Tag: islam

Øjenvidneberetning fra ramadanmiddagen i Snapstinget

Rune Engelbreth Larsen var til Ramadanmiddag i Snapstinget forleden og beretter, at alt gik fredeligt til:

Det var en hyggelig og traditionsmættet aften, hvor der var sørget for det hele.

Kvinder uden hovedtørklæde fik lov at låne en meget smuk hijab i en blændende grøn farve til at dække håret. Det var nærmest poetisk, som alt det grønne langsomt bredte sig ved indgangen til salen. Og ligesom det sig hør og bør, når man går ind i en moské, tog vi også i aftenens anledning skoene af.

Vi blev udstyret med et nummer på vores bord, og mændene fandt deres pladser i den ene side af salen, mens kvinderne satte sig i den anden. Det tog lidt tid at få 190 gæster på plads, men jeg tror, at vi alle var opløftet af de ceremonielle detaljer.

Özlem Sara Cekic bød kort velkommen og gav ærbødigt ordet til en alvorsfuld imam med et imposant skæg, der bølgede ned over brystkassen. Han fremsagde en kort bøn, hvorefter vi alle istemte et trefoldigt »Allah-u-Akbar«.

Dernæst blev lammet ført ind på et lille podium. Det skulle slagtes til det tilstundende festmåltid – halal, naturligvis.

Et par minutter senere gik solen ned, og imamen fik højtideligt overrakt en blankpoleret krumsabel. Han mumlede en islamistisk besværgelse og huggede til.

Desværre ramte han ikke helt præcist, så geden hylede og stampede, mens blodet flød fra et halvt hoved, der dinglede lidt akavet. Der var nok nogle stykker, der blev en lille smule forskrækket, men imamen smilede så indtrængende, at hyggen atter sænkede sig over selskabet som nyfalden julesne. Allerede i andet hug lykkedes det på fornemste vis, og efter et lille kvarters spjætten var dyret så godt som dødt. Imamen bukkede, og hele salen brød ud i et spontant bifald. […]

Den store overraskelse indtraf dog, da statsminister Lars Løkke Rasmussen ankom en halv time inde i middagen. Han havde alligevel fundet et hul i kalenderen og gav en glad Özlem en kærlig krammer, hvorefter han holdt en kort tale, der kritiserede Socialdemokraterne for deres ringe fremmøde.

Go read.

Dagens citat: Islam og europæisk kultur

Af professor, dr. phil. Johannes Pedersen i hans bog Islams kultur (Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag, 1928):

Blandt de kulturer der har dannet sig uden for Europa, er der ingen der står europæisk kultur nærmere end Islams. Dette beror på at disse to kulturer har dannet sig på et fælles grundlag, middelhavslandenes hellenistisk-kristelige livsformer. (…)

Islams kulturhistorie er i mange måder parallel med Europas. Også den dannedes ved at nye folk trængte ind på middelhavslandenes område og tilegnede sig deres dannelse. Den står ikke mere for os som et appendix til eller endog en karikatur af Europas kultur, men som en selvstændig nydannelse, der i sin blomstringstid var forud for det samtidige Europa i rigdom og magt. Betegnelsen “middelalder” har her endnu mindre real gyldighed end for Europas vedkommende. Efter den arabiske erobring omdannedes den byzantinsk-kristelige og den persiske kultur umærkeligt til at blive islamisk uden at der kan tales om et pludseligt og radikalt brud. (…)

Forskellen mellem Islams kultur og den samtidig udviklede kristelige ligger ikke blot i den forskellige karakter af de oprindelige kristelige og muslimiske idealer, men i langt højere grad i at den middelalderlige kristelige kultur udformedes i Vestens lande og hos nye folk, der modtog kristendommen udefra og formede den på deres egen måde, medens Islam udformedes i Østen, i selve oldtidskristendommens gamle lande. De samme folk som havde dannet den østlige kristendom med dens særlige idealer, dens tænkning og livsopfattelse, blev senere skaberne af den muslimske kultur. Ligesom den byzantinsk-kristelige kultur skabtes ved hellenismens optagelse af kristendommen, således opstod Islams kultur ved den byzantinsk-kristelige kulturs optagelse af Islam.

Det er ikke først Islam som har skabt en kulturel ensartethed i Forasien. Men islams oprindelige repræsentanter, araberne, der selv boede på grænsen af det byzantinske kulturområde, gav den gamle kultur, som de tilegnede sig, et nyt præg med et nyt sprog og en ny kultus.

Og dermed kom den islamiske civilisation til at stå som den hellenistiske kultur og måske især læge- og naturvidenskabs kustoder i en tid, hvor Europa lod til at have tabt i hvert fald dén tråd.

Dagens citat: Islams historie og dogmatik

Jørgen Bæk Simonsen, i Politikens bog om Islam (JP/Politikens Forlagshus 2008), s. 139-41:

Det er ikke kun i den klassiske islamiske tradition, at man kan forledes til at tro, at islam ved Muhammeds død var en fuldt færdig religion. Samme opfattelse af islam anføres også i adskillige værker forfattet af ikkemuslimer, der forklarer læserne, at den islamiske verden med de store erobringer blev skabt som ved et trylleslag, men intet er i virkeligheden mere forkert. […]

Den islamiske verdens historie har fra begyndelsen været præget af en dynamisk og vedvarende diskussion om, hvordan Koranens anvisninger kan og skal oversættes til daglig religiøs praksis, og den diskussion finder fortsat sted, hvor muslimer nu engang lever sammen. Derfor er det afgørende at fastholde, at et ønske om at vide, hvad islam mener om dette eller hint, ikke er helt så ligetil at besvare. Islam fortolkes ligesom alle andre religioner hele tiden af sine troende, og de er sjældent enige. Der er i Koranen forestillinger og antagelser, som har udgjort centrale elementer af det fundament, hvorpå islam som religion er funderet, eksempelvis troen på den ene Gud, og udsagn om det er blevet diskuteret og formuleret som dogmer og teologiske udsagn. På samme måde findes allerede i Koranen juridiske anvisninger, der siden er blevet suppleret med regler, som har fundet tilslutning hos større grupper af muslimer. Det er det, der med visse forbehold gør det muligt at sige noget generelt om islam. Men det er vigtigt at fastholde, at islam ikke er noget i sig selv, ikke er noget uden muslimer. Religionen islam giver ikke af sig selv svar, de(t) gives og formuleres af troende muslimer, fordi det er dem, der i fortolkningen omsætter anvisningerne i en social praksis, de opfatter som rigtig, også selvom de igen og igen har måttet sande, at deres fortolkninger er blevet draget i tvivl af andre.

Noget lignene kan siges om kristendommen. Men centralt er her udsagnet om, at islam (som alle bogreligioner) ikke er noget i sig selv, men er, hvad dens tilhængere gør den til.

Dagens citat: Islam og velfærdssamfundet

Tariq Ramadan, i hans bog Western Muslims and the Future of Islam (Oxford University Press, 2004), s. 149-50:

Every being must have the right, in any society, to the minimum amount of food necessary to live. And we are speaking of living, not surviving. All the Islamic sources call human beings in general and Muslims in particular to live like human beings, in dignity and respect for themselves and for others. A social organization that does not provide its members with this minimum undermines their integrity as created beings who have to give account of themselves before the Creator. To be by nature responsible means that one should have the means by which to carry out the responsibility one bears; otherwise, the innocent become “guilty” and we are blaming the victim. […]

Housing is the first prerequisite for family life, and Islam insists heavily on the sanctity of private space. A society should provide each of its members with a roof; it is a prime responsibility. It is essential to think of adequate local structures: living five or eight to a room is not establishing a household – it is constructing a prison, arranging a suffocation, creating future ruptures and tomorrows full of isolation and marginalization. The state in which suburbs, cities, and inner cities are kept or rather abandoned is truly unacceptable. A man without a home is not a citizen; he is an outcast and a victim. Speeches change nothing. To deprive people of the conditions necessary for their humanity and then make them pay for their vagrancy is doubly unjust.

Hvis disse krav er en hård anklage mod forholdene i mange vestlige lande, er de en fordømmelse af forholdene i de fleste islamiske lande, hvor fattigdom og bolignød er udbredt. Dette er Ramadan selvsagt udmærket klar over.

Jeg er selv meget enig i konklusionerne, omend jeg som ikke-muslim ikke er det i præmisserne. Jeg ville nok selv nøjes med at konstatere, at “a social organization that does not provide its members with this minimum undermines their integrity” uden at henvise til skabninger eller Skaber – men selve konklusionen er svær at komme uden om.

Indonesien: Tolerant og mangfoldig islam

I verdens største islamiske land går transvestitter på koranskole og de skriftkloge hævder, at homoseksualitet er OK, fordi det er skabt af Gud, skriver NRK Utenriks:

Transvestitter i IndonesienI Indonesia, verdens største muslimske nasjon, har for eksempel islamske lærde offentlig anerkjent homoseksualitet. Dette fordi ”det er naturlig og skapt av Gud”, argumenterer de.

Naturlig nok motsetter de konservative kreftene i landet seg denne læren. Men stort sett har de med en annen legning frihet til å være seg selv i Indonesia. Og uten å risikere fordømmelse fra allmennheten – eller dødsstraff. […]

– Vi er muslimer, men vi ser på homofile som likverdige mennesker som fortjener respekt, fortalte de [indonesiske journalister].

– I Indonesia kaller vi det ”regnbue-islam” – islam for alle.

Begrepet blir brukt for å symbolisere mangfoldet i islam som praktiseres i landet, fortalte de indonesiske deltakerne. Det baserer seg på prinsippet ”unity in diversity”, altså samhold i mangfold. Indoneserne anerkjenner både det kulturelle, religiøse og seksuelle mangfoldet.

Erfaringene fra Indonesia og Pakistan vitner om at ideen om at ”vi vestlige” og ”de muslimene” lever i to forskjellige verdener, er misforstått. Ja, til og med kanskje konstruert. Av mediene.

For historier om transvestitter på koranskole og muslimske imamer som ikke har noe imot homser, når oss sjelden. Stort sett er det konemishandlere, jihad-inspirerte opprørere og homo-hatende, skjeggete menn som går igjen i norske [og danske, red.] medier når den muslimske delen av vår verden skal forklares.

Der er med andre ord nogen, der måske kunne have brug for at få nuanceret billedet lidt. Det har man så chancen for her.

Link: Tolerant og mangfoldig islam

Foto af Flickr-brugeren devilart – Creative Commons-licens (Attribution-Noncommercial-Share Alike)

Mediernes vrængbillede af islam

Den ægyptiske forfatter Alaa al-Aswany (som du givetvis har hørt om, hans bøger er over det hele) skriver i dagens Guardian om de vrængbilleder, der florerer i mediernes dækning af de islamiske lande og påpeger de meget let gennemskuelige interesser, der ligger bag den vrængen verden på hovedet:

This western double standard is widespread, and there are countless examples. Elections recently took place in Iran and the winner was President Ahmadinejad. But there were allegations of vote-rigging. Western governments were up in arms, issuing strongly worded statements in support of democracy in Iran.

Yet Egyptian elections have been rigged regularly for many years and President Mubarak has taken office through rigged referendums, so why hasn’t that provoked such anger? The outcry is not to promote democracy but rather to embarrass the Iranian regime, which is hostile towards Israel and trying to develop its nuclear capabilities, which are a threat to western imperialism. The Egyptian government, on the other hand, in spite of being despotic and corrupt, is obedient and tame, so the western media overlook its faults, however horrendous they might be.

When the young Iranian woman called Neda Soltan was shot by an unknown assailant, her death quickly became global headline news. Western politicians were so moved that even President Obama, close to tears, said that it was heartbreaking. A few weeks later in the German city of Dresden, an Egyptian woman called Marwa el-Sherbini was attending the trial of a man who racially abused her because she was wearing a hijab. Fined €2,800 for insulting her, the extremist then went on a rampage, attacking Marwa and her husband with a knife. Marwa died on the spot.

The murder of Marwa and the murder of Neda should be seen as crimes of equal barbarity and of equal impact. But the murder of the Egyptian woman in the hijab did not break Obama’s heart and did not receive front-page coverage in the west. The murder of Neda incriminates the Iranian regime, whereas the murder of Marwa shows that terrorism is not confined to Arabs and Muslims – a white German terrorist kills an innocent women and tries to kill her husband simply because she is Muslim and wears a hijab. The western media do not care to convey this message.

Al-Aswany gør dog opmærksom på, at mange muslimer bærer et betydeligt medansvar for denne skævhed.

Det er fuldkommen rigtigt, at der kun er én eneste forklaring på, at mordet på Marwa el-Sherbini ikke har udløst lige så stort et ramaskrig som morden på Neda Soltan gjorde, og det er: Galopperende hykleri.

Og der er kun én eneste forklaring på, at diktaturets valgsvindel i Iran vækker forargelse, mens det tyranniske regimes valgfusk i Ægypten forbigås i stilhed, og det er: Galopperende hykleri.

Men samtidig er de reaktionære, bagstræberiske og med oliepenge velforsynede wahabitter og fanatiske fundamentalister i færd med at tage millioner af almindelige menneskers mere fredelige tro som gidsler – og som al-Aswany påpeger, er disse millioner af almindelige muslimer selv ansvarlige for at tage den tilbage:

If an ordinary westerner decided to find out the truth about Islam through what Muslims do and say, what would he find? Osama bin Laden would look out at him, as though emerging from a medieval cave to announce that Islam ordered him to kill as many western crusaders as possible, even if they are innocent civilians who have done nothing to merit punishment. Then the westerner would read how the Taliban has decided to close girls’ schools, arguing that Islam bans the education of women on the grounds that they are as intellectually and religiously deficient.

After that, the westerner would read statements from those who call themselves Islamic jurists, saying that a Muslim who converts to another faith must repent or have his throat cut. Some jurists will assert that Islam does not recognise democracy and that it is a duty to obey a Muslim ruler even if he oppresses and robs his subjects. They will welcome women covering their faces with the niqab so that those who see them are not driven by sexual desire.

The westerner will not find out that Islam gave men and women completely equal rights and obligations. He will not find out that in the eyes of Islam if someone kills an innocent it is as if he has killed everyone. He will never find out that the niqab has nothing to do with Islam but is a custom that came to us with the money of the Gulf from a backward desert society. The westerner will never find out that the real message of Islam is freedom, justice and equality, and that it guarantees freedom of belief, in that those who wish may believe and those who do not, need not, and that democracy is essential to Islam, in that a Muslim ruler cannot take office without the consent and choice of Muslims. After all that, can we blame the westerner if he considers Islam the religion of backwardness and terrorism?

Last year, I had to make a speech in Austria about the reality of Islam. I told how the Prophet Muhammad was so mild-mannered that when he knelt down to pray his grandsons Hassan and Hussein would often jump on his back in play. He would stay kneeling so as not to disturb the boys and then he would resume his prayers. I asked the audience: “Can you imagine that a man who stopped praying for the sake of children would advocate killing and terrorising innocent people?”

Men det er selvfølgelig også rigtigt, at de vestlige medier vitterlig kunne gøre et væsentligt bedre arbejde – hvis de ville. Men al-Aswany er milevidt fra nogen form for “offermentalitet” og understreger, at et egentligt opgør med de bagstræberiske kræfter, der i hans øjne forvansker og vanhelliger religionen, kun kan komme et sted fra, nemlig fra tilhængerne af islam som fredens, retfærdighedens og lighedens religion selv:

It is our duty to start with ourselves. We must save Islam from all the nonsense, falsehoods and retrograde ideas that have attached themselves to it. Democracy is the solution.

Link: Western hostility to Islam is stoked by double standards and distortion

Geert Wilders og de vestlige værdier

Man behøver ikke være venstreorienteret for at kunne se Geert Wilders for, hvad han er. Her giver den altid udmærkede Jacob Mchangama en kort og klar karakteristik af, hvad der er galt med Wilders’ unuancerede kampagne mod muslimer og islam:

Den manglende anerkendelse af, at islam og muslimer ikke alene kan forklares ved at slå op i koranen, er Wilders store problem. Den tvinger ham til en rigid og dogmatisk positionering, hvor de, der afviser hans fortolkning i bedste fald er naive, i værste fald ”dhimmier” som gør knæfald for islam. Verden er med andre ord sort og hvid og i kampen mellem godt og ondt er Wilders aldrig selv i tvivl om hvilken side han er på. Han er en Churchill hans tvivlere er Chamberlains. Denne bastante og urokkelige tro på, at man sidder inde med sandheden og en særlig viden som andre ikke kan eller vil forstå og, at man på denne baggrund kæmper for det gode mod det onde giver på visse punkter mindelser om den ild som (særligt tidligere tiders) socialister var optændt af. En ild som gjorde dem blind overfor de dele af deres holdninger, som var i modstrid med det liberale demokrati. Denne selvretfærdighed er givetvis baggrunden for, at Wilders eksempelvis kan foreslå et forud mod opførsel af moskeer, totalt stop for adgang til Europa for enhver muslim og lukning af muslimske skoler.

Et forbud mod opførsel af moskeer og muslimske skoler er et direkte indgreb i religionsfriheden. I Europa, hvor religionsfriheden blev vundet under særdeles blodige omstændigheder og blev selve afsættet for opnåelse af de øvrige frihedsrettigheder, er det et historieløst og uforsvarligt forslag. Naturligvis skal moskeer og skoler, hvor der opfordres til vold (som i denne skræmmende video fra Storbritannien) mod ”vantro” og des lignende kunne lukkes. Men moskéer og skoler, hvor der ikke opfordres til vold og hvor muslimer udøver deres religion eller undervises i fred og ro og med respekt for andres rettigheder, er og skal naturligvis være beskyttet af religionsfriheden. At der – som Wilders nævnede – er en række muslimske lande, hvor kirker bliver revet ned eller nægtet opført, er et ufatteligt ringe argument for at indføre samme tilstande i Vesten. Skal vi så også indføre tortur og æresdrab?

Sandheden er selvfølgelig, at Wilders slet ikke er nogen liberal skikkelse og ikke i nævneværdig grad repræsenterer “vestlige værdier”. Han er en højrepopulist, der har fundet en niche.

Link: Wilders’ fornemmelse for frihed og demokrati (kræver, at man slår AdBlock Plus & lign. fra).

Mubeen: Frihed og demokrati

Af Özcan Ajrulovski & Mubeen Yusuf. Kunstnerne beskriver selv produktionen således:

Dette er en musik video som jeg (Özcan) og Mubeen selv 100% har optaget, redigeret og sammensat. Et amatør produktion med et professionelt resultat Kunsteren er Mubeen Lyrikken er af Mubeen Budget: 16.50 kr. (Køb af 1 stk. Jyllands-Posten).

Dagens citat: Koranen

Tariq Ramadan, i hans bog Radical Reform (OUP 2009, s. 91-92):

The revealed Book neither stifles nor directs the mind, it liberates it at the heart of the Universe: the world speaks by itself, autonomously, and it is human intelligence’s task to understand its language, its vocabulary, its semantics, its rules, its grammar, and its order. The written Revelation is not a science book, but it calls on the human mind to engage all its critical, analytical and scientific potential in its quest for knowledge. Nothing is less present in the Quran than the fear or rejection of knowledge, whether sacred or profane, and this is what early scholars or scientists had felt and understood perfectly when they engaged in all the fields of learning (from philosophy to the exact and experimental sciences), confident that the absolute freedom of their reason in those fields in no way hampered the reasons and the essence of faith.

Og denne tolerante og åbne grundholdning i den tidlige islamiske civilisation var det også, som ansporede dels periodens store bidrag til videnskaber som matematik og astronomi, dels dén rolle somme kustoder af den antikke kulturarv, som araberne endte med at komme til at spille, og som senere fik en stor betydning for den eurpæiske renæssance.

Denne holdning blev senere afløst af en betydelig intellektuel stagnation, som intelligente moderne tænkere som for eksempel Tariq Ramadan forsøger at bryde blandt andet ved at vende tilbage til de første århundreders “åbne” læsning af Koranen og dens forhold til omverdenen.