Fra dagens kronik i Politiken:
I 2004 tog en afvist irakisk mor tilbage med sin dreng på ca. syv år. Han blev kidnappet og myrdet, da moderen ikke kunne betale løsesummen.
To tilfælde af kidnapning er dokumenteret i UNHCR og Dansk Flygtningehjælps undersøgelse af årsager til, at tidligere frivilligt hjemsendte er kommet retur fra Irak. For mange hjemvendte udgjorde det en særlig sikkerhedsrisiko at komme fra Danmark, da Danmark er upopulært i Irak pga. Danmarks deltagelse i krigen og Muhammedtegningerne; de måtte forsøge at skjule, at de kom fra Danmark.
Desuden risikerer tilbagevendte flygtninge fra vestlige lande kidnapning og pengeafpresning, da mange irakere tror, de har penge. En kidnapning, der blev kendt i Danmark, var den af Abdul Karim, som var flygtet fra tortur under Saddam Hussein. Efter afslag på asyl i Danmark blev han udvist og udrejste i slutningen af 2006. Han blev kidnappet i Irak og mishandlet, men løsladt, efter hans familie havde fået forhandlet løsesummen ned til et beløb, de kunne betale. Flere irakere har ikke hus eller familie, de kan bo hos, og ingen steder, de kan skjule sig, når det er nødvendigt i Irak.
Lad os hertil lægge, at vi selvfølgelig sender dem “hjem” uden penge på lommen.
Når jeg skriver “vi”, er det med velberåd hu. Alle, der ikke aktivt bekæmper denne udvisning, må betragtes som medskyldige i, hvad der måske kommer til at ske de mennesker af ondt som følge af hjemsendelsen.
Link: Irak-aftalen står ikke til troende
