The Largest Street Gang in America
Via Lenin’s Tomb.
Kultur, natur og modstand
Århus Politi nægter til Cityforeningens fortvivlelse at genindføre patruljeringen i midtbyen og vil heller ikke påtage sig at fjerne “skæve” eksistenser, udtaler John Jacobsen, Østjyllands Politi, til JP Århus:
Den der gåen op og ned ad Strøget er ikke noget, som vi genindfører.
For ca. 10 år siden var det faktisk nogle lidt andre toner, man hørte:
I forbindelse med Århus Festuge [kunne politiet ] rose sig af at have buret nogle af de mest iøjnefaldende narkomaner inde uden overhovedet at sigte dem for noget: “… når der er festuge samles de, hvor de kan gøre sig mest synlige. Derfor har vi anholdt dem og brugt en såkaldt gummiparagraf om at ’være til ulempe’, så de ikke generer for meget.” (Ekstra Bladet, 2.9.97).
I dag nægter politiet at lade sig bruge til noget sådant, eller det siger de i hvert fald. John Jacobsen fastslår således:
“Vi beskæftiger os med folk, der har begået noget ulovligt. Det er ikke vores opgave at smide narkomaner væk. Hvis man er narkoman eller alkoholiker eller i øvrigt har et socialt problem, så er det ikke noget, som politiet skal tage sig af. Disse mennesker har lige så meget ret til at være i midtbyen som alle andre, så længe de overholder love og bekendtgørelser,” siger John Jacobsen.
Politiet har i øvrigt ikke hjemmel til at fjerne narkomaner og alkoholikere, bemærker han:
“Hvis der er et ønske om, at misbrugerne skal væk fra gågaden, så er det ikke politiet, man skal bruge som løftestang.”
Måtte den holdning brede sig og vinde indpas hos politiet i hele landet, ja i hele verden!