DF kræver 28-års-regel som belønning for ‘tro tjeneste’

Dansk Folkeparti kræver nu, at 24-års-reglen bliver lavet om til en 28-års-regel – ingen familiesammenføring med ægtefælle, med mindre begge parter er over 28 – og mener, at regeringen umuligt kan afvise kravet, når nu de lige har stemt for regeringens “genopretningsplan“. Heraf kan man jo i hvert fald konkludere, at Dansk Folkeparti altså ikke selv troede på genopretningsplanens påstået gavnlige virkninger, for hvis de havde gjort det, ville de selvfølgelig have stemt på den uden at forlange noget til gengæld. Det påstod de ellers dengang, at de gjorde …

Men får DF så deres vilje – kommer det til at gå glat igennem også denne gang? Vi vil ignorere kynikerne på bagerste række og i stedet se på de hårde og kolde fakta. Babsalicious rapporterer:

After all, Denmark is really similar to most other non muslim lands isn’t it?  We are all the same non muslims aren’t we?  And we all eat pig.  Let’s face it.  Theres a desirable foreigner (one who will slot into what is Dannish) and there is the undesirable foreigner, who won’t.

And we all know what the dirty foreigners do don’t we?  They rape their young daughters and marry them off to their uncles who circumcise them with rusty tins and bottle tops.  This is the way of the dusky dirty foreigner who won’t gobble our pork scented demands OR get the Danish flag tattoed on the asses of themselves and/or offspring.  To curb this dirty foreign influx, and in the name of the Righteous Fight against Terror in Afghanistan and the disease of Muslim Horror threatening to burn down Fastelavn and JUL,  we shall have the laws tightened,  and one of the best ways to do this is to hit them where it hurts, in the dirty foreigners organized crime of arranged marriage.

I digress.

Kristits Thickhead Dahl Weinerbrain of the DFP is quoted as saying, and i restrain myself by translating it word for word because the DFP are transparent and basic, he says:

“The ’24 Years Law’ has had a collosal positive effect against forced marriage and arranged marriages. It will, therefore, be natural to open up to a 28 year ruling, so we can reap the rewards to an even higher level.”  Says Kristits Thickhead Dahl Weinerbrain of the DFP.

At the same time, Kristits Thickhead Dahl Weinerbrain of the DFP, made it clear that the rest of the poxy Danish government cannot say no to the demands because the DFP, just a few months ago, gave their Danish government buddies a really long hard suck on the knob of the ‘Economic Recovery Package.’

“We bent over for you, and made like we LIKED it, now you give us a bit of that Danejuice what we like back!”  Say The DFP, or words to that effect.

“Something for something.”  Said Kristits Thickhead Dahl Weinerbrain of the DFP. (ACTUAL QUOTE).

Det kan godt være, at Kristen Pulesen Gahl ikke udtrykte det helt så firkantet, men vi ved jo godt, at det er, hvad det kan koges ned til. DF lod regeringen og dens rige venner gøre det, de ville, og nu kræver de så deres betaling. Jeg tror egentlig gerne snart jeg vil vågne op, så jeg kan prøve et nyt mareridt i stedet.

En englænders oplevelse af Danmark

De sidste år har vi gang på gang hørt om, hvor store problemer “udlændingene” skaber i vort samfund. Den slags vrøvl har vi især hørt fra Dansk Folkepari, men desværre også fra samtlige politiske partier på nær Enhedslisten  og de radikale. SFs og Villy Søvndals knæfald for tidens racisme er blandt de mest pinlige optrin i dansk politik i mange år.

Men det siger sig selv, at denne mistænkeliggørelse også virker tilbage på de berørte “udlændinge”. Når mange mennesker med gode uddannelser og solide jobs så brokker sig og siger, at de faktisk ikke synes, de skaber problemer, skynder man sig ofte at sige, at sådan nogle hårdtarbejdende udlændinge vil man gerne have til landet, det er “de andre” …

Den britiske blogger skatesection, der i snart to år har undervist på en folkeskole i en mindre by i Jylland fortæller i et  indlæg om, hvordan hun havde håbet på til sin tid at kunne sige, at Danmark er et dejligt land med en fri kultur, som hun dog ender med at forlade, fordi hun dybest set savner at være i et engelsktalende land.

Efter to år er hun desværre bare ved at få nok, og her er, hvad hun vil være nødt til at sige, når hun om ikke så længe har forladt landet:

I went to see how other schools work and I wanted to learn another language… I was not sure if I wanted to settle there but in the end, I decided that the political environment was threatening. Every time I turned on the news, it would be about how immigrants were fucking up the country. Eating sandwiches, knitting, riding a bike… these activities would rarely escape comment about me “doing it properly”. I worked my ass off to learn the language but they are so unused to foreign accents that they cannot understand me and occasionally people would be mean to me. They had a lovely culture, so free and gentle but it has been hijacked by the far right and the influence of these people has forced all the parties (and people), right wards. What was once cozy and quaint is now warped. Most of the people are generous and fun but a significant minority are mean spirited and cruel. The parties are great but I was rarely invited to them, I had to make friends with other immigrants almost exclusively after two years (I had no partner to give me an “in”) I loved the pace of life but the flip side was that a lot of the services I relied on would be done “half-assed” (or non-assed at all)… In the end, I was terrified of having children with a Dane and then getting stuck there… especially since the right wing are completely unchecked and things look like they might get fascist really quick. I missed being in a country where I would be sure that if someone was being mean to me it was because I had done something wrong or they were having a bad day and not because I speak with an accent.

Danmark er altså ikke et varmt, åbent, venligt og indbydende land for fremmede – uanset, hvor de kommer fra. Måske det var på tide, om vi tog os sammen og gjorde noget ved det.

Link: What I would have wanted

Holland-Danmark 2-0: Løn som racistisk forskyldt

Det danske fodboldlandshold fik i dag som forventeligt og fortjent stormul ved VM i Sydafrika. Som fortjent, skriver jeg, men jeg mener nu ikke så meget i sportslig forstand, for det ved jeg ikke noget om. Men hvad har en nation, der stemmer et fremmedfjendsk og totalitært parti som Dansk Folkeparti ind i noget nær regeringsmagten, egentlig fortjent ude i den store verden, andet end nederlag?

Så der er en vis poetisk retfærdighed i, at det formentlig netop er det danske fremmedhad og især samfundets strukturelle racisme, der er skyld i, at det gik så dårligt. Det skriver den norske forfatter Aslak Nore i en profetisk artikel fra dagens Information:

I de seneste år er det samme spørgsmål flere gange blevet stillet i de danske medier: Hvorfor har vi ingen Zlatan? I 2007 viste en undersøgelse, at blot 6% af spillerne på de danske ungdomslandhold havde en minoritetsbaggrund. Siden da er antallet steget lidt, og enkelte “nydanske” topspillere er da også set . De tilsvarende tal for de svenske landshold var 28%, mens tallet i Norge var 40% – i årene 1995-1996 . Danskernes forklaring? Nydanskerne mangler taktiske færdigheder og disciplin.

At netop nydanske spillere – modsat erfaringerne i Sverige, Schweiz, Norge og de gamle kolonimagter – systematisk mangler sådanne færdigheder, er så absurd en påstand at det ikke fortjener yderligere diskussion.

Sagt på en anden måde: Når det åbenbart kun er i Danmark, at spillere med indvandrerbaggrund “mangler taktiske færdigheder og disciplin”, kan det kun skyldes en ting: Fremmedskepsis, fremmedhad, racisme – kært barn har mange navne. Modvilje mod at lukke indvandrere ind, er vist den pæne formulering. Som eksemplificeret ved vores hvide og pure danske landshold, og som desværre alt for klart udtrykt ved den racistiske udlændingepolitik, der har gjort Danmark til en skamplet på Europa. Som Aslak Nore skriver:

Danskernes velorganiserede og monokulturelle landshold er et symptom. Danmark er i dag karakteriseret af fremmedfrygt og en offer-baseret nationalisme, ikke ulig Serbien, i stedet for det frisind landet tidligere var berømt for. På hver sin måde har det sikkert glædet både Drillo og Pia Kjærsgaard, men heller ikke mange flere end dem.

I dag har dette fremmedhad, der er en daglig plage for tusinder af indvandrere og ikke-indvandrere i dette land, ført til de rød-hvides og de nationale idioters totale ydmygelse på grønsværen. Jeg tror godt, jeg kan spise et stykke sandkage.

Link: De røde og hvide

Liberal Alliance Ungdoms nære samarbejde med racister

I Danmark findes der kun et parti der indrømmer de vil afskaffe velfærdsstaten – nemlig Liberal Alliance. Det kan da kaldes dejligt ærligt, men hvad de ikke afslører er at deres ungdomsorganisation tilsyneladende samarbejder med de mere ekstreme sider af højrefløjen.

I en ganske elendigt udformet sværtekampagne mod Ole Sohn har de på en side med titlen “Ulven Ole” endnu engang påvist at ungdomspolitikere ikke har satirisk sans. Men den virkelige brøler kan man se under links – og “inspiration”, hvor de unge idioter har linket til Uriasposten. De er altså tilsyneladende blevet inspireret til “Ulven Ole” fra den racistiske Kim Møller og hans hob af sindsyge personager. Lad os blot citere lidt fra indlæggets kommentarsektion – måske er det her de unge løver har fået inspirationen fra:

28 – (..)Ole Sohn er et svin. (..)

Kommentar af Mike — mandag 9. oktober 2006 21:24

35.<(..)I mine øjne er manden landsforræder, og at han stadig sidder i folketinget, er en hån mod demokratiet!
Kommentar af Mr. Law — mandag 23. oktober 2006 16:57

Spørgsmålet herfra må være – til Emil Lykke Jensen, der leder Liberal Alliance Ungdom – mener du Ole Sohn er et svin og en landsforræder? Eller blev I blot inspireret af Kim og co´s had?

link til Liberal Alliance Ungdoms alliance med racistiske bloggere

Utilsløret racisme fra Peter Skaarup

Det er tydeligt at DF bliver modigere og modigere når det gælder at komme med utilslørede racistiske udsagn – her fra pol.dk:

Campingpladserne må selv bestemme, hvilke kunder de vil have, mener Peter Skaarup. Han afviser, at der er tale om racediskrimination, når sigøjnere afvises.

Sådan lyder meldingen fra Dansk Folkepartis retsordfører, Peter Skaarup, i JydskeVestkysten, efter at otte ud af 11 campingpladsejere, som avisen har talt med, indrømmer, at de afviser sigøjnere på grund af dårlige erfaringer med befolkningsgruppen.

Muslimer og sigøjnere må altså gerne udsættes for apartheid, ifølge Peter Skaarup. Føj siger vi!

link

Den totale ytringsfrihed, eller Fri Debat som nyttige idioter for Trykkefrihedsselskabet

Fri Debat vil gerne markere en kamp for ytringsfriheden, der arbejder for friheden til at ytre sig uden at forfalde til en så åbenlyst hadefuld og dæmoniserende dagsorden som Trykkefrihedsselskabet, hvis “kamp for ytringsfriheden” sidste år bl.a. bestod i at få lukket en rap-skole i det sydlige Århus.

De er derfor (?) gået sammen med Trykkefrihedsselskabet i en fælles erklæring om, at racismeparagraffen skal afskaffes. Men hvorfor kun den, spørger Engelbreth i en velrettet svada. Hvis man gerne vil arbejde for ytringsfriheden, hvorfor så fokusere på en rent symbolsk paragraf, der stort set aldrig bruges? Hvorfor ikke også afskaffe injurielovgivningen, som racismeparagraffen ret beset blot er en udvidelse af?

Som antydet gør “racismeparagraffen” nemlig slet ikke dén store forskel, som Trykkefrihedsselskabet og nu også Fri Debat gerne vil bilde folk ind:

Men hvorfor så ikke bare afskaffe racismeparagraffen? Det er såmænd næppe heller afgørende, om den afskaffes eller ej – for reelt har den kun symbolsk betydning. Det vigtige er selvfølgelig ikke, om Hedegaard skal betale et par ubetydelige dagbøder for sit propagandistiske vrøvl eller ej – det vigtige er at imødegå propagandaen.

Det gør Fri Debat ikke. Ganske vist hedder det sig, at man sandelig er imod fremmedhad og racisme, men at det skal bekæmpes uden racismeparagraffen. Jamen – så gør det dog. Vær modstandere af racismeparagraffen og vis i praksis, at I faktisk også er klar over den foruroligende effekter af fremmedhad og dæmonisering i stedet for at blåstemple en af de fremmeste bidragsydere hertil.

Hvorfor ikke en kampagne til afskaffelse af racismeparagraffen, der i det mindste samtidig opruster den kritiske kamp mod antimuslimsk dæmonisering på argumenter? Nej, vel.

Fri Debats første kampagne bliver dermed i sidste ende blot en blåstempling af Trykkefrihedsselskabets islam-paranoia, frem for det selvstændige debatoplæg, det kunne have været, og som på den ene side argumenterede mod blasfemi- og racismeparagraffen, men på den anden side viste, at ord og gerning hang sammen – at man faktisk godt både kunne og ville bekæmpe fremmedhad med ord og argumenter, i stedet for en gratis og konsekvensløs bisætning i en fælleserklæring med Hedegaard & Co.

Meget betegnende forholder Fri Debat og Trykkefrihedsselskabet sig i fælleserklæringen heller ikke et sekund til, hvad det reelt er for et lillebitte snævert propagandistisk område, den såkaldte racismeparagraf kriminaliserer: Trusler, forhånelser og nedværdigelser af grupper, der kun sigter på deres race, hudfarve, etnicitet, tro eller seksualitet.

Altså kriminaliseres ikke kritik af substansen i noget som helst.

Med en afskaffelse vil Fri Debat og Trykkefrihedsselskabet som effekt derimod forhindre en kriminalisering af ytringer, hvorved “en gruppe af personer trues, forhånes eller nedværdiges på grund af sin race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering”.

Konsekvensen er i yderste konsekvens, at det f.eks. bliver straffrit at true jøder og nedværdige homoseksuelle, alene fordi de er jøder og homoseksuelle?

Er dét en sejr for ytringsfriheden? Hvad er det lige for væsentlige argumenter, altafgørende kritikpunkter og modige opgør med dogmer, vi får adgang til med grove stigmatiseringer af f.eks. homoseksuelle (fordi de er homoseksuelle) og usaglige negative generaliseringer af f.eks. somaliere (fordi de er somaliere)?

Det er selvfølgelig et fair og relevant synspunkt at drøfte den principielle problematik omkr. ytringsfrihed og racismeparagraf, men er det fair at undlade at eksplicitere, hvad det egentlig er for snævre felter, paragraffen rettes imod?

Er det fair at undlade at forholde sig til, at hadefulde og propagandistiske ytringer, der helt usagligt dæmoniserer befolkningsmindretal, har en effekt, der rækker langt, langt ud over ‘ord mod ord’, fordi ytringsmagten er voldsomt skævt fordelt?

Er det fair at fortie eller negligere den idiotisering og radikalisering, Trykkefrihedsselskabets formand og adskillige af dets medlemmer samt en række politikere medvirker til?

Trykkefrihedsselskabet og Fri Debat siger, at de kun vil kriminalisere “handlinger”, ikke “holdninger”. Det er nok derfor, de gør det så let for sig selv, at de ikke går ind i den helt selektive og meget snævre udvalg, de har foretaget, når det netop kun er blasfemiparagraffen og racismeparagraffen, der er sigtepunktet.

For hvorfor så ikke også afskaffe injurielovgivningen? Hvis nogen har behov for at sige, at statsministeren er en heilende nazist med lig begravet i baghaven, hvad er der så galt i det? Hvis er godt for ytringsfrihed og dogmebekæmpelse at påstå straffrit, at alle muslimer generelt er utroværdige og i modsætning til kristne er blottet for dårlig samvittighed, eller at muslimske fædre voldtager og dræber deres børn, hvorfor så ikke også det andet?

Hvorfor ikke fjerne kriminaliseringen af æreskrænkelser? Og hvorfor ikke fjerne skærpelsen af strafferammen for æreskrænkelser, som f.eks. majestætsfornærmelser er udtryk for? Hvorfor ikke fjerne terrorlovgivningens begrænsninger i ytringsfriheden? Hvorfor ikke én gang for alle tillade alle at sige hvad som helst om hvem som helst hvor som helst?

Så, som sagt: Hvis man gerne vil gøre noget for ytringsfriheden, hvorfor så fokusere på noget så reelt ubetydeligt som racismeparagraffen. Hvorfor ikke kæmpe for en whistle-blower som Frnak Grevil? Eller hvorfor ikke kæmpe for, at en debattør som Hans Jørgen Bonnichsen kan få lov at ytre sig uden at blive truet af bøllerne i Dansk Folkeparti? Det ville være at gøre en forskel for ytringsfriheden. Med det her spænder Fri Debat blot sig selv for Trykkefrihedsselskabets antimuslimske vogn – og gør hermed sig selv til nyttige idioter.Ikke nødvendigvis overraskende, men det kan være svært at se, hvad en mand som Jacob Mchangama vil på den galej.

Link: Alliancen Fri Debat og Trykkefrihedsselskabet

Dansk asylpolitik anno 2010

Amila Bosnae bringer et åbent brev fra advokat Helge Nørrung om en desværre kun alt for almindelig sag om en irakisk asylsøger. Læs det og bliv vred:

Karima kom til Danmark i 2002. Karima har været enke i mange år, idet hendes mand blev dræbt under Saddam Hussein. Karima har to børn, begge piger, der nu er i tyverne og begge er gift og har opholdstilladelse i Danmark. Døtrene har i alt fem børn, Karimas børnebørn. Karimas døtre var 2 og 3 år gamle, da deres far blev dræbt i Irak i 1982, og hun har været tæt på dem hele deres liv. Karima flygtede på grund af fortsat chikane under Saddam til Danmark og søgte både asyl og familiesammenføring, men fik afslag. Da FN’s flygtningeorganisation UNHCR siden 2004 har advaret imod returnering på grund af sikkerhedssituationen i Irak, følte Karima hun gjorde det rette ved at forblive i Danmark, trods afslagene. […]

Karima blev frihedsberøvet i Sandholm fængslet Ellebæk for få uger siden. Hun fik tirsdag den 23. februar kl. 11.30 at vide, at hun ville blive hentet kl. 15 samme dag for at blive sendt pr. fly til Irak. Det lykkedes hende at få kontakt med sin ene svigersøn, og begge døtre, en svigersøn og fire af børnebørnene nåede med nød og næppe at komme til Ellebæk og tage kortvarigt afsked med deres mor, svigermor og mormor, før hun blev kørt af sted. Hun er nu ankommet til Bagdad, som stadig af FN betegnes som sikkerhedsmæssigt så dårlig, at nationerne ikke bør returnere afviste dertil.. Det samme gælder Karimas hjemby Babylon.

Karimas svigersøn Ala oplyste via undertegnede Integrationsministeriet om, at han gerne ville ledsage sin svigermor, såfremt udvisningen skulle effektueres. Denne besked tilgik ministeriet over en uge før flyafgangen. Da han fik oplyst flyafgangen med få timers varsel, bad han om blot to dages udsættelse, så han kunne nå et arrangere det praktiske for at tage med. Dette blev nægtet ham af Integrationsministeriet, som et par timer før flyafgang blot henviste til, at han jo var velkommen til at rejse med. Men hans tid gik med sammen med undertegnede til at overbevise en meget uforstående fængselsfunktionær om, at børn og børnebørn burde have adgang til Ellebæk fængslet for at tage afsked med Karima. Et afskedsbesøg som hverken Kriminalforsorg eller Rigspoliti kunne drømme om at tage initiativ til at arrangere.

Der er mere, så hop endelig over til Amila og læs det hele.

Birthe Rønn Hornbech meldt til politiet for at mishandle torturoffer

Man tror næppe sine egne øjne. Men læs selv i Politiken:

At fængsle et menneske, der tidligere har gennemgået tortur, strider mod menneskerettighederne. Smider man ham derefter i isolation, er der tale om tortur.

Så hårdt stiller to fremtrædende forkæmpere imod tortur det op, når de vælger at politianmelde de danske myndigheder for at frihedsberøve og isolationsfængsle en afvist irakisk asylansøger, Abdel Jabar , som er tidligere torturoffer.

»Ved at spærre ham inde igen gentager man torturen og er faktisk bødler«, siger Inge Genefke, som er stifter af Rehabiliterings-og Forskningscentret for Torturofre (RCT).

Som en af de første blev den 46-årige anholdt og sat i fængsel, indtil en irakisk delegation vil komme op for at undersøge hans identitet. Han har nu siddet der i næsten to måneder.

Men Abdel Jabar er tidligere torturoffer. Han har i syv år siddet fængslet i Irak, hvor han gennemgik tortur som at få brækket armene og skuldre ved at blive hængt op i armene bagfra. Hans knæ blev smadret, og han har skudhuller gennem akillessenen – alt sammen udredt i færdiggjort rapport fra Amnesty.

Sidste søndag blev Abdel Jabar efter tumult i fængslet sat i isolation i flere dage, og det er tydeligt ved Politikens sidste besøg, at han er yderligere rystet. Øjnene er skarpt spærret op, og tårerne er hele tiden ved at løbe over.

»I isolation kan han fremkalde dybe traumer, der får det hele til at fremstå som virkeligt for ham. Man vil nedbryde en mand som Jabar, og han har stor risiko for at miste sin egen identitet«, siger medicineren Inge Genefke.

I et magtfuldkomment samfund som vores, hvor den udøvende og den dømmende magt blandes sammen og ministeriernes embedsværk sidder tungt på den enkelte statsadvokats karriere, vil der næppe komme noget særligt ud af en sådan politianmeldelse.

Men sagens øvrige detaljer … nej, man tror efterhånden ikke sine egne øjne. Hvor skal en mand, der var politisk forfulgt i Irak og blev udsat for tortur, ikke have asyl? Det er altså ikke, fordi vores og amerikanernes lille udflugt sydpå har gjort forholdene dernede så meget bedre, skulle jeg hilse og sige.

Link: Birthe Rønn er anmeldt for tortur

Selvcensur – en nødvendighed

Ja, det er ikke bare mig selv, der siger det – Jyllands-Postens forhenværende chefredaktør Carsten Juste siger f.eks. selv, at “Selvcensur udøver vi hver eneste dag”.

Tegneren og maleren Christoffer Gertz Bech sætter sagen på spidsen og forklarer, hvorfor han ikke selv ville have tegnet profeten Muhammed, hvis Jyllands-Posten havde spurgt ham:

Det, jeg frygter, er de venner, jeg ville få.

Man kan altid komme i dårligt selskab, men at gøre noget, som Trykkefrihedsselskabet og alle skrigosfærens antimuslimer og ekstremister ville stille sig jublende bag, er trods alt nok en af de mere effektive metoder.

Link: Selvcensur!