Tag: koranen

Koranforklaring

Læserbrev i Jyllands-Posten, 6.10.2009:

Katrine Winkel Holm spørger i JP 3/10 om, hvordan koranverset »når de fredhellige måneder er omme, skal I dræbe dem, der sætter andre ved Guds side, hvor som helst I finder dem« (sura 9, vers 5) skal udlægges.

Svaret er, at denne erklæring blev fremsat af Muhammed efter erobringen af Mekka i 630 og var et signal til erobringen af hele den arabiske halvø. Som så mange andre af Koranens såkaldte Medina-suraer er den fremsagt i en konkret, historisk kontekst og har ingen universel gyldighed uden for denne.

KWH, der som kristen ikke er en af »dem, der sætter andre ved Guds side«, behøver altså ikke bekymre sig, med mindre hun har planer om at rejse 1.400 år tilbage i tiden.

Baggrunden er som antydet et længere indlæg af Katrine Winkel Holm, der har været på fisketur i Koranen og ved at rive citater ud af deres meningsmæssige og historiske sammenhæng har fundet ud af, at den uden videre skulle kunne bruges til at legitimere … vel, som det fremgår.

Lidt, som hvis man ville bruge Det Nye Testamente til at bevise, at kristendommen er en krigerisk og blodtørstig religion, bare fordi Jesus heri siger: “Men mine fjender dér, som ikke ønskede, at jeg skulle være konge over dem, før dem herhen og hug dem ned for mine øjne!” (Luk 19:27).

For det ville jo heller ikke rigtig gå – eller …?

Dagens citat: Koranen

Tariq Ramadan, i hans bog Radical Reform (OUP 2009, s. 91-92):

The revealed Book neither stifles nor directs the mind, it liberates it at the heart of the Universe: the world speaks by itself, autonomously, and it is human intelligence’s task to understand its language, its vocabulary, its semantics, its rules, its grammar, and its order. The written Revelation is not a science book, but it calls on the human mind to engage all its critical, analytical and scientific potential in its quest for knowledge. Nothing is less present in the Quran than the fear or rejection of knowledge, whether sacred or profane, and this is what early scholars or scientists had felt and understood perfectly when they engaged in all the fields of learning (from philosophy to the exact and experimental sciences), confident that the absolute freedom of their reason in those fields in no way hampered the reasons and the essence of faith.

Og denne tolerante og åbne grundholdning i den tidlige islamiske civilisation var det også, som ansporede dels periodens store bidrag til videnskaber som matematik og astronomi, dels dén rolle somme kustoder af den antikke kulturarv, som araberne endte med at komme til at spille, og som senere fik en stor betydning for den eurpæiske renæssance.

Denne holdning blev senere afløst af en betydelig intellektuel stagnation, som intelligente moderne tænkere som for eksempel Tariq Ramadan forsøger at bryde blandt andet ved at vende tilbage til de første århundreders “åbne” læsning af Koranen og dens forhold til omverdenen.