Tag: retssikkerhed

Ytringsfriheden og truslen mod den

Forfatteren Erwin Neutzsky-Wulff sætter fokus på SFs vanvittige forslag om at kriminalisere “terrorsurf” i  en veloplagt klumme i Dagbladet Arbejderen.

Hvis man undrer sig over et sådant forslag fra netop SF, skal man huske, at der er fortilfælde:

Det er sådan noget, der sker, når magten og indflydelsen bliver vigtigere end det, det oprindelig var meningen, den skulle bruges til.

Og ikke nok med det, vælgerne og de nye politiske sengekammerater må overbevises om, at man mener det alvorligt, hvilket ofte fører til en art ‘overkompensation’, hvor man i om muligt endnu højere grad spiller på befolkningens fordomme og hysteri. […]

Ethvert totalitært styre må først skaffe sig af med ytringsfriheden. Det er ikke populært, hvorfor man som bekendt har søgt at føre krigen over i fjendens lejr ved at publicere nogle tegninger af omtrent samme lødighed som nazisternes jødekarikaturer, og som den minoritet, man ønskede at lægge for had, måtte reagere på.

Men her taler vi ikke om et par sindsforvirrede øksemænd, men om et internationalt komplot med det formål at bringe enhver kritik til tavshed. Vi ser det i skueprocessen imod Foreningen Oprør, der meget vel kan give os vores første – men næppe sidste – samvittighedsfange, og hvor det politiske formål kun har yderst lidt at gøre med indholdet af anklageskriftet.

Hvad det i sidste ende drejer sig om, er retten til i tale og på skrift at solidarisere sig med undertrykte grupper og folkeslag. Statsmagten og de kapitalinteresser, den repræsenterer, vil nemlig altid bruge vold for at nå sine mål.

Tilbage står blot at stemple enhver form for nødværge som ‘terror’. Det er da også det, det omtalte forslag går ud på, nemlig at gøre ikke blot formidlingen, men selve tilegnelsen af information til en forbrydelse.

Det svarer med andre ord til forbuddet mod at lytte til BBC under krigen. Værnemagten ønskede meget naturligt ikke, at befolkningen skulle kende sandheden om dens ‘strategiske tilbagetog’, og på samme måde skal vi helst ikke få mistanke om, hvor hadede og foragtede som nation, vi er ved at blive.

Der er tale om ‘sider, der opfordrer til vold’, og hvad er så det? Sider, der viderebringer en forståelse for mennesker, der desperat forsvarer sig mod regeringernes folkedrab, deres situation og dens baggrund?

Eller blot alt andet end DR`s politiserier og øvrige slet skjulte propaganda? Det er med fuldt overlæg vagt formuleret og indbyder til ‘agtpågivenhed’ og selvcensur.

Det var den samme taktik, man benyttede for at undgå pinlige demonstrationer i forbindelse med klimatopmødet. I stedet for at udstede et udgangsforbud gjorde man det ved massearrestationer af uskyldige mennesker klart, at enhver lovlydig borger ved blot at opholde sig på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt risikerede mishandling og tortur – hvad enten man så kalder det for futtog eller papegøjepind.

Link: Ytringsfrihed

11-årig tager elektronisk opfindelse med i skole: Terroralarm

I afdelingen for you just can’t make this up: En 11-årig dreng i San Diego forsøgte at bygge en maskine, der kunne registrere bevægelser, med diverse komponenter monteret i en halvliters Gatorade-flaske. En af skolens ledere kastede et blik på flasken, besluttede at det nok var en bombe og slog alarm, så det lokale bombehold kunne komme og undersøge den suspekte flaske med en Rulle-Marie:

When police and the Metro Arson Strike Team responded, they also found electrical components in the student’s backpack, Luque said. After talking to the student, it was decided about 1 p.m. to evacuate the school as a precaution while the item was examined. Students were escorted to a nearby playing field, and parents were called and told they could come pick up their children.

A MAST robot took pictures of the device and X-rays were evaluated. About 3 p.m., the device was determined to be harmless, Luque said…

The student will not be prosecuted, but authorities were recommending that he and his parents get counseling, the spokesman said. The student violated school policies, but there was no criminal intent, Luque said.

Og det er da vitterlig morderlig pænt af dem, at de ikke vil anholde en 11-årig dreng og/eller hans forældre for at interessere sig for elektronik og tage resultatet af sine anstrengelser med i skole. Idioter …

Link: Science project prompts SD school evacuation (via Boing Boing).

Ytringsfrihed for alle?

… undtagen for dem, der har noget at sige, åbenbart.

Dette har Nastja Arcel en fremragende klumme om i dagens MetroXpress:

Hvornår mistede Danmark viljen og evnen til at kende forskel på en fredelig aktion og en voldelig terrorhandling?

De kongelige sikkerhedsfolk på den røde løber overfaldt Nora fra Greenpeace i samme sekund, hun, som den lille dreng i ‘Kejserens nye klæder’, sagde, hvad hun mente: »Politicians talk, leaders ACT,« stod der på det gule skilt, hun foldede ud. Rigets mænd handlede hurtigt – førte hende væk, og hun kiggede lidt forvirret rundt, inden hun forsvandt bag de kongelige fløjdøre.

Det var om aftenen den 7. december, og der var klima-gallamiddag på dronningens slot i riget, hvor ytringsfrihed har samme status som kronjuvelerne – dog særligt, når den nævnes i samme åndedrag som ‘flæskesteg’.

I ‘Kejserens nye klæder’ råbte drengen: »Han har jo ikke noget tøj på!« da den nøgne konge gik forbi, og folk råbte det samme i kor. Men ingen af gæsterne ved klima-middagen nåede at opdage eller støtte Nora – for hun og det gule skilt blev gemt væk, inden hun nåede at åbne munden.

Senere skete der det samme for hende, som for den unge mand med sandhedstalen i filmen ‘Festen’. Hun blev straffet. 20 dage i fængsel, med et enkelt besøg af sine to børn.

Hvordan kan vi fortælle verden om ytringsfrihed og demokrati i den ene tale og i den anden forsvare 20 dages fængsling af en fredelig aktivist?

Link: ‘Ytringsfrihed for alle’ (tak til Amila for tippet).

Politibrutalitet

Bemærk, hvordan “crowd control” åbenbart består i at tæske løs på de nærmeststående, helt uden tanke for, hvem eller hvordan man rammer.

Men selvfølgelig er Danmark ikke en politistat, som forfatter Thomas Strømsholt skriver i et læserbrev i Jyllands-Posten:

Vi ved nemlig godt, at der i enhver demonstration findes lømler, som kun er ude på at ødelægge det for de andre. Disse lømler ser som regel afvigende ud. Folk i sort tøj og Hare Krishna-munke er særligt suspekte, og derfor må de ansvarlige myndigheder gribe til administrativ frihedsberøvelse.

Det kan dog være nødvendigt at frihedsberøve hele bundtet for deres egen skyld, idet de uforvarende kunne komme til at forstyrre den offentlige orden.

Når demonstranterne så har siddet og kølet af i nogle timer, bliver de sluppet fri, men selvfølgelig kun, hvis de har opført sig pænt.

Som en yderligere storsindet gestus fra politiets side vil der kun i yderst sjældne tilfælde blive rejst sigtelse mod nogen.

I hvilket andet land ses mon et så gemytligt forhold mellem borgere og politi?

Så naturligvis kan man ikke sammenligne Danmark med en politistat. Der bliver hverken trukket stave eller affyret vandkanoner, hvis blot man ikke generer politiet – og bliver hjemme.

Via A guide to Denmark and the Denish way.

Camilla Broe og det danske retssamfund solgt ned af floden

Som vi læser i Politiken, er den danske kvinde Camilla Broe nu på vej til USA, hvor hun som følge af juristerier og det amerikanske retssystems overvældende grusomhed kan ende med at blive tvunget til at tilstå en forbrydelse, hun ikke har begået:

Camilla Broe er nu på vej mod Florida i USA til en sag om smugling af mere end 106.000 ecstasypiller.

Hendes forsvarer Michael Juul Eriksen mener, at hun nærmest bliver tvunget til at tilstå, da datteren venter i Danmark. Samtidig er en retssag i USA meget dyr, og det bliver svært at skaffe penge til den.

Sagen har vakt en held del opmærksomhed, da det er første gang nogensinde, at en dansker udleveres til et land uden for EU.

JP-bloggeren Claus Elholm Andersen kalder sagen en skamplet på Danmarks ære og minder om, at Danmark engang hyldede det enkle princip, at man aldrig udleverede en statsborger til retsforfølgelse i udlandet:

Da Danmark helt tilbage i slutningen af 1800-tallet lå i forhandlinger med USA om en udvekslingsaftale mellem de to lande, var det et ufravigeligt dansk krav, at danske statsborgere under ingen omstændigheder måtte kunne udleveres til retsforfølgelse i USA. Ja, Danmark stod så hårdt fast på kravet, at det tog flere år før udvekslingsaftalen blev ratificeret, da daværende præsident Cleveland nægtede at skriver under, hvis ikke Danmark ville udlevere danske statsborgere til USA. Først i 1902, under præsident Roosevelt, blev aftalen endelig skrevet under og hvor USA indtog den pragmatiske holdning, at Danmark jo langt fra var det eneste land, der insisterede på ikke udlevere sine egne statsborgere til retsforfølgelse i et andet landet.

Sagen er mildt sagt ubehagelig. Hvad skal man gøre for at få det land, der åbent tog imod flygtninge og stolt nægtede at udlevere sine egne statsborgere, tilbage?

Retssikkerhed på dansk

Når en asylsøger kommer til Danmark, bliver hans sag omhyggeligt vurderet af de kyndige jurister i Flygtningenævnet, som afsiger deres dom i overensstemmelse med sagens fakta.

Eller det skulle man da tro. Men sagen er, at politiets og forsvarets efterretningstjenester (PET og FE) i enhver sag har ret til at diktere Nævnet, at det skal give afslag, og at det skal fabrikere en falsk begrundelse for afslaget. Det skriver Dagbladet Arbejderen:

Hvis Politiets Efterretningstjeneste (PET) eller Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) vurderer, at en en flygtning, der søger asyl eller opholdstilladelse i Danmark, kan være til fare for landets sikkerhed, kan de diktere Flygtningenævnet at give afslag på ansøgningen.

Samtidig kan tjenesterne forlange, at Flygtningenævnet giver ansøgeren en falsk begrundelse for afslaget.

– Det er det ultimative bevis på, at Flygtningenævnet intet har med en uafhængig domstol at gøre, siger Bjørn Elmquist, advokat og formand for Retspolitisk Forening.

Han har alene det seneste år ført flere sager i nævnet, hvor han er overbevist om, at afslaget kommer på ordre fra efterretningstjenesterne.

– Når man har været igennem hele den lange sagsproces og afslaget så falder helt uden begrundelse, får man af og til en klar fornemmelse af, at det var dikteret på forhånd. Det sker for eksempel i sager, hvor klienten har haft kontakt med oprørsbevægelser, som det kurdiske PKK, fortæller Bjørn Elmquist til Arbejderen.

Flygtningenævnet behandler klagesager fra de asylansøgere, der er blevet afvist i Udlændingeservice, som er en administrativ instans under Integrationsministeriet. Flygtningene har altså ikke ret til at få deres sager afgjort i en almindelig dansk domstol. (…)

Nævnet bliver betegnet som et uafhængigt, domstolslignende organ, men det er de seneste uger blevet voldsomt kritiseret, efter Arbejderen skrev, hvordan det ene af nævnets kun tre medlemmer er en embedsmand eller kvinde fra Integrationsministeriet. Det samme ministerium, som i første omgang har givet afslagene.

Bjørn Elmquist var i 1982 som medlem af Folketinget for Venstre med til at vedtage den lov, som oprettede Flygtningenævnet. Han var dengang tilhænger af, at det blev kaldt domstolslignende.

– Men siden er der løbet så meget vand i åen, at jeg ikke mener, betegnelsen kan bruges. Man kan ikke indkalde vidner, som man kan i en almindelig domstol, og sagerne føres konsekvent for lukkede døre, uanset om flygtningen ønsker det eller ej, påpeger han.

Og så tager det “domstolslignende” organ altså imod diktat fra anklagemyndigheden. Og hvis mistanken bag PETs diktat er ubegrundet, risikerer (endnu) en asylsøger altså at ryge lukt tilbage til henrettelse eller politisk forfølgelse, for eksempel i Iran – alt imens de danske myndigheder kan vaske hænder i Flygtningenævnets fabrikerede begrundelse. Der sker sandelig store ting i retsstaten Danmark.

Link: Pet kan diktere asyldomme

Borgerlig tænketank: Bandepakke kan ramme uskyldige

Indgreb af den størrelsesorden, som regeringen og socialdemokraterne har bebudet og Dansk Folkeparti sevfølgelig straks har overbudt truer retssikkerheden, skrev vi tidligere på dagen.

Den borgerlige tænketank Cepos blander sig nu i debatten med en lignende bekymring:

»Udvidede mulighed for aflytning og kontrolzoner er tiltag der bør undgås fordi de rykker ved retssikkerhedsgarantier og risikerer at ramme almindelige uskyldige danske borgere«, understreger chefjurist Jacob Mchangama.

Jacob Mchangama er på ferie og så ikke selv pressemødet, hvor bandepakken blev fremlagt af justitsminister Brian Mikkelsen (K), men har læst referaterne på nettet.

Nem adgang til aflytninger bør forblive et redskab i kampen mod terror, ifølge chefjuristen.

»Vi har set at bandekrigen kan ramme uskyldige, men det er ude af proportioner at sammenligne det med terror«, siger han.

»Når det gælder kontrolzoner er det lidt i samme boldgade som de visationszoner, som nu dækker hele København. De er et meget alvorligt tiltag, og minder umiddelbart lidt om en varig undtagelsestilstand«, siger Jacob Mchangama.

Ikke, fordi Mchangama er nogen bleeding heart liberal, der afviser enhver stramning:

Jacob Mchangama er ikke enig i flere kritikeres anker, når de mener at udvisningsmuligheden for vold eller våbenbesiddelse, er diskriminerende overfor den ene part i bandestridighederne.

»Det er ok med udvisninger, og det er ikke diskriminerende at sige at hammeren falder, hvis uydlændinge begår kriminalitet i Danmark. Men det skal være meget alvorlige forhold, hvis en udlænding der er født i Danmark, skal kunne smides ud«, siger juristen.

(Min fremhævelse). Men her siger CEPOS’ chefjurist så vidt jeg kan se ikke andet end, at reglerne om udvisning efter hans mening er OK, som de allerede er.

Og det er vel hele humlen: Politiet har ikke brug for nye beføjelser, og der er ikke brug for at suspendere retssikkerheden for at håndtere bandeopgøret. Der er brug for at politiet gør deres arbejde effektivt, og der er måske brug for flere ressourcer i en kortere periode. Men at afskaffe retssikkerheden på grund af den nuværende situation, hvor der (trods alt) hverken er tale om terrorangreb ville være et solidt skud i egen fod.

Faktisk ville den rigtige respons på længere sigt være at afskaffe begrebet “visitationszoner” helt og aldeles. Udviklingen viser trods alt med al ønskelig tydelighed, at de ikke har virket.

Link: Cepos: Bandepakke truer retssikkerhed

Irak: Børn lider i overfyldte fængsler

Børn helt ned til 9-års-alderen udsættes for vold og seksuelle overgreb i Iraks overfyldte fængsler, læser vi i dagens Guardian:

Hundreds of children, some as young as nine, are being held in appalling conditions in Baghdad’s prisons, sleeping in sweltering temperatures in overcrowded cells without working fans, no daily access to showers, and subject to frequent sexual abuse by guards, current and former prisoners say.

At Karkh juvenile prison, Omar Ali, a 16-year-old who has spent more than three years there, showed the multiple skin sores he and many other fellow inmates have contracted through lying on thin, sweat-soaked mattresses night after night.

Guards often take boys to a separate room in the prison and rape them, Omar alleged. They also break prison rules by lending their mobile phones to boys to ring home, on condition that each time their families top the phone up by $10 or $20. The teaching staff resigned en masse in November because of low pay, according to an international official. As a result, the children lounge around aimlessly with no daytime activities, other than an exercise yard.

Though the boys in the prison have been convicted, international standards for fair trials are never met.

Hvorfor var det lige præcis, at Danmark var med til at angribe Irak og vælte Saddam Hussei, tilbage i 2003? Nåh ja – for at bringe frihed og demokrati til landet. Jeg håber, Anders Fogh Rasmussen og Per Stig Møller er tilfredse med, hvor deres løgne og deres ulovlige krig har bragt Irak hen!

Eller også håber jeg, de må stege i helvede.

Link: Inmates tell of sexual abuse and beatings in Iraq’s overcrowded juvenile prison system

Retshjælpen afskaffet fra den ene dag til den anden

Vidste du det? Alle muligheder for at få retshjælp eller fri proces blev i praksis afskaffet ved en “reform”, der trådte i kraft 1. januar 2007.

Det skriver advokat Kirstine Kryger Dyekjær i en kronik i Jyllands-Posten:

I mange år har man således for ”den lille retshjælp” på 200 kr. kunnet få en times møde med en advokat, hvor man f. eks. kan få rådgivning om separation, forældremyndighed, forsikring mv. For ”den store retshjælp” på 1.115 kr. kunne man få to til tre timers advokathjælp til at løse tvister; f.eks. med en mekaniker, der havde skrevet for stor en regning eller arbejdsgiver, der ikke ville betale løn.

Fri proces skulle advokater søge gratis, og fri proces indebar, at man ikke selv skulle betale noget.

Til sammenligning koster en times hjælp hos en advokat normalt imellem 1.350 og 3.000 kr. + moms …

Man kan efter 1. januar 2007 ikke længere få retshjælp til:

– Sager, der enten er under behandling eller kan behandles hos et offentligt eller offentligt godkendt nævn/råd. Det er f.eks. Forsikringsankenævnet og Statsforvaltningen.

– Klagesager, hvor sagsbehandlingstiden for advokaten overstiger to timer i alt.

I praksis betyder det, at der stort set ikke er noget, man kan få retshjælp til.

Hvad angår fri proces er det lige så slemt:

Før søgte man det lokale statsamt om fri proces, og det var statskassen, der betalte omkostningerne ved en fri processag og dommeren, der bestemte hvor meget advokaten skulle have i salær med mulighed for advokaten for at klage til en højere ret. Havde man en retshjælpsforsikring, skulle forsikringen dække det salær, dommeren bestemte, advokaten skulle have.

Nu har man ændret reglerne, så man ikke skal søge en offentlig myndighed om fri proces, men derimod sit eget forsikringsselskab. Det er også forsikringsselskaberne, der bestemmer, hvad advokaten må få i salær for sagen, og det er forsikringsselskabet, der betaler regningen.

Sagsbehandlingstiden er steget fra to til otte uger til tre til otte måneder. Mange sager skal anlægges straks, og ankesager skal ankes inden fire uger, og det er derfor umuligt at nå at få svar, inden ankefristen udløber, og man må så i givet fald selv betale…

Reglerne har altså betydet en markant forringelse af især svage borgeres adgang til domstolene og en retfærdig rettergang, hvilket er på kant med Danmarks internationale forpligtelser efter Menneskerettighedskonventionen – og det kan undre, at reglerne ikke har fået mere opmærksomhed i pressen.

Og ja, det kán virkelig undre. Det er også meget bemærkelsesværdigt, at “reformen” er kommet efter en indstilling fra Retsplejerådet, hvor man ellers umisforståeligt fastslog: “Adgangen til om nødvendigt at føre retssag ved domstolene er en fundamental menneskeret, og det må sikres, at der ikke er nogen, der af omkostningsmæssige grunde er afskåret fra som sagsøger eller sagsøgt at føre retssager, der er rimelig anledning til at føre”.

Nu har man tværtimod omhyggeligt sikret, at der ikke er nogen, der har mulighed for at søge deres ret ved domstolene, medmindre de fra starten er indstillet på at betale alle omkostningerne selv. Signalet er umisforståeligt: Domstolenes retfærdighed er for dem, der har penge.

Man aner også, at det er mere bekvemt for myndighederne på den måde – man indskrænker besværlige borgeres adgang til at forsvare sig mod overgreb ved domstolene, ligesom man afskaffer deres muligheder for at sæge juridisk bistand. Hvordan man end vender og drejer det, er der tale om en alvorlig indskrænkning af retssikkerheden.

Link.