Korruption og pamperi betaler sig

Nu er det fem år siden sidste Europa-parlamentsvalg og lad os se hvordan det er gået med valgløfterne. Sidste valgkamp var præget af befolkningens utilfredshed med pamperi og korruption i EU. 9(!) år i træk havde revisorne i EU nægtet at acceptere regnskabet, da det var præget af 5-10% svind og korruption. Europaparlamentarikerne gik i spidsen for denne udvikling ved selv at svindle så meget ned i egne lommer som muligt. Der var dusinvis af sager hvor parlamentarikere fik penge for at komme til møder de ikke gad, fik penge for rejser de ikke tog osv osv.

Socialdemokraterne, med Poul Nyrup i spidsen kæmpede imod korruptionen og pamperiet og lovede en masse forbedringer. NU skulle der være styr på regnskabet, nu ville de lave reglerne om så parlamentarikerne fik færre penge for ingenting, og de rejsepenge de ikke kunne bruge ville de donere til partiarbejde.

Poul Nyrup fik som sagt et kanonvalg – med flere stemmer end samtlige venstrekandidater, og herfra et skulderklap til ham for kampen mod uregerlige finanskæmper. Desværre lykkes det ikke at regulere markedet før for sent.

Men hvordan gik det med kampen mod pamperiet og svindlen? Tjah – nu er det 14(!) år siden et regnskab fra EU er blevet godkendt af revisorne. EU-parlamentet har lige vedtaget en kæmpemæssig lønstigning til alle. Og regnskabet for de rejsepenge som socialdemokraterne ikke fik brugt de sidste 5 år ligger parat den 20 juni – 13 dage efter valget!

Det er naturligvis ikke kun Socialdemokraterne der svindler og bedrager. Det bliver generelt værre jo længere du kommer ud på højrefløjen – og man kan kun gisner om hvilke millioner og atter millioner der vil forsvinde ned i Bendt Bendtsens private lommer, når mr. Golftur kommer ned i slaraffenland!

Korruption og pamperi er undergravende for et demokrati. 12% af EUs-budget går til svindel – og de rapporter som EU bestiller om korruptionen bliver hemmeligholdt.

Det er med andre ord korruption der bør være emne nr. 1 til det kommende valg.

Surprise, Surprise – indvandrer og deres efterkommere er ikke mere kriminelle end danskere

Ja alle undersøgelser viser det – og nu kommer der endnu én. Indvandrer og deres efterkommere er ikke mere kriminelle end danskere – når man tager højde for socio-økonomiske forhold. Dvs. kort fortalt – jo indvandrer og deres efterkommere fylder mere i kriminalitetsstatistiken – men det skyldtes at der er flere fattige blandt indvandrer end danskere.

Kriminaliteten hos indvandrer kan altså bedst bekæmpes ved at bekæmpe fattigdommen. Det har man vidst i mange, mange år – men det vinder man jo næppe særlig mange valg på.

link til endnu et bevis blandt mange

link til panikslagne højreekstremister

Tortur er et symptom – ikke et middel

The object of persecution is persecution. The object of torture is torture. The object of power is power.”

George Orwell – 1984

Utroligt som journalister verden over konstant lader sig bruge som nyttige idioter af grusomme mennesker. Her der det David Trads på Berlingske der først citere Obama for at mene tortur er noget skidt og derefter giver Cheney lov til at forsvare uhyrlighederne!

Nej der er ikke to sider af tortur. Tortur er ikke et middel til at opnå noget som helst – det er som George Orwell pointere tortur for torturens skyld. Et symptom på et råddent system der foragter menneskeliv. Et system styret af sadister der nyder at se lidelse og død.

Roger Simon fra Politico.com har hudflettet den amerikanske holdning til tortur i et indlæg. Her er et kort uddrag:

Interrogator: Come on. It’s time for your waterboarding.

Detainee: Didn’t you do that already?

Interrogator: We’ve waterboarded you only 182 times so far this month. We have to get in one more before the next budget.

Detainee: I’ll tell you whatever you want to hear.

Interrogator: But we don’t know what we want to hear. That’s why we are waterboarding you.

Detainee: I thought a former U.S. government interrogator said there was “no actionable intelligence” you could gain from torture that you can’t gain “from regular tactics.”

Interrogator: But we have all this water on our hands. And all these boards. We’ve got to use them for something. The taxpayers don’t want their money wasted. Besides, the United States does not torture.

Detainee: It sure feels like torture.

Interrogator: You are mistaken. It feels like “harsh interrogation techniques” or “enhanced interrogation techniques” or “aggressive interrogation techniques.”

Detainee: But you have stripped me naked, slammed my head against the wall, deprived me of sleep and waterboarded me. That’s not torture?

Interrogator: The lawyers say it’s not. And lawyers are experts when it comes to torture. Besides, President George W. Bush said on Oct. 5, 2007:  “This government does not torture people.”

Snyd ikke dig selv for resten

Regeringen overvåger nøje ledigheden eksploderer – og gør ingenting

Det kan sgu ikke komme som et chok for nogen at ledigheden med stormskridt nærmer sig de 100.000 personer. Og heri er der vel og mærke ikke tage hensyn til alle lykkeridderne der droppede a-kassen og nu sidder med røven helt nede i vandskorpen.

Regeringen har før lovet at ville lave indgreb hvis der skete ændringer og tiden krævede det – og en stigning i ledigheden på 32% der af økonomer kaldes et “choktal” og den største stigning siden 1988 må være et wake-up call af dimensionerne.

Men i whiskeybæltet kan man ikke mærke krisen – og man vil heller ikke stå ved at det var VK-regeringens håbløse håndtering af finanssektoren der er skyld i at krisen slår ekstrahårdt i Danmark.

Nu afslører Claus Hjort Frederiksen så hvad regeringen vil bruge den “nøje overvågning” af situationen til – at gøre absolut ingenting!
Hvorfor så overhovedet overvåge noget som helst, Claus? Hvorfor ikke bare læne sig tilbage og nyde ministerbilen og drømme?

Krise I
Krise II
Krise III

Løkke skyld i elendige forhold for de psykisk syge

Ekstra Bladet har for engang skyld gang i en hetz jeg kan støtte. De sidste mange dage har de gennemgået tilstandene på det psykiatriske område, og har opdaget  at det går helt ad helvede til. De psykisk syge er om nogle blevet ramt af velfærdsstoppet. Mens Lars Løkke Rasmussen har været sundhedsminister har han krævet handlinger og råbt højt hver gang han blev konfronteret med virkeligheden. Og hver eneste gang har han skåret kraftigt, så de psykisk syge fik færre og færre behandlingsmuligheder.

Systemet sejler, som Ekstra Bladet i en leder pointere. Og Lars Løkke Rasmussen bør skamme sig.

link

Tortur i de Arabiske emirater

Tortur er noget af det frygteligste man kan forestille sig. Og det er utroligt at man i 2009 stadig kan have stater der torturer. Se her de afskyelige videooptagelser fra de Arabiske Emirater hvor et medlem af kongehuset forlyster sig med at torturere en stakkel.

Noter i øvrigt at denne form for tortur ikke er tortur ifølge George Bushs regering – eftersom den ikke har til hensigt at dræbe eller permanent skade personen. Og den nye præsident, den åh-så-populære Obama  har som vi har påvist andetsteds udtalt at de CIA-agenter der udførte torturen ikke skal straffes! Kun bagmændene. Som om torturbødlerne havde kniven mod struben.

Hvornår mon den danske regering begynder at tage afstand fra krigen mod terror? Fra årene efter 2001 hvor man opgave alle retsprincipper i angst og panik?

link til tortur

I Danmark går fattige sultne i seng

SF forsøgte for nyligt at råbe partierne bag bl.a. startsydelsen op ved at invitere ofrene ind i tinget. VK og O kvitterede ved at ignorere fattigdommen i Danmark. SFs forslag om afskaffelse af fattigdomsydelserne blev også stemt ned af den såkaldte “borgerlige” fløj. Citat fra artiklen på information.dk.

Lidt opmærksomhed skaber Enhedslistens Line Barfoed dog, da hun læser højt af et håndskrevet brev. Brevet er fra Gro Pettersens to døtre og beskriver, hvordan døtrene går sultne i seng og ofte hører deres mor græde.

Gro Pettersen ser det hele fra tilhørerrækkerne. Hun er bevæget og forstår ikke, hvorfor halvdelen af salen ikke lytter til hendes historie.

“Jeg blev både vred, fordi de ikke lyttede, men også meget ked af det. Faktisk fældede jeg et par tårer,” fortæller Gro Pettersen.

Hun har ventet længe på at komme i kontakt med politikerne, for hun vil gerne fortælle dem, hvor fattig hun egentlig er på sin starthjælp.

“Jeg vil råbe de politikere op, der ikke vil høre, og vise, hvad der sker ude i virkeligheden,” siger hun.

Da Özlem Cekic tidligere på dagen gav frokost i Christiansborgs kantine, var det helt uvant for Gro Pettersen ikke at skulle tælle smørrebrødet. For selv den basale kost bliver der sparet på hos familien Pettersen.

“Vi har ikke råd til fødselsdage, og julen er et mareridt. Vi er heller aldrig mætte, og tit undlader jeg at spise. Alt det, andre tager for givet, kan vi ikke gøre, så vi er også socialt isolerede,” forklarer hun.

Tillykke til VK og O. I har skabt sult i et land der flyder af honning og mælk.

link til hån af fattige

Opskriften til at tabe en krig..

Forestil dig du sidder derhjemme og surfer lidt på nettet. Pludseligt banker det på døren.

Udenfor står en fremmed soldat med gevær. Bagved flere i kampvogne. Soldaten kommanderer dig til at pakke dine ting, og tage din kone/mand og børn med dig. Du har 30 minutter til at forlade jeres hjem. Da du protesterer og påpeger at soldaterne ingen ret har til at overtage din ejendom hjælper det ikke. Du troede måske du levede i et demokrati og soldaterne var der for at forsvare dig, men soldaterne er der mest for at forsvare sig selv.

Med tvang bliver du og din familie sat på gaden. Imens I trasker ned af vejen til en usikker fremtid som hjemløse i et land i borgerkrig, kan du høre hvorledes soldaterne begynder at rive dele af jeres hjem ned. I bliver lovet en erstatning af soldaterne – hvis I altså vender levende hjem når soldaterne engang er færdige med at smadre jeres hjem.

Det er ikke nazityskere vi snakker om – heller ikke talibanske islamister. Næh det er danske soldater der nådeløst begår uhyrligheder og grundlovsbrud.Og deres chef forsvarer deres handlinger i dagens Politiken:

Forsvarschef Tim Sloth Jørgensen mener, det er i orden, at soldaterne smider civile ud af deres hjem.

»Jeg ved udmærket, at det er svært for soldaterne at være nødt til at sende familier på gaden, og det er meget vigtigt, at tingene sker, så lokale ikke føler sig krænket, men soldaternes sikkerhed har højeste prioritet.«

Ja det må da være svært for soldaterne(!) – det er sørme synd for de stakkels soldater der skal smide forsvarsløse familier på gaden, så de selv kan sidde og hygge sig i sikkerhed.

Men er det ikke at krænke den private ejendomsret, hvis folk ikke selv vil forlade deres bolig?

»Jo, på et eller andet plan. Vi prøver at gøre det så smertefrit som muligt for dem, men vi må prioritere vores egen sikkerhed højest.«

At smide folk ud af deres bolig med 30 minutters varsel er ikke at krænke ejendomsretten “på et eller andet plan”. Det er at krænke ejendomsretten på den aller-allergroveste måde. Denne fremgangsmåde må stoppes øjeblikkeligt, og de skyldige straffes for grundlovsbrud. Krig er ganske vist en beskidt affære – men det bliver meget, meget værre når man gemmer sig bag civilbefolkningen.

Føj for satan