Jeg har fået et par svar fra SF’ere i anledning af mit åbne brev til hele folketingsgruppen, og det er stort set en gentagelse af, hvad SF også har sagt andetsteds, bl.a. i Information: Der er ikke tale om nogen stramning, det er bare en stadfæstelse af den nuværende praksis.
Folketingsmedlem Hanne Agersnap skriver:
Der skal mere alvorlige forbrydelser til at føre til udvisning, jo længere pågældende har boet i landet. Det ændres der ikke i. I det hele taget er det – også for mange eksperter fx dommerforeningens formand – svært at se, at der, bortset fra hvis forbrydelsen er banderelateret, vil blive ændret noget ifht. praksis i dag.
SFs sekretariat skriver i alt væsentligt det samme, idet de sender den samme presseskrivelse, som også Information refererer til.
Hanne Agersnap følger op:
Der er gjort meget for at forvirre befolkningen i denne sag og mørkelægge, at DF i praksis ikke har fået noget for at forringe efterløn og pensionsalder. Søren Pinds retorik er direkte beregnet på at skabe splid på venstrefløjen og sikre, at der bliver diskuteret udlændinge og kriminalitet hen over sommeren (diskussioner som plejer at styrke DF og V) fremfor efterløn og pension, hvor befolkningen er mere på linie med S, SF og EL.
Derfor siger ministeren når han taler eller skriver under ministeransvar et og noget andet i pressen.
Problemet ved alt dette er, at det faktisk ikke passer. Ja, der vil sikkert være stadig være en beskyttelse i forhold til konventionerne, men nej, det vil ikke være på samme niveau som før. Nu står der jo sort på hvidt i loven, at der skal udvises, blot der er tvivl om, hvorvidt udvisningen strider mod menneskerettighederne. Hvor man tidligere skulle være helt sikker i sin sag, hedder det nu “skyd først og spørg bagefter”. Ifølge hvilken definition er det ikke en stramning?
Her er, hvad jeg bl.a. skrev som svar til Hanne Agersnap:
Her er, hvad Søren Pind siger under ministeransvar:
“Efter forslaget vil den klare hovedregel i udvisningssager være, at udlændinge, der idømmes frihedsstraf for begået kriminalitet, udvises.”
Søren Pind taler her ikke om opholdets længde, eller om kriminalitetens grovhed, alene om hvorvidt det er en “udlænding” og der er idømt “frihedsstraf”.
Beskyttelsen ligger herefter ikke i dansk lov, men alene i de internationale konventioner. Hvis domstolene er i tvivl, skal de udvise og risikere at krænke menneskerettighederne, så regeringen kan tage sagen bagefter. Er det virkelig godt nok?
I gamle dage opererede man også med et begreb om almindelig anstændighed, der sikrede, at dansk lovgivning altid holdt en betydelig margen til menneskerettighederne. Nu laver vi rask væk lovgivning, som i sit bogstav og sin ånd lægger op til at krænke menneskerettighederne og blot bruger vores konventionsforpligtelser som en “bagstopper”. Er DET virkelig godt nok?
Jeg bemærker mig også, at Institut for Menneskerettigheder er endog meget kritiske i deres høringssvar. Men SF stemmer altså for alligevel.
Med hensyn til bandekriminalitet er det faktisk noget, jeg kender lidt til. Jeg boede i mange år i Rosenhøj, et socialt boligbyggeri i Viby ved Århus, som er meget plaget af ungdomsbander. Mange af disse banders medlemmer er måske udenlandske statsborgere, men lige så mange er danske statsborgere. I alle tilfælde er der tale om folk, der er født og opvokset i Danmark, og kriminaliteten i området skyldes primært nogle sociale problemer, der er opstået her i Danmark. Danmark ejer de problemer. Udvisninger hjælper absolut ingen ting i de tilfælde.
Vi skulle hellere koncentrere os om at løse de sociale problemer, der marginaliserer fattige unge og skaber kriminaliteten. I mellemtiden er SF optaget af at stemme for Dansk Folkepartis seneste ønskestramninger.
Var det ikke bedre at trække en streg i sandet og stemme imod denne gang?
Det har jeg så til gengæld ikke fået noget svar på. Det skal i øvrigt bemærkes, at mens SF siger, at der ikke er tale om nogen stramning, siger socialdemokraterne, at det er en stramning – men at denne stramning af udlændingeloven (hold fast) ikke er udlændingepolitik, men retspolitik.
Når nu de to partier er så gode allierede, kunne de så ikke med fordel koordinere deres løgnehistorier, før de går i pressen med dem? Ja, jeg spørger bare.
Vor ven Ole Sandberg gør i øvrigt kort proces med påstanden om “ingen stramning” eller “ingen nævneværdig stramning” i en kommentar på Facebook, som jeg tillader mig at gengive her:
Før: Dommere kunne ikke idømme udvisning, hvis a) der var FARE for at det ville være en overtrædelse af konventioner eller b) hvis det var en overtrædelse af retsstatens proportionalitetsprincip (at en straf ikke må være voldsom i forhold til forbrydelsens karakter) eller c) der skulle tages hensyn til vedkommendes tilknytning til Danmark kontra udvisningslandet, familiehensyn osv.
Nu: b) og c) er væk.
Og a) Er erstattet med en formulering om at dommere har PLIGT til at idømme udvisning med mindre de har SIKKERHED – altså ikke en rissikovurdering – for at det vil føre til DOMSFÆLDELSE ved den europæiske menneskerettighedsdomstol i Strasbourg. Det er åbenlyst at de ikke kan have en sådan sikkerhed før der faktisk har været sager for denne domstol, og de vil altså have pligt til at idømme landsforvisning i sager som vil kunne komme for domstolen, hvis de har den mindste tvivl om hvad udfaldet vil blive. I mellemtiden vil den deporterede være deporteret.
Gu er det da en stramning. Så stå dog ved det i stedet for det der pinlige og uansvarlige udenomssnak.