Klaus Bondam (R) bekræfter, at han i nattens forhandlinger foreslog sig selv som viceborgmester i København.
Problemet er bare, at posten slet ikke findes.
For hvis man så ikke kan blive viceborgmester, så kan man heldigvis få hjælp fra sine venner i Dansk Folkeparti:
Efterfølgende valgte Klaus Bondam at alliere sig med Dansk Folkeparti og kunne med deres hjælp beholde sin borgmesterpost. For det har han måtte giver DF flere vigtige udvalgsposter.
Klaus Bondams ægteskab med DF har onsdag udløst en række vrede reaktionen – ikke mindst fra den radikale nummer to på listen i København, Manu Sareen, der ikke vidste noget om den kontroversielle aftale.
Sareen uddyber kritikken på sin hjemmeside:
Tillykke med borgmesterposten. Du skal vide, at det ikke har været med min gode vilje at det skete på denne måde. Jeg har lovet vælgerne at holde Dansk Folkeparti uden for indflydelse. Derfor er jeg temmelig ærgerlig over, at mit parti netop konstituerer sig med det netop parti.
Du har skam helt ret i, at en borgmesterpost er nødvendig for at have politisk indflydelse i København. Men ikke for enhver pris!
Min holdning til Dansk Folkeparti er ikke ændret. Når du indgik aftalen med Dansk Folkeparti uden mit vidende, var det selvfølgelig, fordi du var klar over, at aftalen ikke ville få min opbakning.
Vi har kun vores troværdighed som politikere, og den kan vist lige nu ligge på et meget lille sted.
En stemme på Klaus Bondam var altså en stemme på Dansk Folkeparti. Det var alligevel satans, og dog så alligevel ikke. De radikale er fundamentalt borgerlige, og så snart der kommer økonomiske eller andre “realiteter” på bordet, har principperne og de gode intentioner en tendens til at fordufte. Trist, men sandt.