Dette indlæg var oprindelig en kommentar på Ole Wolfs blog, men fortjener egentlig sit eget indlæg her.
Der tales meget, især fra borgerligt hold, om “nødvendigheden” af at afskaffe efterlønnen.
Tag: nedskæringer
Daniel Cohn-Bendit om Grækenland
Et lidt andet perspektiv end vi er vant til. Er lønninger på mindre end tusind euro om måneden virkelig det rigtige sted at spare, når …? Hør selv fortsættelsen (fransk, men engelske undertekster).
Universiteter – at save den gren over, man sidder på
Vi skal uddanne os ud af krisen. Vi skal leve på vores know-how. Dansk forskning og udvikling skal være i verdensklasse. Danskerne skal være ét af verdens bedst uddannede folkefærd. Vi skal satse på uddannelse og forskning …
Sådan hed det da engang, gjorde det ikke? Her er, hvordan det hedder i dag med Dansk Folkeparti ved roret: “Vi er et uvidende bondeland, og det har vi tænkt os at forblive!”
Eller, som vi læser i Politiken:
De danske universiteter er chokerede over den nye plan til genopretning af dansk økonomi.
Ifølge formanden for de danske universitetsrektorer, Jens Oddershede fra Syddansk Universitet, kommer kravet om en besparelse på omkring 2 milliarder kroner som lidt af et chok.
Endnu er de konkrete besparelser ikke udmøntet. Men ifølge Jens Oddershede vil der uundgåeligt blive tale om afskedigelser – »færre ansatte over hele linjen« – ligesom der vil blive forsket mindre på universiteterne.
»»Dette må tolkes sådan, at man fra politisk hold har valgt at satse mere på nutiden end på fremtiden. Vi skal på universiteterne bidrage med forskning, der skal styrke Danmarks konkurrenceevne. Men samtidig har man valgt at lægge en uforholdsmæssig stor del af besparelserne hos os«, siger Jens Oddershede.
Uddannelse og forskning – det lader vi fra nu af inderne og kineserne om. Hvis vi er heldige, kan vi måske med tiden få lov til at bistå opbygningen af det nye Indien – vi kan hyppe deres kartofler og slå deres græsplæner. Hvis vi altså stadig har råd til at uddanne gartnere.
Se der, en muslim!
Det er i hvert fald rart at have proportionerne på plads:
»Der er over 50.000, der er blevet arbejdsløse det seneste halve år, der er måske 100.000, der bliver det i det næste trekvarte år, vi har en økonomisk krise, der skal klares, vi har en klimakonference, vi har folk, der ikke kan blive behandlet på grund af ventelister, vi har børn med psykiske lidelser, der ikke kan få behandling, vi har en bandekrig, hvor man skyder hinanden, en betjent blev skudt i aftes – og så bruger man tid på at snakke om burka. Jeg mener, at det er proportionsforvrængning«, siger Venstres tidligere integrationsordfører og nuværende miljøordfører, Eyvind Vesselbo.
Til næste år træder en skattereform i kraft, der vil fortsætte med at afblanke de lave indkomster til fordel for de høje, samtidig med at krisen utvivlsomt kommer til at fortsætte, med arbejdsløshed og tvangsauktioner til følge. Og så længe Dansk Folkeparti får lov til at være hårde mod alle, der skiller sig ud fra deres forældede begreb om “danskhed”, skal de til gengæld nok tie stille om de sociale forringelser. Så lad os da endelig blive ved med at tale om burkaer …
Link: V-medlem: “Der er større problemer end den skide burka”
Det er selvfølgelig klart, at der ikke er nogen naturlov, der siger, at der skal være en underligt kompliceret ordning ved navn “efterløn”, som tillader folk at trække sig tilbage, når de bliver 60 (eller 62, som det nu er blevet).
Det ville være meget nemmere at have en universel ydelse, der hed borgerløn, der tillod alle at trække sig tilbage præcis, når de havde lyst, no questions asked.
Når det så er sagt, virker det mere eller mindre oplagt, at man ikke sparer penge på at afskaffe efterlønnen i en tid med udsigt til kronisk arbejdsløshed – som Engelbreth også har påpeget i en glimnrende analyse. Folk forsvinder ikke, fordi de ikke får efterløn, og der opstår ikke på magisk vis nye jobs, fordi vi afskaffer den. Med mindre man vil sætte arbejdsløse seniorer på starthjælp eller helt fratage dem enhver støtte, er der altså ikke en eneste krone at spare på en afskaffelse.
Afskaffelsen af efterlønnen handler altså overhovedet ikke om at spare penge. Det handler, om overhovedet noget, om at forringe vilkårene for folk, der arbejder, ved at øge udbuddet af arbejdskraft og samtidig skære ned på det sociale sikkerhedsnet. Er dit arbejde surt? Lavtlønnet? Råber chefen ad dig, og er du tvunget eller presset til ulønnet overarbejde?
Surt show – find dig i det eller stil op i køen til suppekøkkenet. Nedskæringerne i det sociale sikkerhedsnet handler ikke om at spare, de handler om at gøre forholdene for den arbejdende befolkning mere slavelignende. Ret beset handler det om den gradvise genindførelse af slaveriet og stavnsbåndet for hele den arbejdende befolkning, det slaveri, der betyder, at man er villig til at finde sig i hvad som helst, det være sig ydmygelser eller seksuel chikane, for ikke at miste sit job.
Den bedste modvægt også mod et sådant slaveri ville være en borgerløn, der sikrede alle et værdigt, omend enkelt liv. Indtil da er den næstbedste modvægt, at vi holder godt fast i de solidariske ydelser og det sociale sikkerhedsnet, vi har.