Det vil sige, det gælder ikke de nordlige provinser – men det gælder specifikt de dele af Irak, som regeringen vil udvise de afviste irakiske flygtninge til, skriver Politiken:
Der er så farligt i de centrale dele af Irak, at danske og norske embedsmænd holdt sig på sikker afstand i to nordlige provinser, da de i slutningen af marts tog på mission til landet for at undersøge trusselsniveauet.
»Det ville være for sikkerhedsmæssigt tungt at rejse ind i de centrale dele af Irak. Derfor vurderede vi, at vi mere effektivt kunne få svar på vores spørgsmål ved at besøge de to nordlige regioner og så få belyst situationen i det centrale og sydlige Irak via andre organisationer«, siger kontorchef i dokumentationscenteret i Udlændingeservice Frank Johansen.
I stedet for selv at besøge det centrale Irak valgte embedsmændene på ’fact finding-missionen’ at tilbringe en uge i Amman i Jordan, hvor de talte med blandt andre FN’s Flygtningehøjkommissariat (UNHCR).
Hvis udenrigsministeriets eksperter ikke selv tør tage dertil – hvordan kan de så overveje at sende civile, og det endda børnefamilier, lukt tilbage til det samme område?
Hvordan man end vender og drejer det: Danmark har som krigsførende magt et ansvar for situationen i Irak, og det ansvar må vi påtage os – og længere er den ikke.
Link: Embedsmænd turde ikke rejse til central-Irak
