Via jwz.
Tag: humor
Agurketid eller hvad?
Tophistorien i TV2s “Nyheder” er i dag, at en hund er blevet overfaldet og bidt ihjel af en anden hund.
Suk – og jeg som troede, at bunden var nået. Og samtidig står 282 mænd, kvinder og børn for at blive udvist til fattigdom, krig og terror.
Jeg sidder nu og venter på næste indslag, der handler om en stakkels gris, der skal slagtes på Tulip-slagteriet i Vejle. I øvrigt er der et hold fra TV2 for at interviewe min nabo – genboens kat tog en fugl i hendes have i formiddags. Hun får krisehjælp og forlanger, at regeringen griber ind. Noget må gøres.
Og det skal der så nok også blive gjort. Igen, suk.
Fotolicens – falsk papir til at vise til ægte betjente
Overalt i verden bliver folk med kameraer generet og mistænkeliggjort, for det er jo kun terrorister, der kunne finde på at tage billeder på offentlige steder. Vi har bl.a. omtalt det her.
Matthew Stanley Williams gjorde noget ved det – han lavede en falsk “Photography License” fra Department of Homeland Security, der kan få de nævenyttige betjente til at gå væk:
Since September 11, photographers have been stopped, harassed, and intimidated into handing over their personal property simply because they were photographing subjects that made other people uncomfortable, such as ship locks, trains, buildings, bridges, and bus stations. If you live in the United States, here’s a guide to print and carry with you: The Legal Handbook for Photographers. British photographers should carry The UK Photographer’s Rights Guide, since photography is slowly becoming illegal in the United Kingdom.
In the event you’re stopped by overzealous law enforcement or security officials attempting to enforce fictitious laws, I’ve designed these fictitious and official-looking Photographer’s Licenses. If you have Adobe Illustrator, you can download the EPS vector art file and print your own. You’ll need a photo of yourself, and OCR (or a similar font) to fill in your personal information.
Department of Homeland Security Photographer’s License
San Francisco Muni Photographer’s License
Lovligt? Hvem ved – men det er givetvis heller ikke lovligt at chikanere fotografer og beslaglægge deres billeder på baggrund af ikke-eksisterende love og bestemmelser, som det sker overalt i verden, ikke mindst i Storbritannien og USA.
Via JWZ.
America’s War on Human Rights
Holde op med at tortere folk? Naturligvis ikke. Men lad os endelig holde op med at tage billeder af det.
Statebook – fremtidens Internet
Statebook viser, hvordan staten åbenbart opfatter Internettet – som oplysningskilde, Oplysning til Samfundet om Borgerne. Jævnfør logningsbekendtgørelsen, den svenske FRA-lov, det britiske overvågningsmareridt og en lang række EU-forslag i samme retning.
Lynkursus i økonomiske teorier
Socialisme
Du har to køer. Du giver den ene til din nabo.
Kommunisme
Du har to køer. Staten tager dem begge og giver dig lidt mælk.
Fascisme
Du har to køer. Staten tager dem begge og sælger dig lidt mælk.
Nazisme
Du har to køer. Staten tager dem begge og skyder dig.
Surrealisme
Du har to giraffer. Staten opfordrer dig derfor til at lære at spille mundharpe.
Bureaukrati
Du har to køer. Staten tager dem begge, skyder en, malker den anden…og smider mælken ud.
Traditionel kapitalisme
Du har to køer. Du sælger den ene og køber en tyr. Din flok udvides og din økonomi vokser. Du sælger kvæget og lever resten af dine dage af overskuddet.
Moderne kapitalisme
Du har to køer. Du sælger den ene og presser den anden til at producere ligeså meget mælk som 4 køer. Senere hyrer du en dyr konsulent til at analysere, hvorfor koen faldt død om.
IT-Factory-kapitalisme
Du har to køer. Du sælger tre af dem til dit børsnoterede selskab, fordi en bankgaranti overbeviser investorer om, at du i virkeligheden har fire køer. Derfor trækker du fodret til fem køer fra i skat. Retten til at malke seks køer overføres via en bank i Polynesien, ejet af et skuffe selskab, som tilbage sælger retten til at malke syv køer til dit oprindelige selskab. Det revisorgodkendte årsregnskab fastslår, at virksomheden ejer otte køer med option på en mere. Du hævder, at du har en tyr, der får førstepræmie ved dyrskuet, hvorefter du sælger tyren og forsvinder.
En fransk virksomhed
Du har to køer. Du går i strejke og blokerer vejene, fordi du vil have tre køer.
En italiensk virksomhed
Du har to køer, men ved ikke hvor de er. Du beslutter dig for at holde frokost.
En russisk virksomhed
Du har to køer. Du tæller dem og når frem til, at du har fem køer. Du tæller dem igen og når frem til, at du har 42 køer. Du tæller dem igen og når frem til, at du har to køer. Du åbner en flaske vodka.
En kinesisk virksomhed
Du har to køer. Du har 300 ansatte til at malke dem. Du hævder at du har fuld beskæftigelse og høj produktivitet. Du lukker den avis der skriver det modsatte.
En australsk virksomhed
Du har to køer. Forretningen ser ud til at gå fint. Du lukker kontoret og fejrer det med et par fadbamser.
En japansk virksomhed
Du har to køer. Du redesigner dem, så de kun er en tiendedel størelse og producerer tyve gange så meget mælk. Du skaber derefter en mangafigur og forøger din indkomst ved at lancere den som børnelegetøj over hele verden under navnet Kokimon.
En irakisk virksomhed
Alle tror du har masser af køer. Du fortæller dem, at du ikke har nogen. Ingen tror dig, så de bomber dig sønder og sammen og invaderer dit land. Du har stadig ingen køer, men i det mindste bor du nu i et demokrati.
(Den her har jeg altså ikke selv skrevet, jeg fik den i en email).
The Morning After
Af Zina Saunders, fra bogen The Party’s Over.
Glæden ved at læse ordentlig korrektur
På dette skilt står der på engelsk: “Ingen adgang for varetransport. Kun beboelse“.
På walisisk står der: “Jeg er ikke på kontoret lige nu. Tekster til oversættelse bedes tilsendt med posten“.
(Og så er det, det er let at spørge sig selv, hvordan man kan finde på at producere noget så vigtigt som vejskilte uden at involvere nogen, som kan sproget.)
Via Boing Boing.
Julemærkefonden bag islamisk komplot
Kortere Kim Møller og hans frådende horder:
Der er ingen Muhammed-tegninger på årets julemærker! Ikke en gang en eneste lille gris!
Alt, hvad de har, er billeder af latterlige pipfugle. Der er kun en forklaring mulig: Det er politisk korrekthed, en slet skjult støtte til den islamiske besættelse. Tænk engang, at også Julemærkefonden en dag skulle være at finde i værnemagernes rækker.
Faktisk viser det sig, at det har stået på længe: Allerede i 1965 udkom en række julemærker med fuglemotiver og altså uden kristne symboler som nisser og juletræer. Jeg bøjer mig for dette endegyldige bevis på islamisternes overtagelse af vores samfund.
Via Trommen er Død.
Nasers hemmelige lege
Naser Khader er blevet optaget i et “hemmeligt netværk af islamismekritikere”, skriver Jyllands-Posten under overskriften “Khaders hemmelige loge“:
I dybeste hemmelighed mødes de på et vinslot i Frankrig. Bænket om bordet er en række internationale kritikere af islamisme. Emnet, der diskuteres, er netop den politiske islams globale fremmarch, og med om bordet sidder den danske politiker Naser Khader.
Hvem de øvrige personer er, ønsker Khader ikke at røbe. I det hemmelige netværk røber man ikke hinandens identitet…
Lad mig lige forstå det ret: Manden er optaget i et hemmeligt selskab, og det første, han gør, er at udsende en pressemeddelelse. Hvad siger det om Naser Khader? Hvor stor en nar kan man egentlig blive?
Update, 21.10:
Denne lille bemærkning kan i dag læses i JP, under Kort Sagt.