NemID, den centrale login-løsning til offentlige hjemmesider, som bankerne og regeringen vil tvinge os til at bruge, er noget skidt. Den lever ikke op til kravene for en PKI-infrastruktur, den er bygget op med en central server som “single point of failure” så alt kan sættes ud af spillet på én gang, den lægger vore bankkonti og personlige oplysninger åbne for Man in the Midle-angreb, og den kræver, at brugeren installerer en Java-applet, som tillader DanID at læse alle brugerens filer. Det har jeg skrevet en masse om før.
Hjemmesiden Nej til NemID samler de mange problemer med NemID ét sted og fungerer også som underskriftindsamling, så du ad den vej kan tilkendegive din utilfredshed med NemID. Som der står på hjemmesidens afsnit om de tekniske problemer med NemID: “Sikkerheden i NemID ligger kun hos regeringen og Bankerne. Der er ingen sikkerhed for forbrugeren”.
Link: Nej til NemID