Lad os da endelig bare nægte flygtningene deres rettigheder

Kortere regeringen:

Rettigheder, hvad er det? De skal bare ud alle til hobe!

Lidt længere:

En mystisk delegation fra Irak opererer i disse dage på dansk grund. Rigspolitiet vil ikke oplyse, hvilken myndighed de irakiske embedsmænd repræsenterer, men det ser ud til, at de har haft held til at sætte fundamentale retsprincipper ud af spil i sagen om de afviste irakiske asylansøgere.

Delegationen, der er kommet til Danmark fra Irak for at fastslå 34 afviste irakiske asylansøgeres identitet, har krævet, at advokater og Dansk Flygtningehjælp ikke må være til stede, når de skal afhøre de afviste irakere. Og Rigspolitiet har besluttet at efterkomme kravet, meddelte de tirsdag.

Men den afgørelse er ulovlig, lyder det fra lektor i udlændingeret ved Københavns Universitet, Kim U. Kjær.

»Vi taler ikke om, at Rigspolitiet er på kant med loven eller den slags uldne juridiske formuleringer. Det her er simpelt hen lodret ulovligt«.

Men når nu der er præcedens for bare at springe op og falde ned på folks rettigheder, når de “kun” er flygtninge, som man gerne vil sende tilbage til et krigshelvede, vi selv har skabt, så bliver det også så dejligt meget lettere at trampe på almindelige menneskers rettigheder, når “Ausländerproblemet” engang er endeligt løst. Grundlaget for et diktatur skabes skridt for skridt, og idioterne tror, det er for deres egen skyld og stemmer selv på det.

Link: ‘Lodret ulovligt at nægte udlændinge advokatbistand’

Politivold: Otte slag med knippel

Bare hvis nogen er i tvivl om, hvordan tingene går til her i vores fredelige og demokratiske Danmark, ser vi her en heroisk politibetjent, der forsvarer freden, retsstaten og demokratiet mod en frådende og livsfarlig ubevæbnet, siddende og kvindelig fredelig demonstrant. Man kan jo næsten sige, det er selvforsvar?

Update: Politiken.dk har et interview med demonstrant Christina Søndergaard, der får de otte slag, som du kan høre og se her.

Brorsons kirke stormet, asylet brudt

“Fem anholdt efter kirke-optøjer”, skriver Politiken.

Her er fem, jeg gerne så anholdt for hele miseren omkring irakerne i Brorsons Kirke: Lars Løkke Rasmussen, Bian Mikkelsen, Birthe Rønn Hornbech, Pia Kjærsgaard og Søren Espersen.

Anklaget for den forbryderiske behandling, vi byder de irakiske flygtninge her i landet, og for forræderi mod det Danmark, vi kendte.

I dag ér virkelig en sørgelig dag for Danmark. Vores dag for dag sørgeligt mere menneskefjendske og fascistoide Danmark.

Læs også Engelbreths gennemgang af sagen.

‘Problemfamilier’ skal (alligevel ikke) videovervåges i deres eget hjem

Ikke i Danmark, men i Storbritannien. Men mon ikke nok det skal komme? Jeg har ikke så mange kommentarer denne gang – jeg savner ord.

Man var nok lidt på hurtig på aftrækkeren, og historien kan ikke findes andre steder end hos Daily Express, hvis journalist lader til at have været for hurtig, se Update 3 herunder. Vi beklager fejlen.

Men altså, I Daily Express kan man læse:

The Children’s Secretary set out £400million plans to put 20,000 problem families under 24-hour CCTV super-vision in their own homes.

They will be monitored to ensure that children attend school, go to bed on time and eat proper meals.

Private security guards will also be sent round to carry out home checks, while parents will be given help to combat drug and alcohol addiction.

Around 2,000 families have gone through these Family Intervention Projects so far.

But ministers want to target 20,000 more in the next two years, with each costing between £5,000 and £20,000 – a potential total bill of £400million. […]

He said: “This is pretty tough and non-negotiable support for families to get to the root of the problem. There should be Family Intervention Projects in every local authority area because every area has families that need support.”

Og oppositionen? Herfra skal man ikke vente megen hjælp eller støtte til folks borgerrettigheder eller privatliv. De konservatives talsmand på området udtaler: “This is all much too little, much too late. This Government has been in power for more than a decade during which time anti-social behaviour, family breakdown and problems like alcohol abuse and truancy have just got worse and worse.

Der er så meget galt med de “ansvarlige” problemers synspunkter, at jeg ikke orker hverken at ende og begynde – udover måske med det tåbelige i at behandle sociale problemer gennem “stramninger”, som ligesom her i landet er tidens løsen.

Og videovervågning i folks eget hjem? Vel, når først det er gjort for problemfamilier, så kan man vel også … første skridt ud på den evindelige glidebane.

Gys. Forsøget vil i første omgang omfatte 20.000 familier.

Update: Som det også fremgår af diskussionen på Slashdot, er Daily Express som andre britiske tabloider ikke verdens mest pålidelige kilde. Dette her forslag er desværre ikke spor ude af trit med, hvordan man ellers gør tingene “over there”, så indtil videre vil jeg anbefale folk at skimme diskussionen på slashdot og så vil jeg forsøge at følge op på historien, hvis der kommer nye oplysninger.

Update 2: Eric Bentzen har ret i, at historien er tvivlsom – skrev indlægget efter at have set den på Slashdot, og før jeg nåede at tænke over, hvad Daily Express er for en avis. Jeg lader historien stå, men vil følge op på den, når og hvis det skulle være muligt at få det be- eller afkræftet. Videovervågning af folk i deres eget hjem ligger nu desværre ikke ud over, hvad jeg tiltror de britiske myndigheder, der går amok i overvågning i disse år.

Update 3: En kommentator på metafilter.com har denne analyse, som jeg indtil videre gætter på er korrekt:

For those wanting a bit of context, this announcement by Ed Balls seems to be tied to the publication of a document tracking progress against the UK Government’s Youth Crime Action Plan, published just over a year ago. Here is the press release announcing its publication. From what I can understand the ‘sin bins’ appear to be ‘Family Intervention Projects’. These started to be set up in 2006 and are based on a famous project run by NCH, a children’s charity, called the Dundee Families Project and running since 1995. The project works with families with significant involvement in crime or anti-social behaviour. Here is a bit more background, from an evaluation [PDF] of projects modelled on the Dundee Project, on what they provide:

– Residential Support via a core block, where up to three families can live. These are
families who have been excluded from local authority housing because of a history of anti-social behaviour. Staff have regular contacts with families on a daily basis and practically every aspect of family life comes under scrutiny. Inappropriate behaviour is challenged and also counterbalanced with support to encourage change. Parents are assisted in establishing routines and boundaries for children and their parenting style may be challenged.

– Community Based Support via dispersed tenancies. This is normally used as a transitional measure for families moving out of the core block, but may, in the right circumstances, be offered to families living in temporary accommodation, who have poor tenancy histories. Acceptance of a programme of support is a condition of occupancy. The eventual goal is to assist the family in re-settling, with a view to the tenancy becoming permanent.

– Outreach Support to families who are Dundee City Council tenants, and who are at risk
of losing their tenancy because of concerns about their behaviour. Methods used include: one-to-one work with parents and/or children; children’s groups; family group work; anger management; developing home-skills; parenting groups using established programmes; video work; tenancy workshops, focussing on responsibilities as well as rights. Referrals will also be made, where appropriate, to specialist services, such as drug alcohol or mental health services.

– Support Plans: all families have detailed support plans which are tailored to meet the needs of family members. Other agencies’ contributions are included, and the Project takes a central role in co-ordinating the support plan. This means that all – Project, family, and other agencies, are held accountable for their contribution. Support plans are reviewed and
adjusted on a six weekly basis.

I haven’t yet figured out where the CCTV fits in, but I presume it is used as part of the intensive supervision for families living in residential support. So it seems to be one small element of a much larger of series of projects designed to try to tackle the risk factors that can lead to criminal behaviour in ‘families with high levels of anti-social behaviour, often combined with criminal activities, and who were homeless, or at risk of becoming homeless, because of their behaviour’ …

Link: Sin bins for worst families (via /.).

Offentlige toiletter ind i kampen mod terror

Regeringen vil undersøge mulighederne for at indføre skærpet overvågning af de offentlige toiletter. I modsætning til alle andre offentligt tilgængelige områder er toiletter friholdt, idet de kun er udsat for såkaldt “almindelig” overvågning i form af stikprøvekontrol.

Det fremgår af et svar fra Justitsministeriet til Folketingets Retsudvalg. Ministeriet oplyser til udvalget, at der ifølge Politiets Efterretningstjeneste (PET) og Rigspolitiet er “en stigning i de problemer, som brugen af offentlige toiletter udgør i forbindelse med efterforskningen af sager om terrorisme og organiseret kriminalitet”.

Problemet opstår, fordi de kriminelle kan udnytte det frirum, de kan finde på de offentlige toiletter, til at mødes og udveksle planer. På samme måde vil regeringen finde ud af, om det er muligt at registrere og identificere gæster i folks hjem, ligesom man ønsker at opstille overvågningskameraer i alle private sove- og badeværelser i stedet for som nu blot i alle husets øvrige rum.

PET oplyser nemlig, at “den stadig stigende aktivitet i almindelige menneskers soveværelser” indebærer “tiltagende problemer for politiets og efterretningstjenestens muligheder for at efterforske sager om terrorisme og organiseret kriminalitet, hvor aflytning og overvågning ofte er et afgørende efterforskningsredskab”.

SFs Marina Johansen Duhmhardt har “ingen problemer med”, at der bliver indført skærpet overvågning på de offentlige toiletter.

“Det virker urimeligt, at kriminelle kan slippe af sted med at udveksle planer, blot ved at bruge de offentlige toiletter,” siger hun.

Til gengæld tvivler hun på, at det nytter noget at indføre overvågning af folks soveværelser.

“De, der ønsker at udveksle planer til kriminelle formål, har formentlig ikke behov for at gøre det i soveværelset”, siger hun:

“Jeg har svært ved at forestille mig, at det er et stort problem. Der er ingen grund til at lave bureaukrati og nye regler, hvis der ikke er et problem.”

Dansk Folkepartis Peter Skaarup erklærer sin tilfredshed med de nye regler:

“Men i den praktiske verden kan der være vanskeligheder. De offentlige toiletter er selvfølgelig lukket land for fremmede og subsistensløse, men man ved aldrig, hvad der gemmer sig under et ellers tilforladeligt ydre. Bør folk ikke altid identificeres, f.eks. med foto, før de lukkes ind?”.

Skaarup tilføjer, at man bør overveje at montere et kamera af webkameratypen nede i selve cisternen: “Man ved aldrig, hvilke tatoveringer de forskellige terrorist-typer render rundt med, og måske det kan lette identifikationen. Hvis man ikke har noget at skjule, har man heller ikke noget at være bange for”.

Nåhnej – egentlig handlede Berlingskes artikel jo om biblioteker. Her er et pluk fra den rigtige artikel, som jeg næsten citerer ovenfor:

Regeringen vil nemlig undersøge, om brugere af bibliotekerne fremover skal fremvise identifikation såsom pas eller sygesikringskort og lade sig registrere, hvis de vil bruge bibliotekernes computere til at komme på internettet.

På samme måde vil regeringen finde ud af, om det er muligt at registrere og identificere kunder, der køber taletidskort i kiosker, benytter internetcafeer eller trådløse netværk, såkaldte hotspots, rundt omkring på hoteller, cafeer osv.

Det fremgår af et svar fra Justitsministeriet til Folketingets Retsudvalg. Ministeriet oplyser til udvalget, at der ifølge Politiets Efterretningstjeneste (PET) og Rigspolitiet er »en stigning i de problemer, som brugen af uregistrerede taletidskort udgør i forbindelse med efterforskningen af sager om terrorisme og organiseret kriminalitet«.

Dertil kommer, at »den stadig stigende udbredelse af gratis hotspots på offentligt tilgængelige steder« indebærer »tiltagende problemer for politiets og efterretningstjenestens muligheder for at efterforske sager om terrorisme og organiseret kriminalitet, hvor telefon- og internetaflytning ofte er et afgørende efterforskningsredskab«.

Smil, kære ven – dit privatliv er historie, eller rettere sagt: I dag er det PET, der ejer rettighederne til dit livs historie.

Link: Biblioteker ind i kampen mod terrorister (via The Citizen).

Foto: Ian Britton, published under a Creative Commons Attribution-Noncommercial-No Derivative Works 3.0 License

Iranere boykotter Nokia på grund af samarbejde om regimets overvågning

Nokias salg falder i Irak på grund af mobilproducentens medvirken i leverancer af aflytningsudstyr, som i dag bruges til at finde og fængsle dissidenter:

Wholesale vendors in the capital report that demand for Nokia handsets has fallen by as much as half in the wake of calls to boycott Nokia Siemens Networks (NSN) for selling communications monitoring systems to Iran.

There are signs that the boycott is spreading: consumers are shunning SMS messaging in protest at the perceived complicity with the regime by the state telecoms company, TCI. Iran’s state-run broadcaster has been hit by a collapse in advertising as companies fear being blacklisted in a Facebook petition. There is also anecdotal evidence that people are moving money out of state banks and into private banks.

Nokia is the most prominent western company to suffer from its dealings with the Iranian authorities. Its NSN joint venture with Siemens provided Iran with a monitoring system as it expanded a mobile network last year. NSN says the technology is standard issue to dozens of countries, but protesters believe the company could have provided the network without the monitoring function.

Link: Iranian consumers boycott Nokia for ‘collaboration’

Big Mother – overvågningssamfundet får fuld skrue

Atsrid Frøssing, som er er landsvinder i Mangfoldighedskonkurrencen 2009 og student fra Københavns åbne Gymnasium 2009, giver i  en kronik i Politiken en indtrængende beskrivelse af det overvågningssamfund, der opbygges i dette år – og giver mange gode eksempler på, hvorfor det ikke bare er uskyldige småting, der registreres:

Hvert år bliver du registreret 1200 gange. Dine søgeord bliver kategoriseret, dine sms’er arkiveret og din gøren og laden dokumenteret. Når du en kold vinteraften venter på toget, ved du, at nogen er med på en kigger. Når du tanker benzin på den lokale tankstation, ved du, at kameraer holder øje med dig.

Selv når du surfer privat på internettet, bliver dine søgeord og foretrukne hjemmesider logget.

I en populærkultur, hvor dét at være kendt er lig succes, er det mærkværdigt at tænke på, at ingen i det senmoderne samfund er anonym. Big Mother-samfundet er nemlig et samfund, der omklamrer sine borgere i tryghed i form af overvågning i en grad, selv George Orwell næppe ville drømme om.

Han kunne naturligvis heller ikke vide, at hans berømte bog ’1984’ snarere burde hedde ’2001’. Det var nemlig året, hvor verden vendte. (…)

Med terrorpakke II, som blev vedtaget i 2006, er registreringen steget eksplosivt. Trafikdata registreres, når vi går på internettet eller taler i telefon. PET kan med henvisning til terror uden domstolskontrol få udleveret data om borgeren. Endvidere har PET lov til at aflytte personer med perifer kontakt til en mistænkt.

Især det sidste har vakt stor debat. Under sloganet: »Har du talt med din grønthandler i dag?« lancerede Amnesty International en kampagne, hvis pointe var den simple, at hvis man som privatperson havde talt med en terrormistænkt grønthandler, har PET mulighed for at overvåge og aflytte én – uden en dommerkendelse vel og mærke.

Hvor langt skal vi gå i terrorbekæmpelsens hellige navn? Er overvågning blot det naturlige svar på den terrortrussel, som den vestlige verden står over for, og som de faldende tvillingetårne er blevet et uudsletteligt symbol på? (…)

Fordi der sker en så omfattende registrering, gemmes nemt oplysninger, som helt almindelige lovlydige borgere hellere ville have holdt privat.

Som eksempel kunne man tage den bumsede teenagedreng, der alene foran computerskærmen med bankende hjerte og et konstant blik over skulderen googler ’homoseksualitet’. Til trods for, at denne dreng, som han sidder svedende i lyset fra computerskærmen, hverken er lyssky eller indehaver af en såkaldt dårlig karakter, har han altså noget at frygte fra registreringen.

Han vil næppe finde det betryggende, at hans besøg på sådanne hjemmesider registreres og gemmes. Han er ikke den eneste.

De fleste, selv normalitetens vogtere bag de velklippede ligusterhække, har hemmeligheder, de ikke ønsker, at nogen skal kende. Det kan være ægteparret, som køber kostumer til deres rollespil i sengen, eller kvinden, der tænder på bøsseporno. For nydanskere kan registreringen nemt synes at ligne en heksejagt.

Link: Vi lever i et Big Mother-samfund

Retssikkerhed på dansk

Når en asylsøger kommer til Danmark, bliver hans sag omhyggeligt vurderet af de kyndige jurister i Flygtningenævnet, som afsiger deres dom i overensstemmelse med sagens fakta.

Eller det skulle man da tro. Men sagen er, at politiets og forsvarets efterretningstjenester (PET og FE) i enhver sag har ret til at diktere Nævnet, at det skal give afslag, og at det skal fabrikere en falsk begrundelse for afslaget. Det skriver Dagbladet Arbejderen:

Hvis Politiets Efterretningstjeneste (PET) eller Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) vurderer, at en en flygtning, der søger asyl eller opholdstilladelse i Danmark, kan være til fare for landets sikkerhed, kan de diktere Flygtningenævnet at give afslag på ansøgningen.

Samtidig kan tjenesterne forlange, at Flygtningenævnet giver ansøgeren en falsk begrundelse for afslaget.

– Det er det ultimative bevis på, at Flygtningenævnet intet har med en uafhængig domstol at gøre, siger Bjørn Elmquist, advokat og formand for Retspolitisk Forening.

Han har alene det seneste år ført flere sager i nævnet, hvor han er overbevist om, at afslaget kommer på ordre fra efterretningstjenesterne.

– Når man har været igennem hele den lange sagsproces og afslaget så falder helt uden begrundelse, får man af og til en klar fornemmelse af, at det var dikteret på forhånd. Det sker for eksempel i sager, hvor klienten har haft kontakt med oprørsbevægelser, som det kurdiske PKK, fortæller Bjørn Elmquist til Arbejderen.

Flygtningenævnet behandler klagesager fra de asylansøgere, der er blevet afvist i Udlændingeservice, som er en administrativ instans under Integrationsministeriet. Flygtningene har altså ikke ret til at få deres sager afgjort i en almindelig dansk domstol. (…)

Nævnet bliver betegnet som et uafhængigt, domstolslignende organ, men det er de seneste uger blevet voldsomt kritiseret, efter Arbejderen skrev, hvordan det ene af nævnets kun tre medlemmer er en embedsmand eller kvinde fra Integrationsministeriet. Det samme ministerium, som i første omgang har givet afslagene.

Bjørn Elmquist var i 1982 som medlem af Folketinget for Venstre med til at vedtage den lov, som oprettede Flygtningenævnet. Han var dengang tilhænger af, at det blev kaldt domstolslignende.

– Men siden er der løbet så meget vand i åen, at jeg ikke mener, betegnelsen kan bruges. Man kan ikke indkalde vidner, som man kan i en almindelig domstol, og sagerne føres konsekvent for lukkede døre, uanset om flygtningen ønsker det eller ej, påpeger han.

Og så tager det “domstolslignende” organ altså imod diktat fra anklagemyndigheden. Og hvis mistanken bag PETs diktat er ubegrundet, risikerer (endnu) en asylsøger altså at ryge lukt tilbage til henrettelse eller politisk forfølgelse, for eksempel i Iran – alt imens de danske myndigheder kan vaske hænder i Flygtningenævnets fabrikerede begrundelse. Der sker sandelig store ting i retsstaten Danmark.

Link: Pet kan diktere asyldomme