Regeringen fanget i løgn på løgn..

Ser ud til at amerikanerne har fortalt udenrigsminister Per Stig Møller at de i al hemmelighed i samarbejde med de etiopiske myndigheder har bortført og afhørt(læs: tortureret) en dansk statsborger. Per Stig nægter dog at have gjort noget forkert ved ikke at underrette mandens familie og folketinget. Fyren har nemlig ikke SELV fortalt udenrigsministeriet om tilbageholdelsen. Citat:

Den pågældende fange har ikke på noget tidspunkt fortalt Udenrigsministeriet, at han skulle være blevet mishandlet, tilbageholdt eller transporteret af amerikanerne. Derfor har jeg heller ikke i mine hjemlige politiske kontakter gjort noget særligt ud af den amerikanske vinkel«.”

Øhm? Så når amerikanerne påstår der er masseødelæggelsesvåben i Irak – så dræber vi gerne løs. Men når de fortæller at de hjælper med at tilbageholde danskere i hemmelige fængsler – så har de ingen troværdighed?

Per Stig Møller er her virkelig på den tyndeste is overhovedet muligt! Et tre-årigt barn kan gennemskue den løgn. Men han kan jo også finde på hvad som helst, eftersom DF gerne ser alle danske statsborgere der er islamister, tortureret og smidt ud af landet.

Folkestyret viser virkelig nogle grimme sider for tiden.

link

100 dages ro til Løkke?

Jeg har set det poppe op flere steder. Ideen om at Lars Løkke Rasmussen som nytiltrådt statsminister bør have 100 dages fred og ro. Det er en tradition lyder det, bl.a. fra Søren Pind.

Det er skam rigtigt at der er en tradition for at give en ny leder 100 dages relativ arbejdsro – i USA! Eller rettere en nytiltrådt amerikansk præsident normalt har 100 dage til at indføre en ny politik – derefter begynder store dele af kongressen at tænke på den kommende valgkamp til kongressen, som finder sted hvert andet år.

Oversat til danske forhold kan man altså sige at en nyvalgt statministeren har ca. 3 3/4 år til at gennemføre sin politik – derefter vil folketinget gå igang med valgkampen. Det er naturligvis også noget bævl, eftersom vi i Danmark har valg ca. hver tredje år.

Grunden til at oppositionen lugter blod og ikke giver Lars Løkke Rasmussen tid til at finde sine ben er naturligvis det faktum at regeringen nu har siddet i 7 år, og vælgerne er ved at blive rigtig, rigtig trætte af den. Meningsmålingerne giver oppositionen blod på tanden og alt hvad der kan smides efter Lars Løkke og co. bliver smidt afsted hurtigst muligt. Naturligvis.

“Jeg er ikke kandidat til nogen inter­national post, og jeg har til hensigt at blive som statsminister, så længe vælgerne vil have mig.”

Kåringen til Danmarks mest løgnagtige politiker er i hus! Tillykke Fogh! Vi er stolte af at du med denne sidste løgn, koblet med løgnene om de eksisterende masseødelæggelsesvåben i Irak, løgnene om skattestoppet og løgnene om at ville bevare velfærdsstaten er blevet den mest løgnagtige politiker i Danmark i nyere tid.

Tillykke – du har vundet en fin salære for et ligegyldigt job langt væk fra Danmark.

Du vil ikke blive savnet.

link til Støjbergs stolthed over Bush-pudlens løgne

Staten må gerne låne billige penge ud – bare ikke til private!

Da Socialdemokraterne ønskede at staten kunne tvinge bankerne til at mindske deres udbytning af privatkunderne ved at tilbyde statslån til private, udbrød Anders Fogh forarget:

»Det er ikke seriøst og virker ikke gennemarbejdet. Jeg kan absolut fraråde, at staten driver bankvirksomhed. En statslig bank vil ende som opsamlingsted for alle dem, der ikke kan få kredit andre steder. Det vil være rent galt for både staten, statskassen og skatteborgerne.«

Nu er det sådan at bankerne gerne må få mere kredit af staten når de er i knibe. Og nu får virksomhederne også 20 mia kr. i direkte statslån.
De eneste der altså ikke skal beskyttes mod finanskrisen ved en statslig bankforretning er altså den almindelige borger. Anders Foghs løgne bliver mere og mere åbenlyse.

tak til kommentar

En omvendt DF’er

Det tragiske ved udviklingen i danske politik de sidste 10-12 år er at man som danske vænner sig til DF og cos racistiske sprogbrug og dermed til sidste bliver døv for den. Men engang imellem kommer der udenlanske udtalelser, der virker absurde, men i virkeligheden er spejlinger af DFs sprogbrug. Se blot den populistiske brasilianske præsident Lula, der giver hvide mennesker det glatte lag:

“Det er en (finans)krise som er skabt og fremmet af en irrationel opførsel af hvide mennesker med blå øjne, som før krisen gav indtryk af at vide alt, men som nu viser, at de ingenting ved”

Brasiliens præsident uddybede, at han ikke kender sorte eller indfødte bankdirektører. Derfor skal den del af menneskeslægten, som ifølge Lula er hårdest ramt af krisen, heller ikke betale for krisen.

Præsidenten har naturligvis fuldstændig ret – det er kun hvide mennesker der står bag finanskrisen, men som almindelig dansker må man naturligvis ryste på hovedet af tåbelighederne. Ligesom alle almindelige muslimer må ryste på hovedet hver eneste gang Pia Kjærsgaard udtaler sig om muslimer.

Mon Lula begynder at bede alle hvide mennesker om at tage afstand fra finanskrisens bagmænd? Ligesom de fleste danskere efterhånden kræver at alle muslimer tager afstand fra islamistisk terror? Logikken er fuldstændig parrallel.
Link til populisme i Brasilien

Politikens politiske redaktør – form er alt – indhold intet

Det er virkeligt fantastisk hvordan der er blevet skabt et meme om at grunden til regeringens fald i meningsmålingerne skyldes at Fogh er på vej til NATO – og intet har med det største løftebrud i nyere dansk politik – den asociale skattereform.

Mette Østergaard fra Politiken er også hoppet på vognen – det er usikkerheden om Fogh bliver hjemme og passer på os, der skaber rødt flertalt – ikke det faktum at VKO har begået harakiri ved at give skattelettelser til de allerrigste på bekostning af de fattigste.

Det er en dårlig analyse, og det fremstår jo næsten som om, at hvis blot Fogh bliver i Danmark, så genvinder regeringen sin troværdighed – faktum er at det er Fogh der har været frontfigur på skattereformen og at det faktisk giver meget god mening at stritte ham ud af regeringen. Håbet er naturligvis at vælgerne glemmer at det også var Lars Løkke og co. der gennemførte den.

Link til elendig analyse

Pas på: Nu starter jødesæsonen

Lars Sejr – journalist på Jyllands Posten – sætter nye standarder for hvor åbenlyst racistiske nyhedshistorier kan være:

Pas på: Nu starter sigøjnersæsonen
Flere trafikanter alarmerede mandag politiet, da de blev forsøgt prajet ind til siden på motorvejen af sigøjnerlignende typer.(..)!!!

Historien er tilmed krydret med et billede af en typisk “sigøjner” (læs – den evige jøde)
Man kan vist ikke være i tvivl om at karikaturkrisen ikke var Jyllands Postens sidste forsøg på at tilsvine minoriteter.

link til rå racisme

Fyr vagterne i Københavns Lufthavn – og regeringen

Terrorbekæmpelse er en svær kunst. Især når man i skyggen af et stort terrorangreb laver uigennemtænkte stramninger, der ikke har anden effekt end at begrænse ytrings- og bevægefriheden. Og så naturligvis også den almindelige sunde fornuft.

Således har vagterne i Københavns Lufthavn fundet det fornuftigt at arrestere og sigte en humoristisk jyde, der udtalte:”Det er sgu godt, at alle de sikkerhedsfolk ikke har opdaget bomben i min bagage” mens han var ved at tjekke ind samtidig med kronprinseparret.

Først og fremmest burde vagterne blive fyret på stedet. Hvis man ikke kan skelne mellem almindelig menneskelig adfærd og humor, og terrorist-adfærd, så er man inkompetent og farlig for sine omgivelser – især når man har magt. Dernæst bør man fyre alle de ledere, der efter at have hørt om situationen ikke lod manden gå, og i stedet gav vagten en reprimande. Igen må menneskelig snusfornuft være et krav for at få en magtposition.

Dernæst kan man jo give en røffel til regeringen og de andre partier der stemte for terrorloven. Dumhed bør ikke ophæves til lov.

Link til reaktion uden proportion

Torturofre laver terror

Det kommer nu som en overraskelse for den danske forsvarsminister Søren Gade, at hvis man bortfører folk til udlandet og torturer dem i årevis, så har de en tendens til at blive bitre og nedbrudte. Nogle endda så bitre at når man så lukker dem ud igen, så begynder de at bekæmpe netop de mennesker der var skyld i torturen.

Nogle ville måske kalde en sådan kamp for legitim – eller ihvertfald en logisk konsekvens af tortur og brud på menneskerettighederne. Men ikke den danske og britiske regering der nu har krævet at den afghanske regering rydder op efter NATOs dumheder. Således udtaler formand for de menige danske soldater i Hærens Konstabel- og Korporalforening Flemming Vinther: “Jeg tror, at mange soldater oplever sådan noget enormt krænkende. Man skal naturligvis følge de spilleregler om retssikkerhed, som vi er i Afghanistan for at fremme. Men vi må også regne med, at politikerne får styr på det her”

Jamen kære Flemming, der er jo netop det man ikke har gjort – man har IKKE fulgt spillereglerne, man har bortført, tortureret og holdt disse mennesker kidnappet i årevis. Jeg er da ked af at de danske soldater er blevet “krænkede” – men det skulle man jo så måske have tænkt over, da man begyndte at udlevere mere eller mindre tilfældige afghanere til de amerikanske soldater, velvidende at de ville blive mishandlet?

Flemming Vinther må vist være kandidat til årets clueless-award. For man skal da være både historie-blind og særdeles, nå ja – dum, hvis man troede at tortur og mishandlingen ville gøre fangerne til blide lam. Naturligvis er der en del af fangerne der har begået selvmord efter deres ophold – og nogle er vel også så fysisk og psykisk knækkede at de for altid vil være grøntsager. Men de resterende er oplagte kandidater til martyrer og ledere af oprøret mod NATO i Afghanistan. Også kan Søren Gade og Flemming Vinther være nok så krænkede. De kan jo selv prøve at blive indespærret, tortureret og mishandlede i 5-10 år – så kan vi jo se om deres definition af “krænket” har ændret sig.

link til det danske forsvars dummeste medlemmer