Güau. De store demonstrationer i Spanien brød ud den 15. maj 2011, og på dette billede omdøber demonstranterne Rådhuspladsen i Valencia til 15. maj-pladsen. Skiltet er på katalansk.
Billede af Jacobo Méndez, @precaudito på Twitter.
Kultur, natur og modstand
Güau. De store demonstrationer i Spanien brød ud den 15. maj 2011, og på dette billede omdøber demonstranterne Rådhuspladsen i Valencia til 15. maj-pladsen. Skiltet er på katalansk.
Billede af Jacobo Méndez, @precaudito på Twitter.
Det igangværende oprør i Spanien har ikke kun ramt storbyer som Madrid og Barcelona. Denne video viser en folkemængde i Andalusiens hovedstad Sevilla, en by med knap en million indbyggere. Lignende demonstrationer finder sted i alle større byer i hele landet.
Og hvad handler oprøret om? Det handler blandt andet om, at man ikke vil acceptere, at staten vil spare sig ud af bankernes gældskrise. Man ønsker som i Island et opgør med tanken om, at regeringen kan lukke skoler og hospitaler og forære pengene til bankverdenen som “redningspakker”. Og man afviser tanken om, at en lille klike af stenrige politikere på begge sider af det politiske spektrum kan repræsentere en befolkning, der trods et højere uddannelsesniveau end nogen sinde før meget ofte er henvist til at leve for under 1.000 euro om måneden.
Som aktivisten Pako Belmonte skriver på sin blog:
Si la precariedad, los sueldos miserables y la carestía de las necesidades primarias no hubieran empujado a los submileurizados a tener que poner en una pancarta “Me representaréis cuando cobréis 600 euros”, ahora no estaríamos indignados.
– frit oversat: Hvis de usle forhold, den elendige løn og manglen på de mest elementære fornødenheder ikke havde tilskyndet dem, der må klare sig for mindre end 1.000 euro om måneden til at skrive på et skilt: “I repræsenterer mig, den I selv tjener 600 euro om måneden”, havde vi ikke været så vrede.
Og denne vrede er efterhånden til at tage og føle på. Måtte den få vind i sejlene og brede sig til resten af Europa.