

This is strikingly similar to appeals that have also been made in recent months by the English Defence League (EDL). It is also essentially the same as opportunistic attempts by British National Party leader Nick Griffin to ditch both his and his party’s antisemitic heritage, by stressing his supposed new-found support for Israel and Jews.

SIOE’s appeal for Jewish participation sits alongside this grotesque Islamophobic image on its website:

If a Jew cannot understand why the image is racist, or hateful, or bigoted then they should try imagining it as a synagogue: with blood dripping from a Star of David; with blood dripping down the rabbi’s pulpit; and with blood dripping from the mouth of a skull that wears an Israeli army helmet. …

Det omtalte billede gengives ikke her, klik over for at se det (men det er faktisk ikke noget særligt, bare ubehageligt).

Vel, hvad kan man sige: Alle har lov at blive klogere. Nu venter vi bare på Kim Møller og Trykkefrihedsselskabet m.v. … (men lad os ikke holde vejret).

Link: Why I parted ways with the right

Hvis Onyszko var muslim

Politiken-bloggeren Kristian Madsen rammer hovedet på sømmet i debatten om målmanden fra FC Midtjylland:

Det interessante er, at ingen ved sine fulde fem vil konstatere at katolicisme på denne baggrund er uforeneligt med demokrati og menneskerettigheder. Ingen vil kræve, at Biskop Kozon går ud og tager afstand fra Onyszko. Katolikker vil ikke blive stillet til ansvar for udtalelserne, hvis de stiller op til et offentligt embede. Og det er ellers ikke fordi, Onyszko er den eneste katolik med dette synspunkt. Han er faktisk ikke mere gakkelak end Polens præsident, Lech Kaczynski, der mener at homoseksuelle er en trussel mod menneskeheden.

Men naturligvis tager ingen på denne baggrund afstand fra katolikker eller katolicisme. De fleste af os kan se, at dette blot er småt begavede enkeltindivider, der forsøger at legitimere deres tilbagestående synspunkter ved at iklæde dem religiøse gevanter.

Jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvad der var sket, hvis Arek Onyszko havde været muslim. Hvis han nu havde sagt:

“Jeg er muslim, og vi vil ikke acceptere den slags mennesker”

Mon ikke Abdul Wahid Pedersen var blevet afkrævet en afstandtagen til denne ekstremist? Mon ikke højrefløjens politikere havde brugt det til at dokumentere at Islam er farligt og uforeneligt med danske værdier? Mon ikke Dansk Folkeparti havde krævet tre-fire ministre i samråd på stedet? Mon ikke samtlige højreorienterede blogs i Danmark var gået helt i selvsving? Naturligvis.

Jeg må indrømme, at jeg har svært ved at hidse mig op over Onyszkos udtalelser – ikke, fordi jeg finder dem acceptable eller er enig i dem, men fordi jeg er komplet ligeglad med, hvad en tilfældig målmand går og mener eller ikke mener.

Men det er interessant at se, hvordan den larmende tavshed fra the usual Muslim-baiting suspects udstiller deres komplette hykleri.

Og så håber jeg da, alt andet lige, at Onyszko ender med at blive klogere end dag. Lev og lad leve, og alt det der.

Link: Hvis Arek Onyszko var muslim

Fox News: “USAs eneste chance er et nyt terrorangreb”

Kun Osama kan ramme USA med et angreb, der er voldsomt nok til at folk i USA tager sig sammen til at vælte ham den sorte kommunist af pinden og slå hårdt nok igen. Og nej, det er ikke mig, der siger det og udtrykker et sådant håb, det er det højreorienterede og altid Bush-støttende Fox News. Hvad skete der lige her?

Via Andrew Sullivan.

Skattelettelser til de rigeste er årsagen til finanskrisen – ikke løsningen

Finanskrisen i USA har sit udgangspunkt i spekulationer i gældsbreve – lavet som konsekvens af George Bush´s 1.2 trillioner store skattelettelse til de allerrigste. Disse enorme mængder penge der trillede ind i lommerne på de superrige, blev naturligvis sat der hvor chancen for fortjeneste var størst – i den større og større boligboble(se en grundigere gennemgang her). Til sidste eksploderede boblen – og konsekvenserne kan vi nu alle se.
Højrefløjen har indtil nu forsøgt at vaske hænderne med dumhedsargumentet – de vidste ikke noget. Årsagen til finanskrisen er alt for kompliceret – de har intet ansvar. Hvis skylden altså ikke bliver skudt på de sorte.
I øvrigt – lidt kuriøst – de samme argumenter de brugte da der manglede masseødelæggelsesvåben i Irak.
Faktum er det dog at den manglende opsparing, koblet med en fuldstændig ustyrlig mængde penge til spekulation i risikable projekter fik den globale økonomi i knæ. Men i stedet for at gå igang med en grundig selvransagelse, holder højrefløjen sig stædigt til løgnen og (i Danmark) magten. Og nu har de tilmed foreslået at ufinancerede skattelettelser i topskatten er en løsning på finanskrisen(sic!). Socialdemokraterne i Danmark har dog (nogenlunde) fatte problemstillingen. Skattelettelser vil blot gå til stigende opsparing (hvad der også er brug for), men hvis man vil have gang i hjulene må det offentlige igang. Arbejdsløsheden hos håndværkere rammer snart 10% og samtidig forfalder skoler, jernbaneskinner og kloakvæsen – det er næsten for nemt.
Sidst men ikke mindst må staten naturligvis også gøre noget ved at bankerne tilsyneladende er ligeglade med at Nationalbanken sætter renten ned – de sluger blot den øgede fortjeneste og giver pengene til aktionærene. Altså må staten naturligvis sætte gang i konkurrencen på området, fx ved selv at begynde at låne penge ud til den markedsrente man ønsker.
Hvad er Foghs svar på disse socialdemokratiske ideer?
Den sædvanlige blanke afvisning – “Udspillet er noget panikagtigt” – ja tak Fogh – du og dine har smadret økonomien – nu panikker vi andre. Om statslån til private “Det må jeg absolut fraråde. Staten er ikke egnet til bankvirksomhed.” – Staten kan vel kun være bedre end de private banker der er skyld i hele miseren? og til sidst: “Vi følger den økonomiske udvikling tæt” – Tak Fogh – gid du havde gjort det for bare et halvt år siden…

link til socialdemokraternes udspil
link til Foghs idioti

Censurfrihedsselskabet

Redaktør Bjarke Larsen rammer plet i et debatindlæg i Jyllands-Posten, hvor han observerer, at Trykkefrihedsselskabet reelt arbejder for censur af anderledes tænkende:

Kritik af jødisk fundamentalisme i form af bosætternes ulovlige fremfærd skal stemples som ”jødehad” og helst ikke trykkes i de pæne aviser. Forhenværende PET-chefer, der er betænkelige ved terrorlovgivningen, og som ønsker dialog med unge muslimer, der er på vej ud i ekstremisme, skal have munden lukket.

Trykkefrihedsselskabet har mistet sit figenblad som »kompromisløse forkæmper for ytringsfriheden« og står afklædt som det kobbel af højrefløjens hylende hunde, man hele tiden har kunnet se bag den idealistiske facade.

Det kan godt være, at Ehud Olmert kan finde på at kalde bosætterne i Hebrons aktion mod palæstinenserne for en “pogrom”, men hvis en dansk progressiv gør det samme, er han antisemit. (Gad vide, hvor det ville placere Herbert Pundik?)

Det kan godt være, at det fagligt mest fornuftige er at få så mange som muligt med frem for at udgrænse og marginalisere, men hvis en tidligere PET-chef siger det højt, skal han trues til at holde sin kæft – alt sammen fordi, det ikke passer med Lars Hedegaards lille, billige had mod muslimer og islam.

Hvor Orwellsk er det ikke, at alt dette foregår under netop “Trykkefrihedsselskabets” auspicier?

Link: Klædt af til skindet

Højreorienteret chikane mod humanistiske debattører

Baggrunden for dette indlæg er, at jeg (og det er jo glædeligt nok) forleden, den 27. oktober, havde dette læserbrev i Ekstra Bladet:

VELLYKKET DEMONSTRATION
Luk Lejren-demonstrationen har været meget vellykket og har vist stor
opbakning til flygtningene i Sandholm, hvilket mange af Sandholms
beboere har været glade for, og har været gennemført helt ikke-voldeligt
fra demonstranternes side.

Forholdene i Sandholm og racismen i dette land gør mig flov over at være
dansker – Luk Lejren gør mig en lille smule stolt igen.

Alle andre end Dansk Folkepartis kernevælgere burde være glade for denne
aktion.

I går fik jeg så en ufrankeret forsendelse (med tilhørende strafporto), der viste sig at indeholde denne besked:

Det mest irriterende ved sådan en besked er selvfølgelig, at det ikke er første gang, jeg får sådan en hilsen. Det er heller ikke tredje, eller femte. Jeg er faktisk ikke helt klar over, hvor mange gange, jeg har fået breve med beskyldninger om at være “landsforræder”, postkort med skydeskiver og besked om at under besættelsen ville jeg være blevet skudt, osv.

Man kunne sige, det er harmløst, og i grunden bekymrer det mig vel ikke så meget: En person, der endikke tør underskrive sine forblommede trusler, tør rimeligvis heller ikke gøre nogen form for alvor af dem.

Men på ytringsfrihedens og den offentlige debats vegne bekymrer det mig en del. Hvordan kan det være, at netop folk, der taler om værdighed og menneskelige forhold til alle, skal intimideres til at holde deres kæft. Hvordan kan det være, at netop debattører, der tør stå frem og sige tidens dominerende antisemitisme (nemlig den, der er rettet mod muslimer) midt imod og gøre opmærksom på, at deres muslimske naboer ikke har mindre ret til at være her og være i fred end alle andre, skal kanøfles ud af debatten?

Og det er værre end som så: Dels er den chikane, jeg selv har været udsat for, forholdsvis mild i forhold til, hvad f.eks. fremtrædende indvandrerpolitikere har måttet tåle, dels er jeg måske også mere hårdhudet end så mange andre. Hvor mange humanistisk sindede mennesker har forsøgt sig med et enkelt læserbrev eller lignende, blot for at blive mødt af trusselsbreve af typen “vi ved, hvor du bor”, og hvor mange ender med pludselig at blive helt betænkelige ved ideen om at sige højt, hvad mange tænker?

Det er læserbrevsdebattens og lokalpolitikkens svar på de White Pride-bøller, der i Århus forsøger at chikanere venstrefløjen ud af bybilledet. Og som sådan er de en del af et spektrum, der går fra Dansk Folkeparti og Trykkefrihedsselskabet; over en Mogens Camres åbenlyse krav om etniske udrensninger på europæisk plan af en skala, der ikke er set siden 30erne, og en Lars Hedegaard, der i sit grænseløse og nærmest sygelige had til muslimer og islam ikke kunne drømme om at mod- eller undsige en sådan udrensning; over den mere ekstreme, uformelle højrefløj i Den Danske Forening og blandt højrebloggere, der dagligt hepper på og drømmer om en sådan udrensning; over de anonyme stormtropper, der chikanerer debattører af mere “humanistisk”, indvandrervenligt tilsnit, truer dem og beskylder dem for at være landsforrædere; helt ud til de SA-lignende bøller og stormtropper i White Pride og Danmarks Nationale Front.

Er Dansk Folkeparti et fascistisk parti? Nej, hverken fascistisk eller eurofascistisk, som vi flere gange har fastslået. Fascismen er et kontinuum i dette land. White Pride og DNF er stolte af at stemme på Dansk Folkeparti, som de føler er dem, der bedst repræsenterer deres interesser. Dansk Folkeparti har et “pænt” image, men når Mogens Camre ruller sig ud med krav om storstilede etniske udrensninger, der ikke ville kunne undgå at resultere i storstilede massakrer, nægter partitoppen at tage afstand fra ham.

Højrebloggerne tager behørigt afstand fra White Prides afstraffelser af “landsforræderne”, men lægger med deres egen retorik og hyppige krav om atombomber over Mellemøsten i allerhøjeste grad selv op til det.

Og tværs gennem dette kontinuum finder vi bånd af samarbejde, venskaber, partitilhørsforhold og alle mulige andre former for forbindelser. Og intimideringen af folk, der vover at stikke hovedet frem i læserbreve, er blot ét aspekt.

Den bølleagtige udhængning i højreorienterede læserbreve og på højreblogs er et andet. Dansk Folkepartis dehumaniserende retorik over for muslimer, et tredje. Og det er derfor, jeg overhovedet gider at skrive om den platte, intimiderende hilsen, jeg har modtaget.

Dansk Folkeparti er måske ikke et fascistisk parti, men det er en del af et kontinuum, der i praksis fungerer som en fuldgyldig fascistisk bevægelse. Denne bevægelse har udpeget sine “jøder” (muslimer og andre “fremmede”) og er i fuld gang med at udgrænse dem. Og den har virtuelle stormtropper på plads for at true og skræmme debattører, der tør stikke hovedet frem og undsige racismen. Det kan godt være, det ikke lykkes særlig godt, men der kan ikke være nogen tvivl om, at målet med en sådan intimidering er at sætte ytringsfriheden ud af kraft, så Dansk Folkeparti med flere kan udføre sine mørke gerninger uden alt for megen kritik.

Og jeg ved ikke andet, end at en intimidering som den, jeg selv har været udsat for her, allerede reelt har skræmt mange fra at ytre sig af frygt for repressalier fra de højreorienterede. Det er vel derfor, jeg skriver om det her: Idioterne skal vide, at deres trusler ikke hjælper, at ingen er eller burde være bange for anonyme kujoner, der endikke tør underskrive deres hengemte præk med deres eget navn; og alle andre skal vide, at den slags altså forekommer i dette engang så tolerante land.

Var 80ernes flygtningepolitik “dum og naiv”?

Lars Raapil så et spinatbed, tog tilløb, samlede benene og sprang skrev, endda i et ellers fornuftigt indlæg: “Det eneste, Tomas Kirstein har ret i, er at den indvandrings- og flygtningepolitik, der blev ført i Danmark i 80erne og 90erne var dum og naiv, men …”

Var den det? Var det “dumt og naivt” at modtage flygtninge fra Bosnien og Iran? Allan følger beundringsværdigt op ovre på sin mavepuster-blog, hvor han sætter sagen på spidsen ved at spørge, om det var “dumt og naivt” at redde de europæiske jøder fra udryddelse under 2. Verdenskrig:

Lad os kigge lidt mere på denne “dumme og naive” politik. Hovedmængden af flygtninge der kom i 80erne var iranere – der flygtede fra det som Dansk Folkeparti beskriver som et nazistisk land, ja selv Angela Merkel har lavet sammenligningen. Sammenligningen er naturligvis stupid, men der er vist ingen tvivl om at Iran er et frygteligt land at leve i, og dem der flygtede ofte flygtede fra den sikre død. Det var altså disse flygtninge vi var dumme og naive at hjælpe.

Derefter kom vi så til 90erne hvor de fleste flygtninge kom fra Ex-jugoslavien. Alle typer jugoslavere flygtede, lige fra muslimske albanere til kristne serbere. De flygtede fra krig, død og ulykke, og i ekstreme tilfælde fra etniske udryddelse. Igen åbnede vi dørene og lod naivt folk undslippe etnisk udrenselser af værste skuffe.

Amila – der sammen med sin mor flygtede fra ex-jugoslavien, har et fremragende blogindlæg om netop den “dumme og naive” flygtningepolitik, der reddede hende fra død og krig. Hun ville aldrig være sluppet ind i Danmark hvis den nuværende regering sad på magten, og kan ikke forstå at det var “dumt og naivt” at redde hendes liv.

Mit spørgsmål til højrefløjen og midten af dansk politik, der som en folk naivister smider skældsord efter tidligere tiders indvandringspolitik – Var det en fejl at redde jøderne fra udryddelse af nazisterne? Var det en fejl at redde politiske flygtninge fra det i beskriver som et nazistisk land? Var det “naivt” at redde bosniske muslimer fra etnisk udryddelse?

Og var det “naivt”, kunne man fortsætte, at tage imod flygtninge fra Saddam Husseins diktatur i Irak? Ja, for allerede før invasionen i 2003 sendte vi mange af dem tilbage.

Jeg må bare korrigere Allan: De europæiske jøder blev i det store og hele ikke reddet fra udryddelse. Endlösung virkede faktisk efter hensigten, de seks millioners død og de tilhørende progromer har faktisk udslettet Nord- og Centraleuropas jødiske samfund.

De danske jøder blev temmelig mirakuløst reddet, men også her var der mange mennesker, der ikke syntes, at Danmark skulle være så “dum og naiv” at give husly til tyske flygtninge, og op gennem 30erne blev jødiske flygtninge rutinemæssigt afvist og returneret, når de viste sig ved Padborg og Rødby. Konsekvensen af at sige, at 80ernes flygtningepolitik var “dum og naiv” er, at man ønsker at sende mennesker i nød tilbage til forfølgelse, tortur og død.

Havde det stået til dem – Dansk Folkeparti, Kierstein og nu åbenbart også Raapil, som jeg ikke troede, var på den galej -var Amila og tidens øvrige bosniske og iranske flygtninge ikke blevet reddet.

Havde det stået til dem, havde ca. en promille af befolkningen ikke været så “dumme og naive” at redde deres jødiske medborgere, da det gjaldt i 1943. Så er det sagt.

Endnu en gang tak til Allan for at påpege det.

Eurofascisme i danske blogs – underligt sammentræf

Øyvind Strømmen om sin definition af Eurofascisme:

Instead of worrying about Islamofascism, European politicians should worry about not-so-good, old-fashioned European fascism, which increasingly makes it presence known in a number of European countries. Groups on the socalled far right use the onesidedness of the media to their advantage; and are gaining a momentum. The spokesmen of fascism are once again being listened to as wise and daring voices, voices who speak out against the «occupation» of Europe by «strangers».

Skjoldungen ovre på Hodjas blog:

[Filip Dewinter er et] fremtrædende medlem af Vlaams Belang (Flanderns Sag), et politisk parti som arbejder for løsrivelse fra den kunstige, anakronistiske stat Belgien, EUSSR’s hovedstad. Dette parti deler på mange måder skæbne med Dansk Folkeparti således at forstå at det konstant udsættes for de sædvanlige skældsord, som racister, rystende menneskesyn, ikke stuerene, islamofobe o.s.v., o.s.v.. – hele den primalreflektoriske floskulatur.

I Filip Dewinter har Europa en politiker af den rette støbning. Her er der ingen “uld i mund” eller “jeg må på det bestemteste tage afstand fra”. Han siger tingene lige ud.

Og hvad er det så for ting, Dewinter “siger lige ud”? Et citat: “Islam does not belong in Europe, not yesterday, neither today, and certainly not tomorrow.”

Ligesom Mogens Camre, med andre ord: “Islam” skal ud af Europa, og ikke et ord om, hvad det får af konsekvenser for vore muslimske medborgere. Underligt sammentræf, som sagt. Der er også andre ting, det minder mig om.

Det er dog ikke sikkert, at alle de mennesker, som “eurofascismen” og den nye antisemitisme appellerer til, selv kan se sammentræffet. Øyvind Strømmen fortsætter, i den artikel, vi citerede ovenfor:

The modern-day fascists come in all kinds of clothing, some of them dressing like liberals and some of them like conservatives. Many modern-day fascists will deny being so. But fascism is not as easy to recognise as in «V for Vendetta», not in most cases. European fascists have learnt to dress themselves in the robes of political correctness, that is – in a suit and with a tie. This is what Eurofascism looks like, and it even appeals to people who are not fascists at all. You will find both misguided conservatives and confused liberals joining forces with the descendants of brownshirts. Pointing out who they are hanging out with is sometimes contraproductive. The role of the martyr fits these people well.

Har vi lige påvist en sammenhæng?

Læs også:

Vlaams Belangs skjulte ansigt

“La face cachée du Vlaams Blok” er et dokumentarprogram fra den fransksprogede belgiske TV-kanal RTBF, der dokumenterer højrepartiet Vlaams Belangs fascistiske rødder – rødder, som det ellers, omend med varierende held, forsøger at skjule bag en “pæn” borgerlig facade.

YouTube-udgaven er med engelske undertekster og er delt i otte afsnit. Hvis du gerne vil se den i højere opløsning, er det muligt at downloade originalen (på fransk med hollandske undertekster) fra Google Video.

Læs også: