racisme – Page 5

Ghetto-hetz og nationalisme

Den racistiske retorik i Danmark har lige fået et ordentligt hak opad.

Efter at man i årevis har forsømt de boligområder, der må betegnes som belastede, vender Jyllands-Posten fokus mod de såkaldte “ghettoer” i en ren hetz-serie – og straks er Lars Løkke ude at advare om, at “ghettoerne” ikke er “Danmark”:

“Vi står i ghettoerne over for en udfordring, som vi måske ikke historisk set har gjort os helt begribeligt. Man kan stille spørgsmålstegn ved, om det overhovedet er Danmark? For dansk tales af et mindretal, børnene leger sent ude, fordi forældrene ikke skal på arbejde dagen efter, og parabolantennerne peger på et andet land,” sagde statsministeren.

“Hvis vi ikke forstår, at de områder i virkeligheden har en hel anden natur end resten af Danmark, så går vi galt i byen.”

Statsministeren understregede, at “almindelige danske virkemidler ikke virker” i de udsatte boligområder i Danmark.

Og det er jo mere end rigeligt til at få det til at løbe koldt ned ad ryggen på én. Hvad er det for nogle virkemidler, man regner med at få til at virke, når de “danske” ikke virker? Og hvor kom den forestilling fra, at “udansk” = “ondt”? Og værre endnu, hvor kommer forestillingen om “ghettoer” som “ikke-danske områder” fra? Der bor mennesker af alle mulige herkomster spredt over hele landet. Der bor masser af danse familier i de områder, Lars Løkke kalder “ghettoer”, og mange af dem har såmænd deres egne problemer, der intet har med ghettoen eller etnisk herkomst at gøre.

Så – hvad appellerer man til ved at udpege et stykke Danmark som ikke-Danmark, som Udgård? Man appellerer i det mindste til en forståelse af dem som områder, hvor danske retsregler ikke gælder, og hvor politiet har lov til at slå (til) som de vil, så de kan lære det derude.

Perspektiverne er mildest talt bekymrende. Jeg har faktisk aldrig hørt noget lignende uden for den helt ekstreme højrefløj før. Det mest deprimerende er, at “oppositionen” lader sig trække rundt i manegen og kommer med deres eget latterlige forslag om “200 ekstra betjente” – hvor det nok var bedre, om man fra politisk hold vedgik sig sit ansvar for at have forsømt disse områder i årevis; i stedet for at dæmonisere nogle af beboerne og give dém skylden.

Se også: Ghettopolitik – ‘indvandrerproblemer’ eller social marginalisering?

Er Danmark et fremmedfjendsk land?

Mange af os møder ikke i hverdagen nogen grund til at tænke over, om Danmark skulle være specielt fremmedfjendsk. Især ikke, hvis vi er pæredanske og følgelig også “ligner” almindelige danskere og taler uden fremmed accent.

Andre er ikke så priviligerede. Den britiske blogger seasonticket citerer en dansk gymnasielærer, der er gift med en amerikansk mand og derfor oplever en lidt anden side af den danske “folkekarakter”, end de fleste er vant til:

I teach English at the Gymnasium level, and every day I am faced with the political wish to improve the English skills of the Danish population. I therefore never dreamt that my husband’s mother tongue would be much of a problem. But I was greatly mistaken. We have had so many bad experiences by now that I have stopped counting. A few examples:

At the doctor’s office: My husband developed a problem with his shoulder and needed physiotherapy. He started attending a weekly training session with four other patients. His Danish was still not good enough to completely follow the instructions from the doctor, however, so he very politely asked the doctor to repeat the instructions in English. This resulted in a very violent reaction from two of the other patients who both agreed that “if you were not willing to learn Danish, you were not entitled to medical care in this country!” The two other patients said nothing.

At the library: My husband wanted to take out a guide to California because we were taking a trip there. I had explained to him that his yellow social security card also worked as his library card, and that he just had to hand the card to the librarian. As he did that and asked – in English – to borrow the book, the librarian responded very rudely that “this was not a valid library card”. When I tried later that same day to take out the same book from the same librarian with my husband’s yellow card, but this time asking her in fluent Danish, I had no trouble at all. This provoked me into confronting her, and she finally revealed her true feelings and said that “foreigners could not be trusted; he was just going to steal the book and take it back home with him!”

At a Copenhagen restaurant: When we go out together, strangers often conclude that I must be foreign too because my husband and I speak English together. Therefore, they often speak their opinion of us very bluntly because they do not think I understand Danish. This also happened in June this year, when we were having lunch outside Palads Cinema in Copenhagen. We were talking, laughing and enjoying each other’s company. Next to us sat two women, one middle-aged and one in her early thirties. Suddenly, the older of the two put her cutlery down very violently and said “We have to find another table! If I have to eat my food sitting next to these foreigners, I will lose my appetite!” The younger responded “I agree! This is Denmark, and there is nothing more disrespectful than people publically talking in their own language like that!” Then they got up and left, while I sat back in disbelief

Sadly, these are not isolated incidents; I could go on. I can honestly say that if I had not been there myself, I would not have believed this about Denmark.

De af os, der ikke selv møder indvandrere af forskellig baggrund til daglig møder som sagt ikke denne ubehagelige side af vore landsmænd – og er derfor ikke klar over, at den er der. Eller hvis vi er, vil vi i hvert fald ikke være klar over det – intet er jo desværre så nemt som at skjule ubehagelige fakta for sig selv.

Den citerede gymnasielærer er også blevet mødt med vantro blikke, når hun har fortalt sin historie – fulgt op af spørgsmålet, om hendes mand måske er sort amerikaner. Ja, for det ville jo forklare det, ikke sandt? Og hvem siger så, at der ikke er racisme i Danmark …

Men nej:

I can only answer “No, he is not African American, he was born in Indiana; a farming state, has German roots, and looks like your average Dane. But that makes absolutely no difference; “Wonderful Copenhagen” is no more! “

Hvis nogen i dag, efter ni år med Dansk Folkeparti praktisk talt i regering, stadig tror, at Danmark ikke er et dybt isolationistisk og fremmedfjendsk land, hvor det er vore fordomme og vore fordomme alene, der reducerer udlændinge til “problemer”, er de blevet vildledt. Hvis nogen stadig tror på glansbilledmyten om Danmark som det “moderne” land, hvor “få har for meget og færre for lidt”, lider de af vrangforestillinger. Desværre. For det var et smukt glansbillede.

Venstremand: Dansk Folkeparti har kostet Danmark dyrt

Det er Venstres Eyvind Vesselbo, der tager bladet fra munden i et interview med Sveriges Radio, hvor han advarer den svenske statminister mod et samarbejde med Sverigesdemokraterne:

– Undgå Sverigedemokraterna. Det har kostet, at arbejde sammen med Dansk Folkeparti, siger han til programmet Ekot mandag.

– Jeg synes, det er et problem, at udlændinge i Danmark hver morgen skal vågne op og høre, at de er et problem i Danmark, siger Eyvind Vesselbo og fortsætter:

– På en lang række områder er vi gået for langt. Dansk Folkeparti presser og presser, og vi er gået for langt i vores indrømmelser til dem.

Vesselbo tilføjer, at hans egen regering burde have sagt nej til DF’s retorik og mange af partiets krav, “for Dansk Folkeparti vil aldrig vælte en borgerlig regering”.

På tide, vi hørte fra det mere anstændige Venstre. Ansvaret for de sidste års højredrejning og uhørt stramme udlændingepolitik hviler derfor tungt også på Vesselbos skuldre.

Sverigesdemokraterne vil forbyde jazzmusik

Jyllands-Posten proklamerede her til morgen under overskriften “Svenske vælgere trodsede eliten” ganske åbenlyst fryder sig over, at Sverige nu også har et højreekstremistisk og grundlæggende racistisk parti repræsenteret i parlamentet. Ja, er der ikke aldeles herligt:

Förutom diverse retorik gentemot de etablerade partierna, vilka SD uppfattar som elitister, var det mest förvånande Jimmie Åkessons krav på ett totalförbud mot Jazzmusik;
– Detta är en osvensk musiktradition som inte hör hemma i Sverige, jazzmusiken leder svenska ungdomar in i ett icke-svenskt leverne, Jazzen är dessutom en inkörsport till icke-skandinaviska relationer.

Åkesson menar att det finns åtskilliga risker förknippade med den Afroamerikanska musikstilen;
– Svenska ungdomar som lyssnar på den här musiken förleds lätt av det djuriskt rytmiskt erotiska i den. Över hela Sverige har jag hört om sammankomster där sån här “djungelmusik” spelats, efter ett par timmar är de unga männen aggressiva och kvinnorna överkåta, och det slutar nästan alltid i bråk. Som alternativ till den Afroamerikanska musiken vill Jimmie Åkesson istället ha en svensk folkdans-revival …

Så – ud med trompeterne og de store bløde guitarer og ind med halm og træsko …

🙂

Link: SD vill ha förbud mot Jazz

Når tosser kommunikerer

Så er den gal igen. En kirke i Florida varsler nu en koranafbrænding den 11. september. Så bliver det vist ikke mere symbolladet. Muslimske rabiate over hele jorden truer med hævn. Hvordan kan det være vi går fra den ene krise til den anden af denne type?

Da karikaturkrisen var på sit højeste må jeg tilstå at jeg gik rundt og undrede mig. Hvordan kunne det være at muslimer verden over blev provokede over en karikatur, når nu en enkelt gennemlæsning af Jyllands Posten var så meget, meget værre. Den avis flød over med racistiske, hadske debatindlæg fra alverdens tosser der fik masser af spalteplads til at lufte deres indre svinehund. Hvorfor ikke demonstrere mod den slags?

Og så slog det mig at i en globaliseret verden havde tosserne simpelthen lært det samme sprog. Der var masser af eksempler på aviser i Mellemøsten, der var et spejlbillede af Jyllands Posten, men det fremprovokerede jo heller ingen reaktion herhjemme.
Men tegninger, karikaturer og afbrændinger det er en provokation, selv den mest lavpandede forstå. I de danske debatspalter har man da også i anledningen af oversvømmelsen i Pakistan hørt stemmer der mente at siden pakistanske demonstranter brændte dannebrog af, måtte hele landet dø druknedøden. En barbarisk tankegang, der ikke levner Talibankrigere meget tilbage.

Bør folk dø for at brænde det danske flag?

Tosserne har altså fundet et fælles sprog – helt udenom alverdens diplomati, kan en kirke i Florida nu provokere islamister i Afghanistan – der så kan tisse på det amerikanske flag og så kan “debatten” ellers forsætte derudad.

Det er en ond spiral der naturligvis kun kan stoppes af kløgtige ledere verden over. Den slags ledere der tager afstand fra had, skaber gensidig respektfuld kommunikation, venligt modtager ambassadørerne og gyder olie på vandene. Fra begge sider må forstandigheden råde, og man bør fra den vestlige ledelse side forklare at man tager kraftig afstand fra spot og spe. Vi vil naturligvis, absolut ikke forbyde den slags, men det bør være et minimumskrav til vores ledere at de tager afstand fra idioti og tosser der råber ad hinanden.

Desværre er der i dag alt for mange ledere der ikke opfylder disse krav. Få ledere i Asien og Mellemøsten udviser forstandighed. Anders Fogh var ligeledes af dem selvom han vist efterhånden er blevet klogere. Lars Løkke er næppe en millimeter bedre, så længe han lever på Pia Kjærsgaard og landsbytossernes nåde. Man kan kun begræde dette og de skader der sker.

Faktum er at så længe man kun kan og vil forsvare (sågar præmiere!) disse landsbytossers ytringsfrihed, uden samtidig at tage kraftigt og entydig afstand er det blot en opfordring til mere had. Først hadske tegninger, så koranafbrændinger og tilsidst ja-hvem-ved hvad tosserne kan finde på. Det er altsammen idioti og bør naturligvis behandles derefter.

Den indfødte danskers selvfølgelige forventninger

Helle Stenum har i en nylig kronik i Politiken ekspliciteret, hvad det blandt andet er for forventninger, som vi som “hvide”, indfødte etniske danskere har til, hvordan vi bliver behandlet; forventninger, som herboende udlændinge ikke kan forvente at have:

Forventer ikke at blive stoppet i paskontrollen pga. mit udseende.

Forventer ikke at blive afvist i døren til diskoteket.

Forventer ikke at blive afvist i jobsøger- og praktikpladsansøgerbunken pga. mit navn.

Forventer ikke at skulle forsvare alle hvide sexforbrydere og voldsmænd.

Forventer ikke, at jeg eller min familie bliver svinet til pga. vores udseende.

Forventer ikke, at jeg skal være ambassadør for alle ’hvide’ i Danmark.

Forventer ikke at få afslag på lejlighed pga. mit navn eller udseende.

Forventer at kunne genkende mig selv i nyhedsprogrammer, debatter, soap, reklamer, valgannoncer mv. – og ikke som forbryder.

Forventer ikke, at jeg skal stå til ansvar for alt, hvad ’hvide’ gør.

Forventer ikke at blive tiltalt som ’I’ – ’I gør jo sådan og sådan …’ refererende til en uspecificeret etnisk storgruppe.

Forventer ikke, at retssystemet vil dømme mig uretfærdigt, fordi jeg er ’hvid’, og forventer ikke, at nævningeting, dommere, forsvarere og anklagere alle er ’ikkehvide’.

Forventer ikke, at jeg konstant undersøges som ’hvid dansker’ i statistikker og undersøgelser om familiemønster, arbejdsløshed, kriminalitet, værdier, religion mv.

Forventer selv at kunne vælge, om jeg vil skille mig ud fra mængden.

Forventer, at ’hvide’ er placeret på alle niveauer i hierarkierne.

Forventer, at samfundets autoriteter vil tale imod hetz og mobning mod min ’hvidhed’.

Forventer ikke, at ministre og store partier i Danmark vil udtale sig nedladende og fordomsfuldt om ’hvide’.

Forventer ikke, at jeg pga. min baggrund, min eksistens, min krop udpeges til samfundets største problem.

Kunne man forestille sig, at den forskelsbehandling, der kommer af, at disse selvfølgelige forventninger ikke opfyldes, men man i stedet udsættes for en konstant og massiv mistænkeliggørelse i såvel dagligdagen som medierne for eksempel kunne påvirke ens syn på samfundet som helhed?

Link: Den hvide norms privilegier og forventninger (via Rune Engelbreth).

Imod nationalisternes misbrug af Gay Pride

Enhedslisten har som parti valgt at deltage i denne weekends Gay Pride i København.

Det er partiets queer-udvalg til dels imod. Læs her hvorfor:

Parallelt med øgede rettigheder i forhold til ægteskab, adoption, insemination, diskrimination på arbejdsmarkedet osv. bliver LGBT-sagen i stigende grad udnyttet i racistiske og nationalistiske dagsordener.

LGBT’ere har de sidste 50 år tilkæmpet sig små stykker af den danske normalitetskage – hvilket uden tvivl gør dagligdagen en del mindre bitter for mange.

Til gengæld bruges LGBT-sagen i stigende grad som skyts i divers imperiale og racistiske projekter. »Befrielse« af kvinder og seksuelle minoriteter legitimerer vestlige angrebskrige i f.eks. Afghanistan, ligesom krav om »homotolerance« og »ligestilling« bruges som argumenter for at underkaste migranter ekstra mistænkeliggørende teknologier, når de ønsker at søge opholdstilladelse i Danmark.

Samtidig er der stort set ingen europæiske lande, der accepterer forfølgelse på baggrund af seksualitet som et argument for asyl – så meget for Vesten som homoparadis!

Accept af LGBT-personer bliver oftere og oftere markedsført som »særlig dansk«, ligesom homofobi og hate crimes ses som fænomener, der stort set ikke eksisterer i den danske hyggestat. Trans- og homofobi fremstilles som noget, der kommer fra »fremmede kulturer« – men det er altså denne danske »hyggestat«, der patologiserer personer, der ikke ønsker at indrette sig efter et rigidt to-kønssystem og som kræver årelange psykolog-forløb og sterilisering, hvis man juridisk ønsker at skifte køn.

Vi vil ikke reagere med mild ligegyldighed over at blive brugt som skyts i en nationalistisk dagsorden. Vi vil ikke spille taktisk med på islamofobi og fremmedhad for at vinde LGBT-kampe. Når ikke-statsborgere skal tvangsdeporteres fra dansk territorium, vil vi stå forrest i rækken af blokader. Når Israel fremstilles som den homovenlige modvægt til de slemme islamiske fundamentalister, vil vi stille os solidariske med de palæstinensiske og libanesiske LGBT-organisationer, der får frataget vestlig ngo-funding, fordi de tillader sig at kritisere apartheid-tilstande og staten Israels militære overfald i Gaza og Libanon.

Alt dette vil vi gøre, fordi LGBT-rettigheder som del af en nationalistisk og imperial dagsorden er som at pisse i bukserne for at holde varmen.

Læs selv resten på Modkraft.dk.

Moske ved Ground Zero? Der er allerede én i Pentagon

Som sagt. Mens de heroiske paranoide amerikanske patrioter racister kæmper en indædt kamp mod planerne om en moské vistnok kun få kilometer fra det sted, hvor World Trade Center stod, har de overset, at de onde muslimer allerede har fået sneget en moske ind i selveste Pentagon:

… opponents have apparently noticed perhaps an even more insidious threat: Muslims praying inside the Pentagon. As Justin Elliott noted recently in Salon, the holy month of Ramadan has been observed, right in the heart of the U.S. defense establishment. Elliott points to a 2007 article from the Washington Times that exposes the reasons behind this nefarious plot:

“We live in a great nation,” said master of ceremonies Air Force Lt. Col. Timothy Oldenburg, a Muslim. “Yes, it is our First Amendment right do that — to practice our religion the way we feel, to worship God and to come to the Pentagon and celebrate Ramadan.”

This shocking lack of security begs the question: has the Pentagon itself secretly been shrouded in Sharia fairy dust powder? God only knows the horrors that could result from the free exercise of First Amendment rights!

Ja, hvad skal det dog ikke alt sammen ende med? Salon rapporterer:

Muslims have infiltrated the Pentagon for their nefarious, prayerful purposes — daring to practice their religion inside the building where 184 people died on Sept. 11, 2001. They haven’t even had the sensitivity to move two blocks, let alone a mile, away from that sacred site.

Any guesses as to why no one has ever heard about Muslims praying at the Pentagon — let alone cared? It’s almost as if the entire “ground zero mosque” controversy was whipped up out of nothing by a right-wing tabloid and politicians in search of a wedge issue …

Det endegyldige bevis: De er virkelig ude på at tage os ved næsen. De paranoide racister, altså, med deres tåbelige protester over at også deres naboer kan få lov at praktisere deres religion.

Konservative – dummere og mere racistiske end loven tillader

Ser ud til at de konservatives nye officielle holdning til Romaer, er at de er småkleptomane. Og Henriette Kjær stiller sig undrende for at Romaer skulle føle sig kede af og stigmatiserede af denne holdning(!):

Henriette Kjær håber, at romaer også i højere grad vil blande sig i debatten.

– Det er selvfølgelig alvorligt, når der er nogen, som føler sig trådt over tæerne. Og de har så lagt sag an ved politiet. Jeg synes i stedet de skulle kaste sig ind i debatten, og argumentere for hvorfor de bliver kede af og følger sig stigmatiserede over at blive kaldt småkleptomane.

link til konservative – dummere end loven tillader

Sol, sommer og stanken af racisme

– af Lars Henrik Carlskov

Gør klar til at holde dig for næsen. For udover sommervarme har den sidste måned budt på et sandt amokløb i racistiske udmeldinger fra Christiansborg-politikerne, og her er et lille udvalg – hvis du ellers kan klare stanken.

Venstres integrationsordfører Karsten Lauritsen foreslog, at udlændinge de første seks måneder på arbejdsmarkedet skal nøjes med det halve af minimumslønnen, altså en løn på ned til 50 kr. i timen. At dette er en fuldstændig grotesk idé, fremgår af, at selv Dansk Folkeparti afviste den som diskrimination. Lauritsen ønskede desuden at indføre en ”hollandsk model”, hvor familiesammenføring tildeles på baggrund af om ansøgeren kommer fra et land med risiko for tvangsægteskaber. Det viste sig dog, at denne ”model” ikke findes i Holland eller noget andet sted, bortset fra i Karsten Lauritsens egen diskriminerende fantasi. De Konservatives integrationsordfører Naser Khader vakte opsigt, da en stening i Iran fik ham til at udtale, at ”mange af verdens største idioter er muslimer”, og at han derfor overvejede at forlade islam. For Khader er det åbenbart lige så let at skifte religion som politisk parti, og sidstnævnte har han da også en vis erfaring med.

”Der skal ikke være nogen blødsødenhed”
Spørger man regeringspartierne, findes der dog næsten ikke racisme i Danmark. Da regeringens rapport til FN’s komité til udryddelse af racediskrimination blev kritiseret for at udelade en lang række sager, forklarede Karsten Lauritsen således, at racismen i Danmark er ”meget, meget lav sammenlignet med andre lande”, mens Naser Khader mente, at FN i stedet skulle koncentrere sig om ”racisme i Iran eller Saudi Arabien, hvor man hverken må medbringe Bibelen eller bygge kristne kirker”. I juli måned skete der også det, at 23 rumænske romaer udvistes fra Danmark. Deres forbrydelse? De havde overnattet i en park og en nedlagt fabrik. Men ”sigøjnere stjæler jo”, som en gammel fordom lyder, og derfor krævede Københavns socialdemokratiske overborgmester Frank Jensen dem udvist, og ”der skal ikke være nogen blødsødenhed”, erklærede justitsminister Lars Barfoed. For at pågribe disse farlige roma-campister mente politiet i øvrigt, at det var nødvendigt at sende en hjemmeværnshelikopter på vingerne. Heldigvis har romaerne efterfølgende anlagt sag mod den danske stat for diskrimination.

”Homoseksuelle har løse håndled og elsker tæsk”
Dansk Folkeparti har – blandt meget andet – krævet indførelsen af billeder på sygesikringsbeviset (for at ramme ”illegale” indvandrere), en undersøgelse af om muslimske buschauffører diskriminerer blinde med førerhunde, en undersøgelseskommission af udgifterne til udlændinge, et stop for al ”ikke-vestlig” indvandring og at erstatte den nuværende 24-årsregel med en 28-årsregel. Det sidstnævnte blev kritiseret som grænsende til det racistiske af Folketingets øvrige partier, men nøjagtig det samme kan naturligvis siges om disse partiers, inklusive De Radikale, Socialdemokraterne og SF, accept af 24-årsreglen. Da en intern DF-mail ved en fejl slap ud i pressen, blev det endegyldigt dokumenteret, at DF ikke bare er et racistisk, men også et homofobisk parti. Her kalder partiets pressemedarbejder Helene MacCormac en angiveligt homoseksuel mand for ”journalisten med de løse håndled” og forklarer, at ”de ekstremistiske homoseksuelles fraktionsgrupper skal have nogle tærsk (Jeg håber de ikke kan lide den slags!)”. Efter sådan en sommer er der mere end nogensinde brug for et klart socialistisk alternativ til DF’s og de andre partiers racistiske politik.