Det højreekstremistiske hjemmeværn bør opløses

Det har længe været én slet skjult hemmelighed at de ansatte i forsvaret og hjemmeværnet har haft en tendens til at have højreekstremistiske holdninger. Homofobien og indvandrerhadet har spredt sig, tydeligt påvirket af regeringens krigsførsel mod alt hvad der lugtede af islam.

Det bliver absurd tydeligt når det nu er Dansk Folkeparti der har fået hånd- og halsret over hvem der skal have lov til at være i hjemmeværnet. En ret de tilmed fører sig frem med og ikke på nogen måde forsøger at skjule. Jeg kan slet ikke overskue hvor mange regler og love der bliver overtrådt når Pia Kjærsgaard enerådigt bestemmer over hjemmeværnet.

Hjemmeværnet har længe været en anakronisme på linje med kongehuset – et levn fra 2. verdenskrig der forlængst er blevet ligegyldigt. Men trods alt et sted hvor folk kunne øve sig i at lege soldater og skabe et fællesskab på tværs af køn og sociale kløfter. Men alt dette bliver naturligvis ligegyldigt, når det på denne måde viser sig at være Pia Kjærsgaard villige slaver. Så må man kræve værnet opløst og pengene brugt til noget mere fornuftigt – fx en rapklub uden censur i Aarhus.

link til absurditet.

Indvandring er ikke problemet – racisme er

Den i London bosatte canadiske science fiction-forfatter med russisk-jødisk baggrund Cory Doctorow betegner indvandringsmodstanden som “racismens sidste respektable bastion” og melder i den forbindelse klart ud:

Next time you hear someone whittering on about immigrants, call ’em on it. I’m an immigrant and the son of immigrants and the grandson of immigrants who shredded their papers to get through the Czech border and snuck into Canada without “following the rules.” You got a problem with immigration, you got a problem with me.

Og jeg kan kun give ham ret. Hvis jeg var en iraker fra Bagdad, der havde set familie og venner blive dræbt og alle chancer for en fredelig tilværelse gå op i røg efter syv års meningsløs krig, og jeg var nødt til at fifle med papirerne for at kunne få asyl i et fredeligt land, hvor mine børn kunne få en uddannelse, så gjorde jeg det sgu. Og det gjorde Søren Espersen og Lars Løkke Rasmussen og Birthe Rønn Hornbech og selv Pia Kjærsgaard sgu nok også. Så lad os sænke paraderne, droppe racismen og føre en menneskevenlig udlændingepolitik.

Det er i øvrigt også sket flere gange, at danske arrangører har været pinligt berørt over de utroligt strenge krav og nedladende behandling, deres gæster er blevet udsat for fra de danske myndigheders side. Så det er ikke kun i Storbritannien, de har problemet.

Link: Britain’s loony rules for artist visas embarrass festival organizers

En enkelt til Bagdad

Om irakeren i filmen, Makmoud, læser vi på Kirkeasyl.dk:

Makmoud er uddannet snedker og har haft sit eget snedkerværksted i Bagdad. Han kom til Danmark for 7 år siden og mødtes med Harry på sin 65-års fødselsdag. Han er flygtet fra Saddam Husseins hær, som ville tvinge ham til at deltage i militæret. Siden magtskiftet i Irak er der opstået konflikter mellem forskellige retninger af islam, og Makmoud tilhører en særlig udsat gruppe, som militser retter deres angreb målrettet imod. Derfor tør han ikke vende tilbage til Irak.

Harry kender vi vist kun alt for godt.

Læs også:
Hvorfor skal vi give irakerne asyl?
Makmouds historie – ‘Jeg tør ikke tænke på Bagdad’

Søren Pind bliver ikke smidt ud af Venstre

Søren Pind har i sine sædvanlige racistiske rablerier på berlngske-bloggen gjort eftertrykkeligt i nælderne.

“Hvad nu hvis Jønke har ret?” skriver han og dermed mener han at rockernes svar på Mein Kampf – hvor de i et manifest forsvarer deres mord på indvandrer med at de bl.a. er muslimer – er “beskrivelsen ikke er meget af vejen.”

Søren Pind ligger sig hermed tæt op af Danske Folkeparti der også mener at en dømt morder “fanger tidsånden” når han underskylder sig med at det jo er muslimer de slås med.

Nu har Dansk Folkeparti med Søren Espersen i spidsen jo altid forsvaret mord på muslimer – men Venstre har dog sjældent ytret noget lignende. Men der er jo også højt til loftet i Venstre, så  Søren Pind får blot lidt skæld ud og det er det.

Søren Pind og DFs sympatitilkendegivelser for mord – begrundet med religiøst had – bør stoppes. Og Lars Løkke bør træde i karakter og ikke sidde som en vatnisse, mens hans parti smadrer retsamfundet.

Link til Søren Pinds mest stupide indslag, ever

link til DFs rablerier, og Venstres ynkelige irettesættelse af Pind

En stemme på Morten Messerschmidt er en stemme på en morder!

Ser ikke ud til at Morten Messerschmidts heilen i Tivoli var en engangsforteelse. Nu viser det sig at DF er tilknyttet gruppen “Nationernes Europa” i Europa-parlamentet. En gruppe af nazister, mordere og holocaustbenægtere – citat nyhedsavisen:

“I gruppen finder man bl.a. det kontroversielle separatist parti Liga Nord fra Italien. Partiet opstiller kandidater, som tidligere er blevet dømt for vold mod indvandrere. Kandidaten Mario Borghezio satte i 2005 ild til en gruppe sovende indvandrere under en bro, hvilken han blev dømt for.

Men også det polske parti Ligaen af Polske Familier har et noget plettet ry. En af partiets stiftere benægter Holocaust og dermed nazisternes overgreb på millioner af jøder.”

Naturligvis forsøger Messerschidt at tage afstand fra disse folk, men faktum er at når han kommer ind i parlamentet, vil han skulle arbejde tæt samme med disse personager for at få fremmet sin agenda. Og mon ikke hans heilen og racismedomme giver street-credit nok til at han kan få lidt flere bådflygtninge til at drukne ud for Grækenlands kyst.

Føj for satan

Læger lader fattige dø

Der er forskel på, hvornår danske læger lader rige og fattige patienter dø.

Efter de seneste sundhedsreformer har danske og udenlandske læger besluttet at lade fattige patienter uden forsikring dø i en tilstand, hvor de redder mere velhavende patienter.

Når en fattig er blevet så hårdt såret, at det vil få store konsekvenser for vedkommendes videre liv, giver lægerne smertestillende medicin og lader patienten dø.

»Hvis vedkommende f.eks. har svære indre blødninger eller et brud på ryggen, så han fremover vil være lam fra halsen og ned, indstiller vi behandlingen,« oplyser en overlæge på Bispebjerg Hospital.

»Er det en patient fra over- eller middelklassen, vil vi i stedet fortsætte behandlingen og få ham udskrevet. I de samfundslag har man jo helt andre muligheder, hvis man er bundet til en kørestol. I fattige familier er der ikke noget socialt overskud og i mange tilfælde ingen til at hjælpe den sårede, og så træffer vi beslutningen,« siger han.

Kilde: Jyllands-Posten, 5/5.

Er der noget galt her? Nåja, i den rigtige artikel er det ikke fattige, lægerne lader dø, det er afghanere. Når og hvis sygesikringen i Danmark bliver “reformeret” i amerikansk retning, som nogle mennesker gerne så, skal du ikke føle dig for sikker.

Og helt principielt er der ingen forskel. I den globaliserede verden, hvor Danmark mener at have aktier nok i Afghanistan til at sende soldater, er afghanske sårede vore fattige – hvis vi ikke synes om det, skal vi lade være med at sende vores soldater derned. Med engagement følger ansvar. Det kan godt være, lægerne ikke føler, de svigter deres lægeløfte ved at opdele patienterne i et A-hold, der får lov til at leve, og et B-hold, der diskret får lov til at dø, men alligevel:

Ved således at skille rige fra fattige står de som de ultimative (og, lad os ikke glemme, særdeles velbetalte) håndhævere af den globale apartheid. Jeg kan ikke med min bedste vilje se, hvordan det kan være andet end et brud på lægeløftet.

Pas på: Nu starter jødesæsonen

Lars Sejr – journalist på Jyllands Posten – sætter nye standarder for hvor åbenlyst racistiske nyhedshistorier kan være:

Pas på: Nu starter sigøjnersæsonen
Flere trafikanter alarmerede mandag politiet, da de blev forsøgt prajet ind til siden på motorvejen af sigøjnerlignende typer.(..)!!!

Historien er tilmed krydret med et billede af en typisk “sigøjner” (læs – den evige jøde)
Man kan vist ikke være i tvivl om at karikaturkrisen ikke var Jyllands Postens sidste forsøg på at tilsvine minoriteter.

link til rå racisme

CNN-journalist slået af politiet: ‘Svært at arbejde i Danmark’

Den udbredte mistro mod udlændinge gør det nu svært for udenlandske journalister at operere i Danmark, fortæller en journalist fra den amerikanske TV-station CNN, der i dag vidner i en retssag mod en betjent, der er anklaget for at have slået ham i brystet.

Politiken skriver og citerer om sagen:

»Det er blevet sværere for mig at arbejde med politiet. Mens de behandler mine danske kolleger pænt, så behandler de mig dårligt«.

»Selv om der er danske journalister til stede, så spørger politiet altid mig, hvem jeg er. De reagerer på mig, fordi jeg er udlænding, selv om jeg viser mit pressekort«, siger han…

Episoden fandt sted på Halmtorvet, hvor han passede sit arbejde og overværede, hvordan flere betjente visiterede unge af anden etnisk oprindelse end dansk.

Da journalisten ville filme situationen, bad politiet ham om at forsvinde, selv om han viste sit pressekort og fortalte, at han arbejdede.

Derefter blev han angiveligt slået hårdt i brystet af en dansk betjent, som først trak ham til side og gennemførte en kropsvisitering af ham under henvisning til loven om visitationszoner.

Journalist Ümsal Turan fra CNN understreger dog, at det ikke er alle politibetjente, der møder ham som beskrevet ovenfor. Men det er vist mere end rigeligt, at der overhovedet er én, der gør.

Er racismen i Danmark og inden for dansk politi nu så slem, at vi må fraråde udenlandsk prese at operere i Danmark med mindre de journalister, de sender, er skinnende hvide?

Link: CNN-journalist: Svært at arbejde i Danmark